Eksamen ved. Københavns Universitet i. Medicinsk psykologi og sundhedspsykologi. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
|
|
- Sigrid Andresen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Eksamen ved Københavns Universitet i Medicinsk psykologi og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 25. juni 2010 Eksamensnummer: juni 2010 Side 1 af 5
2 1) Redegør for relevant stress-teori ud fra casen. De tidlige stressmodeller indeholdt blandt andre Cannons fight or flight model, Selyes General adaptation syndrome, samt Holmes og Rayes teori om livsbegivenheder (schedule of recent experiences). Disse modeller er senere blevet kritiseret for ikke at tage højde for individuelle forskelligheder (forskellige ting opfattes stressende for forskellige personer), og derudover at de ikke skelner mellem forskellige stressoplevelser og fysiologiske reaktioner (skæres over én kam med termen arousal ). Der henvises til Selye s model: Three-stage general adaptation syndrome, s. 326 i Medical and Health Psychology, 2nd edition (MHP2), hvor de tre faser beskrives som alarm, resistance (coping) og exhaution (hvis coping ikke kan overkomme den ydre stressor). Den moderne definition af stress indeholder både biologiske, sociale og psykologiske (herunder psykofysiologiske og adfærdsmæssige) aspekter. Jytte er meget pligtopfyldende og forsøger at følge med den (opfattede) øgede arbejdsbyrde. Man kan ud fra casen ikke sige med sikkerhed at hendes psykolgiske ressourcer er små, men hun beskrives som et nervøst gemyt med et forholdsvis lille socialt netværk. I forhold til femfaktormodellen (McGrae og Costa, 2003), vil jeg vurdere hende til at score højt på neuroticisme, venlighed og samvittighedsfuldhed, og lavt på ekstroversion og åbenhed (klassisk type C). Hvis man sætter dette i forhold til stress-brøken (opfattet stress = opfattet trussel/opfattede resourcer), giver det anledning til at være opmærksom på risiko for udvikling af stressrelateret sygdom. Disse forhold er bl.a. beskrevet af Ogden og Lazarus. Ogden beskriver i sin model om interaktion mellem psykologiske og fysiologiske aspekter af stress (se figur, MHP2, s. 340) en række gensidige påvirkninger i forhold til appraisal (vurdering af situationen som en udfordring eller en trussel ) og stressrespons. En hændelse medfører en vurdering, som fører til et respons, der afhænger af biologiske, psykologiske og sociale ressourcer/belastninger. Dette respons opdeles i fysiologiske ændringer og en oplevet psykologisk ændring, der igen påvirker vurderingen af situationen (behøver ikke nødvendigvis være kognitive overvejelser; kan også være delvist ubevidst). Lazarus transaktionsmodel (se figur, MHP2, s. 330) beskæftiger sig ligeledes med begrebet appraisal, hvor han redegør for en opdeling mellem primært og sekundært appraisal. Den primære vurdering er hvorvidt situationen ( potential stressor ) er stressende eller ej, mens den sekundære omhandler copingmuligheder. Lazarus var meget indflydelsesrig på dette område, og det er også tydeligt at transaktionsmodellen - navngivet sådan pga. interaktionen/transaktionen mellem individ og omgivelser; stress opstår når en person opfatter en situation som mere krævende end personen mener denne har ressourcer til - lægger grundlaget for Ogdens model beskrevet ovenfor. Lazarus beskriver også fire typer begivenheder, der kan betragtes som særligt stressende (primary appraisal): 1. Signifikante (salient) begivenheder har større betydning end perifære begivenheder (naturligvis). Jobbet er en vigtig del af Jyttes sociale netværk. 2. Overload: bægeret flyder over. Svarer for Jytte til den nyligt varslede fyringsrunde. 3. Uklare (ambigious) begivenheder: Jytte ved ikke endnu om hun bliver fyret, og har svært ved at placere sin copingindsats. 4. Ukontrollerbare begivenheder: Jytte føler ikke hun kan styre om hun bliver fyret. 25. juni 2010 Side 2 af 5
3 Som tilføjelse til dette beskrives tre typer personlighedstræk der har betydning for stressresponset (secondary appraisal): 1. Self-efficiacy: individets opfattelse af selvtilstrækkelighed i forhold til opgaven/coping. 2. Hardiness: kontrolfølelse og accept af udfordringen og den indsats der skal til for at overkomme den. 3. Mastery: den opfattede evne til at overkomme stress-responset (ikke den ydre stressor). Ud fra Lazarus og Ogden er det oplagt at Jytte oplever en stresset situation som hun har svært ved at cope med. Angsten for at miste jobbet som SOSU-assistent er en afgørende belastning, hvor hun muligvis også føler at hun ikke har kontrol over situationen. Jytte er afgjort udsat i forhold til at udvikle et stressrespons i form af somatisk sygdom (behandles i det følgende). 2) Redegør for forholdet mellem stress og sygdom, herunder faktorer, der kan have indflydelse dette forhold. Der er igennem de senere år beskrevet flere forskellige modeller omkring interaktionerne mellem stress og sygdom. Levis stress-diathesis model fra 1974 omhandler kronisk stress rolle som sygdomsforårsager (se MHP2 s. 253). Her er de interagerende variable hhv. psykosociale stimuli, psykobiologiske forhold (genetiske- og miljøfaktorer), samt biologiske faktorer og endelig sygdom. Levi argumenterer for at disse fire faktorer påvirker hinanden gensidigt, og det er jo svært at modsige. Ikke desto mindre er modellen kritiseret for visse mangler, bl.a. kan den ikke sige noget om hvornår sygdommen forekommer. Dette aspekt er inddraget i Johnstons senere model (2002), hvor både kronisk- og akut stress inddrages. Denne model bygger på flere forskningsresultater fra 90 erne (Muller et al., 1994; Moller et al., 1999) som viser sammenhæng mellem hjertetilfælde og blodtryk. Det er kendt at akut stress øger blodtrykket (cortisol, adrenalin), og Johnson sammenkæder altså på den måde stress med sygdom (her hjerteproblemer), hvor kronisk stress er en precursor og akut stress er en trigger. Dette kan overføres til Jytte, der gennem de senere år synes hun har haft svært ved at følge med på arbejdet. Først fordi hun kunne følge med den teknologiske udvikling; dette copede hun ret fint med og blev uddannet i sundhedssektoren, men det må alligevel betragtes som en belastning at blive stemplet som utilstrækkelig. Siden hen er arbejdsbyrden på hospitalet steget, måske især fordi Jytte tager for mange opgaver på sig (risikoadfærd). Den varslede fyringsrunde må kunne betragtes som medvirkende til udvikling af akut stress hos Jytte. Som en anden vinkel på casen kan modeller for psykosomatisk sygdom inddrages i forhold til Jytte. Thomas Nielsen forsøger forsigtigt i sin diskussion om indlæringsteori: Teoretisk er det således muligt, at et menneske, der fx ønsker at slippe ud af en uudholdelig arbejdsmæssig situation, lærer at øge sin mavesyresekretion for at skaffe sig en legitim udvej i form af et mavesår. (Nielsen, Thomas, Begrebet psykosomatik, 2004). Dette er, som Thomas Nielsen også erkender, nok en smule drastisk, og han konkluderer da også at psykologiske faktorer er svære at bevise som årsag til konkrete sygdomstilfælde. Derimod er hans model for interaktion mellem psyke og soma meget beskrivende i Jyttes situation (der henvises til Thomas Nielsens model i Generelt om psyke, sygdom og stress, 1994). Psyken påvirker soma med både adfærdsmæssige (risikoadfærd) og fyiologiske reaktioner. Soma påvirker psyken dels 25. juni 2010 Side 3 af 5
4 fysiologisk, dels kognitivt og socialt. Kan føre til en ond cirkel. Desuden er individet kontinuerligt påvirket af arv og miljø. Jyttes risikoadfærd består hovedsageligt i at overbelaste sig og ikke at få nok hvile og sjov! 3) Redegør for begreberne psykosomatik og somatisering. Begrebet psykosomatik indebærer objektiv somatisk sygdom, hvor psykiske faktorer er helt eller delvist medvirkende som årsag. Ifølge Thomas Nielsen bruges begrebet også i flæng som enhver sammenhæng mellem psyke og kropslighed. I dag er stress anset som det afgørende bindeled mellem psykologi og somatik, idet man taler om psykofysiologi. Her kan påvirkninger fra psyken både være direkte (fysiologiske/indre) eller indirekte (adfærdsmæssige/ydre). Thomas Nielsen beskæftiger sig især med den indre del, da de adfærdsmæssige påvirkninger også kan forklares biologisk (fx rygning, alkohol). Basalt set kan man sige at alle sygdomme er psykosomatiske, idet man er gået væk fra Descartes dualistiske menneskesyn med opdeling af krop og sjæl. Nielsen foreslår her at man bør lave en form for flydende overgang, hvor begrebet forbeholdes de sygdomme hvor der i særlig grad er sammenhæng (ellers ville begrebet ikke have meget mening). Somatisering er ifølge Birket-Smith (2004) defineret som fysiske symptomer, der ikke skyldes en somatisk sygdom, eller i som hvert fald er objektivt uforklarlige. Begrebet har været kritiseret, idet det umiddelbart kan oversættes til kropsliggørelse, hvilket kan henlede opmærksomheden til betydningen at et psykisk problem gøres til noget kropsligt (indbildt sygdom). Andre termer for begrebet har været foreslået, bl.a. subjektive helbredsklager (Eriksen og Ihlebæk) og medicinsk uforklarede symptomer (Marianne Rosendal et al., Medicinsk uforklarede symptomer og somatoforme tilstande, 2007, Kompendium i Tidlig Patientkontakt). Somatiseringstilstand indebærer fx vokseværk, uforklaret træthed, ondt i maven, og muskel- og ledsmerter. Dette må ikke forveksles med somatoforme symptomer og -tilstande, der er præget af gentagne klager over symptomer (typisk smerter), hvor der enten slet ikke kan bevises nogen sygdom, eller hvor omfanget af klagerne ikke er sammenligneligt med det man kunne forvente ud fra en evt. konstateret sygdom. Må heller ikke forveksles med hypokondri (helbredsangst), som er vedvaren angst for specifik (navngiven) sygdom, hvor pt. oplever symptomer på den sygdom der frygtes. 4) Beskriv længdesnits- (longitudinal) og tværsnits- (cross-sectional) metoder (designs), samt retrospektive og prospektive metoder. Redegør herefter for fordele og ulemper ved de forskellige metoder, f.eks. med udgangspunkt i et eller flere eksempler fra undersøgelser af personlighed og helbred. I forbindelse med udviklingspsykologisk forskning opstår der nogle problemer. Ved samtidig sammenligning af personer med forskellig alder, har disse vidt forskellig miljøpåvirkning, da de er opvokset i forskellige tidsperioder (jo større aldersforskel, jo større fejlkilde, selvfølgelig). Fordelen ved undersøgelsestypen, som kaldes cross-sectional design (tværsnit) er, at den er billig og giver hurtigere resultater. For at få mere præcise resultater kan benyttes metoden longitudinal design (længdesnit), som svarer til gentagne tests af den samme testgruppe, mens de bliver ældre. Ulempen ved dette er at det kan tage (meget) lang tid at opnå de ønskede resultater, og at testgruppen kan blive mindre eller forsvinde undervejs (og hvad nu hvis det er en speciel gruppe der har tendens til at falde fra?) Der kræves altså store testgrupper og stor research i forhold til systematiske fejlkilder. 25. juni 2010 Side 4 af 5
5 Kombinationen af de to metoder kaldes sequentielt design, og må anses som den mest omfattende og præcise, men er selvfølgelig også den dyreste. De forskellige metoder er favorable i forskellige typer forsøg. Det er fx svært at sammenligne intelligensniveau eller helbred mellem to aldersgrupper, hvis der har været stor forskel på uddannelse og levevilkår for de undersøgte aldersgrupper. Her er der altså et problem med tværsnitsmetoden, og man må ty til den mere tidskrævende længdesnitsmetode eller sequentielt design. Ønskes til gengæld et nutidigt billede af en given befolkningsgruppes helbredstilstand, eller hvis det undersøgte kan antages at være uafhængigt af miljøfaktorer i løbet af den tid der svarer til aldersforskellen i grupperne, er tværsnittet tilstrækkeligt Udover de ovenfor nævnte metoder, kan undersøgelsesmetoder opdeles i prospektive og retrospektive, som kigger på nutiden og fortiden, hhv. Her er der forskellige fordele og ulemper ved begge metoder. I den prospektive undersøgelse får man et nutidigt billede, men der kan være problemer, hvis undersøgelsen fx omhandler helbred, og den undersøgte allerede er blevet syg (fx ved Alzheimers sygdom). Ved retrospektive metoder forekommer hyppigt bias, da den nuværende situation altid vil farve opfattelsen af fortiden ( jeg havde en meget hård opvækst, eller tidligere var jeg en meget aktiv person ). Denne form for bias gør sig også gældende hvis man inddrager pårørende i undersøgelsen. Igen er den ene metode mere praktisk en nogle situationer, mens den anden er bekvem andre gange. 25. juni 2010 Side 5 af 5
Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen
Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvorfor er det vigtigt at vide hvad stress er? Hvordan forebygger man stress? Hvordan håndterer man det, når man først er
Læs mereModel med flydende overgang
Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere
Læs mereStress - definition og behandling
Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede
Læs mereIntroduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mereSundhed, trivsel og håndtering af stress
Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Medicinsk psykologi og sundhedspsykologi. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Medicinsk psykologi og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 21. januar 2011 Eksamensnummer: 367 21. januar 2011 Side 1 af 7 Case-relaterede spørgsmål: Besvarelsen af
Læs mereStress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.
Stress og Coaching Stress og coaching I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer og
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway
Læs mereStress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet
NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret
Læs mereFra akut til kronisk - psykologisk set
Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereEksamen i medicinsk psykologi og sundhedspsykologi. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T.
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Eksamen i medicinsk psykologi og sundhedspsykologi Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 17 januar 2015 Planlagt: 09:00-12:00 Eksamensnr: 15 Plads: E05-015 Side
Læs mereSmerteforståelse Smertetackling
Smerteforståelse Smertetackling Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk Det lægeligt uforklarlige Smerteniveauet kan hos flertallet af de kronisk smerteramte ikke
Læs mereStress og problemkunder. Steen Aalberg, FCOVD-I, optometrist. 11 November 2012. Hvad er stress?
Stress og problemkunder Steen Aalberg, FCOVD-I, optometrist 11 November 2012 Hvad er stress? Stress er den frustration det skaber ikke at kunne dreje halsen om på en der virkelig fortjener det! Eller en
Læs mereSymptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom
Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens
Læs mereModel for risikovurdering modul 4 og 6
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereStress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger
Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive
Læs mereStress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress
Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome
Læs mereStress, konflikt og udfordrende adfærd
Stress, konflikt og udfordrende adfærd Generalforsamling Søndag d. 02. februar 2014 Martin Hauberg Stress hvad er det? Stress er en ydre eller indre påvirkning è kroppen i "alarmberedskab". Kroppen skelner
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereDen kognitive model og DoloTest
Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereHvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?
Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb
Læs mereStress er en tilstand
1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre
Læs mereOm sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning.
Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning.dk Fysiske risikofaktorer i arbejdet for fravær over otte uger - kvinder
Læs merePsykiske signaler på stress
stress guiden hvad er stress? Denne guide giver dig en introduktion til, hvad stress er og ikke er. Formålet er at gøre dig klogere på, hvornår noget er bekymrende stresssignaler, og hvornår noget er helt
Læs mereArbejdsmiljødage. Stress til trivsel. Den 26. marts 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljødage Stress til trivsel Den 26. marts 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Magasinet
Læs mereForord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.
5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL:
2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL: 20434391 E-MAIL: CATO@AU.DK UNI VERSITET AGENDA 1. Viden om stress- hvad er stress og hvad er ikke stress? 2.
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereBodily Distress Syndrome (BDS)
Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereEr du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
Læs mereForfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal
Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer
Læs mereThomas Nielsen. Frydenlund
Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,
Læs mereStress hvad er det og hvordan håndterer vi det. AM-Gruppen A/S
1 Stress hvad er det og hvordan håndterer vi det AM-Gruppen A/S Mads Trampedach Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 E-mail: kontakt@am-gruppen.dk bringer mennesker og organisationer i balance... 2 bringer
Læs merePSYKOLOGI 3. FORELÆSNING
PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING Forsvars mekanismer Krisereaktioner Sundhedspsykologi Carol Tornow * calt@ucl.dk * Fysioterapiuddannelsen 1 FORSVARSMEKANISMER GENERELT Freud kaldte dem abwehr-mekanismuss = afværge
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereStress, vold og trusler: En giftig cocktail
Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereOKonteksten OAngst OKognitiv Teori OFilm/Eventyr OHvad gør. man?
OKonteksten OAngst OKognitiv Teori OFilm/Eventyr OHvad gør man? OKontekstsen OAngst OKognitiv Teori OFilm/Eventyr OHvad gør man? KOL i Danmark O320,000 personer har KOL, heraf 50.000 i svær grad OMere
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereStress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?
Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stort fællesmøde med almen praksis Christiansminde 19. april 2016 Lars Brandt
Læs mereDagens Program Mandag den 4. april 2016
Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens
Læs mereTERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis
TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs mereStress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder
ATLASS er det et verdenskort? Nææ det er et træningsprogram 8l stressforståelse! Hvad er stress for dig? Hvad stresser dig? ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er et system, der kan bruges til afdækning
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk
Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereSansepåvirkning, der kan stresse
Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,
Læs merePsykologi. Vi vil foreslå at undervisningen deles op i 2 områder på 4. semester, dette for at skelne mellem begreberne tab og sorg og krise.
Psykologi Faget psykologi har fået tildelt 1 teoretisk ECTS point på 3. semester og 1 teoretisk ECTS point på 4. semester. Der er ingen kliniske ECTS point til faget. Gruppen foreslår, at der sættes fokus
Læs merePSYKINFO 2013 STRESS PROGRAM STRESS
PROGRAM BAGGRUND OG BIOLOGI GREGERS WEGENER Professor (NWU), overlæge, dr.med Historie Hvad er stress? Hvordan føles stress? Hvad er konsekvenserne af stress? Er alle lige sårbare overfor stress? INSTITUT
Læs mereSide 1. Værd at vide om...
Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet
Læs mereStress Stress! Ven? eller fjende?
Stress 2019 1 Stress! Ven? eller fjende? 2 1 Hvad er stress Stress indebærer en øget hjerne og kropsaktivitet som følge af en indre eller ydre påvirkning. - Overstimulering sensitisering - Understimulering
Læs mereMental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!
Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre
Læs mereAngst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017
Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere
Læs mereSundhedssystemet og lægens bidrag
Sundhedssystemet og lægens bidrag TEORETISK FORELÆSNING D Vigtige pointer Et ensidigt biomedicinsk fokus bidrager til sygeliggørelse. En sygdomsdiagnose giver forklaringer og handlemuligheder, mens manglende
Læs mereK a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG. Manual til kvalitativ mikroanalyse
K a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG Manual til kvalitativ mikroanalyse COPING k a r e n p a l l e s g a a r d m u n k COPING Manual til kvalitativ mikroanalyse Coping. Manual til kvalitativ
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA
Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng
Læs mereDage med sorg et psykologisk perspektiv
Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?
Læs mereStress STRESS STRESS STRESS STRESS STRESS L I N D H O L M L I N D H O L M. info@lindholm.com www.lindholm.com 1
Stress Mads Lindholm Erhvervspsykolog Google: 154.000.000 resultater på 0,5 sekunder Hver 10. dansker føler sig ofte stresset WHO: Stress og depression blandt de største sygdomsfaktorer i 2010 1 Oplevelse
Læs mereAKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk
Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mereLedelse af stressramte medarbejdere
Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mere1. Indledning. Hvad er folkesundhed?
1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret
Læs merePårørende, tabu og arbejdsmarked
Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en
Læs mereNoter: 2
1 Noter: 2 Noter: 3 Vi har hver især nogle måder at håndtere problemer i tilværelsen på, som vi foretrækker. På samme måde som en tennisspiller har nogle favoritslag eller vinderslag. Ligesom en tennisspiller,
Læs mereEn af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital
En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske
Læs mereHvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hovedpointer 1. Mentale helbredsproblemer har store personlige omkostninger
Læs mereOpmærksomhed. Meningen med stress. Cand. psyk. Hanne Fabricius 1
Meningen med stress Cand. psyk. Hanne Fabricius 1 Gammelt kinesisk ordsprog Opmærksomhed du hører det du glemmer det du ser det du husker det du gør det du forstår det Cand. psyk. Hanne Fabricius 2 Formål
Læs mereInformation om træthed efter hjerneskade
Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program 1 Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af
Læs mereInformation om træthed
Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,
Læs mereMotivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet
Læs mereNår syn og hørelse svigter samtidigt!
Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereForudsigelig Resiliens. Faezeh Zand
Forudsigelig Resiliens Faezeh Zand Formål med projektet var at undersøge: 1. Hvorvidt en kortlægning af personens adfærdsforråd kan forudsige vedkommendes velbefindende og trivsel efter alvorligt belastende
Læs mereANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.
ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne
Læs merekursus@thomasmilsted.dk Forandringer
Forandringer 2 Stress bliver ofte opfattet som en reaktion eller et symptom på udviklingen(forandringen), men kan også opfattes som en udvej Men der findes alternative udveje Om et forhold er frusterende
Læs mereINDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?
INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereFigur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Læs mereKom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber
Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt
Læs mereFaktaark: Studieliv og stress
Faktaark: Studieliv og stress Dette faktaark omhandler stress i studielivet blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder stressfaktorer og stresssymptomer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse.
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs merePsykisk førstehjælp til din kollega
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog
Læs mereAt leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp
Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mere