PsykInfo d. 6. november 2014 Funktionelle lidelser Hvad ved vi, hvad kan vi gøre? Morten Jakobsen, speciallæge almen medicin, praktiserende læge Anne-Dorte Lange, socialfaglig konsulent, fysioterapeut
Vision og mission Mennesker med funktionelle lidelser skal have samme fokus, omsorg og behandling som andre Tværfaglig og koordineret helhedsindsats forebyggelse og tidlig udredning, behandling social-, beskæftigelses- og sundhedsrettet Fælles viden og opgave! Anerkend funktionelle lidelser Bio-psyko-sociale-kulturelle årsager og håndtering
Udfordringerne
Syg men ingen diagnose? TRYGfonden og COWI: Funktionel sygdom og reform.af førtidspension, rapp. 2011 40-50.000 +18-årige har svær funktionel lidelse 250-300.000 +18-årige har funktionel lidelse i varierende sværhedsgrad 10-15.000 sygedagpengemodtagere har hvert år fravær i mere end 8 uger pga. funktionelle lidelser 20-30.000 på førtidspension eller flexjob har en funktionel lidelse
Karakteristika mange lægebesøg og specialus - ingen fund få behandlingsmuligheder komplicerede sager i det kommunale system manglende viden om og anerkendelse af funktionelle lidelser mange interessenter - manglende koordinering og samarbejde patienter/borgere oplever sig misforstået, mistænkeliggjort flest kvinder, erhvervsaktive alder
Viden 2014 Diagnoser, årsager, behandling
50 årig erhvervsaktiv kvinde. Symptomerne startede efter 1. fødsel i 1990. Fraskilt og gift igen og har både egne og ægtefælles børn hjemme. Igennem flere år haft mange forskellige gener der har medført en odyssé af undersøgelser; røntgen og CT scanninger af columna, EKKO, holter, enkelte indlæggelser med akutte smerter i brystet eller hjertebanken. Træt, koncentrationsbesvær, hovedpine og svimmelhed. Springende smerter i hele bevægeapparatet udredt via reumatolog og diagonser: hypermobilitet og artralgier. Umotiveret kvalme, opkastninger og intermitterende løse afførringer; colon irritable. Beskriver selv at hun oplever kroppen som stresset Forskningsklinikken for
Definition - En sygdom, hvor man er belastet af fysiske gener, som gør det svært at fungere i dagligdagen - Ingen oplagte kliniske eller parakliniske patologiske fund, som kan forklare symptomerne Og tilstanden forklares ikke ved klassisk somatisk eller psykiatrisk sygdom - Man kan forstå det som en tilstand, hvor hjernen og kroppen er overbelastet og ikke fungerer normalt
Funktionelle syndromer - hvad kalder vi det? Fibromyalgi Kronisk træthedssyndrom Irritabel tyktarm Kronisk smertetilstand Somatiseringstilstand Duft og kemikalieoverfølsomhed Whiplash kronisk piskesmæld Kroniske bækkensmerter El-allergi
Forekomst af almindelige fysiske symptomer i den danske normalbefolkning (sidste 2 uger) % (N=14566) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 M K M K M K M K M K 16-24 25-44 45-66 67 + Totalt Alder M - svære symptomer K - svære symptomer M - lette symptomer K - lette symptomer Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U, Eriksen L, Christensen AL, et al. Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 & udviklingen siden 1987
Forekomst og ætiologi af de 10 hyppigste symptomer Brystsmerter Træthed Svimmelhed 3 års follow-up Hovedpine Ødem Rygsmerter Åndenød Søvnbesvær Mavesmerter Føleforstyrrelse Organisk årsag: 16 % Psykologisk årsag: 10 % Ukendt: 74 % Organic cause Total 0 2 4 6 8 10 12 % af 1000 patienter (incidents) Kroenke & Mangelsdorff 1989
Funktionelle tilstande et spektrum Sundhedsvæsenet kontaktes Normale fysiologiske reaktioner Forbigående symptomer Lette funktionelle symptomer Kroniske funktionelle lidelser
Symptomer ved bodily distress syndrom / kropslig stress tilstand Almene symptomer Symptomer fra bevægeapparatet 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed 1. Smerter i arme eller ben 2. Muskelsmerter 3. Ledsmerter 4. Følelse af lammelse i arme eller ben 5. Rygsmerter 6. Smerter som flytter sig 7. Ubehagelig dødhedsfornemmelse eller føleforstyrrelser Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens stressberedskab 1. Hjertebanken eller uro i brystet 2. Trykken/smerter i brystet 3. Forpustethed uden anstrengelse 4. Hyperventilation/anfald med vejrtrækningsbesvær 5. Varm- eller koldsveden 6. Mundtørhed Symptomer fra mave og tarmkanal 1. Mavesmerter 2. Hyppige, løse afføringer 3. Diarre 4. Oppustethed/tyngdefornemmelse i maven 5. Utilpashed/kvalme 6. Opgylpninger/opstød 7. Brændende fornemmelse i toppen af maven/halsbrand
BDS og HA Bodily Distress Syndrome Helbredsangst Fysiske symptomer er primære Svær funktionsnedsættelse (fx sygemelding, sengeliggende) Bekymringer og angst er primære Lav grad af funktionsnedsættelse (arbejdet er et frirum fra tankerne)
Årsager: Bio- Psyko- Sociale
Den bio-psyko-sociale model Psykologiske faktorer Sociale faktorer Biologiske faktorer
Årsager Sårbarhed: Biologiske, psykologiske og sociale Udløsende faktorer: Fysisk sygdom Fysisk eller psykisk traume Stress og belastninger Lægen Sygdom Vedligeholdende faktorer: Uhensigtsmæssige antagelser om sygdommen Uhensigtsmæssig sygdomsadfærd Øget følsomhed af hjernen Sundheds- social og arbejdsmarkedssystemet Kronisk sygdom PER FINK PROF., DR.MED., PH.D.
Rask: Ro i kontroltårnet Syg: Konstant alarm HJERNEN BLIVER OVERFØLSOM DEFEKT FILTER
Symptom Håndtering Sygdomsopfattelse Følelser Opfattelse af og reaktion på symptomer
3. Svære funktionelle lidelser Behandles ved specialafdeling. I komplicerede tilfælde multidisciplinær behandling. I mindre komplicerede tilfælde evt. i almen praksis i samarbejde med specialist. Kognitiv adfærdsterapi og genoptræning. Evt. farmakologisk behandling. 2. Moderate funktionelle lidelser Behandles i almen praksis. Kvalificerende forklaringer og TERM-modellen Evt. samtaleforløb og regelmæssige konsultationer. Ved komplicerende forhold evt. samarbejdsmodel med specialist, der står for udredning, behandlingsplan og supervision. 1. Symptomer og lette funktionelle lidelser Behandles i almen praksis. Normalisering, kvalificerende forklaringer og bio-psyko-social tilgang. Opfølgning på risikopatienter
HJÆLPER: Fysisk træning Kognitiv terapi, MBSR Medicin der påvirker hjernen HJÆLPER IKKE: Flere undersøgelser Operation, massage Medicin der påvirker led/muskler mv. Så nemt kan det siges (Foredrag: Danskernes Akademi på DR2)
Indsatsen - at spotte og håndtere
Heidi, 39 år Uddannet klinikassistent i 96, arbejde til 2006 God opvækst, gift (20 år) med klejnsmed, 2 børn 14 og 7 ½ Social, kreativ, dyrket sport og venner, foreningsliv mv. Høj arbejdsidentitet, perfektionistisk,omsorgsfuld, åben Siden barndom: hypermobilitet, smerter, traumer 2005-11 piskesmæld; udredninger, behandlinger diverse spt. 2011-12 FFL: BDS, behandling MFN 2005 14 sygemeldt, afprøvninger, revalidering, flexjob
Vejen gennem det kommunale system 2005-14 Egen læge Sygemelding til Ydelseskontor - oplysningsskema til borger/retur Arbejdsgiver /A-kassesamtale med borger senest 4. uge: mulighedserklæring, fastholdelsesplan Jobcenter Sygedagpengeafd. - sagsbehandler opfølgning FOKUS: Tilbage til arbejde Opfølgningsforløb og -plan 1. Samtale 8. uge - afdækning af situationen Løbende opfølgning - forløb, plan, vurdering Afklaring og optræning arbejdsevne Læge, speciallæger-papirer, tværfagligt samarbejde, rundbordssamtaler; evt. lægekonsulent Delvis raskmelding, evt. aktivitet Anden aktør Aktivitet, praktik, vejledning, opkvalificering Revalidering Flexjob Ressourceforløb FØP Raskmelding
Udfordringer i en tværfaglig helhedsindsats Beskæftigelsessystem, procedurer, tid, organisering forsørgelse, indsats, myndighed, udfører Sundhedssystem, procedurer, tid, organisering helbred, praktiserende læge, specialer, ventetider Beskæftigelse arbejdsevne, tidlig indsats og tilbage til arbejde Aktivitet krav/muligheder, del-rask, praktik, optræning, afklaring Sundhed syg/rask, funktionsevne, forebyggelse Aktivitet udredning, behandling, optræning, rekonvalescens
Maria, 35 år Altid arbejdet, HF, ufaglært v. ældre- og hjemmepleje, drøm: SOSU-ass. Perfektionist, omsorgs- og ansvarsfuld, stille, lidt genert Ældste af 4, forældre skilt, mor alkoholiker, barndom ok Kæreste, 2 + 2 børn 2003-12: fødsler, bækkenløsning, depression behandling => ok få, korte sygemeldinger 2012: akut voldsomme rygsm (mavesm, hovedpine, kognitive, søvnbesvær mv..) PL: RO kommunalt, tværfagligt team: fysio- og psykoedukation raskmeldes efter 8 mdr. => i gang med SOSU-udd.???
Godt Sygdomsadfærd 1 Udvikling af funktionel lidelse Normalt liv Skidt
Godt Sygdomsadfærd 2 Udvikling af funktionel lidelse Normalt liv BDS Skidt Gennemsnitlig tilstand for en person med BDS svarer til den man har, hvis man har Rygerlunger eller Leddegigt
Sygdomsadfærd Godt Udvikling af funktionel lidelse start Optur og nedtur ( Boom & Bust ) Normalt liv BDS Skidt
Godt Behandling/håndtering Normalt liv BDS. Proces med accept og sorg over tabet af normalt liv Skidt
Godt Behandling/håndtering Gradvis genoptræning: 10-15% stigning ved hvert trin Normalt liv og ikke dér BDS start her.. Skidt
At håndtere plan og forløb Accept og commitment Aktivitet - helhed: hverdag, komm. forløb, udred/behandling Psyko- og fysioedukation viden, udfordring, selvhjælp Gradueret (op)træning - respektér og udfordr grænser Realistiske mål - afstem samlet aktivitetsniveau Fastholdelse - undgå sygemelding - forebyg Kommunikér, koordinér tovholder og plan Netværk, arbejdsgiver m.fl.
Ugeskema Hjælp til strukturering af hverdagen Mandag Dato: Tirsdag Dato: Onsdag Dato: Torsdag Dato: Fredag Dato: Lørdag Dato: Søndag Dato: Formiddag Eftermiddag Aften Nat
Stress: Ressourcer Belastninger Behandling: Ressourcer Belastninger Ressourcer: Daglige hvileperiode KRAM Søvn Netværk Positive aktiviteter Belastninger: Prioritering af belastninger Løsninger på belastninger Vælg den letteste løsning først Aftale om det første skridt
OVERBELASTNING UDVIKLING KOMFORT Lisbeth Frostholm Psykolog, ph.d.
Gradueret optræning GET
Realistiske mål
Måltrappe Vejledning: Udfyld selv/i samarbejde nedenstående 1. Skriv dit mål på øverste trin Målet for forløbet 2. Skriv på trinene de mål du har nået samt nye delmål, der fører dig til målet HUSK, det skal være realistisk! Her står du nu
Tips til balance - aktivitet og hvile Notér dine daglige aktiviteter hvornår begynder det at gøre ondt Vær tidsorienteret ikke smerteorienteret! - planlæg pauser herefter Planlæg hvileperioder hver dag. (fx 5 min efter 30 minutters aktivitet) Ændre arbejdsopgave eller position kan være ligeså godt som et hvil! Tag et hvil, FØR smerten bliver værre Opdel aktiviteter i mindre dele også når du gerne vil knokle på Undgå at jage med dig selv - planlæg! Fyld ikke din kalender med aftaler
Vejledning: Udfyld selv nedenstående 1. Skriv dit mål på øverste trin. 2. På hvert af trinene skriver du de delmål, der fører dig til målet. Færre smerter Målet At kunne klare arbejds/hverdagen bedre Lave skema om tilbagefaldsforebyggelse Husk, det skal være realistisk! Fortsætte gang og svømning Bruge alternative tanker ved nye symptomer Gå til og fra skolen x1 ugentligt Gå til svømning x2 ugentligt God søvnhygiene Variere arbejdsstilling Lave kostplan (faste måltider, mindre kaffe) Her står du nu Holde en kort pause hver time på arbejde. Afslapningsøvelse 3 x dagligt Aftale faste konsultationer med lægen (undgå akutte henvendelser)
Hvad kan fagpersoner og borger/patient gøre? Anerkend at en funktionel lidelse kan være en svær og langvarig tilstand Mennesker med funktionelle lidelser skal hverken overbelastes eller overses Samarbejd om at finde frem til det aktivitetsniveau, der er optimalt på det pågældende tidspunkt Acceptér at genoptræning skal foregå langsomt og gradvist
Hvad kan fagpersoner og borger/patient gøre? Betragt den funktionelle lidelse fra en bio-psyko-social vinkel Borgeren er ikke psykisk syg, men den funktionelle lidelse er sandsynligvis blevet udløst og forværres af biologiske, fysiske, psykiske, sociale og kulturelle belastninger Vær optimistisk! De fleste mennesker med funktionelle lidelser kan få det bedre, men ikke alle kan blive helt raske
Mere viden www.funktionellelidelser.dk Når kroppen siger fra, pjece. Information om funktionelle lidelser, udg. Komiteen for Sundhedsoplysning ( gratis) Funktionelle lidelser udredning og behandling red. Per Fink, Marianne Rosendal Funktionelle lidelser - Klinisk vejledning for almen praksis Dansk Selskab for Almen Medicin ( kan downloades) E-læringskursus funktionelle lidelser, DSAM se www.funktionellelidelser.dk
, Formidlingsteamet: formidler viden til fagpersoner, organisationer og generelt om funktionelle lidelser udredning, behandling, håndtering, forebyggelse inspirerer til at udvikle det mono- og tværfaglige samarbejde omkring patienterne/borgerne via: - info-møder - temamøder/-dage - undervisning/kurser viden, metodetilgang - pjecer - hjemmeside www.funktionellelidelser.dk Kontakt Kirsten Zacho, sprog- og kursussekretær tlf: 7846 4346 mail: kirszach@rm.dk, Aarhus Universitetshospital, Barthsgade 5, 1., DK-8200 Århus