Ressourceforløb Socialmedicinsk Enhed Region Hovedstaden 16-03-2016
Baggrund Rehabiliterings begrebet Forskningen Aktuelle projekter Socialmedicinsk enheds erfaringer Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)
Udviklingen i antal fuldtidspersoner på udvalgte ydelser Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Jobindsats, 15. januar 2015 Note: Kontanthjælp og uddannelseshjælp tæller kun personer der er visiteret som aktivitetsparate2 )
Forekomst af psykiske lidelser 20 % af hele befolkningen 3/4 lettere 30 % af arbejdsløse 45 % af førtidspensionister 55 % af kontanthjælpsmodtagere 70 % af længevarende sygedagpenge OECD 2013
Fordeling ressourceforløb/føp SFI undersøgelsen Ressourceforløb Førtidspension Køn Mand 37 52 Kvinde 63 48 Alder 18-39 41 21 40-49 31 24 50-59 26 41 60 + 2 13 SFI - Det nationale forskningscener for Velfærd 2015
Resourceforløb/FØP for borgere < 40 år SFI undersøgelsen- kvantitativ Modtagelse af LAB tilbud indenfor de sidste 6 år inden indstilling: Ressourceførløbs modtagere 10 13 % af tiden FØP modtagere ca 50 % af tiden Selvforsørgelsesgrad inden indstilling Ressourceforløbsmodtagere 7 % FØP modtagere 28 % Ressourceforløbsmodtagerne har haft et større fald over de sidste 6 år. SFI - Det nationale forskningscener for Velfærd 2015
Yngre personer får oftere tilkendt førtidspension begrundet i mentale diagnoser end ældre personer. Hvidbog Mentalt helbred 2010
Målgruppen som den ser ud i Frederiksberg Borgere med psykiske lidelser ca. 60% Heraf ca 50 % med svære psykiske lidelser som bipolar, skizofreni, skizotypi, PTSD. Øvrige angst, depression, autisme, ADHD, personlighedsforstyrrelse mv. Borgere med fysiske lidelser ca. 38 % Bevægeapparat fx ryglidelser, smertetilstande fx fibromyalgi, hjertelidelser, KOL mv Borgere med overvejende sociale problemer Misbrug, tidligt skadede, hjemløse Generelt komplekse problemer i form af Begrænset netværk, begrænset uddannelses- og arbejdsmarkedserfaring, på offentlig forsørgelse ml 5-20 år, isolationstendens, lav ADL evne, manglende tro på egne evner *
ARBEJDE ER ALT ANDET LIGE SUNDT OG HELBREDSFREMMENDE
Arbejde helbred og sygemelding strong evidence base showing that work is generally good for physical and mental health and well-being Work can be therapeutic Work can reverse the adverse health effects of unemployment
Selvom arbejde kan indebære en række risikofaktorer for individets mentale helbred, betragtes det at arbejde hovedsageligt som en fordel for individet, idet der skaber indkomst, struktur og sociale interaktioner, hvilket også er vigtige aspekter for personer med lettere psykiske lidelser (Bowling, 1995).
RESSOURCEFORLØBENE Hvilke erfaringer Hvad ved vi
Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller social funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats Hvidbog om rehabilitering
Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller social funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats
Psykiske lidelser Ringe viden om psykiske lidelser og rehabiltering endnu mindre specifikt om unge Forskningen inden for muskel- og skeletbesvær viser kort sagt, at langtidssygemelding ikke udelukkende skal betragtes som en konsekvens af en fysisk lidelse, men derimod forstås som afhængende af interaktionen mellem den sygemeldte og tre systemer: sundhedssystemet, arbejdsmarkedet og det sociale kompensationssystem. TTA-interventioner, der havde fokus på både individuelle faktorer samt fokus på og inddragelse af arbejdspladsen og arbejdstilpasning havde en effekt på sygefraværslængden Interessant er det, at de mentale helbredsproblemer ikke blev forværret, som følge af man kommer tidligere tilbage til arbejde. Hvidbog mentalt helbred 2010
Psykiske lidelser Tidligere undersøgelser har vist, at mange med mentale helbredsproblemer slet ikke bliver behandlet, og hvis de gør, så lever behandlingen sjældent op til evidensbaserede retningslinjer Hvidbog mentalt helbred 2010
Indsatser overfor sygemeldte med depression eller tilpasningsreaktion i forhold til korte sygeperiode Ingen effekt af 1. Antidepressiv medicin 2. Bedre behandling i primærsektor 3. Motion Moderat effekt af 1. Arbejdspladsintervention 2. Kognetiv adfærdsterapi 3. Problemløsningsterapi Cochrane review 2012 og 2014
Erfaringer/udfordringer Ingen evidens for at sundhedsfaglig indsats i sig selv medfører bedre beskæftigelsesresultater Jobcentre usikre på hvor hurtigt og hvordan borgere med psykisk lidelse kan hjælpes til at etablere arbejdsmarkedstilknytning
Litteraturen peger på, at følgende elementer kan forkorte tiden til fuld raskmelding: En kombineret sundhedsfaglig og beskæftigelsesrettet indsats. Borgerrettede information om mulige indsatser, såvel sundhedsfaglige og beskæftigelsesrettede og hjælp til at navigere rundt Beskæftigelsesindsatsen bygger på redskaber, der tager udgangspunkt i problemløsningsterapi Udarbejdelse af plan i samarbejde med arbejdsgiver Opfølgning og efterværn
Igangværende projekter Collabri Angst og depression Randomiseret design Multiprofessionel tilgang IPS Svære psykiske lidelser Motiverede borger Randomisering Tværsektoriel IBBIS Lettere psykiske lidelser Motiverede borgere Randomisering tværsektoriel
Indsatser (IPS og IBBIS) Sundhedsfaglig udredning Sundhedsfaglig indsats Integreret behandlings- og beskæftigelsesindsats Manualiseret
Indsatsen i IBBIS bygger på følgende fire værdier Faglighed Selvbestemmelse gennem viden Personorientering og involvering (individuel tilrettelagt) Bedst for person og samfund Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)
Care Manager IBBIS Aktiv opfølgning, herunder vurdering af sygdomsprogression og forløb, adhærens og bivirkninger ved medicinsk behandling Stepped care stepper op ved behov Care manager opgaver(multidiciplinær) Kognitiv terapi Støttende samtaler med patienterne Diagnosespecifik behandling Psykoedukation af patienterne Løbende kontakt til kommunale sagsbehandlere Konferering med praktiserende læge (ca. en time ugentligt) Psykiatrisk supervision, og bistand vb Struktureret monitorering
Indsats forløb SME s erfaring Ressourceforløb Forudsætter udtømmene kendskab til og forståelse for borger Kræver tæt(indimellem daglig) opfølgning af personlig koordinator Straks eksekvering Kræver et stærk tværfagligt bagland med psykiater Kræver præcise mål og erfaring med metode/midler Kunne konstaterer progression eller tilbagegang Mulighed for at ændre startegi afhængig af effekt Handlingspotentiale Kræver at forløbet er individuelt tilrettelagt (håndholdt) og at man gør lige præcis det der er nødvendigt nu. Ressourceforløb uden motivation eller effekt, kan forværre og stigmatisere
Progressionspyramiden Evner at indgå i/ stå til rådighed for arb/udd på ordinære eller særlige vilkår A6 Evner at deltage i ekstern praktik/kurser med eget ansvarsområde og krav til opgaveløsning Afklaret omkring egne kompetencer, fremtidsønsker og jobperspektiver A5 Funktionsevne F0 F1 F2 F3 F4 Evner aktivitet udenfor hjemmet ADL evne god Indgår relevant i behandling ADL evne OK Evner behandling med støtte Evner aktiviteter udenfor hjemmet med støtte Evner behandling med støtte Evner ADL med støtte Profiterer af hjælp fra støtteperson Evner let aktivitet udenfor hjemmet med støtte Hjemme med kontakt til støtteperson Evner ikke aktivitet udenfor hjemmet Nedsat ADL evne Nedsat evne til at indgå relevant i behandling Evner at deltage i ekstern praktik med få opgaver og få krav Beskæftigelsesmål er klart eller skal afklares under forløb Kompetencer er delvist afklarede A4 Evner at deltage i intern praktik Evner at deltage i holdaktivitet Uafklaret omkring egne kompetencer, fremtidsønsker og jobperspektiver Hjemme uden kontakt Nedsat ADL evne Nedsat evne til at indgå i kontakt til systemet Nedsat evne til at indgå i behandling A3 Evner deltagelse i skånsom aktivitet Profiterer af mentorstøtte Indgår relevant i samarbejde om rehabiliteringsplan Uafklaret omkring fremtidsønsker og jobperspektiver A2 Ser ingen mulighed for deltagelse i arbejde Mangler tiltro til at arbejdsrehabilitering kan lykkes Har svært ved at samarbejde om rehabiliteringsplan A1 Arbejdsevne Koordineret helhedsorienteret indsats
Indsatsforløb SME s erfaring At reetablering på arbejdsmarkedet er integreret del af ressourceforløbet, feks sideløbende støtte fra f.eks, koordinator, psykolog, fys mm At der tages hånd om alle aktører mht viden og koordinering Egen læge, sygehus, andre læger eller terapeuter i øvrigt Andre aktører At virksomhed er velorienteret, så den kan støtte og udfordre
TAK