Afgørelser og domme Refereret og kommenteret af Lars Ramhøj Nr. 3 2012 August Kommenterede afgørelser Landinspektørfirma havde ikke i tilstrækkeligt omfang afklaret det retlige grundlag for en udstykningsplan, U 2012.1351 ØLD Landinspektørfirmaet udarbejdede for ejerne af to ejendomme flere forslag til en udstykningsplan for ejendommene, men var ikke i tilstrækkelig grad opmærksom på lokalplanens bestemmelser om blandt andet formål, bygningsbevaring og grundstørrelser, hvilket medførte, at arbejdet var forgæves. Ejeren ville derfor ikke betale landinspektørfirmaet, der gik til domstolene. Byretten afviste landinspektørens krav. Landsretten lagde - som byretten - i overensstemmelse med DdL s responsumudvalg til grund, at landinspektørfirmaet ikke havde sikret sig de nødvendige tilladelser og dispensationer, som forslaget nødvendiggjorde. Da Ddl s honorarudvalg havde tilkendegivet, at en afklaring af det retlige og planlægningsmæssige grundlag for udstykning kunne gøres for 20.000 kr. excl. moms, som allerede var betalt af naboen, blev ejeren frifundet for landinspektørens krav. Jeg er medlem af responsumudvalget og skal derfor afholde mig fra at kommentere dommen. Har blot denne bemærkning, at den viser, at det er rigtig meget op ad bakke, hvis man begærer dom i modstrid med et fagetisk udvalgs udtalelse. Rekvirenten henviste bl.a. til, at der ikke var indgået nogen skriftlig aftale med landinspektøren. Og det får mig til - igen - at opfordre landinspektørfirmaerne til at kvittere skriftligt for rekvisitioner, således at det er klart hvilket arbejde, der skal udføres. Hertil bør der også være oplysning om beløbsramme, tidsramme, udførelse, og løbende statusmeldinger. Så er der klare linjer, hvilket naturligvis styrker oplevelsen af firmaet og letter efterfølgende tvister om arbejdets udførelse. Erhverver af en ejendom havde ikke inden 2 år efter lysningen af sin adkomst gjort sin ret gældende mod en utinglyst vejret, U 2012.917 HD En vej, hvortil der var vundet hævd til fordel for en ejendom, havde efterfølgende mistet sin betydning og vejen, som endnu kunne identificeres i marken, var dels blevet afspærret, dels vokset til. Det var tilfældet, da ejendommen, som hævden var vundet mod, fik en ny ejer. Alle tre retsinstanser fandt, at købere var i god tro mht. den hævdvundne vejret (Landsretten: det var ikke kendeligt for køber, at hævderen havde en færdselsret til kørsel). Først da den hævdende opkvistede vejen, blev køberen klar over vejretten, og først da, afspærrede køber vejen. Selv om det først skete 6 år efter købet fandt landsretten, at 2 årsperioden skulle regnes fra det tidspunkt, hvor hævdsretten blev kendelig for køber, og anerkendte, at køber kunne fortrænge den utinglyste hævdsret. Højesteret derimod afviste at køber havde gjort sin ekstinktionsret rettidig gældende, og afviste at køber kunne påberåbe sig tinglysningslovens 26. Jeg har for så vidt stor forståelse for landrettens resultat. Man kan jo ikke gøre sin ret gældende før man bliver klar over, at der findes en hævdvunden ret. Altså kendelighedsaspektet. Men tinglysningslovens tidsramme er helt entydig, den regnes fra tidspunktet for adkomstens lysning, og er vel netop sat til 2 år for at give køberen en rimelig respit til at blive klar over forholdet. Så der er altså ikke noget elastik i denne regel.
2 26 kræver god tro, som i mange tilfælde ikke kan opfyldes, hvis ejendommen er besigtiget i forbindelse med købet, og den udøvede råden giver sig et fysisk udtryk. Resumerede afgørelser Konkurrenceklausul kunne ikke ophæves ved en lokalplan MAD 2011.2752 NMK En servitut, der forbød visser typer af erhvervsvirksomhed blev pålagt en ejendom i forbindelse med at ejeren på kommunens foranledning gav afkald på sin forkøbsret. Nogle år efter udarbejdede kommunen en lokalplan, der udlagde området til centerformål. Af lokalplanens formål fremgik, at servitutten blev ophævet, og der var en udtrykkelig bestemmelse herom i planen. Vedtagelsen af lokalplanen blev indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet fandt, at ophævelsen måtte anses for at være af væsentlig værdimæssig betydning og derved havde medført et indgreb af ekspropriationslignende karakter i forhold den servitutberettigede. Lokalplanens ophævelsesbestemmelse blev derfor kendt ugyldig. Opførelse af helårsbolig ikke anset som huludfyldning, MAD 2011.2749 NMK I en mindre landsby var der ønske om udstykning af en grund til opførelse af en helårsbolig mellem et landbrug uden dyrehold og en anden helårsbolig og ud til det åbne land og et større moseområde. Landsbyen var ikke i kommuneplanen udpeget som en landsby, hvor man ønskede yderligere bebyggelse. Et flertal af nævnet fandt, at der ikke i strid med hovedreglen burde gives tilladelse til udstykning bl.a. henset til at der ikke var tale om huludfyldning, at nye helårsboliger burde henvises til en nærliggende byzone og til præcedens. Servitut kunne ikke håndhæves som følge af passivitet, MAD 2011.2721 NMK En servitut, der bl.a. idenholdt en bestemmelse om bevoksningens høje på maks. 1.2 m kunne ikke håndhæves af kommunen gennem et påbud i h.t. planlovens 43, da kommunen tidligere havde tilkendegivet, at den ikke ville håndhæve, og da servitutten havde været krænket i mange år, uden at kommunen havde reageret. Dispensation fra en servitut kunne ikke påklages efter planloven og kunne ikke tilbagekaldes, MAD 2011.2716 NMK En kommune gav som påtaleberettiget dispensation fra en servituts bestemmelse om udnyttelsesgraden. Denne afgørelse omgjorde kommunen senere under henvisning til en fejlagtig skelafstand. Denne afgørelse indbragte ejeren for Natur- og Miljøklagenævnet, der lagde til grund, at kommunen agtede at håndhæve bestemmelsen efter planlovens 43. Nævnet fandt, at det var en afgørelse, som ikke kunne påklages, men lagde til grund, at den fejlagtige skelafstand ikke havde været afgørende for kommunens dispensation, der herefter ikke kunne tilbagekaldes, da den var en begunstigede forvaltningsakt. Ikke dispensation fra Exnerfredning pga. byggeriets størrelse og beliggenhed, MAD 2011.2595 NMK En kirke var beskyttet af en omgivelsesfredning (Exnerfredning) som forbød opførelse af hønsehuse, drivhuse, boder skue, retirader, sprøjtehuse, ledningsmaster og transformatorer o.lign. Menighedsrådet ønskede inden for fredningen at opføre et sognehus på 250 m 2. Fredningsnævnet dispenserede. Natur og Miljøklagenævnet fandt, at fredningen måtte forstå som et forbud mod bebyggelse af enhver art, der kunne begrænse udsigten til kirken. Nævnet fandt, at byggeriet grundet sin størrelse og størrelsen af det fredede areal, ville medføre et meget omfattende indgreb i forhold til frednings formål og ændrede fredningsnævnets dispensation til et afslag.
3 Ikke udstykning af 3 sommerhusgrunde ud til kysten og op til et fredet område, MAD 2011-2529 NMK Ejendommen, der ligger helt ud til kysten, var i kommuneplanen udlagt til sommerhusbebyggelse. Strandbeskyttelseslinjen var ophævet, men ejendommen lå inden for kystnærhedszonen. Kommunen gav landzonetilladelse til udstykning med bebyggelse af sommerhuse på op til 120m 2. Natur- og Miljøklagenævnet understregede, at området ikke var et sommerhusområde i planlovens forstand (hvilket kræver udlæg i lokalplan eller byplanvedtægt) og nægtede udstykning under henvisning til at ejendommens beliggenhed helt ud til kysten, op til et fredet område med en deklaration om forbud mod tilstandsændringer på tilgrænsende arealer. Men under henvisning til at der i nærheden af ejendommen var et fuldt udbygget, fredet område og et fuldt udbygget lokalplanlagt område, kunne nævnet acceptere opførelse af ét sommerhus på op til 80-100m 2. Servitut om forbud mod dagligvareforretning ikke bortfaldet som modstridende mod en lokalplan, og kommunen var ikke forpligtet til at håndhæve servitutten, MAD 2011.2520 NMK Coop påklagede som påtaleberettiget i forhold til en servitut om forud mod ejendommens anvendelse til dagligvareforretning kommunens vedtagelse af en lokalplan, der udlagde området til centerformål, herunder butikker kontorer, klinikker, boliger mv. Coop fremførte at lokalplan savnede pålanlægningsmæssig begrundelse, da kommunen, 5 måneder før lokalplanarbejdet blev indledt, havde påtegnet servitutten. Naturklagenævnet lagde til grund at servitutten ikke var ophævet af lokalplanen [som indholdsuforenelig], men at lokalplanen var planlægningsmæssigt begrundet. Da servitutten fortsat var gældende kunne Coop fortsat gøre sin påtaleret gældende. Planloven forpligter ikke kommunen til at håndhæve servitutter. Vilkårsservitut anset for at være en offentligretlig forskrift, der ikke kunne bortfalde på et privatretligt grundlag. Ikke bortfaldet som følge af manglende håndhævelse i 30 år, MAD 2011.2232 Ø Servitut om udlæg af P-pladser pålagt som vilkår for ibrugtagningstilladelse var ikke blevet håndhævet i 30 år. Kommunen påtaleberettiget. Kommunen afviste på anmodning aflysning. Ejeren af den tjenende ejendom ville ikke anerkende servitutforpligtelsen. Landsretten fandt, at servitutten måtte sidestilles med en offentligretlig forskrift og fandt det ikke godtgjort, at der var rådet på en sådan måde eller uvist passivitet, der kunne begrunde bortfald. Hævd på del af fællesareal, MAD 2022.2214 VLD Skøde på et areal af en ejendom blev ikke lyst, da arealet ikke kunne udstykkes. Køberen udbyggede gradvist en garage på arealet. Ejendommen blev i overensstemmelse med en deklaration senere udstykket til sommerhusgrunde, og garagen kom til at ligge på fællesarealet. Ejeren af garagen fortsatte med at bruge garagen og det omkringliggende areal til fritidsbrug. Grundejerforeningen anlagde sag for at få bygningen fjernet. Ejeren af garagen påstod at have vundet hævd, men tabte ved byretten. Landsretten fandt, at den utinglyste ejendomsret var bortfaldet som følge af tinglysningen af deklarationen om fællesarealerne. Da garageejeren derfor havde rådet uberettiget over arealet i mere end 20 år før sagsanlægget, havde han vundet hævd. En dommer afviste hævd, fordi arealet ikke var udlagt til fritidsformål og ikke ville kunne udstykkes. Linkede afgørelser NoMo (Natur- og miljøklagenævnets principielle afgørelser) Afslag på nedlæggelse af markvej, NMK-512-00014
4 Selv om en vej til en skov ikke var anvendt meget, lagde nævnet til grund, at vejen havde rekreativ betydning for beboerne i lokalområdet. Henset til, at vejen som eneste adgang til skoven fra nord gav mulighed for en rundtur i skoven, fandt nævnet, at de øvrige adgangsveje var et tilfredsstillende alternativ og afviste, at vejen kunne nedlægges. http://www.nmknafgoerelser.dk/showdoc.aspx?docid=nmk20120329-000h-full Håndhævelse af servitutbestemmelse om levende hegn, NMK-33-00808 Et hegn var udført som et raftehegn og ikke som et levende hegn som foreskrevet i én på ejendommen hvilende deklaration. Kommunen påbød i medfør af planlovens 43 hegnet nedtaget. Det påklagede ejendommens ejer, der påstod, at der fandtes andre faste hegn i området. Nævnet afviste klagen, idet det fandtes godtgjort, at kommunen havde grebet ind over for konstaterede krænkelser. Nævnet bemærkede hertil, at kommunen ikke har en almindelig forpligtelse til at føre et regelmæssigt tilsyn. Kommunen havde derfor ikke handlet i strid med lighedsgrundsætningen. http://www.nmknafgoerelser.dk/showdoc.aspx?docid=nmk20120315-000a-full Udstykning med henblik på opførelse af helårsbolig i landzone tilladt, NMK-31-00554 Kommunen tillod på en række vilkår udstykningen af en ejendom, der i kommuneplanrammerne gav mulighed for åben-lav boligbebyggelse. Området omfatter blandet bolig- og sommerhusbebyggelse Nævnet vurderede, at udstykningen ikke gav anledning til væsentlige ændringer i det bestående miljø og virker ikke dominerende i forhold til den øvrige bebyggelse. Lagt vægt på, at der ikke kan ske flere udstykninger i landsbyen. Ikke grundlag for at ændre kommunens afgørelse. http://www.nmknafgoerelser.dk/showdoc.aspx?docid=nmk20120531-000n-full Afslag på udstykning af del af fredskov, NMK-61-0023 Et areal på godt 1 ha ønskedes fraskilt en skov på i alt 7 ha. Naturstyrelse afviste, da arealet ikke opfyldte skovelovens størrelseskrav (min. 50 ha). Nævnet vurderede, at der ikke forelå særlige hensyn og stadfæstede. http://www.nmknafgoerelser.dk/showdoc.aspx?docid=nmk20120521-000n-full Klage over vejs udformning tilbagevist, NMK-33-01147 En lokalplans formål var at fastholde et klart naturmæssigt præg og af redegørelsen fremgår, at planen skal sikre, at området belastes med så få for området fremmede elementer som muligt. Klageren mente, at vejen - udlagt i lokalplanen - var anlagt alt for voldsomt, belastende, uhensigtsmæssigt og uforståeligt udformet som en 10 m bred vej på op til 75 cm over terræn. Nævnet afviste at formålsbestemmelsen udtrykker den generelle og overordnede hensigt, som ikke har en karakter eller et indhold, der kan føre til, at vejen var udformet i strid med planen og afviste, at tilkendegivelserne i redegørelsen kunne få retsvirkning som en lokalplanbestemmelse. http://www.nmknafgoerelser.dk/showdoc.aspx?docid=nmk20120514-000c-full Håndhævelse af lokalplanbestemmelse om reflekterende tagmaterialer, NMK-33-00904 En kommune mente, at en lokalplanbestemmelse, der forskrev, at overfladen ikke må være glaseret eller reflekterende, ikke kunne håndhæves, fordi den ikke foreskrev en glasgrad og derfor ikke var tilstrækkelig entydig. Denne afgørelse ophævede nævnet, som tilkendegav at et sådant forbud må betragtes som et klart og præcist forbud mod sådanne materialer. http://www.nmknafgoerelser.dk/showdoc.aspx?docid=nmk20120503-000b-full Vejdirektoratet Direktoratet lægger nu kun enkelte principielle afgørelser på sin hjemmeside. Følgelig vil det fremover betyde, at væsentligt færre afgørelser vil blive præsenteret her.
Hyperlinksene i de tidligere udgivelser af Afgørelser og domme er derfor blinde. 5