Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført. I 222 forventes antallet at være endnu lavere, når skattereformen fra 212 er fuldt indfaset. af analysechef Jonas Schytz Juul 17. august 216 og stud.polit Sune Caspersen Analysens hovedkonklusioner Ud af alle topskattebetalere udgør kvinder nu omkring 28 pct. Det er et fald siden 29, hvor kvinder udgjorde knap 36 pct. af alle topskattebetalere. Fjerner man topskatten, vil 4/5 af provenuet gå til mænd, svarende til ca. 12 mia. kr., mens den resterende 1/5 vil gå til kvinder, svarende til ca. 3 mia. kr. Det er kun de rigeste i Danmark, der vil få glæde af en topskattelettelse. Det skyldes, at topskattegrænsen nu er så højt oppe, at man ikke længere kan tale om, at almindelige lønmodtagere betaler topskat. Fjerner man topskatten, vil stort set hele provenuet gå til de ti pct. rigeste i Danmark. Langt hovedparten af topskattebetalerne bor i området omkring København. Det gælder både for mænd og kvinder. Kontakt Analysechef Jonas Schytz Juul Tlf. 33 55 77 22 Mobil 3 29 11 7 jsj@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 5 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 1 www.ae.dk
Antallet af personer, der betaler topskat, har ikke været lavere, siden topskatten blev indført i 1994. Mens der var omkring 1 mio. personer, der betalte topskat i 28, er dette nu faldet til under ½ mio. personer, fordi topskattegrænsen er blevet hævet flere gange igennem flere skattereformer. Når den seneste skattereform er fuldt indfaset, forventes antallet af topskatteydere at falde yderligere til godt 41. personer. Opdeler man topskattebetalerne på køn ses det, at antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført. I 222 forventes antallet at være endnu lavere. Det er vist i figur 1. Figur 1. Antal, der betaler topskat, opdelt på køn Personer 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 222* Personer 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Mand Kvinde Anm: 222 er prognose baseret på AE s skattemodel. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og lovmodellens datagrundlag Ud af alle topskattebetalere udgør kvinder nu omkring 28 pct. Det er et fald siden 29, hvor kvinder udgjorde knap 36 pct. af alle topskattebetalere. Den gennemsnitlige topskattebetaling er lavere for kvinder end for mænd, og andelen af det samlede provenu fra topskatten, som betales af kvinder, er nu på godt 2 pct. Fjerner man topskatten, vil 4/5 af provenuet altså gå til mænd, svarende til ca. 12 mia. kr., mens den resterende 1/5 vil gå til kvinder, svarende til ca. 3 mia. kr. Finansministeriet lægger til grund, at der er forskel på adfærdseffekterne for mænd og kvinder, når man ændrer topskatten. For mænd er effekterne på arbejdsudbuddet ikke signifikante. Det betyder, at der ikke er nogen statistisk sikker effekt af topskattelettelser for mænd. 1 I figur 2 er kvinders andel af alle topskattebetalere og andel af det samlede provenu fra topskatten vist. Kvinders andel af topskattebetalere er faldet siden 29, bl.a. fordi grænsen er blevet hævet i flere skattereformer. Da en stor del af de kvinder, der betalte topskat i 29, lå lige over topskattegrænsen, har en stigning i grænsen løftet en relativ stor del af kvinderne ud af topskatten. 1 http://www.ft.dk/samling/2151/almdel/fiu/spm/182/svar/138864/1612442.pdf 2
Figur 2. Andel af topskattebetalere og andel af samlet provenu opgjort for kvinder 4 4 35 35 3 3 25 25 2 2 15 15 Andel af topskatteydere Andel af provenu Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og lovmodellens datagrundlag Kun gevinst til de ti pct. rigeste ved lettelse af topskatten Det er kun de rigeste i Danmark, der vil få glæde af en topskattelettelse. Det skyldes, at topskattegrænsen nu er så højt oppe, at man ikke længere kan tale om, at almindelige lønmodtagere betaler topskat. I figur 3 er fordelingen af provenuet fra topskatten vist på personlige indkomstdeciler. I figuren er hele den voksne befolkning opdelt i ti lige store grupper efter deres egen disponible indkomst. 1. decil er således de ti pct. med de laveste disponible indkomster, og 1. decil er de ti pct. med de højeste disponible indkomster. Af figuren ses det, at mænd blandt de rigeste ti pct. står for 77 pct. af provenuet fra topskatten, mens kvinder blandt de rigeste ti pct. står for ca. 19 pct. Vælger man at lette topskatten, vil mænd blandt de rigeste ti pct. altså få omkring 77 pct. af den samlede lettelse. Figur 3. Andel af topskatteprovenu fordelt på personlige deciler og køn 9 8 7 6 5 4 3 2 1 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 1. decil 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Kvinder Mænd Anm: Beregnet i forhold til 222-skatteregler, hvor SRSF skattereformen fra 212 er fuldt indfaset. Deciler er opgjort på baggrund af personlig disponibel indkomst. Kun personer på 18 år og ældre er taget med. 3
Stor geografisk forskel i topskat Langt hovedparten af topskattebetalerne bor i området omkring København. Det gælder både for mænd og kvinder. I figur 4 er andelen af mænd i hver kommune, der betaler topskat, vist, og i figur 5 er andelen af kvinder, der betaler topskat, vist. På de to kort er de mørke kommuner de kommuner med den største andel af topskattebetalere, mens de lyseste kommuner er de kommuner med den laveste andel af topskattebetalere. Af de to kort ses det, at det særligt er i kommunerne omkring hovedstaden, at der er relativt mange, der betaler topskat, mens der er relativt få, der betaler topskat, i hele den vestlige del af Jylland samt Lolland-Falster. Figur 4. Topskattebetalere, mænd Anm: Beregnet i forhold til 222-skatteregler, hvor SRSF skattereformen fra 212 er fuldt indfaset. Kun personer på 18 år og ældre er taget med. 4
Figur 5. Topskattebetalere kvinder Anm: Beregnet i forhold til 222-skatteregler, hvor SRSF skattereformen fra 212 er fuldt indfaset. Kun personer på 18 år og ældre er taget med. I tabel 1 er de ti kommuner, hvor den største andel kvinder betaler topskat, vist. Den største andel er i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm, hvor 16-18 pct. af kvinderne betaler topskat. Blandt mænd er det 36-37 pct. af mændene i disse tre kommuner, der betaler topskat. Tabel 1. Ti kommuner med størst andel kvinder der betaler topskat, pct. Kvinder Mænd Gentofte 18,5 36,7 Rudersdal 18,5 36,3 Hørsholm 16,3 37,3 Allerød 14,8 34,3 Furesø 14,3 32,6 Lyngby-Taarbæk 14,3 3,4 Dragør 11,4 27,5 Frederiksberg 1,3 22,4 Egedal 9,9 26,2 Hillerød 9,4 23,2 Anm: Beregnet i forhold til 222-skatteregler, hvor SRSF skattereformen fra 212 er fuldt indfaset. Kun personer på 18 år og ældre er taget med. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og Lovmodellens datagrundlag. 5
I tabel 2 er de ti kommuner med den laveste andel blandt kvinder, der betaler topskat, vist. Af tabellen ses det, at på Langeland, Morsø og Lolland er det under 2 pct. af kvinderne, der betaler topskat. Blandt mændene i disse tre kommuner er det omkring 5 pct., der betaler topskat. Tabel 2. Ti kommuner med lavest andel kvinder, der betaler topskat, pct. Kvinder Mænd Langeland 1,4 5,1 Morsø 1,8 5,7 Lolland 1,8 5,2 Skive 2, 7,6 Thisted 2, 7,1 Vesthimmerland 2, 6,9 Bornholm 2, 5,9 Frederikshavn 2,1 9,8 Tønder 2,1 6,7 Jammerbugt 2,2 9,2 Anm: Beregnet i forhold til 222-skatteregler, hvor SRSF skattereformen fra 212 er fuldt indfaset. Kun personer på 18 år og ældre er taget med. Der er i øjeblikket en diskussion, om man skal lette topskatten. Gør man det, vil langt hovedparten af gevinsten altså gå til de rigeste ti pct., og der vil komme en langt højere gevinst til personer bosat omkring hovedstaden end til personer bosat i Udkantsdanmark. 6