Faktabeskrivelse På handicap- og psykiatriområdet varetages kommunens opgaver i forhold til voksne med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det vil siger borgere der har behov, udover hvad der må anses for at være en del af en almindelig livscyklus. De sociale tilbud henvender sig til de borgere, som har behov for behandling eller længerevarende støtte til at opretholde et hverdagsliv med hensyn til bolig, arbejde, fritid og økonomi, herunder: Botilbud hvor der er behov for enten et midlertidigt eller længerevarende ophold Dagtilbud med beskyttet beskæftigelses- aktivitets- og samværstilbud Bostøtte med mulighed for tilknyttet aktivitets- og samværstilbud til borgere der bor selvstændigt i egen bolig Alkohol- og stofbehandling Kommunikations, specialundervisning og teknologiske hjælpemidler til personer med talehøre- og synsvanskeligheder, samt senhjerneskadede. Bo- og genoptræningstilbud til yngre med fysiske handicap og senhjerneskader Opgaverne i forhold til målgruppen varetages i samarbejde med Beskæftigelsesafdelingen, Børn og Unge samt Sundhed- og Ældre. Fremtidsperspektiver Handicappolitiske handleplan Den socialpolitiske dagsorden på handicap og psykiatriområdet kommer til udtryk i Regeringens handicappolitiske handleplan for 2013, hvor visionen for dansk handicappolitik sammenfattes i disse overskrifter: Medborgerskab og deltagelse Uddannelse Beskæftigelse Sammenhæng og kvalitet Innovative løsninger, ny teknologi og øget tilgængelighed Mere viden og bedre effekt. Handicap og Psykiatri arbejder ud fra en målsætningen om, at borgere med funktionsnedsættelse så vidt muligt skal være selvhjulpne og selvbestemmende, så de kan leve et godt og aktivt liv, i et forpligtende socialt fællesskab. Visionen er, at: Vi er i dialog med borgeren Vi møder borgeren med forventninger Vi ser og afprøver muligheder Vi understøtter omsorgsfulde fællesskaber Evaluering af kommunalreformen I evaluering af kommunalreformen konkluderes det, at Kommunalreformen har styrket den offentlige service, både i forhold til faglighed og økonomi. Der er dog rum for forbedringer, især hvor kommuner og regioner samarbejder om specialiserede opgaver. Evalueringen blev fulgt op i november 2013 med en aftale mellem alle Folketingets partier. Partierne er enige om at oprette en national koordinationsstruktur for at sikre, at der ikke forsvinder vigtig specialiseret viden og kompetencer på det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Side 1 af 5
Evalueringen vurderes ikke at have direkte konsekvenser for Herning Kommune, men Bytoften og Center for Kommunikation har i lyset af den skærpede fokus på opretholdelse af specialer indledt samarbejde med de omkringliggende kommuner, om sikring af specialisering omkring de mest komplekse forløb i hjerneskadebehandling De mest udsatte Regeringen har opstillet målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020. I forhold til voksenområdet er målsætningerne: Antallet af hjemløse i Danmark reduceres med mindst 25 procent. Det svarer til et niveau på højst 4000 personer. Det svare til, at der i Herning Kommune kun må være ca. 60 hjemløse, vi har i dag ca. 150 hjemløse. Andelen af borgere, der vender tilbage til et herberg eller et forsorgshjem inden for det første år efter udskrivning til egen bolig, må højst udgøre 20 procent. Andelen af borgere, som afslutter et behandlingsforløb for stofmisbrug som stoffri eller med reduktion i misbruget, øges til mindst 50 procent. Antallet af narkorelaterede dødsfald skal reduceres og fastholdes på et niveau på højst 200 personer. Det svarer til en reduktion på mindst 30 procent. Der arbejdes aktuelt med en samlet udattestrategi for Herning Kommune, hvor der i særlig grad er fokus på en koordineret indsats, mellem de mange kommunale og frivillige aktører der er på området. Vi anvender årligt 45,4 mio. kr. på området, heraf 24,4 mio. kr. på køb af pladser på forsorgshjem. Psykiatri Regeringens psykiatriudvalg har analyseret de seneste 10 års udvikling i bl.a. behandlingsmetoder og psykiatriske diagnoser. Udvalgets rapport fra november 2013 indeholder en række forslag til, hvordan man kan udvikle og styrke psykiatrien de kommende år frem mod år 2020. Udvalget har fundet 10 væsentlige udfordringer, hvor de centrale udfordringer, som vi genkender i den daglige praksis er: Utilstrækkeligt fokus på tidlig indsats og rehabilitering Behov for et ligeværdigt, åbent og inkluderende arbejdsmarked og uddannelsessystem Begrænset inddragelse af borger og pårørende som ressource i borgerens forløb Utilstrækkelig sammenhæng mellem sektorer og fagområder Manglende brug af evidensbaserede metoder og utilstrækkelig forskning, dokumentation og effektmåling af indsatser Udvalget identificeret 6 fokusområder, hvor en styrket indsats er nødvendig, herunder: Forebyggelse og tidlig indsats Styrket sammenhæng i indsatsen Høj kvalitet i den faglige indsats Inddragelse af borgere, pårørende og civilsamfund Nedbringelse af tvang Bedre styring og ressourceanvendelse Side 2 af 5
Budgetudfordringen 2014 2017 Ved halvårsregnskabet og efterårsopfølgningen i 2013 blev der konstateret, at der er en alvorlig budgetudfordring på handicap og psykiatriområdet. Der er i 2015 udsigt til et underskud på 26 mio. kr., stigende til 27. mio. i 2016 og 28 mio. kr. i 2017. Der er fra de øvrige serviceområder tilført området 7,5 mio. kr. og der skal således gennemføres varige besparelser på ca. 20,5 mio. kr. årligt. Den udfordring kommer i afgørende grad til at præge indsatsen de næste 3 5 år. Det er nødvendigt med konstant fokus på nye muligheder for effektiviseringer. Der er igangsat udarbejdelse af nye strategier på bl.a. udsatteområdet og på psykiatriområdet, der skal findes nye måder at løse opgaverne på, ellers undgår vi ikke, at stå i samme økonomiske situation som nu, i løbet af få år. Det siger sig selv, at der er vanskeligt at udvikle samtidig med afvikling, men det er opgaven og det vil tage tid. Det er afgørende nødvendigt, at der findes en politisk løsning på den grundlæggende styringsudfordring, der er omkring regulering af budgettet på handicap- og psykiatriområdet. Udviklingstendensen har gennem mange år været større behandlingstyngde og længere behandlingstider. Udgifterne drives af borgernes lovbestemte krav på tilbud. Når budgetrammen ikke reguleres i.f.t. det de øgede udfordringer, kan det kun resultere i tilbagevendende budgetunderskud. Budgetunderskuddet skal enten løses ved mindre køb, hvilket har lovgivningsmæssige begrænsninger, eller ved besparelser og omlægninger i driften. Styringsproblemet er, at der ikke findes objektive kriterier, som kan lægges til grund for en regulering af budgetrammen. Der er dog stadigt nødvendigt at sikre et ordentligt fremtidigt budgetgrundlag, baseret på saglige kriterier. Organisering Handicap og Psykiatri har i de seneste år haft fokus på organisering af forholdet mellem den centrale administration og de decentrale sociale tilbud. Det administrative ledelseslag er slanket og der er etableres decentrale samarbejdsfora, som skal sikre bedre samarbejde og koordinering mellem de 29 selvstændige decentrale enheder. Udviklingstendensen i kommunerne går klart i retning af større enheder og centerdannelse, som skal sikre økonomisk og fagligt bærdygtige enheder. Den økonomiske udfordring aktualisere et fornyet fokus på vores organisering. Der er i alt 614 fuldtidsansatte fordelt på 29 arbejdspladser. Heraf har 17 arbejdspladser under 20 ansatte, 8 arbejdspladser har mellem 20 og 40 ansatte, 2 mellem 40 og 60 ansatte og de to største arbejdspladser har over 60 ansatte. Det er en organisering som afspejler mange specialer tilpasset særlige målgrupper, men også små selvejende enheder, særligt på udsatteområdet. Der er mange mindre botilbud og 4 store arbejdspladser. Den organisering skal revurderes, under hensyn til nødvendigheden af at opretholde mange specialtilbud. Side 3 af 5
Nøgletal Tabel 1: Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri fordeling af udgifter i 2013 på områder Årsudgifter 2013 fordelt på områder 9% 8% 17% 11% 5% 1% 49% 01 udviklingshæmmede 02 autisme 03 fysisk handicappede 04 sindslidende 05 særlige sociale problemer 06 Misbrug 07 Andre afdelinger Tabel 2: Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri fordeling af udgifter på områder 2008-2013 Årspladser fordelt på målgrupper 01 udviklingshæmmede 02 autisme 03 fysisk handicappede 04 sindslidende 05 særlige sociale problemer 06 Misbrug 07 Andre afdelinger 2013 2012 2011 2010 2009 2008 Side 4 af 5
Økonomi Tabel 3: Regnskab 2012+2013, budget 2014 og teknisk budgetramme 2015 i 2014-priser 1.000 kr., 2014-pl Regnskab 2012 Regnskab 2013 Budget 2014 Teknisk budgetramme 2015 03.22.17 Specialpædagogisk bistand til voksne 0 1.274 1.784 1.784 03.38.77 Daghøjskoler 364 1.256 1.256 1.256 04.62.90 Andre Sundhedsudgifter 36 195 208 208 05.22.07 Central refusionsordning -9.360-8.524-8.862-8.862 05.32.30 Ældreboliger -3.337-3.346-4.207-4.207 05.32.32 Pleje og omsorg 131.919 132.500 135.543 126.563 05.32.33 Forebyggende indsats 51.684 49.928 46.223 49.037 05.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 8.178 8.917 9.503 10.090 05.38.42 Botilbud - særlige sociale problemer 11.135 12.072 11.545 10.774 05.38.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem 6.571 6.651 6.708 6.847 05.38.45 Behandling af stofmisbrugere 13.094 11.649 12.366 12.656 05.38.50 Botilbud for længerevarende ophold 40.079 39.411 39.789 39.795 05.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold 51.713 58.982 47.856 50.141 05.38.53 Kontaktperson- og ledsageordninger 531 521 544 544 05.38.58 Beskyttet beskæftigelse 4.689 4.614 3.785 2.992 05.38.59 Aktivitets- og samværstilbud 40.972 44.187 41.342 43.531 Handicap og Psykiatri i alt 348.268 360.287 345.383 343.149 Effektiviseringsmuligheder Beskrivelse/fastlæggelse af serviceniveau. Fælles kommunalt samarbejde. Offentligt privat samarbejde. Service facility management Konkurrenceudsætning af enkeltforanstaltninger. Fokus på visitationspraksis. Fokus på sammenhæng mellem kvalitet og effekt i visitationen. Side 5 af 5