Tema: Den alsidige personlige udvikling

Relaterede dokumenter
Pædagogiske Læreplaner

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver. - vi går efter forskellen

Pædagogisk Metode. Olriks Børnehave - vores pædagogisk metode. - hvilken position skal den voksne indtage, har den voksne indtaget mm.?

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Forord til læreplaner 2012.

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Pædagogisk læreplan

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne til 2011.

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Børneuniversets læreplan:

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Faglige indspil til den pædagogiske læreplan

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Pædagogisk læreplan 0-2 år

GEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Pædagogiske læreplaner i HLL

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Skole og Børnehus

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Solstrålen Læreplaner, 2013

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Læreplan Trøjborg dagtilbud

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

BEVÆGELSESPOLITIK STESTRUP BØRNEGÅRD - ET STED MED ÅBNE VIDDER SUNDHED OG BEVÆGELSE SKAL VÆRE SJOVT STESTRUP BØRNEGÅRD

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Midgårdens pædagogiske læreplaner

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogiske læreplaner

Pædagogisk læreplan 2014

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Pædagogiske Læreplaner

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Forældrenes tilfredshed med børnehuset Troldehøj 2009

Pædagogiske læreplaner.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

De pædagogiske læreplaner og praksis

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Alsidige personlige kompetencer

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer:

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Vuggestuens lærerplaner

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. Børnene skal kunne mærke deres egne

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen Motoriske udvikling

Beskrivelse af Nørreskovens Naturbørnehave

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan - Fritidshjem

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Kulturelle udtryksformer

Læreplan for Privatskolens børnehave

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Børnehuset Bellinges læreplaner

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

Transkript:

Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Fynshav Børnehus skal som minimum omfatte 7 temaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Udsatte børn/børn med særlige behov Tema: Den alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende og omgivelser, der er engagerede og anerkendende. Voksne, der engagerer sig i og ser børn, er vigtige fødselshjælpere for de drømme og ønsker, børn har. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. De skal både kunne mærke deres egne grænser kunne sige til og fra - og på samme tid indgå som en social del af et større fællesskab, der gør verden sjov og udfordrende at være i. Børn har behov for at lære at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. Voksne er vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd. Børn har brug for at udfolde sig og afprøve deres potentialer. Muligheden for at forfølge små ideer, skabe egne projekter og opleve, at de børn og voksne, de er sammen med i dagtilbuddet, anerkender dem for deres indsats, styrker selvværdet.

Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, - både som det barn, der startede i dagtilbuddet og den person, det senere udviklede sig til at blive, - giver børn en nødvendig kontinuitet og tryghed. Børn har brug for at dele erfaringer både med voksne og andre børn om, hvordan de gennem deres opvækst har sat sig spor i dagtilbuddet. Tema: Sociale kompetencer At sikre, at børnene anerkendes og respekteres som de personer, de er, og at de oplever at høre til At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At de lærer at samarbejde med andre og deltager i de demokratiske beslutningsprocesser Social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. De vigtige elementer i social kompetence er empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder. Social kompetence er nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig i leg, i samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme. Det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og her, der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Det er som medskabere af fællesskabets historie, der fortælles hver dag, at børn bliver socialt kompetente. Børn skal i omsorg og respekt have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker. Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. I forhold til omverdenen er udviklingen af de sociale kompetencer især vigtige i forhold til evnen til sammen med andre børn og voksne nysgerrigt at udforske og bidrage til fællesskabet. I forhold til andre mennesker skal børnene have mulighed for at forpligte sig og tage ansvar. Social kompetence er et menneskeligt redskab i forhold til at lære andre færdigheder. Børnene skal have mulighed og frirum til at samarbejde med andre, udforske nye fremgangsmåder, skabe sammen og afgøre, hvad der er meningsfuldt og sjovt at beskæftige sig med. Der skal være mulighed for og tid til både fordybelse og fælles problemløsninger, hvor alle børnene høres. Tema: Sproglig udvikling At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdags aktiviteter At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler At støtte og udvikle børns interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af 2

de kommunikationsformer, vi benytter os af. Børnene skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler og IT, herunder mulighed for at arbejde med computere. Børnene skal støttes i at udvikle deres danske ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. Deres naturlige interesse for det skrevne sprog skal bakkes op, og det er vigtigt, at børnene forstår sammenhænge mellem kropssprog, mimik og tale. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger muligheden for at blive forstået. Sprog skaber kontakt. Det er vigtigt at træne dialogen, så børnene i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter. Sproglige færdigheder er en indgangsdør til verden en mulighed for at høste viden og erfaringer. Børnene skal støttes i at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har i dagligdagen og får mulighed for at kunne udtrykke det, de er i tvivl om, glade for, kede af og mulighed for at kunne lufte deres meninger, tanker og følelser. Tema: Krop og bevægelse At børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse At det er muligt at styrke børnenes fysiske sundhed, blandt andet med fokus på kost, hygiejne og bevægelse At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske kulturelle og sociale omverden Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at styrke børnenes udvikling af motoriske færdigheder, styrke, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig. I vores dagtilbud er der mangfoldige rammer og muligheder for at udfordre børnene til at bevæge sig. Krop og bevægelse er også en sanselig adgang til verden. Bevægelse baner veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske såvel som det kulturelle miljø og naturen. Ved at vi bruger forskellige redskaber og materialer får børnene anledning til både at bruge og stimulere denne sanseverden. Kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have andet udtryk, andre reaktioner og deres egen integritet. Børnene har behov for at føle værdi og tryghed også ved deres egen krop og dens reaktioner. Ved at få viden og indsigt i hvordan kroppen fungerer, dens styrke, muligheder, og hvad den betyder for sundhed og velvære, får børnene også mulighed for at få indsigt i sig selv og andre mennesker. Tema: Naturen og naturfænomener At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø 3

Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelsen af den natur, mennesker lever i og har ansvar for. Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar. Når børnene har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes også deres sanser og motoriske udfoldelser. Naturen er en enestående legeplads. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt. Naturen er en skattekiste af kundskab. I skov, på mark og ved strand har børnene mulighed for at hente førstehåndsindtryk om dyr, planter og materialer. De kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. Gennem vidende og medlevende voksne kan børnene få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente masser af viden om naturfænomener og tekniske sammenhænge. Naturen giver børnene mulighed for at systematisere deres omverden og ved selvsyn fatte sammenhænge, der ellers kan være svære at forstå omkring tal, mængder og rækkefølger. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Tema: Kulturelle udtryksformer og værdier At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier(it), som kan give oplevelser og bidrage til børnenes skabende kulturelle aktiviteter At børnene får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi definerer vores egne kulturelle rødder. Børnene har et klart blik for kulturelle udtryksformer. Jo mere varieret børnene får lov at udfolde sig og jo flere kulturelle møder, de oplever, jo mere bredspektret bliver også deres opfattelse af såvel verden, andre mennesker, som deres egne muligheder og potentialer. Gennem mødet med andre udtryksformer udfoldes børnene til hele, nysgerrige og tolerante mennesker, der har forståelse for, at verden er mangfoldig. Mødet med andre menneskers udtryk og gennem oplevelser af kunst og kultur får børnene inspiration til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder. Kreativitet trives bedst i lyst og engagementet trives, når børnene inddrages i beslutninger om, hvilke kulturelle eller kunstneriske aktiviteter, de skal beskæftige sig med. Medindflydelse på valg af materialer og projekter samt planlægning styrker børnenes interesse og glæde ved at skabe. Bøger, film, musik, billeder etc. I forskellige genrer samt værksteder, hvor forskellige materialer og redskaber er til rådighed, er den daglige kilde til inspiration og lyst til udfoldelse. Tema: Udsatte børn/børn med særlige behov Forstået som: - Børn, hvor vi er bekymret 4

- Børn, hvor vi i et samarbejde med forældre, inklusionsteamet, og familieafdelingen udarbejder en handlingsplan - Børn, som ikke har de samme muligheder som andre børn for at opleve et godt børneliv Forebyggelse præget af tværfaglighed, tidlig indsats, af målrettede kvalitative tilbud og med fokus på sundhed Forebyggelse foretaget i et tæt samarbejde med de berørte parter Færre anbringelser og løsninger så tæt på familien og familiens netværk som muligt Bryde den negative sociale arv Det betyder at: - vi ser barnet og familien som en helhed for et barns udvikling - vi opfanger signaler og reagerer på dem så hurtigt som muligt og i tæt samarbejde med hinanden og familien - vores samarbejde med familien er kendetegnet ved åbenhed og en ligeværdig dialog - vi inddrager de nødvendige faglige ressourcemedarbejdere i et samarbejde med familien, så snart der er bekymring. - vi inddrager familiens netværk som vigtige samarbejdspartnere - vi arbejder målrettet med at præge børnenes mad og motionskultur børnenes trivsel og sundhed. Børn med særlige behov og arbejdet med det enkelte barn Vi udarbejder altid en handleplan på de børn, der har særlige behov. Såvel de børn, hvor der ydes støtte af støttepædagogteamet, som andre indskrevne børn, der har brug for noget ekstra omsorg, støtte eller vejledning. Alle børn i dagtilbuddet er tilknyttet en kontaktpædagog, som fungerer som tovholder og garant for at hele personalegruppen er informeret om barnets udviklings-/og handleplan og at der bliver arbejdet efter den. Det er ikke kontaktpædagogen, der selv varetager alle funktioner og opgaver omkring barnet. Det kan være et andet personale, der har nogle kompetencer eller en god relation til barnet i forhold til det, der skal arbejdes med. Vi arbejder altid med udgangspunkt i en relationspædagogisk praksis med plads til individuelle hensyn indenfor de sociale rammer, som barnet er en del af. Den voksnes position er meget vigtig, hvis inklusionen skal være succesfyldt. I forbindelse med udarbejdelse af handleplaner benyttes følgende materiale/metoder: Børneparaplyen TRAS (udredningsredskab omkring barnets sproglige udvikling) Sprogvurdering/screening Portefolio (udviklingsmateriale) Kuno Beller test Der følges op på handleplaner på personalemøder, og i samarbejde med forældrene til forældresamtaler og ved overdragelsessamtaler fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til Skole/SFO. Børnemiljø I henhold til dagtilbudsloven skal arbejdet med læreplaner og børnemiljø knyttes sammen og forstås i tæt sammenhæng. Det betyder, at det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø sker som en integreret del af det pædagogiske arbejde. 5

SMITTE modellen er et pædagogogisk redskab og en refleksionsmodel, der kan hjælpe til at kvalitetssikre det pædagogiske arbejde og samtidig sikre, at dagtilbuddet kommer rundt om både arbejdet med børnemiljø og arbejdet med læreplaner. I Fynshav Børnehus har vi fokus på at arbejde med børnemiljøet i forbindelse med arbejdet med de pædagogiske læreplaner på den måde, at personalet kobler det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø samt et børneperspektivet til arbejdet med læreplanstemaerne. Vores strategi for mål, evaluering og dokumentation Fynshav Børnehus sætter konkrete delmål og læringsmål for de 7 temaer samt for de udmeldte indsatsområder. Der udarbejdes ligeledes konkrete handleplaner i forhold til de opstillede mål. Disse temaer er samtidig de områder, hvor vi i dagtilbuddet på bestyrelses og ledelsesplan årligt forventer evaluering og dokumentation indenfor et antal forløb og/eller projekter. Evaluering og dokumentation skriftliggøres via eksempelvis SMTTE model Evaluering skal ikke forstås som et spørgsmål om at sætte punktum, men vi ser det som at kigge tilbage på den pædagogiske proces og systematisk vurdere, om vi har nået det, som vi ville. Både når det gælder mål, organisering, gennemførelse og virkning. Evaluering er samtidigt en refleksion over, hvilke erfaringer vi skal bringe videre. Processen er både at vi skuer bagud og ser fremad. Evalueringen af læreplanstemaer, projekter og indsatsområder skal som minimum indeholde følgende punkter: Status/sammenhæng hvad er det der gav os opmærksomheden? Hvor er vi? Hvilke oplevelser og erfaringer har vi? Hvad er vilkårene? Hvorfor var det vi kom på, at der skal ske noget nyt? Hvad er det der gav os opmærksomheden? Hvad er baggrunden for indsatsen? Hvad er sammenhængen, det indgår i? Hvorfor er det vigtigt for os? For børnene? For forældrene? For organisationen? For politikerne? OBS! At ridse sammenhængen op skal hjælpe os til at holde os på sporet. Mål Hvad er det vi ønsker? Mål bør være SMARTe det vil sige: - Sammenhæng med udfordringen - Målbare / evaluerbare - Accepterende i organisationen og af omgivelserne - Realistiske - Tidsafgrænsende Hvem er målet for? For børnene? For forældrene? For organisationen? For politikerne? Læringsmål. Hvad skal børnene mestre? Hvad skal vi have børnene til at begribe? Innovation Hvad er potentialet? Hvor nytænkende er det? Hvad tilfører det yderligere? Er der noget andet det erstatter? Der spørges til alle perspektiverne rundt om praksis: Børn, forældre, medarbejdere, børnehaven, den politiske kontekst. OBS! Hvis vi vurderer, at det ikke er banebrydende/nytænkende, det vi er nået til, så skal vi overveje, om det overhovedet skal have projektstatus. Måske er vi nået frem til en lille men nødvendig og hensigtsmæssig ændring af praksis. Tegn Hvad skal vi se for at vide vi er på sporet? Hvad er det for noget vi gerne vil arbejde hen imod på baggrund af sammenhængen? Hvordan ser det ud? For os, børnene, forældrene? Hvordan føles det? Hvordan erkender vi at det sker/er sket? 6

Hvilke tegn vil vi gerne se? Succeskriterier. Guldet. Tegn er i virkeligheden det, vi gerne vil opnå: At noget bliver lettere, mere hensigtsmæssigt, giver det nye vi har behov for. Derfor skal vi tænke tegn tidligt i processen, nogle gange endda før mål. Hvad vil vi se umiddelbart? Og på lang sigt? Det er god kvalitet, når vi ser tegn på at? Tydelige forventninger til tegn gør kommunikationen med de der skal inddrages i processen/projektet lettere, og både den løbende evaluering og slutevalueringen bliver lettere. Tiltag - Hvad vil vi gøre? Hvilke tiltag understøtter bedst vejen mod mål og tegn? Skal vi have hjælp eller inspiration til det, og fra hvem? Hvis der er flere tiltag under målet, så vurderer vi deres effekt i forhold til indsatsen, så vi får brugt kræfterne rigtigt. Og vi lægger en (projekt)plan med deadlines, ansvarsfordeling og evaluering. Er det en forbedring alle kan se nytten af (jvf. innovation)? Let at gennemføre? Eller er det en ny måde at tænke på? Beskrivelse af aktiviteter, projekt eller indsatsområde Hvem gør hvad, hvordan, hvor og hvornår? Evaluering Hvordan kan vi tilpasse indsatsen, lære af den og afrapportere den? Hvad skal der evalueres på løbende? (jf. tegn)? Skal vi tilrette eller ændre noget undervejs? Og hvordan? Er energien der stadig? Hvordan skal der slutevalueres(jf. mål)? Læringsevaluering: Hvad gjorde vi? Hvad lærte vi? Hvad blev vi klogere på til næste gang I hvilket omfang så vi tegnene? Nåede vi målene? Hvad kan vi rapportere? Teori hvad siger teorien om emnet? Hvilke teoretikere understøtter, det vi ser? Føler? Har lært? Børnemiljøet Det fysiske, det psykiske og æstetiske børnemiljø Hvad er børneperspektivet? Ressourcer og kompetencer Kursusvirksomhed Ydelser Evalueringen suppleres med dokumentation i form af: Nedskrevne observationer Video-/og lydoptagelser (IT værktøj) Fotografier Praksisfortællinger (Børn/IT/Video/Logbøger mm.) Spontane samtaler Interview af børn og voksne (personale og forældre) Løbende dagbogsnotater - Logbøger Evaluering af den pædagogiske læreplan i Fynshav Børnehus foregår på flere niveauer: Personalets interne, systematiske, dokumenterende og løbende evaluering. Evaluering og dokumentation af arbejdet med at få virkeliggjort målene i læreplanen i afdelingen med læreplanen i afdelingens forældreråd. 7

Indsatsområder for Fynshav Børnehus 2014 2016: Indsatsområde: Kultur fra andre lande 2014 Smittemodel- Kultur fra andre lande 2014. Indsatsområde: Den anerkendende tilgang med fokus på børnenes styrker 2014-2015. (herindunder smittemodel på børnenes styrker, Sprog, min krop og mine sanser, musik og ballade ). Indsatsområde: Fantasy 2016. Drama (er under udarbejdelse) 8