Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2015 valuering, orientering og vejledning Institut for Læring
Afsluttende evaluering i naturfag 2015 Skriftlig prøve Der blev afholdt skriftlige prøver i naturfag i 2015. Det er første gang at disse prøver blev anvendt efter en 4-årig udviklingsfase. I løbet af disse 4 år har de nye prøver været igennem en afprøvnings- og en valideringsfase, hvorefter de blev taget i brug i 2015. Skriftlige prøver blev afholdt på 13 skoler fra Kullorsuup Atuarfissua i nord til Tasiilami Aluarpik i øst. Disse skoler blev udpeget centralt fra Departementet. Opgavesættet udgør et hæfte til en prøve på 2 timer. Der var tilsammen 131 afkrydsningsfelter i naturfagene biologi, naturgeografi samt fysik/kemi. Ud af de 131 afkrydsningsfelter var der 45 i biologi, 43 i naturgeografi og 43 i fysik/kemi. Der blev afgivet en samlet karakter til alle de skriftlige fag tilsammen. Det skal forstås således, at der blev afgivet et samlet karakter for antallet af samtlige rigtige svar i biolog, naturgeografi og fysik/kemi. Der var to kategorier af opgaver i den skriftlige prøve. I den første kategori skal eleven svare Sandt/Falsk. Der var fem svarmuligheder i et prøvespørgsmål. I den anden kategori var der Multiple Choice (MC) opgaver. I hvert spørgsmål var der en rigtig svarmulighed ud over fire andre lignende svarmuligheder. Opgaverne i naturfaget er udarbejdet med udgangspunkt i læringsmålene. I biologi blev alle læringsmålene i 3 kategorier anvendt, i naturgeografi blev alle 4 kategorier anvendt og i fysik/kemi blev alle 5 kategorier anvendt. På den første side i det skriftlige opgavesæt findes en vejledning til eleverne, om hvordan de skal afmærke deres svar. Der er også en vejledning om, hvilke hjælpemidler de kan anvende. På nogle sider er prøveopgaverne illustrerede, og på den sidste side er det periodiske system opført. Spørgsmålene er inddelt i tre sværhedsgrader, og i gennemsnit var de fleste spørgsmål placeret i den midterste gruppe. Det blev bemærket, at der var flest fejl i fysik/kemi opgaverne. Som en begrundelse herfor blev det påpeget, at eleverne var trætte mod slutningen af prøvetiden, opgaverne var svære og derfor gættede eleverne sig frem til svaret. n af grundene til, at de højere karakterer ikke blev opnået er, at eleverne ikke har anvendt geografibogen Kalaallit Nunaat nunarsuarlu når de skulle svare i opgavesættet. Det er ellers muligt at benytte denne opslagsbog i geografi i nogle af prøvespørgsmålene. Generelt er resultaterne i de første skriftlige prøver gode. De fleste (62 ) fik karakteren D. Karakterfordelingen i den efterfølgende tabel viser, at der generelt blev opnået gode resultater i den skriftlige prøve. valueringsrapport Naturfag 2015, side 1
Naturfag, skriftlig prøve: 7 6 5 4 3 2 1 257 / 4,68 31, 57, 7,8 2,3 0,4 GGS elever A 0 B 0 C 82 31,9 D 148 57,6 89,5 20 7,8 7,8 Fx 6 2,3 2,7 F 1 0,4 i alt 257 100 100 fter 7-trinsskala er den gennemsnitlige karakter 4,68, hvilket tilsvarende til karakteren D i GGSskalaen. Ingen opnåede karakterer A og B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 89,5 af eleverne får karaktererne C og D, der gives for den gode og jævne præstation. 7,8 af eleverne får karakteren, der gives for den tilstrækkelige præstation. 2,7 af eleverne får karaktererne Fx og F, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. Drenges og pigers resultater: 7 6 5 4 3 2 1 Nuk 116 / 4,67 30,2 61,2 6,9 0,9 0,9 Niv 141 / 4,69 33,3 54,6 8,5 3,5 7 2 Nuk (d) 91 0 8 4 Niv (p) 88 0 116 drenge og 141 piger deltog i prøven i fysik/kemi. fter 7 trinskalaen er den gennemsnitlige karakter for drenge 4,67 og 4,69 for piger. Forskellen mellem drengenes og pigernes karakterer er 2. I området er forskellen mellem drengenes og pigernes karakterer markant og udgør 3. Drengenes karakterfordeling fra A til F ser godt ud, idet den gennemsnitlige karakter ligger på D for de fleste. Ligeledes ligger tyngdepunktet for pigers karaktergennemsnit på D i en skala fra A til F. Dog er de samlede gennemsnitlige resultater for drenge og piger gode. valueringsrapport Naturfag 2015, side 2
Kommunale resultater: GSS Qaasuitsoq Qeqqata Sermersooq Kujalleq GGS A B C 38,7 51,5 18,3 31,6 93,5 93,9 86,0 D 54,8 42,4 67,7 52,6 84,2 5,4 5,4 10,8 10,8 13,2 13,2 Fx 1,1 6,1 2,2 2,6 1,1 6,1 3,2 F 1,1 2,6 100 100 100 100 100 100 100 100 8 7 6 5 4 3 2 1 Qaas. 93 / 1 38,7 54,8 5,4 1,1 Qeqq. 33 / 5,3 51,5 42,4 6,1 Serm. 93 / 4,17 18,3 67,7 10,8 2,2 1,1 Kujall. 38 / 4,58 31,6 52,6 13,2 2,6 Ifølge de statistiske indberetninger er de kommunale resultater ensartede. leverne i Qeqqata Kommunia har gode præstationer, idet 93,9 af deres elever opnår karakterer inden for områet A D. Resultaterne i Kommuneqarfik Sermersooq er gode, idet 86,0 af deres elever opnår gennemsnitlige resultater på A D. I Qaasuitsup Kommunia opnår 93,5 af eleverne karakterer på A D. Ligeledes for Kommune Kujalleq får 84,2 af eleverne karakterer på A - D. Under 1 af resultaterne i Qaasuitsup Kommunia og Qeqqata Kommunia ligger i området F. Over 10 af elevernes resultater i KOmmuneqarfik Srmersooq og Kommune Kujalleq ligger i området F. valueringsrapport Naturfag 2015, side 3
Mundtlig prøve 1 prøve skal afholdes i et af fagene matematik eller fysik/kemi og 1 prøve skal afholdes i et af fagene biologi, naturgeografi, samfundsfag eller religion og filosofi. 1 I år blev der afholdt følgende afsluttende prøver i mundtlig naturfag: Fysik/kemi blev afholdt på 15 skoler, naturgeografi på 5 skoler og biologi blev afholdt på 6 skoler. Biologi Afsluttende prøver i mundtlig biologi blev afholdt på Vestkysten af Grønland i de tre store kommuner: Qaasuitsup Kommunia, Qeqqata Kommunia og Sermersuup Kommunia. De foreløbige optællinger viser, at fordelingen af resultaterne i de afsluttende prøver er god. Denne positive tendens i fordelingen af resultaterne har vi set i tidligere år, idet fordelingen af resultaterne i biologi er forbedret gradvist. Det fremgår af indberetningerne, at prøveform A og B benyttes ligeligt. Prøveoplæg, som skal udarbejdes identisk på begge sprog (grønlandsk og dansk), handler ofte om forhold i dagligdagen i Grønland. levernes teoretiske færdigheder tager først og fremmest udgangspunkt i erfaringer fra dagligdagen. Der kan ind imellem være problematisk for enkelte elever, som kun har et sprog, hvis prøveoplæggene er udarbejdet på fremmed sprog. Ordbogen Oqaatsit er altid fremme i prøvelokalet for elever, som skulle have behov for det. Flere censorer indberetter, at eleverne ikke medbringer notater fra årets undervisning. Det fremgår i nogle af indberetningerne, at lærerens prøveoplæg til mundtlig prøve ikke tager udgangspunkt i årets tekstopgivelser. Det er også bekymrende, at lærer benytter sin kollegers prøveoplæg fra tidligere år. Det er rapporteret, at elevers, læreres og censorers dialog under de fleste mundtlige prøver har været god. Biologi, mundtlig prøve: 3 2 1 1 145 / 7,56 24, 19, 27, 12, 11, 4,8 GGS elever A 36 24,8 B 28 19,3 C 40 27,6 D 18 12,4 44,1 4 16 11,0 11,0 Fx 7 4,8 F 0 4,8 i alt 145 100 100 Kilde: Inerisaaviks karakterdatabase Den gennemsnitlige karakter efter 7-trinsskalaen er 7,56, som omtrent tilsvarende til karakteren C i GGS-skalaen. 1 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen 9, stk. 2 med egne understregninger valueringsrapport Naturfag 2015, side 4
44,1 af eleverne får karakteren A og B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 4 af eleverne får karaktererne C og D, der gives for den gode og jævne præstation. 11,0 af eleverne får karakteren, der gives for den tilstrækkelige præstation. 4,8 af eleverne får karaktererne Fx og F, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. Drenges og pigers resultater: 3 3 2 1 1 Nuk 58 / 6,29 13,815,532,812,115,510,3 Niv 87 / 8,4 32,221,824,112,68,0 1,1 10 16 Nuk (d) 45 29 8 37 Niv (p) 54 1 Kilde: Inerisaaviks karakterdatabase 2014 58 drenge og 87 piger gik til mundtlig biologi. fter 7 trinskalaen er drengenes gennemsnitlige karakter 6,29, mens det er 8,4 for pigerne. Forskellen mellem drenge og piger er større i forhold til tidligere år. I karaktererne er den relative forskel mellem drengenes og pigernes antal meget stor, da drengenes andel udgør 29 og pigernes andel udgør 54. I karaktererne er den relative forskel mellem drengenes og pigernes antal ikke særlig stor, da drengenes andel udgør 45 og pigernes andel udgør 37 Det fremgår af karakterfordelingen fra A til F for piger og drenge, at andelen skifter mellem kønnene, dog er pigernes karakterfordeling generelt svingende. Kommunevis resultater: GSS Qaasuitsoq Qeqqata Sermersooq Kujalleq GGS A 14,1 43,6 33,3 31,8 61,5 B 17,6 17,9 28,6 61,9 C 29,4 23,1 28,6 45,9 28,2 D 16,5 5,1 9,5 38,1 15,3 15,3 7,7 7,7 Fx 7,1 2,6 7,1 2,6 F 100 100 100 100 100 100 valueringsrapport Naturfag 2015, side 5
5 4 4 3 3 2 1 1 Qaas. 85 / 6,48 14,1 17,6 29,4 16,5 15,3 7,1 Qeqq. 39 / 9 43,6 17,9 23,1 5,1 7,7 2,6 Serm. 21 / 9,24 33,3 28,6 28,6 9,5 Kujall. Ifølge de indberettede tal er elevernes resultater meget gode i Qeqqata Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq, da 60 af alle elever har opnået karaktererne A og B. I Qaasuitsup Kommunia ligger de gennemsnitlige resultater lavere, da 45,9 af eleverne opnåede karaktererene C D. Der var ikke nogen skoler i Kommune Kujalleq, som blev udtrukket fra centralt hold i år, og er derfor ikke med i de statistiske opgørelser. Resultater i de sidste 5 år: 2011 2012 2013 2014 2015 GGS antal antal antal antal antal A 11 6,3 17,0 18 10,3 25,3 22 10,6 32,2 19 10,9 25,3 36 24,8 44,1 B 19 10,8 26 14,9 45 21,6 25 14,4 28 19,3 C 23 13,1 33 19,0 36,2 38 18,3 40,9 48 27,6 47,1 40 27,6 4 D 21 11,9 30 17,2 47 22,6 34 19,5 18 12,4 45 25,6 25,6 38 21,8 21,8 33 15,9 15,9 25 14,4 14,4 16 11,0 11,0 Fx 48 27,3 32,4 29 16,7 16,7 21 10,1 11,1 23 13,2 13,2 7 4,8 F 9 5,1 0 2 1,0 0 0 176 100 100 174 100 100 208 100 100 174 100 100 145 100 100 4,8 3 2 1 1 2015 24,8 19,3 27,6 12,4 11,0 4,8 2014 10,9 14,4 27,6 19,5 14,4 13,2 2013 10,6 21,6 18,3 22,6 15,9 10,1 1,0 2012 10,3 14,9 19,0 17,2 21,8 16,7 2011 6,3 10,8 13,1 11,9 25,6 27,3 5,1 valueringsrapport Naturfag 2015, side 6
Opgørelsen for oven dækker over resultater i biologi de sidste fem år. Her fremgår det, at de gennemsnitlige resultater gradvis forbedres hvert år. Det fremgår også, at antallet af elever er det laveste i 2015, mens andelen af resultater i karakterområdet A D er den højeste i de sidste fem år. Andelen i karakterområdet F er gradvist blevet reduceret. Det er positivt, at der sker fremgang i faget. Naturgeografi Hvis man ser på resultaterne de forrige år og årets opgørelser i naturgeografi kan man se, at resultaterne er forbedret. Fem skoler har afholdt mundtlige prøver. Det gennemsnitlige resultat ligger højere, bl.a. fordi elever med højere karakterer samlet set er flere end elever med lavere præstationer. Det er tydeligt, at de fleste har benyttet prøveform A. Generelt bliver prøveoplæggene vurderet som gode. Oplæggene er udarbejdet på to sprog og med åbne spørgsmål. Prøvelokalerne de fleste steder var naturfagslokaler og var gode. Det fremgår også, at man underviser i teori på de fleste steder. Dog bliver det bl.a. efterlyst konkrete og illustrerede materialer med naturfagsbegreber, så disse begreber bliver mere tydelige for eleverne. Hvis elevernes viden skal forbedres, er det ønskeligt at disse materialer vækker deres fantasi. Naturgeografi, mundtlig prøve: 3 3 2 1 1 98 / 6,22 14,3 14,3 30,6 17,3 15,3 6,1 2,0 GGS elever A 14 14,3 B 14 14,3 C 30 30,6 D 17 17,3 28,6 48,0 15 15,3 15,3 Fx 6 6,1 F 2 2,0 8,2 i alt 98 100 100 Kilde: Inerisaaviks karakterdatabase fter 7-trinsskalaen er den gennemsnitlige karakter 6,22, som omtrentlig tilsvarer karakteren C i GGSskalaen. 28,6 af eleverne får karakteren A og B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 48,0 af eleverne får karaktererne C og D, der gives for den gode og jævne præstation. 15,3 af eleverne får karakteren, der gives for den tilstrækkelige præstation. 8,2 af eleverne får karaktererne Fx og F, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. valueringsrapport Naturfag 2015, side 7
Drenges og pigers resultater: 4 3 3 2 1 1 Nuk 53 / 6,77 18,911,335,815,113,2 5,7 Niv 45 / 5,58 8,9 17,824,4217,8 6,7 4,4 6 Nuk (d) 13 51 30 11 18 Niv (p) 44 27 53 drenge og 45 piger deltog i prøven i naturgeografi. fter 7 trinskalaen er den gennemsnitlige karakter for drengene 6,77, og for pigerne 5,58. Den gennemsnitlige forskel mellem drenge og piger er 1,19. Forskellen mellem antallet af drenge og piger, som får karaktererne, er på ca. 3. Forskellen mellem antallet af drenge og piger, som får karaktererne, er betydelig og udgør ca. 7. Drengenes karakterfordeling fra A til F er god, mens pigernes karakterfordeling fra A til F har en mindre reduktion omkring karakteren B. Det generelle billede er dog skiftende i pigernes karakterfordeling. Kommunevis resultater: GSS Qaasuitsoq Qeqqata Sermersooq Kujalleq GGS A 24,4 8,7 39,0 21,7 B 14,6 13,0 2 2 C 31,7 34,8 1 51,2 47,8 D 19,5 13,0 2 3 9,8 9,8 19,6 19,6 2 2 Fx 10,9 1 10,9 3 F 2 100 100 100 100 100 100 Der blev ikke udtrukket nogen skoler i Qeqqata Kommunia til at afholde prøver i år. leverne i Kommuneqarfik Sermersooq opnåede meget gode resultater, idet 69,5 af deres samlede resultater ligger i karakterområdet A D. Dette tal ligger højere i Qaasuitsup Kommunia, idet 90,2 af deres gennemsnitlige resultater ligger i karakterområdet A D. For Kommune Kujalleq udgør denne andel 5 i karaktererområdet A - D. Resultater i Kommune Kujalleq ligger i den lavere ende, idet halvdelen af elevernes resultater ligger i karakterområdet - F. 4 3 2 1 Qaas. 24,4 14,6 31,7 19,5 9,8 Qeqq. Serm. 8,7 13,0 34,8 13,0 19,6 10,9 Kujall. 2 1 2 2 1 2 valueringsrapport Naturfag 2015, side 8
Resultater i de sidste 5 år: 2011 2012 2013 2014 2015 GGS antal antal antal antal antal A 7 4,3 19,0 7 4,4 18,1 11 6,2 17,4 10 4,9 15,7 14 14,3 28,6 B 24 14,7 22 13,8 20 11,2 22 10,8 14 14,3 C 33 20,2 39,3 26 16,3 36,9 45 25,3 44,9 38 18,6 46,6 30 30,6 48,0 D 31 19,0 33 20,6 35 19,7 57 27,9 17 17,3 34 20,9 20,9 29 18,1 18,1 30 16,9 16,9 44 21,6 21,6 15 15,3 15,3 Fx 25 15,3 20,9 40 26,9 33 18,5 20,8 27 13,2 16,2 6 6,1 F 9 5,5 3 1,9 4 2,2 6 2,9 2 2,0 163 100 100 160 100 100 178 100 100 204 100 100 98 100 100 8,2 3 3 2 1 1 2015 14,3 14,3 30,6 17,3 15,3 6,1 2,0 2014 4,9 10,8 18,6 27,9 21,6 13,2 2,9 2013 6,2 11,2 25,3 19,7 16,9 18,5 2,2 2012 4,4 13,8 16,3 20,6 18,1 1,9 2011 4,3 14,7 20,2 19,0 20,9 15,3 5,5 Opgørelsen for oven dækker over resultater i naturgeografi de sidste fem år, hvoraf det fremgår at de gennemsnitlige resultater har været skiftende fra år til år. Det fremgår også, at antallet af elever er det laveste i 2015. Det fremgår også at resultaterne inden for karaktererne A D er det højeste i de sidste fem år. Andelen i karakterområdet F er gradvist blevet reduceret. Det er positivt, at der sker fremgang i faget. Der var 106 færre elever, som deltog i årets prøver i forhold til sidste år. Denne reduktion udgør ca. 48. I 2015 deltog 98 elever i prøven i naturgeografi, i 2014 deltog 204 elever. Denne reduktion skal ses i sammenhæng med den generelle reduktion i elevtallet i landet, som også får betydning for antallet af elever i de afsluttende prøver i ældstetrinnet i disse år. valueringsrapport Naturfag 2015, side 9
Fysik/Kemi Resultater fra mundtlig-praktisk prøve i fysik/kemi er fra skoler fra Qaanaaq til Nanortalik. De beskikkede censorers indberetninger viser, at prøveform B var den foretrukne prøveform på de fleste skoler. De fleste tekstopgivelser opfylder kravene. Lokaler til fysik/kemi var gode de fleste steder, enkelte lokaler trænger dog til renovering. Det bemærkes, at beskikkede censorer i naturfag i flere år har lavet mere detaljerede indberetninger end i andre fag. Det fremgår således af indberetningerne at elevene følges nøje fra det øjeblik de trækker et prøveoplæg og frem til slutningen af prøven. Censorerne har indberettet om følgende områder: elevens forberedelse, gennemførelse af prøven, hvad eleven gjorde, deres faglighed samt teoretisk viden. Resultatfordelingen viser en tydeligt overvægt af gode resultater. Fysik/kemi, mundtlig prøve: 2 1 1 316 / 5,25 11,4 13,6 17,7 21,8 21,5 13,3 0,6 GGS elever A 36 11,4 B 43 13,6 C 56 17,7 D 69 21,8 39,6 68 21,5 21,5 Fx 42 13,3 F 2 0,6 13,9 i alt 316 100 100 fter 7-trinsskala er den gennemsnitlige karakter 5,25, som ligger omkring D i GGS-skalaen. 25 af eleverne får karakteren A og B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 39,6 af eleverne får karaktererne C og D, der gives for den gode og jævne præstation. 21,5 af eleverne får karakteren, der gives for den tilstrækkelige præstation. 13,9 af eleverne får karaktererne Fx og F, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. valueringsrapport Naturfag 2015, side 10
Drenges og pigers resultater: 2 11 Nuk (d) Niv (p) 1 1 Nuk 152 / 5,38 10,5 13,8 19,7 23,0 21,7 11,2 Niv 164 / 5,13 12,2 13,4 15,9 20,7 21,3 15,2 1,2 22 24 43 21 16 26 37 152 drenge og 164 piger gik til prøve i fysik/kemi. fter 7 trinskalaen er den gennemsnitlige karakter for drenge 5,38, og 5,13 for piger. Den gennemsnitlige forskel mellem drenge og piger er på 1,7. I karaktererne er den relative forskel mellem drengenes og pigernes resultater på ca. 2. I karaktererne er den relative forskel mellem drengenes og pigernes resultater tydelig og er på ca. 6 Drengenes karakterfordeling fra A til F er god, idet den gennemsnitlige karakter er på C. I pigernes karakterfordeling fra A til F ligger de fleste omkring karakteren. Dog er de samlede gennemsnitlige resultater for drenge og piger gode. Kommunevis resultater GSS Qaasuitsoq Qeqqata Sermersooq Kujalleq GGS A 1,5 14,3 22,0 19,6 9,4 40,7 29,3 28,1 B 12,8 18,6 9,8 18,8 C 20,3 45,1 18,6 16,3 9,4 40,7 40,2 12,5 D 24,8 22,0 23,9 3,1 25,6 25,6 10,2 10,2 19,6 19,6 31,3 31,3 Fx 1 8,5 10,9 1 8,5 10,9 21,9 28,1 F 6,3 100 100 100 100 100 100 100 100 3 3 2 1 1 Qaas. 133 / 4,38 1,5 12,8 20,3 24,8 25,6 1 Qeqq. 59 / 6,9 22,0 18,6 18,6 22,0 10,2 8,5 Serm. 92 / 5,82 19,6 9,8 16,3 23,9 19,6 10,9 Kujall. 32 / 4,22 9,4 18,8 9,4 3,1 31,3 21,9 6,3 Ifølge indberetningerne er de kommunale resultater forskellige. leverne i Qeqqata Kommunia har meget gode resultater, idet 81,4 af deres samlede resultater ligger i karakterområdet A D. Resultaterne i Kommuneqarfik Sermersooq er gode, idet 69,5 af elevernes resultater ligger i karakterområdet A D. 59,4 af resultaterne i Qaasuitsup Kommunia ligger i karakterområdet A D. I Kommune Kujalleq ligger denne andel lavt og udgør 40,6. Over halvdelen af eleverne i denne kommune opnåede resultater i den lavere del af karakterskalaen. valueringsrapport Naturfag 2015, side 11
Resultater i de sidste 5 år: 2011 2012 2013 2014 2015 GGS antal antal antal antal antal A 5 1,5 11 3,2 9,6 12,2 11 3,1 16,1 16 5,2 21,3 36 11,4 B 27 8,1 31 9,0 46 13,0 49 16,1 43 13,6 C 66 19,8 40,2 95 27,7 49,0 77 21,7 46,2 72 23,6 45,6 56 17,7 39,6 D 68 20,4 73 21,3 87 24,5 67 22,0 69 21,8 87 26,1 26,1 81 23,6 23,6 92 25,9 25,9 75 24,6 24,6 68 21,5 21,5 Fx 56 16,8 50 14,6 34 9,6 24,0 15,2 11,8 22 7,2 42 13,3 8,5 13,9 F 24 7,2 2 0,6 8 2,3 4 1,3 2 0,6 333 100 100 343 100 100 355 100 100 305 100 100 316 100 100 3 2 1 1 2015 11,4 13,6 17,7 21,8 21,5 13,3 0,6 2014 5,2 16,1 23,6 22,0 24,6 7,2 1,3 2013 3,1 13,0 21,7 24,5 25,9 9,6 2,3 2012 3,2 9,0 27,7 21,3 23,6 14,6 0,6 2011 1,5 8,1 19,8 20,4 26,1 16,8 7,2 Opgørelsen foroven viser resultater i fysik/kemi i de sidste fem år. De gennemsnitlige resultater i fysik/kemi de sidste fem år har været svingende fra år til år. Antallet af elever viser, at der i 2015 var en del flere elever til prøve i forhold til sidste år. De samlede resultater inden for karakterområdet A D er blevet lidt bedre de sidste fem år. Resultater i karakterområdet F har været stabile de sidste fem år, og deres andel ligger under 40 de sidste fire år. Det er positivt, at resultater i faget totalt set er stabile. valueringsrapport Naturfag 2015, side 12