Look / See / Do! Studieteknik! Sundhedspsykologi 2. Semester Medicin ved KU www.lookseedo.dk
Formål Tidligere notesamlinger er nogenlunde indholdsdækkende men mangler god struktur og layout Formålet med denne notesamling er at skabe et let-overskueligt og fokuseret overblik over kernepensum 2
Oversigt Sundhedspsykologi 1. Kriser og coping 2. Kronisk sygdom 3. Somatisering 4. Psykiske egenskaber 5. Sundheds- og sygdomsadfærd 6. Kognition & Angst 7. Smerte 8. Placebo Behandlet: almen psykologi 1. Udvikling 2. Stress 3. Social psykologi + behandler/ patient forholdet Ikke behandlet: almen psykologi II 4. Perception & tænkning 5. Indlæring & hukommelse 6. Motivation og emotion 7. Personlighed 9. Udvikling 8. Intelligens 3
Alment: Kriser (Cullberg 1999) B: 565-571, 628-, 691 K: 34-42 Krise: Tilstand hvor tidligere erfaringer og indlørte reaktionsmåder ikke er tilstrækkelige til at beherske situationen (Lazarus et al. 1978) Traumatisk vs. Udviklingskrise Traumatisk: Psykisk tilstand når der opleves en alvorlig trussel mod fysiske eksistens, sociale identitet, tryghed eller andre centrale livsmål Udviklingskrise: Pga. ydre begivenheder der er en del af normalt liv livets transitioner, ex. At få et nyt job eller barn Kriseudløsning Tab: Af noget konkret/abstrakt. Ex: Dødsfald, ben, abort, kan også være trussel om tab Krænkelse: Af selvfølelse. Ex. Tabe kørekort el. forfremmelse, blive indlagt, blive arbejdsløs. Også utroskab / skilsmisse. Svært at skelne ml. tab/ krænkelse Katastrofer: Blot vidne, ex. bankrøverier, togførere etc. Simple vs. Komplekse (overdeterminerede) Simpel krise: Kun krisen i sig selv Kompleks krise: Andre psykologiske forhold, dvs. overdetermineret = stärkere end hvad der kunne forventes udfra givne forhold Krisens fire faser 1. Chok: Alt er kaos, muligvis kun bag facaden. Muligvis ikke fuld styrke endnu 2. Reaktion: Fuld krisestyrke, uden forarbejdning 3. Bearbejdning: Arbejder med det, söger videre 4. Nyorientering: Kontrol med tilvärelsen igen NB: Nogle kriser overvindes aldrig. Behandlingsforskrift: Se K39 Terapeut oplever selv smerte pga påmndelse om livets onde sider - Ambivalens To opgaver: 1) Sikre at kan leve videre mens såret læges, 2) Sikre at ikke bremses, evt. Ved vikarierende håb = overtage den optimisme som pt. ikke selv kan vise Tal om følelser, men ikke for tidligt da det så kan være overvældende. Kompensation først sent i terapeutisk forløb 4
Alment: Coping B: 565-571, 628-, 691 K: 34-42 Coping: Managing stressors that have been appraised as taxing or exceeding a persons resources and as the efforts to manage environmental and internal demands (Lazarus et al 1978) Purpose of coping Reduce stressful enviromental conditions Adjust or tolerate negative events Maintain a positive self image Maintain emotional equilibrium Continue satisfying relationship with others Coping styles Approach vs. Avoidance Roth & Cohen (1986): Opposing styles Approach: Confront the problem, gather information and take direct action Avoidance: minimize the importance of the event Problem vs. Emotion focused Tennen et al. (2000): strategies, not opposing or exclusive: Problem focused: Take action to reduce demands or increase resources. Ex. Agenda setting, planning, counselling etc. Avoidance: Attempts to manage emotions, include talking to friends, drink or smoke, or distractions Social support Self esteem, informational support, social companionship and instrumental support 5
Sygdomskrise: Krise (Moos & Schaefer 1984) Sygdom er krise Ændringer ved sygdom der fremkalder krise: - Identitet, lokation, rolle, social support & fremtiden B: 565-571, 628-633, 634-636, 691 K: 34-42 Sygdomkriseforstærkere Uforudsethed, uklar information, behov for hurtig beslutning, flertydig situation samt begrænset tidligere erfaring Coping med en sygdomskrise Coping med en diagnose: Shock, Encounter, retreat + nyorientering 6
Sygdomskrise: Coping (Moss & Schaefer 1984) B: 565-571, 628-633, 634-636, 691 K: 34-42 Adaptive tasks Illness related: Dealing with pain, hospital staff and health care staff Background factors: Demographic Physical Illness-related The crisis of illness Cognitive appraisal: Is my illness serious? General: Preserve emotional balance, self image, relationships and prepare for uncertain future Coping skills Appraisal: Attempt to understand illness and search for meaning. // Logical, redefinition or denial Problem: Confronting and managing the problem. //Information search, action, alt. Rewards Emotion: Managing emotions. //Affective ie. Hope, emotional discharge, resigned acceptance 7
Sygdomskrise: Coping: Theory of Cognitive Adaptation (Taylor 1983) B: 565-571, 628, 634-636, 691 K: 34-42 Search for meaning Search for mastery Process of self-enhancement Search for causality - 95% of women interviewed offered a cause for breast cancer (Taylor et al. 1984) Undertanding the implications - 50% of women stated that cancer resulted in reappraising life How can I prevent a similar event recurring? What can I do to manage the event now? Sense of mastery by believing that the illness can be controlled 66% of women reported that they could influence recurrence of cancer Nearly all breast cancer women compare downwards Older women favourably with younger women and vice versa 8
Oversigt Sundhedspsykologi 1. Kriser og coping 2. Kronisk sygdom 3. Somatisering 4. Psykiske egenskaber 5. Sundheds- og sygdomsadfærd 6. Kognition & Angst 7. Smerte 8. Placebo Behandlet: almen psykologi 1. Udvikling 2. Stress 3. Social psykologi + behandler/ patient forholdet Ikke behandlet: almen psykologi II 4. Perception & tænkning 5. Indlæring & hukommelse 6. Motivation og emotion 7. Personlighed 9. Udvikling 8. Intelligens 9
Kronisk sygdom 1/2 B: 683- De fleste af os vil udvikle mindst en kronisk lidelse Generelt Livskvalitet (QALY) Emotionel respons Selv-managment: Når pt. involverer sig i alle aspekter af en kronisk sygdom og implikationer Mange kronisk syge oplever mere depression, angst og stress - Dimensioner: Fysisk funktion, psykologisk status, social funktion, sygdoms- og behandlingsrelateret symptomalogi - Især fokus på functions of daily life Anvendelse af Qaly: Facts som basis for intervention, Forudse problemer i sygdomskompleks, Impact af treatment vurdering (outcome measure). Kan også bruges til at sammenligne terapier (relative outcome/cost effectiveness). Sammenligne mellem forskellige sygdomme og interventioner Fornægtelse: Lad som om ikke alvorlig - Pro: Kan have beskyttende funktion, kontrollere emotionel respons - Con: Forstyrre selv-monitorering, inititativ til at søge eller gennemføre behandling Angst (anxiety, både generelt og ved turning points) - Meget almindeligt, kan også forstyrre good functioning, senere også angst for komplikationer og indflydelse på arbejds- og fritid. Depression - Helt almindelig (25-30% ved cancer) ofte invaliderende og øger risiko for død. Værre ved værre sygdom - Ofte forsinket - Kan ofte virke ind på oplevelsen af symptomer og rehab - Vanskeligt at diagnosticere hos kronisk syge da symptomer = sygdommen (træthed, søvnløshed, vægttab) - Øges med alvoren af sygdommen 10
Kronisk sygdom 2/2 B: 689- Personlige problemstillinger Self-concept: self-esteem Fysisk: body image: self-esteem Achieving self: hvis job eller hobby er vigtigt for self-esteem og truet.. Social self: Frygt for at miste støtte Private self: Afhængighed Positive forandringer Collins et al. 1999: 90% of cancer pt.: at least some beneficial changes in their lives due to cancer Mohr et al. 1999: Half cancer patients reported increased joy in life and value in families, hobbies and health Due to: adaptive process Psyk. interventioner i kronisk sygdom Characteristics: - Likely to be episodic than continuous - Collaboration is critical - Respect for defences is key - Must have comprehensive understanding of patient s life Patient education: Internet Expressive writing Relaxation, stress management and exercise Social support interventions Family support Coping (B 691) Must integrate illness into life Avoidance coping increases distress Chr. ill have more passive and less active coping methods Support groups 11
Oversigt Sundhedspsykologi 1. Kriser og coping 2. Kronisk sygdom 3. Somatisering 4. Psykiske egenskaber 5. Sundheds- og sygdomsadfærd 6. Kognition & Angst 7. Smerte 8. Placebo Behandlet: almen psykologi 1. Udvikling 2. Stress 3. Social psykologi + behandler/ patient forholdet Ikke behandlet: almen psykologi II 4. Perception & tænkning 5. Indlæring & hukommelse 6. Motivation og emotion 7. Personlighed 9. Udvikling 8. Intelligens 12
Somatisering og somatoforme tilstande K: 69-, 75-82, 83-89 (Birket-Smith 2004) Definitioner oa. Somatoforme og dissociative tilstande Ætiologi Udredning, diagnose og overforbrug Somatisering: fysiske symptomer der ikke skyldes somatisk sygdom Somatoform tilstand: somatisering så fremtrædende og langvarig at nedsat funtion og søge behandling (gentagent) 25% af henvendelser i GP. Initialt klager angst-pt. oftest: somatiske symptomer. 50% af depression-pt. klager over merter og andre somatiske symptomer. Somatiseringstilstand: Kronisk og multisymptomatisk Andre somatoforme samt dissociative tilstande: Subakut med få symptomer Hypokondri: Angst for at have eller at få en (specifik) alvorlig somatisk sygdom Simulation: bevidst frembringelse af symptomer med ydre motivation Mindre evidens end for alle andre psykiske lidelser Genetik & opvækst (esp. Kronisk sygdom hos forældre), traumer & belastning (typisk krig - blindhed/dövhed), kognition & neurofysiologi (nedsat tilvænning til nye stimuli), personlighed (histrionisk) Kan også være påvirket af indlæring: operant og classical conditioning + obs learn Især sygehistorien giver øget ssh. for somatisering vs. somatisk sygdom.desuden: Dissociation (ofte symptomer der ikke stemmer med patofysiologien) Dissimination Ofte vidt udbredte symptomer Diskrepans Der er noget der ikke stemmer 10-20% sundhedsomk. til kronisk somatseringspt / hypokondri. 66-100% kvinder 44-75% eller 3-5% pga. udiagnosticeret organisk lidelse?? (uklart) 13
Psykosomatik (Thomas Nielsen, 1994) K: 69-, 75-82, 83-84 Miljø Psykosomatiske forbindelser Ydre: Adfærdsmæssige Psyke Indre: Fysiologiske Indre: Fysiologiske Soma Somatopsykiske forbindelser Ydre: kognitive & sociale Arv NB: Kontroversielt at anføre ydre adfærdsmæssige under psykosomatiske forbindelser 14
Oversigt Sundhedspsykologi 1. Kriser og coping 2. Kronisk sygdom 3. Somatisering 4. Psykiske egenskaber 5. Sundheds- og sygdomsadfærd 6. Kognition & Angst 7. Smerte 8. Placebo Behandlet: almen psykologi 1. Udvikling 2. Stress 3. Social psykologi + behandler/ patient forholdet Ikke behandlet: almen psykologi II 4. Perception & tænkning 5. Indlæring & hukommelse 6. Motivation og emotion 7. Personlighed 9. Udvikling 8. Intelligens 15
Sammenhænge ml. Personlighed og sygdom K: 41- Via symptom/ sygdoms-adfærd Personligheden indvirker på individets opfattelse af kropslige fornemmelser og tilbøjelighed til at opfatte og rapportere symptomer Ellers ingen sammenhæng mellem personlighed og fysik Via sundhedsrelateret adfærd Indirekte påvirkning gennem adfærd Ofte ikke inkluderet i definitionen på psykosomatik, dvs. rutinemæssigt udelukket fra studier Via individets forarbejdning af stressende påvirkninger Via art eller omfang af belastninger (selv-selektion) Via konstitutionelle dispositioner (underlying 3rd variables) Via mestrings/copingstrategier, hardiness etc. der har differentieret impact på stresspåvirkninger Den egentlige patogene faktor er kroppens stress-reaktioner Via propensity for health damaging situationer Selv-selektion ind i belastende situationer Også her ses stress-reaktioner som den egentlige patogene faktor Genetiske eller tidlige påvirkninger disponerer til særlige fysiologiske reaktionsmønstre Kun korrelation men ikke kausalitet mellem personlighed og sygdom Også: disease caused pers. changes 16
Fem-faktor modellen og sygdom (Mortensen 1999) K: 7-, 20- Faktor Neuroticisme (F7) Extroversion (F 8, 20-) Samvittighed sfuldhed Fjendtlighedvenlighed Intelligens (F9, 23) Definition Mangel på følelsesmæssig stabilitet (Eysenck) Høj N: ængstelig, deprimeret, anspændt, plaget af skyldfølelse, lav selvfølelse og humørsving-ninger E: Varm, social, livlig og spontan modsat I: Indadvendt, hæmmet og tilbageholdende Ansvarlige, omhyggelige, selvdisciplinerende og pligtopfyldende agreeableness vs. hostility Breakdown: Kynisme, fjendtlig oplevele af medmennesker, aggressive reaktioner, fjendtlige følelser og tilbagetrækning fra sociale situationer Ofte betegnet intellektuel åbenhed (kontroversielt) Sygdomsforbindelser Forb ml. N. og somatiseringstendens, især via angst (Watson & Pennebaker 1989) Sammenh ml. håbløshed og dødelighed + risk for hjertelidelser og cancer (Evertson et al. 1996, 1997) Depression og cancer er kontroversielt (Nielsen 1994) Ex. via sunhedsadfærd & coping strategier Muligvis via sociale relationer, netværk Overall optimistic and better adjusted are healthier, but can be overinterpreted (Friedman 2007) Se dog termin studierne (Friedman), hvor cheerful/optistic + humor levede kortere (Friedman et al. 1993) 70 års opfølgning på termiter: længere liv til samvittighedsfulde (Friedman et al., 1993, 2007) Via health behaviour but also modulated physiological reaction patterns Also selection into healthy environments (ex. without divorce) Måske via type C (føjelig, fortrængende) personlighed risk for cancer (Nielsen 1994) Hostility oprindeligt en del af Type A begrebet = konkurrence- og præstationsorienteret, fortravlet og utolmodig, vredladen og agressiv (Friedman & Roseman 1959) Fjendtlighed er afgørende (Siegman 1994) Delvist via sundhedsrelateret adfærd (Siegler 1994) Men også skabe samt opleve belastende livsomst. Meget få undersølgelser, men dog sammenhæng ml. Nysgerrighed og 5-års overlevelse hos ældre (Swan & Carmelli 1996, Snowdon et al. 1996) More intelligent people at lower risk of disease and premature mortality (Deary etc, 2005..) Termin risk factors similar to rest of pop, however live longer (2003) 17
Other perspectives on personality and illness (Friedman 2007) K: 14- Type A: Constant struggle to do more and more in less and less time - Mixed results vs. Heart disease: Excessive competitiveness and hostility increases likelihood of CHD for some people in some circumstances (Friedman 2007) Type C: Repressive, inhibited - Hypothesized to be caner-prone (Temoshok et al. 1985) Type D: high on negative affectivity and social inhibition - Increased risk of cardiac events (Denollet 2000) Hardiness: sense of control, value commitment and challenge seeking. Zest for life - (flawed but should show poistive) (Ouellette & DiPlacido 2001) 18
Oversigt Sundhedspsykologi 1. Kriser og coping 2. Kronisk sygdom 3. Somatisering 4. Psykiske egenskaber 5. Sundheds- og sygdomsadfærd 6. Kognition & Angst 7. Smerte 8. Placebo Behandlet: almen psykologi 1. Udvikling 2. Stress 3. Social psykologi + behandler/ patient forholdet Ikke behandlet: almen psykologi II 4. Perception & tænkning 5. Indlæring & hukommelse 6. Motivation og emotion 7. Personlighed 9. Udvikling 8. Intelligens 19
Sundhedsadfærd 1/2 B: 586-592 Faktorer der korrelerer med lang levetid - 7-8 timers søvn, morgenmad hver dag, ikke ryge, sjældne mellemmåltider, optimal vægt, moderat alkoholforbrug, jævnlig fysisk aktivitet - Flere modeller der forudsiger sygdomsadfærd Faktorer der fourdsiger health behaviour (Leventhal) - Sociale, genetiske, emotionelle, symptomperception, patient-opfattelse og behandleropfattelse Attributionsteori: - Based on need to understand causality - Ekstern vs intern, stabil vs ustabil, global vs specifik og kontrollerbar vs ukontrollerbar - Om health: locus of control ekstern vs. Intern vigtigt ift compliance og sundhedsadfærd Urealistisk optimisme: - Alle mener mindre sandsynligt at netop de bliver syge, pga. manglende erfaring med problemer. Tro på at problemet kan modvirkes, tro på at ikke opstå i fremtiden samt tro at problemet er sjældent Stages of change model (Prochaska and DiClemente 1982): Precontemplation contemplation preparation action - maintenance 20
Sundhedsadfærd 2/2 - Forklaringsmodeller B: 593-611 Kognitive Social-kognitive Kritik af K. Og S.-K. modeller Health belief model (HBM) er en SEU teori der har core beliefs som afgør sandynlighed for adfærd: Susceptibility, severity, costs, benefits, cues to action, health motivation og perceived control - Kritik: Individer ikke altid rationelle infoprocess maskiner, mangler social dimension, mangler forhold mellem kernebegreber, kernebegreber er arbitrære (emotioner, self-efficacy etc.) Protection motivation theory (PMT): ligner HBM, men har - Threat appraisals (vs ydre): Severity, susceptibility og fear - Coping appraisals (vs indre): Self efficacy, response effectiveness - PMT skelner mellem intention og faktisk adfærd (vs. HBM der kun regner i ssh..) Theory of planned behaviour (TPB): - Kognition, sociale faktorer og selfefficacy 8 Attitude towards behaviour, subjective norm (sociale faktorer), behavioural control (ydre faktorer og tidligere erfaringer Health action process approach (HAPA): - Samstilling af tidligere modeller + temporal dimension. Skelner mellem intentioner og adfærd, HAPA opdeler adfærd i motivations og aktionsstadier 8 Motivation består af selfefficacy, outcome expectancies og threat appraisals (intentionen) 8 Aktionsstadiet er kognitive, situationsbestemte og adfærdsmæssige faktorer som sammen bestemmer handlingen. Motivation påvirker kognitiv del af aktionsstadiet - HAPA løser problemet omkring afvigelser ml. Intentioner og adfærd og fokuserer på self efficacy vs. TPB Konceptuelt: variabel overlap, kausalitet flertydig, teoretiske teorier, begrebskonstruktion fremfor virkelighedsbeskrivelse Metodiske problemer: cross sectional design viser kun association og ikke kausalitet I praksis har teorierne haft svært ved at forudsige adfærdsintentioner og endnu sværere ved at forudsige faktisk adfærd 21
Sygdomsadfærd: Self regulatory model of illness cognitions (Leventhal et al. 1980) B: 616-622 (-633) Representation of health threat Identity Cause Consequences Tie line 1: Interpretation Cure-control 2: Coping 3: Appraisal Symptom perception Social messages Approach coping Avoidance coping Was my coping effective? Emotional response to health threat Fear Anxiety Depression 22
Oversigt Sundhedspsykologi 1. Kriser og coping 2. Kronisk sygdom 3. Somatisering 4. Psykiske egenskaber 5. Sundheds- og sygdomsadfærd 6. Kognition & Angst 7. Smerte 8. Placebo Behandlet: almen psykologi 1. Udvikling 2. Stress 3. Social psykologi + behandler/ patient forholdet Ikke behandlet: almen psykologi II 4. Perception & tænkning 5. Indlæring & hukommelse 6. Motivation og emotion 7. Personlighed 9. Udvikling 8. Intelligens 23
Kognition og angst K: 60- Angst begrebet Angst tilstande Mowrers: Angstindlæring Angst er diffus (vs. Frygt specifik), knyttet til forventing om fremtidig ubehagelig begivenheder, som ikke kan kontrolleres Angsttilstande (gl. angstneuroser, tvangsneuroser) Bevidsthedsspaltning & kropslige tilstande Angst symptomer A: Pludseligt opstående angst (frygt) Hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed, svimmelhed Uvirkelighedsfølelse Kvalme, frygt for at miste kontrollen eller blive sindssyg, dødsangst B: Generaliseret angst Muskelspænding/smerte Rastløsthed eller psykisk anspændthed Synkebesvær, sammenfaren Koncentrationsbesvær, irritabilitet 1. Panikangst: mindst 4 symptomer fra A 2. Agoraforbi: Afstanden til sikre steder er afgørende 3. Generaliseret angst: vedvarende, knugende ængstelighed eller nervøsitet i længere tid 4. Socialfobi: anst for samvær med andre, overfølsom for kritik eller ydmygelse, gælder andres vurdering af én 5. Enkelfobi: Frygt for bestemte genstande eller begivenheder 6. Tvangstilstande: Tilbagevendende tvangstanker eller handlinger 7. Krisereaktion: efter traume, overfald. Til dels flashbacks og generaliseret angst To-faktor model baseret på klassisk betingning (conditioning) og instrumentel (operant) betingning (Pavlov / Skinner) To-Faktor modellen: 1. Frygtoplevelsen og de autonome kropslige reaktioner indlæres gennem klassisk betinging 2. Undgåelsesadfærden indlæres gennem instrumentel betingning (Belønnes eller forstærkes af at man slipper for angsten) Forklarer hvorfor fobier er så svære at slippe af med igen Udvikling af fobier: Kan udvikles via generalisering til andre situationer kan indlæres indirekte gennem kognitioner (tanker) Ex: lære bange for bil efter vidne til færdsesuheld eller smitte barn med frygt for dyr 24
Årsager og behandling K: 60- Årsager & indlæring Arvemæssige forhold Oplevelser i barndommen Biologisk & psyk. sårbarhed Behandling Eksponering: adfærdsterapeutisk metode med graduel indlæring af at fobien er ufarlig (ex. extinction) Hvis store svigt i barndom er årsag kan have behov for længerevarende psykoterapi Bedste resultater med Kognitive og adfærdsmæssige metoder Kan suppleres med angstmedicin, e.g. Benzodiazepiner (vanedannende) SSRI kan også virke mod panikangst, tvangstilstande og socialfobi (ikke vanedannende) Direkte indlæring Stedfortræde nde indlæring Fejlinformation Stress Falsk alarm Indlært alarm Fobi Specielt panikangst 25
Oversigt Sundhedspsykologi 1. Kriser og coping 2. Kronisk sygdom 3. Somatisering 4. Psykiske egenskaber 5. Sundheds- og sygdomsadfærd 6. Kognition & Angst 7. Smerte 8. Placebo Behandlet: almen psykologi 1. Udvikling 2. Stress 3. Social psykologi + behandler/ patient forholdet Ikke behandlet: almen psykologi II 4. Perception & tænkning 5. Indlæring & hukommelse 6. Motivation og emotion 7. Personlighed 9. Udvikling 8. Intelligens 26
Smerter 1/2 K: 91-92, B 643-651 Baggrund Evolutionær følelse, dog også formålsløs Akut: mindre end 6 måndeder Opdagelser der inddrog psykologien: Klassisk medicin virkede kun på akut smerte Samme fysiske symptomer med forskellig smerteoplevelse Fantomsmerter i amputerede arme Smerteperception idag tredelt: fysiologisk, subj-affektiv-kognitiv samt adfærdsmæssig Gate Control Theory of Pain Smerte er en perception, ikke sensation GCT er en tidlig model, forstås stadig som stimulus-respons, men kompleks årsagskæde Gate: konkret fysisk struktur i rygmarven: Perifære nerver, Hjernen, Store & små fibre Kritiseret pga. ingen gate fundet samt stadig dikotomi ml. mind/body Indlæring: Subjektiv-affektiv-kognitive faktorer Klassisk konditionering: smerte-miljø Operant konditionering: konsekvens af adfærd forstærker (ex. Sekundær gevinster: Omsorg, fridage) Affekt: Ængstelse: forstærker smerteoplevelsen Frygt: kan vise sig direkte eller som beskrivelse af nedsat funktion (Jeg kan ikke gøre x længere) Frygt kan forstærke smerteoplevelsen da den øger opmærksomheden Kognition: Catastrophizing: uforholdsmæssigt fokus på negativ impact af smerte. Særligt ved kronisk smerte Rumination, magnification, helplessness Meaning: dybere mening kan være væsentlig Self efficacy: Health locus of control Attention: Øger smerteoplevelsen 27
Smerter 2/2: Psykologi og smertebehandling B 651-654, 658-660 Psykologi og smertebehandling Inddrager både fysiologisk og subjektivaffektiv-kognitiv teori Cognitive behaviour therapy (CBT): Behandlingen opdeles is 3 adskilte metoder: Respondent methods (Fysiologisk, afslapning og biofeedback) Cognitive methods (behandle kognitioner) Behvaioural methods (behavioural methods) Nyere: smerte-accept: kronisk smerte kan ikke reduceres. I visse tilfælde må leve med sin smerte Børn og smerte Udvikling i verdensforståelse stabilt mønster: Sammenlignet med generel udvikling: lidt langsommere: Skyldes erfaringens betydning (mindre erfaring med at være syg) Forskellig forståelse af smerte: (se eksamenssæt) Små børn: ansigtsudtryk & lyde Præ-operationelle: verbaliseret Kan også være anderledes hvis tæt kontakt med hospital Måling af smerte: Selvrapportering, observation eller fysiologisk faktorer 28
Oversigt Sundhedspsykologi 1. Kriser og coping 2. Kronisk sygdom 3. Somatisering 4. Psykiske egenskaber 5. Sundheds- og sygdomsadfærd 6. Kognition & Angst 7. Smerte 8. Placebo Behandlet: almen psykologi 1. Udvikling 2. Stress 3. Social psykologi + behandler/ patient forholdet Ikke behandlet: almen psykologi II 4. Perception & tænkning 5. Indlæring & hukommelse 6. Motivation og emotion 7. Personlighed 9. Udvikling 8. Intelligens 29
Placebo Non-interaktive teorier (B 666-667) Karakteristika = træk -afhængig Individ-karakteristika: specielle træk (emotionel afhængighed, extraverion, neuroticisme) som forstærkere af placeboeffekter (kontroversielt) Behandlings-karakteristika: hvis opfattes som alvorlig vil placeboeffekten blive større Behandler-karakteristika: Hvis opfattes som alvorlig og virkningsfuld så større effekt Behandler-karakteristika: Behandler professionalisme og omsorg forstærker effekt Interaktive teorier (B 668-671) Patient epectations is key Baseret på samspil mellem behandling, patient og behandler Experimenter bias + patient expectations Reporting error: pt. vil tilfredsstile behandler eller tilskriver blot al fremgang til behandling Conditioning effects: Hvis pt. forbinder det at være på hospitalet med helbredelse vil det virke i sig selv Anxiety reduction: Hvis pt. Regner med at behandlingen virker vil det dæmpe ængstelse Physiological theory: Placebo-effekter øger niveauet af endorfiner P forkl. udfra individets investering i behandling: Hvis resultater ikke stemmer med investering så kognitiv dissonans: uligevægt og tvivl i strid med vores selvbillede søges elimineret. Individet må retfærdiggøre adfærd og se sig selv som rationelt Virkningsløs handling tildeles mening = medfører fysiologisk respons, retfærdiggør adfærd Pro: Kan forklare alle placeboeffekter Con: Ikke klart om teorien gælder udenfor laboratoriet. Kan forventning og investering skilles ad: investering altid betinget af forventning om bestemt udfald? Placebo key for sundhedspsykologien Simpelt eksempel på psykiske faktorer virker på fysiologiske lidelser Relation til andre felter: B 666-682 Kognitiv dissonans teori (Festinger, Totman 1976 1987) (B675-) Justifications, not pt. expectations Health beliefs, illness cognitions, health professionals beliefs, health related behaviours, stress og smerte Stærk kritik af dualistisk krop/sjæl opdeling Placebo er ikke: læge-pt forhold, betingning, angst & stress reduktion, ændringer i sundhedsadfærd, smertereduktion + role of placebo in health psychology: B678-682 30
Placebo: Interactive model vs. Cognitive dissonance model B 666-682 Interactive model of placebo effects* Cognitive dissonance model of placebo effects Totman, here: (Zimbardo 1969) Expectancy theory I expect to get better Premise: Need to see self as rational Need to justify behaviou Patient expectations I expect to get better Behaviour: Invest in treatment Reporting error: I attribute changes to my treatment Experimenter bias: Docs expect me to get better Anxiety theory: I expect to improve so i m less anxious Conditioning: Doctors are associated with improvement Low dissonance: Good justification I was paid See self as rational High dissonance: Poor justification I chose to do it I am not rational Physiological theory: Change in endorphin release Treatment works: Resolve dissonance Placebo effect Note: *Beliefs og expectations are key 31
Oversigt Sundhedspsykologi 1. Kriser og coping 2. Kronisk sygdom 3. Somatisering 4. Psykiske egenskaber 5. Sundheds- og sygdomsadfærd 6. Kognition & Angst 7. Smerte 8. Placebo Behandlet: almen psykologi 1. Udvikling 2. Stress 3. Social psykologi + behandler/ patient forholdet Ikke behandlet: almen psykologi II 4. Perception & tænkning 5. Indlæring & hukommelse 6. Motivation og emotion 7. Personlighed 9. Udvikling 8. Intelligens 32
Cognitive develpment and illness (Perrin Gerrity 1981), (Twycross 1998) K: 43-, 52- Pre-operational (2-7) Concrete operational (7-11) Formal operational (11-) Cognitive development stage Empirical thoughts, associated with static characteristics of direct experiences Begin to use symbols such as language and mental representation Understand more than one dimension of a situation Can see transformations and multiple angles Can transcend here and now, think abstractly or imagine alternatives possible in a phenomenon Body understanding Mainly aware of present experiences, and differentiate poorly btw. themselves and external world Unable to understand processes and mechanisms Can link concrete symptoms to other bodily events, undertstanding association between rash, stomachache and fever (some) organized description of mechanisms underlying illness/ recovery Illness understanding Ideas about illness frequently involve punishment, guilt and self-blame Illness due to concrete influences, e.g. Germs Illness and cure due to external influences (some) have full understanding of underlying processes Pain perception + Needs Primarily a physical experience Thildren see pain as magical appearance/disapperance Not able to distinguish btw. cause and effect of pain Need: Reassurance that not punishment, may hate HC staff for inflicting pain Relate to pain pysically. Able to specify and location in body part. Increased fear of bodily harm Need: Reassurance about fears of bodily annihilation. Appropriate explanation about pain and treatment Do not always have required coping mechanism to facilitate consistent mature responces Imagine sinister implications of pain Need: discuss fear and information about treatment & condition 33
Oversigt Sundhedspsykologi 1. Kriser og coping 2. Kronisk sygdom 3. Somatisering 4. Psykiske egenskaber 5. Sundheds- og sygdomsadfærd 6. Kognition & Angst 7. Smerte 8. Placebo Behandlet: almen psykologi 1. Udvikling 2. Stress 3. Social psykologi + behandler/ patient forholdet Ikke behandlet: almen psykologi II 4. Perception & tænkning 5. Indlæring & hukommelse 6. Motivation og emotion 7. Personlighed 9. Udvikling 8. Intelligens 34
Tillid og adskillelse: Tilknytning B:.. Adskillelse Ainsworth: Tilknytning Adskillelsesreaktioner over tid Mary Ainshworth: Forudsætninger for sikker tilknytning Ainsworth: Strange Situation Test Følger af sikker tilknytning Omsorgspers. Reaktionsmønster Husk forholdet er et samspil Aintsworth: Tilknytningsmønstre Husk også Bowlby (1944): 44 tyve (B 426) 35