Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen
Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive renterne i vejret De kan medføre højere skatter De kan få danskerne til at holde igen med forbrug Det fremføres, at konsolidering af de offentlige finanser vil bremse opsving Men nedbringelse af underskud kan have en modgående ekspansiv effekt på konjunkturerne via Det kan give lavere renter Forbrugere får tillid til at man igen kan forbruge (man forventer ikke skattestigninger)
Offentlige finanser Finansministeriet vurderer holdbarhedsproblemet til 1,3 pct. af BNP (22 mia. kr.) EU-kravet indebærer et konsolideringskrav på 24 mia. kr. 2011-2013 Strukturel ligevægt på de offentlige finanser i 2015 (31 mia. kr.)
Offentlige finanser Holdbarhedsproblemet er vokset fra 8½ mia.kr. (lige efter skattereform) til 22 mia.kr. i dag Lavkonjunkturen medfører betydelige underskud Underskuddene driver den offentlige gæld i vejret og dermed øges holdbarhedsproblemet Men det offentlige forbrug er også skredet
Offentlig sektors andel af BNP Den offentlige forbrugskvote (offentligt forbrug i forhold til konjunkturrenset BNP), 1993 2010 Pct. af BNP 29,0 28,5 28,0 Gennemsnit VK (2002 10): 26,8 pct. 27,5 27,0 26,5 Gennemsnit Nyrup (1993 01): 25,4 pct. 26,0 25,5 25,0 24,5 24,0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Kilde: Finansministeriet og CEPOS
Udgifter på Nyrup-niveau vil give budgetforbedring på 41 mia. kr. Hvis det offentlige forbrugs andel bringes ned fra 28,3 pct. af BNP i 2010 Til 25,9 pct. af BNP (det sidste år under Nyrup) så ligger der en budgetforbedring på 41 mia.kr. Overholdbarhed på ca. 20 mia.kr.
Offentlige finanser Nulvækst i det offentlige forbrug slår ikke opsving i stykker - Mindre effekt på BNP Offentlig forbrugsvækst giver større underskud (kan medføre højere rente og mindre tillid til fremtiden) Offentlig forbrugsvækst kan medføre øget offentlig beskæftigelse problem for virksomheder på den anden side af krisen Offentlig forbrugsvækst giver måske ikke velfærd
Sundt med ro på udgifterne Logisk at tage tilpasningen på udgiftssiden Danmark har verdens højeste skattetryk. Højere skattetryk har forvridende effekter Most taxes have adverse effects on economic performance by distorting incentives to work, save and invest. Raising taxes therefore could be costly. Indeed, GDP could fall by 1 to 1.5% if the overall tax/income ratio were increased to provide revenue equal to 2% of GDP jf. OECD Economic Outlook no. 86 (november 2009) Sundt med ro på udgifterne i en årrække (kan give anledning til nedbringelse af administration, omprioritering, stordriftsfordele, nedbringelse af sygefravær)
Der mangler 10 mia. kr. I forhold til EU-krav (24 mia.kr.): Regeringen planlægger nulvækst 2011-2013 (13-14 mia. kr.) Udestående: ca. 10 mia. kr. I forhold til strukturel balance i 2015 (31 mia.kr.): Nulvækst 2011-2013 (13-14 mia. kr.) Arbejdsmarkedsreformer der forbedrer holdbarheden med 7 mia.kr. frem mod 2015 Udestående: ca. 10 mia. kr.
Sådan løses EU-kravet på 24 mia. kr. Sådan løses EU kravet på 24 mia. kr. Mia. kr. 30 25 24 24 20 15 10 5 0 EU krav Negativ vækst på 0,7 pct. fra 2011 2013
Sådan forbedres saldoen med 31 mia. frem mod 2015 Konsolideringsbehov og forslag til løsning Mia. kr. 35 30 25 20 15 10 5 0 31 22 Konsolideringsbehov Nulvækst fra 2011 15 Reduktion af dagpengeperiode fra 4 til 1 år 8,5
Holdbarhedsproblemet Holdbarhedsproblem og effekter af reformer Mia. kr. 25 20 22 18 21 15 10 5 7 8 5,5 0 Samlet holdbarhedsproblem i dag Afvikling af efterløn Forhøjelse af pensionsalder fra 65 til 67 år Reduktion i dagpengeperioden fra 4 til 1 år Nulvækst i det offentlige forbrug i 2011 2015 Ophævelse af skattestop
Fremrykning/forøgelse af offentlige investeringer som svar på krisen? 1) Der er fremrykket meget i 2009 og 2010 2) Absorptionsproblem: I 2009: Planlagt 12,6 pct. vækst. Realiseret 7,5 pct. 3) Fremrykning/forøgelse medfører større underskud 4) Det kan sætte sig i driftsudgifter
Den laveste vækst i EU i den kommende periode ifølge EU-Kommissionen Tabel 4. Gennemsnitlig årlig forventet BNPvækst fra 2010 til 2020 EU lande og Norge 1 Slovakiet 4,3% 2 Luxembourg 3,8% 3Cypern 3,8% 4Rumænien 3,8% 5 Litauen 3,5% 6Irland 3,3% 7 Estland 3,3% 8 Polen 3,1% 9 Spanien 3,1% 10 Tjekkiet 3,0% 11 Letland 3,0% 12 Slovenien 3,0% 13 Bulgarien 3,0% 14 Ungarn 2,7% 15 Malta 2,7% 16 Grækenland 2,7% 17 Storbritannien 2,3% 18 Belgien 2,3% 19 Sverige 2,2% 20 Norge 2,1% 21 Portugal 2,0% 22 Østrig 2,0% 23 Frankrig 2,0% 24 Finland 2,0% 25 Italien 1,9% 26 Tyskland 1,8% 27 Holland 1,7% 28 Danmark 1,6% EU27 2,3% Kilde: European Commission: 2009 Ageing Report (Statistical Annex)
Den danske vækst skal sikres Statsbogholderiet skal være i orden Men vi skal også geare dansk økonomi til vækst efter krisen Reformer på arbejdsmarkedet Reformer af skattesystemet, herunder selskabsskat