30 INNOVATIONSMETODER



Relaterede dokumenter
Click to edit Master title style

30 INNOVATIONSMETODER

Brugerdreven Innovation

INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN

VTV for forflytning med en medarbejder

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Sådan HÅNDTERER du forandringer

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Designprocessen. Alle faserne gennemgår som udgangspunkt tre forskellige tilstande med det formål at kunne konkludere og levere til næste fase.

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg

Kickstart din virksomheds digitale rejse

PROOF OF CONCEPT. Metode til konceptudvikling og proof of concept

I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen.

HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM?

BRUGERVENLIG EMBALLAGE Processen trin for trin

Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

ANSØGNING TIL INNOVATIONSPULJEN Smarte investeringer i velfærden

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag?

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Udviklingen af Personas og en bedre digital service

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

EN LILLE OPVARMNINGSØVELSE

E-læring og samarbejde over nettet

Oplevelsesbaseret innovation

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

FOOD ARCHITECT ET TRÆNINGSFORLØB I DESIGN THINKING OG BRUGERDREVEN INNOVATION

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl på Århus Købmandsskole

MOBILE DIGITALE LØSNINGER PÅ SOCIALOMRÅDET INVITATION TIL INDLEDENDE MØDE

Fra vandflaske til 100 procent genanvendeligt tæppe

Skabeloner for forretningsmodellering

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

Canon Essential Business Builder Program. Samler alt det, din virksomhed har brug for til at opnå succes

Psykisk arbejdsmiljø

Kursusforløb: Sæt kunden i centrum

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd

Kunsten at få succes med CRM

Indhold. Hvad er en SWOT analyse? Hvordan bruges en SWOT analyse? Hvorfor skal jeg lave en SWOT analyse?... 7

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Masterclass i Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE

Din guide til Innovation PÅ TVÆRS

SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering.

Erfaringer med servicedesign

Skabelon til leveranceplan for projekter om innovative offentlige indkøb

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

Transkript:

30 INNOVATIONSMETODER - en introduktion Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010

INDHOLD Del 1: Beskrivelse af anvendelseseksempler inden for fem udvalgte temaer/brancheområder. Eksemplerne er stiliserede, men baseret på erfaringer på tværs af 62 projekters arbejde med brugerdreven innovation.. Del 2: Gennemgang af de enkelte innovationsfaser og et overblik over 30 metoder Del 3: Her beskrives fem anbefalede innovationsforløb med forslag til, hvordan metoder kan sættes sammen. Del 4: En alfabetisk liste over samtlige innovationsmetoder. Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010

30 Innovationsmetoder en introduktion Dette hæfte er en introduktion til håndbogen 30 innovationsmetoder. Håndbogen er en samling beskrivelser af innovationsmetoder henvendt til både virksomheder og offentlige institutioner, som ønsker at skabe resultater gennem innovation med fokus på brugernes behov. På de følgende sider finder du en introduktion til metodebeskrivelserne i håndbogen og inspiration til udformning af dit innovationsprojekt gennem beskrivelser af fem anvendelseseksempler inden for forskellige brancheområder. Desuden er der skitseret fem forskellige innovationsforløb med forslag til, hvordan metoderne kan kombineres til sammenhængende forløb. Beskrivelserne af de 30 metoder og værktøjer er et resultat af en kortlægning af 62 innovationsprojekters anvendte innovationsmetoder. Projekterne har alle været del af Erhvervs- og Byggestyrelsens Program for Brugerdreven Innovation i perioden 2007-2009. Metoderne er arrangeret og grupperet inden for syv innovationsfaser. Hver metode er beskrevet på et enkelt kort. Det giver mulighed for at sætte innovationsmetoderne sammen på forskellige måder, diskutere dem i en projektgruppe og skræddersy dem til din virksomhed eller institutions konkrete behov og problemstillinger. Vi håber du vil blive inspireret til selv at gå i gang med et innovationsprojekt. Erhvervs- og Byggestyrelsen, juni 2010 3

LæseVEJLEDNING til kort / Forside Metodekortene har en gennemgående struktur, som skal sikre navigation, fleksibilitet og genkendelighed på tværs af de forskellige metoder. Talkode: Hvert kort indeholder en talkode, som kan anvendes til navigation. Det samlede metodeoverblik (se Del 2) giver overblik over faser og de enkelte metoder. Overskrift og underrubrik: Her gives en kort definition og beskrivelse af, hvad metoden går ud på. Illustration og tekst: Illustrationen giver et indblik i reelle brugssituationer eller handlinger, hvor metoden udføres, som kan give læseren inspiration og forskellige indgangsvinkler til videre læsning. Metodens relevans: Beskriver metodens centrale værdi og udbytte både som konkret resultat, og hvilke muligheder metoden giver det samlede proesforløb

LæseVEJLEDNING til kort / bagside Procesbeskrivelse Beskriver en standardversion og de centrale elementer for, hvordan metoden gennemføres. Beskrivelsen er opdelt i 3 dele som forklarer forberedelse, udførelse og næste skridt. Ikoner Tid Anslår det forventede tidsforbrug til udførelse af metoden. time(r.) dag(e) UGE(R) MÅNED(ER) Brugertype Stjerne Relevant for projekter i virksomhed eller institution Relevant for projekter i værdkæden, fx med leverandører og distributører Relevant for projektet hvor slutbrugere involveres. Særlig relevant til involvering af superbrugere. Deltagere Angiver om metoden bør udføres af én person, flere personer fra en projektgruppe og deltagere uden for gruppen (enten interne eller eksterne interessenter) Modeller Hvert kort indeholder en eller flere modeller, som understøtter kommunikation af procesbeskrivelsen og giver læseren mulighed for at orienterere sig på en overskuelig måde Kan kombineres med Beskriver hvilke metoder man med fordel kan kombinere metoden med. Variationer: Metoder kan udføres på forskellige måder. Derfor indeholder alle kort inspiration til alternative måder at udføre metoden på. Kritiske faktorer: Baseret på en række projekters erfaringer beskrives 3 kritiske faktorer, som er vigtige at være opmærksom på for at opnå succes med metoden. Brugertype: Beskriver hvem der bør udføre eller gennemføre metoden. 5

DEL 1: FEM ANVENDELSESEKSEMPLER På de følgende sider kan du læse om innovationsprojekter inden for fem forskellige brancheområder. Anvendelseseksemplerne er stiliserede, men tager udgangspunkt i erfaringer på tværs af 62 innovationsprojekters erfaringer med brugerdreven innovation. Hvert eksempel giver inspiration til, hvilke innovationsmetoder man kan anvende i et sammenhængende forløb. TEMA #1 BYGGERI TEMA #2 DAGLIGVARER TEMA #3 ENERGI & KLIMA TEMA #4 MEDIER & TEKNOLOGI TEMA #5 sundhed & velfærd

TEMA: BYGGERI Organisation: Stor entreprenørvirksomhed i samarbejde med et mindre arkitektfirma Projektteam: Projektledere fra virksomhedens udviklings- og kommunikationsafdelinger Udfordring: Hvordan kan vi udvikle bedre boliger til fremtidens familier mere effektivt? Virksomheden arbejder efter et mål om at udvikle sig til en af de mest innovative og kundefokuserede entreprenører i Nordeuropa i 2015. Virksomheden ønskede at komme tættere på fremtidens brugere og de forskellige samarbejdspartnere i værdikæden både funktionelt og oplevelsesmæssigt. Som en del af virksomhedens strategi ønskede man derfor at køre et pilotprojekt med fokus på at undersøge mulighederne for brugerinddragelse og idéudvikling i de tidlige faser af byggeprocesserne. Projektgruppen besluttede at foretage korte brugerundersøgelser via online observation af forskellige webtjenester som Flickr og Messenger, hvor 10 udvalgte brugere blev bedt om at tage billeder af deres boligdrømme og forklare meningen med dem. På baggrund af researcharbejdet udviklede projektgruppen tre forskellige brugerprofiler (Personas), som de brugte som konkret inspiration i idé- og konceptudvikling. Gennem rapid prototyping og digitale mock-ups udviklede gruppen i samarbejde med brugerne et koncept for en digital platform for inddragelse af brugere i byggeprocessen. Som afslutning på pilotprojektet udarbejdede projektgruppen en business case på, hvor stort et potentiale redskabet og de øvrige konceptforslag kunne have for at nå virksomhedens målsætninger. Projektet viste sig at have et så stort forretningspotentiale, at ledelsen har afsat midler til videreudvikling af et unikt softwareprogram. En række større bygherrer har indgået samarbejdsaftaler om anvendelse af programmet. Resultater - Effektiv markedsføring til relevante samarbejdspartnere i værdikæden - Mersalg på implementering af software hos bygherrer - Effektivisering af arbejdsprocesser Anvendt innovationsforløb Basisforløb med fokus på brugerinvolvering og konceptudvikling (se Del 3) Varighed: 5 måneder 7

TEMA #1 BYGGERI TEMA #2 DAGLIGVARER TEMA #3 ENERGI & KLIMA TEMA #4 MEDIER & TEKNOLOGI TEMA #5 sundhed & velfærd

TEMA: DAGLIGVARER Organisation: Mellemstor producent af færdige madretter til offentlige institutioner Projektteam: Medarbejdere fra produktudvikling, salg og marketing. Ledelsen involveret i projektets styregruppe. Udfordring: Hvordan kan vi differentiere vores produkter fra konkurrenterne på markedet? Virksomheden udvikler primært madprodukter til danske sygehuse og uddannelsesinstitutioner. Ledelsen i virksomheden ønsker at holde sig løbende orienteret om nye behov og udfordringer hos både slutbrugere og de de professionelle B2B-kunder, som indkøber og serverer maden. Virksomheden gennemførte et innovationsprojekt, hvor de gennem brugerresearch undersøgte, hvad der skaber værdi for indkøbere og medarbejdere på sygehuse og uddannelsesinstitutioner. Sideløbende gennemførte virksomheden i samarbejde med en konsulentvirksomhed etnografiske interviews med slutbrugere for at identificere hvilke faktorer, der har størst betydning, når man skal udvikle produkter, der er sunde, friske og nemme at servere. Efter en grundig analyse af de forskellige bruger- og kundeindsigter blev tre centrale udviklingspotentialer identificeret med involvering af virksomhedens ledelse. En afsluttende business case tydeliggjorde et særligt potentiale for to madkoncepter. Virksomheden lavede bl.a. en beregning på, hvor meget sygehusene kunne spare med et nyt madkoncept uden at gå på kompromis med service- og kvalitetsniveauet for patienterne. Mere end 80% af virksomhedens udviklede produkter er, siden virksomheden påbegyndte projektet, udviklet med udgangspunkt i brugernes behov - og ikke oprindeligt ud fra, hvad der teknologisk kunne lade sig gøre. Resultater - Ny kundeorienteret forretningsmodel - Markante besparelser for virksomhedens offentlige kunder - Nye salgskanaler, en række store supermarkeder har vist interesse for virksomhedens koncepter Anvendt innovationsforløb Basisforløb med fokus på research og identificering af nye potentialer. Projektet har både haft fokus på slutbrugere og samarbejdspartnere i værdikæden. Virksomheden har foretaget business case på to nye madkoncepter. Varighed: 5 måneder 9

TEMA #1 BYGGERI TEMA #2 DAGLIGVARER TEMA #3 ENERGI & KLIMA TEMA #4 MEDIER & TEKNOLOGI TEMA #5 sundhed & velfærd

TEMA: ENERGI & KLIMA Organisation: Producent af højteknologiske løsninger til produktion af biobrændsel Projektteam: Medarbejdere fra udviklingsafdeling og markedsføring samt to eksterne konsulenter. Ledelsen involveret i projektets styregruppe. Udfordring: Hvordan sikrer vi, at vores teknologiske løsninger rammer markedet rigtigt? Virksomheden har over en årrække arbejdet med at udvikle en banebrydende teknologi til udvikling af bæredygtig energi. Virksomhedens investorer var bekymrede for, hvordan den nye teknologi skulle færdigudvikles og markedsføres, så både professionelle kunder og slutbrugere ville købe produkterne. Risikoen for ikke at ramme markedet rigtigt medførte, at virksomhedens ledelse besluttede at gennemføre et længere innovationsprojekt. Ledelsen ønskede, at virksomheden - gennem en dyb forståelse for branchen, kunde- og brugerbehov kunne kvalificere deres nuværende teknologiløsninger og udvikle en go-to-market strategi. En indledende branche-analyse fremtvang et nødvendigt overblik over de største potentialer og udfordringer i branchen, hvilket gjorde det tydeligt for projektgruppen, at de måtte have større fokus på brugernes tilpasning til nye grønne løsninger. Gennem etnografisk research af slutbrugeres opfattelser af energi og affald samt afdækning af forskellige led i værdikæden udviklede projektgruppen løsningsretninger for virksomhedens eksisterende produkter samt forslag til et nyt serviceområde. De tre forretningskoncepter blev grundigt analyseret gennem en business case, hvor to nye kundemålgrupper blev identificeret. Den endelige udvikling af prototyper samt gennemførelse af brugertest skærpede virksomhedens produkter og identificerede områder, hvor udviklingsprocesserne kunne optimeres, så produkterne kunne sendes hurtigere på markedet. Resultater - Kortere time-to-market - Markant reduktion af brugernes CO2-udledning - Optimering af interne udviklingsprocesser Anvendt innovationsforløb Udvidet innovationsforløb til udvikling og effektiv implementering af løsninger (se Del 3) Varighed: 11 måneder 11

TEMA #1 BYGGERI TEMA #2 DAGLIGVARER TEMA #3 ENERGI & KLIMA TEMA #4 MEDIER & TEKNOLOGI TEMA #5 sundhed & velfærd

TEMA: MEDIER & TEKNOLOGI Organisation: Mindre producent af computerspil og motionsteknologi Projektteam: Projektledere fra virksomhedens udviklings- og salgsafdelinger Udfordring: Hvordan udvikler vi motiverende computerspil for fremtidens unge? Med en stab på under 20 medarbejdere var virksomheden afklaret med, at den ikke kunne afsætte enorme ressourcer til et stort og krævende innovationsprojekt. Dog efterlyste flere medarbejdere en dybere forståelse af målgruppen for de computerspil, virksomheden udvikler, for at den også i fremtiden kan hamle op med det stigende antal konkurrenter, der kunne producere både billigere og hurtigere end dem. Virksomheden besluttede derfor at indgå et samarbejde med en designantropolog, som de havde mødt på en spilkonference, for at få et bedre indblik i, hvordan de kunne udvikle bedre spil til børn og unge. Virksomheden foretog sammen med designantropologen 12 etnografiske interviews med børn og unge i alderen 10-16 år. Her fulgte de børnenes hverdag i fritidsaktiviteter med venner efter skole - både når de dyrkede sport og spillede computerspil sammen. Gennem brainstorm-workshops og udvikling af hurtige prototyper blev det klart for projektgruppen, at de kun havde ressourcer til at gennemføre ét af udviklingsområderne. Med udgangspunkt i projektet har virksomheden lanceret første version af et nyt spil, som har medført en stigning i salget. Resultater - Øget omsætning gennem salg af ny computerteknologi til børn og unge - Forbedret kommunikationsstrategi for målgruppen - Øget brugertilfredshed Anvendt innovationsforløb Inspirationsforløb med fokus på inspiration og udvikling af hurtige idéer På baggrund af researchen analyserede virksomheden med hjælp fra designantropologen sig frem til to nye udviklingsområder for spilteknologi, der kunne skabe bedre sammenhæng mellem fysisk og digital leg. Varighed: 2 måneder 13

TEMA #1 BYGGERI TEMA #2 DAGLIGVARER TEMA #3 ENERGI & KLIMA TEMA #4 MEDIER & TEKNOLOGI TEMA #5 sundhed & velfærd

TEMA: SUNDHED OG VELFÆRD Organisation: Et større ældrecenter Projektteam: Ledelse og medarbejdere fra forskellige afdelinger i ældrecentret Udfordring: Hvordan kan vi forbedre vores ældreservice ved at bygge på medarbejdernes viden og innovative drivkraft? Et ældrecenter med 200 beboere ønskede at forbedre serviceniveauet for centrets beboere ved at systematisere den viden, som personalet besidder. Ledelsen i ældrecenteret havde erfaret, at medarbejderne havde mange forslag til serviceforbedringer, men at ideerne sjældent blev delt med andre medarbejdere og dermed sjældent implementeret. Ledelse og medarbejdere savnede metoder til at sprede og systematisere medarbejdernes forslag og idéer, så de kunne komme flere til gode. Med opbakning fra ledelsen valgte ældrecentret at starte et innovationsforløb med udgangspunkt i den såkaldte gennembrudsmetode. De valgte metoden, fordi de havde hørt positive erfaringer om metoden fra det engelske og amerikanske sundhedssystem, hvor metoden betegnes Breakthrough Method. Medarbejdernes forbedringsforslag, som bl.a. vedrørte mere sundhed og motion, blev testet og dokumenteret inden for en 14-dages periode. Dokumentationen foregik dels ved hjælp af noter, billeder og videooptagelser og illustrerede de små forbedringsskridt, som forslagene medførte for medarbejdere og beboere. Gennem dokumentationen fik medarbejderne afdækket, hvilken effekt forslagene har haft på de overordnede mål, som ledelsen ønskede opfyldt med projektet. Projektet gennemgennemgik fire runder à en måneds varighed med forskellige forbedringforslag. Tre forbedringsforslag blev implementeret inden for 4 måneder. Projektet har været med til at styrke medarbejdernes lyst til at dele idéer og forbedringsforslag med hinanden, så der i dag sker løbende systematiske forbedringer på ældrecentret til glæde for medarbejdere og beboere. Resultater - Øget borgertilfredshed - Højere medarbejdertilfredshed - Kommunikationsmateriale som kan deles mellem medarbejdere på tværs af institutioner og afdelinger. Anvendt metodeforløb Gennembrudsmetoden med fokus på medarbejderinnovation (se Del 3) Varighed: 6 måneder 15

DEL 2: Fasegennemgang På de følgende sider kan du få inspiration til, hvilke faser man bør overveje at planlægge efter og følge for at få størst sammenhæng og udbytte med sine innovationsprojekter. Faserne er beskrevet med udgangspunkt i praktiske projekterfaringer fra både korte og længerevarende innovationsprojekter under Program for brugerdreven innovation. Hvert projekt bør tilpasse sig faserne i forhold til deres pågældende organisations situation, ressourcer og ambitioner. Tidsforbruget i de forskellige faser vil derfor variere betydeligt fra projekt til projekt. Vi har af den grund valgt ikke at angive anbefalinger til tidsforbrug for hver fase. Til gengæld indeholder hvert metodekort en angivelse af forventet tidsforbrug til gennemførelse af metoden, da dette er en afgørende parameter for de fleste virksomheder og institutioners metodevalg (se læsevejledning for nærmere information).* * Vi har valgt at bruge betegnelsen metode om samtlige 30 metoder, selv om det for visse metoder vil kunne diskuteres, om der er tale om en metode eller et værktøj. For at undgå unødvendig forvirring har vi fastholdt betegnelsen metode. En række af de beskrevne metoder kan betegnes som generelt anerkendte metoder til markedsføring, produkt- og forretningsudvikling. Af hensyn til anvendelighed i sammenhæng med de andre metoder, har vi valgt at inddrage disse metoder i samlingen.

SAMLET OVERSIGT OVER FASER OG METODER FASE 0 FASE 1 FASE 2 FASE 3 FASE 4 FASE 5 FASE 6 FOKUS RESEARCH ANALYSE IDÉ OG KONCEPT REALITY CHECK PROTOTYPE TEST 0.1 KICK-OFF WORKSHOP 1.1 ETNOGRAFISK INTERVIEW 2.1 MØNSTERANALYSE 3.1 BRAINSTORM 4.1 GAP-ANALYSE 5.1 6.1 SUPERBRUGERWORKSHOP LIVING LAB 0.2 SWOT-ANALYSE 1.2 OBSERVATION 2.2 ANALYSE MED SOFTWARE 3.2 RAPID PROTOTYPING 4.2 SEGMENTERING 5.2 GENNEMBRUDSMETODEN 6.2 BRUGERPANEL 0.3 BRANCHEANALYSE 1.3 FOTODAGBØGER 2.3 PERSONAS 3.3 MOCK-UP 4.3 BUSINESS CASE 5.3 PRODUKTPROTOTYPE 0.4 TREND-ANALYSE 1.4 BRUGERREJSER 2.4 SERVICE BLUEPRINT 3.4 PRIORITERINGSMATRIX 5.4 SERVICE-PILOT 0.5 RESEARCHGUIDE 1.5 EKSPERTINTERVIEW 2.5 VÆRDIKÆDEANALYSE 3.5 SCENARIEUDVIKLING 3.6 ONLINE COMMUNITIES 17

FASE 0 FOKUS FASE 1 RESEARCH FASE 2 ANALYSE MÅL Målet med FASE O er at udvikle en klar retning og overblik over, hvilke fremtidige mulighedsområder, man skal følge i projektet. Mulighederne kan være økonomiske, sociale eller teknologiske. Målet med FASE 1 er at opnå viden om brugernes behov og situation i forhold til de mulighedsområder, der er defineret i opstartsfasen. Målet med FASE 2 er at analysere det indsamlede researchmateriale, så der skabes overblik og identificeres udviklingspotentialer. Centrale spørgsmål som KAN besvares med denne fase - Hvilke udfordringer for vores organisation ønsker vi, at dette projekt skal løse? - Hvilke forandringer i og uden for vores branche udgør muligheder og trusler for os? - Hvor mangler vi viden til at udvikle nye services og forretningsmuligheder? - Hvem er organisationens vigtigste kunder og brugere? - Hvad er vores datagrundlag for at udvikle nye service og forretningspotentialer? - Hvad er de vigtigste indsigter for vores organisation, og hvilke konsekvenser har de? - Hvad er de vigtigste umødte brugerbehov? - Hvilke løsningsretninger udgør de største potentialer for os? Det er i denne fase vigtigt at - Formulere succeskriterier og kritiske faktorer for projektet - Nedsætte en projektgruppe til effektiv processtyring - Nedsætte en styregruppe til vurdering af projektets fremdrift - Identificere kunde- og brugerbehov - Dokumentere brugssituationer - Indsamle forskellige typer brugerdata, så man har tilstrækkeligt bevismateriale til at analysere mønstre og udvikle indsigter - Skabe struktur og overblik over researchmaterialet - Formulere klare indsigter, der har et potentiale for organisationen - Præsentere indsigter og udviklingspotentialer for medarbejdere og ledere Metoder i denne fase - Kick-off workshop - SWOT-analyse - Brancheanalyse - Trend-analyse - Researchguide - Etnografisk interview - Observation - Ekspertinterviews - Brugerrejser - Fotodagbøger - Mønsteranalyse - Analyse med software - Personas - Service blueprint - Værdikædeanalyse

FASE 3 IDÉ OG KONCEPT FASE 4 REALITY CHECK FASE 5 PROTOTYPE FASE 6 TEST Målet med FASE 3 er at udvikle og udvælge konceptidéer, som kan videreudvikles og testes. Målet med FASE 4 er at teste potentialet for en forretnings- eller serviceidé, før der bruges ressourcer på at videreudvikle konceptet. Målet med FASE 5 er at producere en prototype for et produkt eller en service, så den kan testes med brugere og kunder. Målet med FASE 6 er at teste og tilpasse prototypen, så den kan gøres klar til lancering og implementering. - Hvilke konceptidéer er de mest givende? - Hvad kan vi udvikle på kort sigt? - Hvad kan vi gøre på længere sigt, der kan løfte vores organisations strategiske udfordringer? - Hvor adskiller vores koncept sig fra vores konkurrenters produkter? - Hvordan kan vi tjene penge eller øge kundeværdi med konceptidéen? - Hvilke kunde- og brugergrupper har størst potentiale for os? - Hvilke risici for fejl i udviklingen af det færdige produkt skal minimeres? - Hvilke centrale produktions- og implementeringsudfordringer skal løses? - Hvordan udnytter vi medarbejdernes engagement, så de føler ejerskab for løsningerne? - Hvad er de mest værdifulde bruger-aspekter af den endelige løsning? - Hvad er der behov for at justere inden lancering? - Hvor mangler vi viden og input før vi kan gøre produktet klar til endelig lancering? - Dokumentere og synliggøre idéer og løsningsforslag - Involvere brugere for at få idéer og input - Evaluere og prioritere de bedste konceptidéer - Beskrive brugernes fordele ved løsningen - Opstille målbare punkter og undersøge markedsdata for at estimere idéens potentiale - Beskrive omkostninger og fordele forbundet med implementering og drift - Konkretisere konceptidéen gemmen produkt- eller servicespecifikationer - Foretage løbende evaluering af fremskridt og udvikling - Inddrage medarbejdere og brugere for at få relevante input - Evaluere løsninger med brugere, kunder og medarbejdere - Opsamle og dokumentere feedback - Brainstorm - Rapid prototyping - Mock-up - Prioriteringsmatrix - Scenarie-udvikling - Online Communities - Gap-analyse - Segmentering - Business case -Superbrugerworkshop - Gennembrudsmetoden - Produktprototype - Service-pilot Living lab Brugerpanel 19

DEL 3: INNOVATIONSFORLØB På de følgende sider kan du få inspiration til gennemførelse af 5 projektforløb. Innovationsforløbene er udvalgt på baggrund af en række innovationsprojekters erfaringer og udfodringer med at sammensætte forskellige innovationsmetoder til sammenhængende forløb. Forløbene varierer i fokus og omfang for at tilgodese både små og store organisationers forskellige ambitioner, motivation og ressourcer. De fem innovationsforløb er: 1. INSPIRATIONSFORLØB 2. BASISFORLØB MED FOKUS PÅ RESEARCH OG IDENTIFICERING AF POTENTIALER 3. BASISFORLØB MED FOKUS PÅ BRUGERINVOLVERING OG KONCEPTUDVIKLING 4. UDVIDET INNOVATIONSFORLØB 5. FORLØB MED FOKUS PÅ MEDARBEJDERINNOVATION

FORLØB #1: Inspirationsforløb Vi har brug for et kort forløb, der giver os inspiration og nye ideer Målet med inspirationsforløbet er at udvikle hurtige idéer og løsninger med udgangspunkt i få men udbytterige metoder. Indholdet af et inspirationsforløb er en enkel research- og analyse-metode, samt en afsluttende brainstorm, der kan identificere udviklingspotentialer og retning for innovation. FORDELE + Hurtig projektgennemførelse + Kræver begrænsede ressourcer + Lav risiko for organisation ULEMPER - Lavere hitrate for idéimplementering - Begrænset dybde på brugerindsigter - Manglende afdækning af markedspotentiale 21

FORLØB #2: Basisforløb med fokus på research og identificering af potentialer Vi har brug for dyb viden om vores brugere og kunder, der kan identificere nye udviklingspotentialer Målet med forløbet er at opnå ny og dyb viden om brugerne, som kan sætte retning for nye innovationspotentialer. Forløbet har fokus på grundig research- og analyse med en lavere grad af brugerinvolvering i udviklingen af løsninger. Projektforløbet afsluttes med brainstorm og segmentering af de relevante målgrupper. FORDELE + Faktabaseret beslutningsgrundlag for nye udviklingsområder + Sammenhængede projektflow + Dybgdegående brugerviden som kan genbruges på andre projekter ULEMPER - Få metoder til oversættelse af løsningsretninger til konkrete konceptidéer - Relativt ressourcekrævende - Moderat branche- og markedsforståelse

FORLØB #3: Basisforløb med fokus på brugerinvolvering og konceptudvikling Vi har brug for flere gennemarbejdede idéer og koncepter, som vi selv kan færdigudvikle Målet med forløbet er at arbejde dybt med idé- og udviklingsmetoder, som inspirerer og giver realistike bud på de endelige produkter. Forløbet har et begrænset fokus på dataindsamling og analyse, men har tyngden på metoder til brugerinddragelse i idé- og konceptudvikling. Forløbet afsluttes med udvikling af en business case, hvor markedspotentialet estimeres. FORDELE + Brugere involveres i udvikling af løsningsforslag + Hurtige og fysiske prototyper + Giver indikation af hvilke konceptidéer, der rummer største potentiale ULEMPER - Begrænset dybde i brugerindsigter - Få metoder til oversættelse af indsigter til idéer - Moderet branche- og markedsforståelse 23

FORLØB #4: Udvidet Innovationsforløb Vi vil udvikle nye produkter og services, som effektivt kan implementeres Målet med et udvidet innovationsforløb er at udvikle og implementere nye produkter og services, hvor der er afdækket værdi for kunder og brugere og potentiale for organisationen. Forløbet bygger på grundig analyse af brancheudfordringer og brugerbehov, som sikrer afdækning af, hvor og hvordan de færdigudviklede løsninger skal implementeres. Forløbet afsluttes med prototypeudvikling og test, så fejl minimeres før løsningen sendes i produktion. FORDELE + Øget træfsikkehed + Identificerer mersalgs- og effektiviseringspotentialer + Rød tråd mellem brugerbehov og udvikling og implementering af endelige løsninger ULEMPER - Ressourcekrævende forløb - Lang projektgennemførelse

FORLØB #5: Forløb med fokus på medarbejderinnovation Vi vil udvikle og forbedre services ved systematisk arbejde med medarbejder best-practice Målet med metoden er at implementere små serviceforberinger med udgangspunkt i medarbejdernes idéer og motivation. Metoden tager udgangspunkt i gennembrudsmetoden, der er selvstændigt beskrevet på et kort. Den gennemgår et relativt kort forløb kombineret med observation og brainstorm, hvor medarbejdere udviker løsnings- og forbedringsforslag i fællesskab. FORDELE + Effektiv og strukturet arbejdsproces + Medarbejdermotivation + Implementérbare løsninger ULEMPE - Primært små innnovationer - Begrænset indsigt i brugerbehov og markedet - Kræver ressourcer til oplæring af medarbejdere 25

DEL 4: Alfabetisk oversigt Her følger en kort oversigt og beskrivelse af de 30 metoder, som er nærmere beskrevet på metodekortene: ANALYSE MED SOFTWARE Softwareprogrammer kan strukturere og give overblik over store mængder researchdata. BRAINSTORM OG IDÉPRIORITERING Udvikling og prioritering af hurtige ideer i fællesskab. BRANCHEANALYSE En brancheanalyse beskriver de overordnede kræfter i en specific branche eller industri, som en virksomhed bør være opmærksom på. BRUGERPANEL Samler brugere til diskussion af produkt- og serviceløsninger. BRUGERREJSER Sammen med brugerne identificeres og beskrives de centrale tidspunkter og situationer, hvor brugerne møder en service. BUSINESS CASE Vurdering af fordele og omkostninger ved gennemførelse af en konceptidé, før der investeres i videre udvikling. ETNOGRAFISK INTERVIEW Et åbent interview som kommer tættere på brugernes hverdagsliv i deres hjem eller på arbejdspladsen. EKSPERTINTERVIEWS Et alternativ til deskresearch og rapportlæsning, som kan give særlig værdifuld viden til at belyse spørgsmål om en branche. FOTODAGBØGER En fotodagbog giver et reelt billede af brugere og kunders hverdag gennem selv-observation. GAP-ANALYSE En analyse af forskelle mellem en virksomheds nuværende og potentielle løsninger. GENNEMBRUDSMETODEN Gennembrudsmetoden er medarbejderdreven innovation, der enkelt og effektivt udvikler og udbreder best practice på en arbejdsplads. KICK-OFF WORKSHOP En kick-off workshop afholdes ved opstart af et projekt for at sætte projektets strategiske retning, så de involverede parter er afklarede i forhold til mål og opgaver. LIVING LAB Eksperimenter og afprøvning af prototyper for informations- og teknologiløsninger i levende laboratorier og simulerede miljøer. MOCK-UP En model af et færdigt produkt, som gør det muligt at vurdere udformning, før der bruges ressourcer på at udvikle prototyper.

MØNSTERANALYSE Bearbejdelse og gruppering af researchdata som muliggør formulering af brugerindsigter og innovationspotentialer. OBSERVATION Observation giver dyb brugerindsigt ved at man er til stede i brugernes hverdag og deltager i centrale situationer og handlinger, hvor produkter og services bliver anvendt. ONLINE COMMUNITY Webbaseret brugerinddragelse i udvikling og test af produkter og services. PERSONAS Personas er et kommunikationsværktøj til at visualisere fiktive brugertyper og deres hverdag. PRIORITERINGSMATRIX Prioritering og udvælgelse af de bedste konceptidéer til videre udvikling. PRODUKTPROTOTYPE Udvikling af færdige produktmodeller til test med kunder og brugere. RAPID PROTOTYPING Hurtige afprøvninger af konkrete idéer, før de videreudvikles til koncepter. RESEARCHGUIDE Researcherens grønspættebog med guidelines og temaer for, hvordan researchen bør udføres. SCENARIEUDVIKLING Beskrivelser af de mest sandsynlige fremtidsscenarier og hvilke konsekvenser de vil have for en virksomhed eller institution. SERVICE-PILOT Udvikling og test af et servicekoncept. SEGMENTERING Indsamling af brugerdata gennem spørgeskemaer til kvalificering og kvantificering af indsigter og målgrupper. SERVICE BLUEPRINT Visualisering af den samlede kunderejse set fra et brugerperspektiv. SUPERBRUGERWORKSHOP Inddragelse af særligt kompetente brugere og kunder i idé- og produktudvikling. SWOT-ANALYSE En analyse af en organisations styrker, svagheder, muligheder og trusler (Strengths, Weaknesses, Opportunities, Threats). TREND-ANALYSE Beskrivelse af centrale makro-tendenser inden for andre brancher, der kan have indflydelse på virksomhedens marked, kunder og brugere. VÆRDIKÆDEANALYSE En analyse af de samlede aktiviteter i en værdikæde.

. Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus 17 2100 København Ø Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010