Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Transkript

1 Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2012 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Fagkonsulent Nikolaj Jensen

2 AFSNIT 1 Bekendtgørelse om afsluttende evaluering er medtaget i denne evaluering af naturfagene. Desuden er fagets læringsmål også taget med. Klassevise og fagvise tekstopgivelser er grundlaget for den mundtlige evaluering; vurderinger i forbindelse med de mundtlige evalueringer tager ikke udgangspunkt i centralt fastsatte opgaver, men i læringsmålene. Der blev ikke benyttet centralt udarbejdede opgaver i Eleverne har større mulighed for at fremvise deres færdigheder i den mundtlige evaluering. Selv om kun nogle af læringsmålene bliver evalueret, viser de første resultater i årets mundtlige evaluering i naturfag de forskellige fags stilling. De mundtlige prøver I år blev kun mundtlige evalueringer gennemført i naturfag. I den afsluttende evaluering i maj-juni 2012 blev alle tre fagområder i naturfag trukket. Biologi på 7 skoler. Naturgeografi på 7 skoler. Fysik/kemi på 12 skoler. Derudover har 2 elever selv valgt at gå til prøve i biologi, 3 elever i naturgeografi og 10 elever har selv valgt at gå til prøve i fysik-kemi. Det er glædeligt at flere elever selv vælger at gå til prøve i naturfag. Tekstopgivelser Tekstopgivelserne må indeholde følgende emner i henhold til bekendtgørelse om den afsluttende evaluering: Biologi Naturgeografi Fysik/kemi 1. Menneskets fysiologi 2. Dyr og planter 3. Biologi og teknologi 1. Jordens udviklingshistorie 2. Grønlands opbygning og form 3. Råstoffer 4. Klima 1. Naturfaglige arbejdsmetoder 2. Stoffernes kredsløb, egenskaber og det periodiske system 3. Radioaktivitet 4. Energi, elektricitet og magnetisme 5. Astronomi Tekstopgivelserne danner udgangspunkt for lærerens udarbejdelse af prøveopgaver til den mundtlige prøve, ligesom prøveopgaverne tager udgangspunkt i de enkelte fag. I alle prøvefag udarbejdes teksopgivelserne med liste over de emner, der er blevet gennemgået. I naturfag skal man i tillæg opgive KONKRETE EMNER samt klassens ARBEJDSMETODER: om der f. eks. er arbejdet i et laboratorium og/eller ude i naturen, eller om man udelukkende har arbejdet med grundbøger med tilhørende opgaver. Det skal for året i øvrigt bemærkes, ligesom vi så det sidste år, at mange tekstopgivelser ikke medtager emner, der er blevet undervist i samt hvordan disse emner er blevet behandlet. Det er vigtigt at give udtømmende redegørelse for arbejdsmetoderne, da de er udgangspunkt for evaluering af elevens præstation ved prøven. Hvis man udelukkende har undervist efter grundbøger med tilhørende opgaver er prøveform A at foretrække. Hvis man har la- Evalueringsrapport 2012 Naturfag, side 1

3 vet eksperimenter, f. eks. hvis man har benyttet det omkringliggende natur, er prøveform B mere velegnet, hvilket også fremgår tydeligt i fagets læringsmål. Uafhængig af hvilke prøveform som tilsigtes, må eleverne foretage en afprøvning. Hvis man har valgt prøveform B må lærerne ud fra deres erfaringer være opmærksomme på, hvordan eleverne grupperes under prøven. Eleverne finder hinanden gennem samarbejdet og de støtter hinanden godt. Men eleverne samarbejder som venner i nogle tilfælde. Men ved prøven er vennerne ikke opmærksomme på, hvordan de skal samarbejde og støtte hinanden. I god tid før prøven er det vigtigt både for læreren og eleverne at afprøve prøveformerne A og B. Under denne afprøvning kan flere spørgsmål blive afklaret, hvordan man støtter hinanden, hvordan man skal forberede sig, ligesom man forholder sig til mange andre spørgsmål, som er vigtige for prøven. Med andre ord skal man i henhold til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.16 af 24.juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder, 33, stk. 1-5 gennemføre eksperimenter, foretage indsamling af data m.v. i den daglige undervisning. Desuden skal der udleveres kopi af tekstopgivelserne til eleverne. Emner i undervisningen Selv om den afsluttende prøve bliver evalueret i alle de seneste år, er det blevet en vane at lave tekstopgivelser kun for fagene biologi og naturgeografi. Derfor er det nu nødvendigt at påpege, at man må medtage emner man har behandlet i tekstopgivelserne. Hvis klassen f. eks. har behandlet emnet klima, må man forvente, at klassen også har inddraget følgende overskrifter/emner: temperaturmåling, havstrømme ved Grønland og Nordatlanten, CO samt andre drivhusgasser og klima og føde. I tekstopgivelserne må man angive, hvilke bøger som er anvendt, dvs. bøger, aviser, filmklip og andre medier. Men det vigtigste er at angive, hvordan emnerne er behandlet f. eks. om der er foretaget eksperimenter, indsamlet data, og om der er foretaget vurdering af data og resultater. Specielt om evaluering i biologi samt naturgeografi I den mundtlige evaluering i biologi og naturgeografi i prøveform A og prøveform B, skal man medtage en eller flere konkrete materialer. Der skal med andre ord medtages konkrete materialer i den 20 minutter lange prøveform A i biologi, f. eks. model af en torso i evaluering af menneskets fysiologi, eller også kan man medtage udstoppede fisk i evaluering af marine organismer. I prøveform B skal man som udgangspunkt tage stilling til prøveopgaven: En elev har f. eks. i et emne om vandets kredsløb mulighed for at inddrage is, vand, eksperiment med kogende vand, damp og fortætning af damp, klimaforandring. I år er der også mange eksempler på, at prøveform B endnu er nyt for eleverne eleverne kender ikke til kravene ved prøven. Ved flere evalueringer blev der udleveret lukkede spørgsmål til eleverne i forbindelse med et skriftligt materiale eller planche når eleverne efter forberedelsen står i en prøvesituation. Derfor blev det påpeget, at man i biologi og naturgeografi udarbejder et emne med udfordringer, så eleven får mulighed for at demonstrere et eksperiment under prøven. Det er også nød- Evalueringsrapport 2012 Naturfag, side 2

4 vendigt, at man tilrettelægger den daglige undervisning, så den indeholder både konkrete og teoretiske aspekter i løbet af hele undervisningsforløbet. Ved flere skoler blev den afsluttende evaluering gennemført med tilfredsstillende resultater. Gode resultater udspriger af undervisningen, fagets indhold har konkrete og teoretiske udfordringer. Men det må også påpeges, at det kan ske forbedringer på flere områder: Der er flere eksempler på, at eleverne ikke kender til krav i forbindelse med prøven. Det er lærerens opgave at forberede eleverne til den mundtlige prøve, dvs. eleverne kender kravene, inkl. hvad man benytter forberedelsestiden til (prøveform A), krav til elever i forbindelse med prøveform B, og hvad der helt konkret sker under en prøve. Disse eksempler bliver gentaget i år fra sidste år. En censor skriver: Atuartut apeqqutinut misilitsissutissanut nalornerpasipput. Ilinniartitsisortik nalorninerup kinguneranik apeqqutinik atuffappaat. Censoritulli tigussaasunik apeqqusersu-eriarama, atuartut apeqqutigineqartoq qanoq iliussanerlugu isumassarsiortulerput. og Atuartut apeqqutinik assigusunik assersuusiortoqalermat ajornarunnaartippaat, klassip iluani tigussaasunik atortunik ulluinnarni atuartitsinermi atortakkaminnik tigooqqaanissamik. Taamaasillutik pisinnaasaminnik takutitsisinnaalerput. Selvom eleverne ikke var vant til prøvesituationen flere steder, så forløb de fleste prøver ganske tilfredstillende, prøvelokalerne er gode, og prøverne blev gennemført tilfredstillende: Misilitsinnerit eqqissisimasumik ingerlanneqarput, atuartut eqqissillutik eqqarsaatersortitaapput, ilinniartitsisullu itinerusunik paasinnikkusullutik aperillaqqipput, taamaalillutillu atuartut ingerlaqqitsittarlugit. Specielt om evaluering i fysik/kemi Der blev afholdt prøve i fysik/kemi på 12 skoler. Det fremgår af censorernes generelle indberetninger, at prøverne blev afholdt tilfredsstillende. En del indberetninger indeholder afsnit om elevernes progression og faglige resultater. Eleverne har færdigheder inden for fagenes praktiske dele, f. eks. anvendelse af udstyr og gennemførelse af eksperimenter. Men der er eksempler på, at en del elever ikke har færdigheder inden for den teoretiske del af eksperimenterne, og heller ikke forstår at eksperimentet knytter sig til begivenheder i den daglige liv, som en af censorerne skriver: Atuartut tamarmik tunngaviatigut eqqarsaatigalugu tigussaasunut sulianut pikkoripput, kisianni ilaatigut ulluinnarni pisunut naleqqiunnissaat ajornartippaat. Aamma Gruppit ilaanni arlalinni ilinniartitsisoq pisariaqarsimavoq misileraatit tigussaasut tikkuarnissaannut, atuartut aallartinniassammata. Inden for biologi og naturgeografi er der elever, som har en uklar forestilling om og ikke kender til, hvad der skulle foregå under prøven. Evalueringsrapport 2012 Naturfag, side 3

5 AFSNIT 2 I denne del af evalueringsrapporten fremlægges de vigtigste data fra dette års prøve i naturfag. Biologii I den efterfølgende tabel kan ses elevernes resultater fra dette års prøve i biologi. GGS Skala Antal elever I procent A % B % C % D % Procentgrupper 25 % 36 % E % 22 % Fx % F 0 0 % 17 % Kilde: karakterdatabasen I alt % Den gennemsnitlige karakter fra sommerens prøve var 5,19 efter 7-trinskala, hvilket ligger mellem karaktererne C og D i GGS-skalaen. Dette er en fremgang på 1,61 i forhold til 2011, hvor den gennemsnitlige karakter lå på 3,58. I år var der 174 elever til prøve i biologi. Karaktererne ligger i middelområdet. Andel af elever, som fik karakter under E, var på 17 %, dvs. mindre end 1/3 af eleverne fik resultater under den faglig acceptable mindste niveau. Desuden fik 22 % af eleverne karakteren E, som er den tilstrækkelige præstation. 17 % af eleverne fik D, omkring 19 % fik karakteren C, omkring 15 % fik B og omkring 10 % fik A. Resultaterne er bedre i forhold til forrige år, da forbedringen er på omkring 31 % og selvom antal elever til prøve i biologi er to elever mindre i år end sidste år, kan der fremdrages flere forhold: Eleverne har ikke haft mulighed for at gå i dybden med deres eksperimenter op til prøven Eleverne forbereder sig stadig for lidt Eleverne er ikke vant til at argumentere under en prøve Elevernes evne til at perspektivere prøvens indhold er mangelfuldt Antal emner, som eleverne bliver prøvet i, er ikke øget Elevernes forståelse af prøvens indhold er ikke særlig stor. Evalueringsrapport 2012 Naturfag, side 4

6 Procent Det er svært at påpege en enkelt faktor, der kan være med til at løse de forskellige problemområder. Men det kan foreslås, at der må foretages flere eksperimenter og undersøgelser i den daglige undervisning. Desuden må de forskellige teorier forklares i løbet af undervisningen til at understøtte læringen F Fx E D C B A Mundtlig F 2,2 6,0 0,0 Fx 15,2 30,0 16,7 E 19,0 27,3 21,8 D 23,1 12,0 17,2 C 20,1 10,7 19,0 B 11,1 8,7 14,9 A 9,2 5,3 10,3 I alt 100,0 100,0 100,0 Kilde: karakterdatabasen Der kan være forskellige vurderinger af, om resultaterne efter GGS-skalaen i de sidste tre år i den mundtlige prøve har en positiv eller negativ tendens, da antal elever til mundtlig prøve ændres i disse år. Derfor er det vanskeligt at konkludere entydigt om tendensen i resultaterne i biologi. Men det fremgår tydeligt, at resultaterne i 2011 er markant lavere i forhold til 2010 og Resultaterne i 2010 og 2012 er nogenlunde ens og ligger over resultaterne i Evalueringsrapport 2012 Naturfag, side 5

7 Resultater i naturgeografi Resultater fra dette års mundtlig prøve i naturgeografi fremgår i den efterfølgende tabel. GGS Skala Antal elever I procent A 10 5 % B % C % D % Procentgrupper 20 % 38 % E % 17 % Fx % F 3 2 % 25 % I alt % Kilde: karakterdatabasen Den gennemsnitlige karakter i år ligger på 4,47 efter 7-trinsskalaen, hvilket svarer til karakteren D efter GGS-skalaen. I forhold til forrige år er det på niveau med sidste års resultat, som var på 4,42 i Selv om karaktererne i naturgeografi er noget lavere i forhold til den gennemsnitlige karakter i biologi må vi glæde os over, at ¼ af eleverne opnår karakter under E i forhold til sidste år, og at de fleste elever opnår karaktererne B-C-D samt E. Generelt gælder det for prøverne, at de gode resultater afspejler inddragelse af praktiske aktiviteter i undervisningen, f. eks. eksperimenter, undersøgelser og lignende. Man må derimod beklageligvis konstatere, at mange elever har svært ved at forstå information, f. eks. information fra atlas, og at disse elever har svært ved at forklare progressionen i aktiviteterne; de kommer kun med konkrete forklaringer. En censor skriver bl. a.: Nalinginnaasumik pisariaqarpoq annertunerusumik atuartut ilinniassagaat, pisut ataqatigiinneri, aammalu nassuiarnissaat, paasissutissanik tulleriiaariinnaratik, itinerusumik paasinngisaminnik. Ilinniartitsisup tungaaniit B-prøve siunnersuutigineqarpoq, kisiannili oqaloqatigiinnerit siulliit oqarasuaatikkut ingerlanneqarmata paasinarsivoq atuaqatigiit atuagarsornikkut atuartitaaneq ingerlanneqarnerusoq A-prøve-mut allanngortipparput. På mange skoler mangler man den praktiske tilgang i fagene, og som kan få betydning for prøven. Evalueringsrapport 2012 Naturfag, side 6

8 Procent Mundtlig F 2,0 5,5 1,7 Fx 16,2 15,3 23,0 E 24,6 20,9 17,2 D 17,1 19,0 20,7 C 20,4 20,2 16,7 B 11,5 14,7 14,9 0 F Fx E D C B A A 8,1 4,3 5,7 I alt 100,0 100,0 100,0 Kilde: karakterdatabasen Resultater fra den mundtlige prøve i naturgeografi er en smule dalende i de sidste tre år. De gennemsnitlige resultater i procent er uændret i 2012 i forhold til de to forrige år. Det er på nuværende tidspunkt vanskelig at forudsige tendensen i faget naturgeografi, om udviklingen er nedadgående eller om det går fremad; på sammen måde i biologi, hvor det er svært at forudsige tendensen i resultaterne ud fra vekslende resultater. Fysik/kemii Resultaterne i mundtlig prøve i fysik/kemi fremgår af nedenstående tabel. GGS Skala Antal elever I procent A 11 3 % B 31 9 % C % D % Procentgrupper 12 % 49 % E % 23 % Fx % F 2 1 % 16 % I alt % Kilde: karakterdatabasen Evalueringsrapport 2012 Naturfag, side 7

9 Procent I forhold til prøven i 2011 er der sket en tilfredsstillende fremgang i karaktererne. Forrige år var den gennemsnitlige karakter på 3,49, og i år ligger det på 4,53 (D i GGS-skala). Der kan være forskellige forklaringer til fremgangen. Selvom det er glædeligt at mange elever opnår karakterer omkring C, er der alt for mange elever, som får karakteren E. Der blev indberettet fra flere skoler, at eleverne ikke har tilegnet sig de grundlæggende færdigheder i faget; eleverne har ikke forstået de forskellige dele af det periodiske system, f. eks. kan det ses at de vigtigste grupper og perioder ikke er forstået. Derudover har eleverne svært ved at se en forbindelse mellem et eksperiment og tilhørende teorier. En del elever kunne ikke forklare forskellen mellem jævnstrøm og vekselstrøm, mellem volt og ampere Mundtlig F 0,7 7,2 0,6 20 Fx 11,4 16,9 14, E 24,8 26,2 23,6 D 22,8 20,5 21,3 C 25,2 19,6 27,7 5 B 10,9 8,1 9,0 0 F Fx E D C B A A 4,1 1,5 3,2 I alt 100,0 100,0 100,0 I de mundtlige prøver i de sidste tre år er resultaterne i 2010 og 2012 ens. Resultaterne i fysik/kemi og naturgeografi kan sammenlignes, da de gennemsnitlige karakterer ligger tæt på hinanden. I fysik/kemi sikres læringsmålene i den mundtlige prøve, når undervisningen i fagene bl. a. inkluderer følgende læringsmål: - Kan kategorisere en række almindeligt forekommende materialer - Kan gøre rede for betydningen af de vigtigste oplysninger i grundstoffernes periodiske system samt for overensstemmelsen mellem grundstoffernes placering i det periodiske system og deres egenskaber Disse læringsmål åbner op for to vigtige delemner: metaller og syrer. Der kan reflekteres over og behandle emner om, hvilke stoffer som kan lede og ikke kan lede elektricitet (ellære og modstand); i forbindelse med behandling af varme kan man gå ind på forhold i hverdagen, f. eks. gryde håndtag. Desuden kan emner som massefylde, tungmetaller og deres skadelige virkninger behandles. De dygtige elever kan behandle emner som ædelmetaller samt redoxreaktioner. De dygtigste elever i kemi kan forsøge at separere to forskellige syrer efter en analyse. Evalueringsrapport 2012 Naturfag, side 8

10 Afslutning På baggrund af dette års mundtlige prøver samt de sidste tre år kan man danne sig et helhedsbillede for hele Grønland og fremdrage følgende vigtige forhold: 1. En for stor gruppe af elever opfylder ikke de mindste krav eller lige opnår disse krav. 2. Kun en mindre del af eleverne opnår tilfredsstillende resultater. Man må formode, at der foreligger flere forklaringer til de opnåede resultater. På en del skoler tildeles naturfag nogle få timer, som selvfølgelig begrænser hvad man ellers kunne nå. Der kan også være flere forhold, så som tilrettelæggelse af undervisningen og hvilke emner en lærer tager op i undervisningen i faget, herunder hvordan man arbejder med praktiske tilgange i faget. Disponeringen af forberedelsestiden kan også få indflydelse på elevernes præstationer under prøven. Under tilrettelæggelsen af årsplanen er det vigtigt for læreren at undersøge, hvilke bøger og arbejdsformer, der skal anvendes. Man må også huske, at andre forhold får konsekvenser for elevernes udbytte af undervisningen. Forældrene, hjemmet og elevernes personlige forhold får stor betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Men det er glædeligt, at en fast del af eleverne fra skoler med faglokale i naturfag selv vælger at gå til prøve og at denne andel af elever vil vokse i de kommende år. Under dette års prøver har man oplevet flere glædelige begivenheder, hvor eleverne har kunnet fremvise deres færdigheder, mod og entusiasme. Disse forhold er grundlaget for det videre fremgang. Læs mere om Opnåede karakterer i de forskellige discipliner for samtlige prøveafholdende skoler - Folkeskolen, Efterskoler, Piareersarfik og FA er lagt ud på internettet. Her kan skolerne, lærerne og andre interesserede trække forskellige data ud, som de kan have brug for. Ved de afsluttende prøver anvendes GGS-skalaen og gennemsnit udregnes ved hjælp af 7-trinsskala. Vejledninger til de skriftlige og mundtlige prøver i de enkelte fag kan findes på: Evalueringsrapporter fra tidligere år kan hentes fra: Opgavesæt, rettevejledninger og facitlister fra i år og fra tidligere år er lagt i fagenes respektive konferencemapper på ATTAT, Evalueringsrapport 2012 Naturfag, side 9