GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Skovgårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Skovgårdsskolen 2012/2013

1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering... 6 4 Skolens analyse af den faglige kvalitet... 8 4.1 Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet... 8 4.1.1 Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet... 8 4.1.2 Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet... 10 4.1.3 Resultater af de nationale test 2012/13... 11 4.2 Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet... 12 4.2.1 Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse?... 12 4.3 Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens... 15 5 Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet... 16 5.1.1 Forældrenes tilfredshed med deres barns skole... 16 5.1.2 Forældrenes tilfredshed med deres barns GFO... 19 5.1.3 Elevernes tilfredshed med deres skole og GFO... 20 5.1.4 Elevfravær og skoleskift... 23 6 Rummet... 24 7 Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet... 27 7.1.1 Økonomi... 27 7.1.2 Undervisningsprocent... 27 7.1.3 Planlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning... 28 7.1.4 Linjefagsdækning... 29 7.1.5 Fravær blandt skolens medarbejdere... 30 8 Øvrige nøgletal... 31 1

1 Præsentation af skolen Skovgårdsskolen er en ambitiøs skole, der sætter det enkelte barn i centrum. Vi er kendetegnet ved fagligt kompetente medarbejdere og en engageret forældregruppe. Vi er placeret tæt på Dyrehaven og mange af vores klasser og årgange benytter sig af denne mulighed i den daglige undervisning. Vores skole blev færdigombygget i forbindelse med SKUBprojektet i 2010. Det betyder, at vi i dag stadig har vores fantastiske udendørsfaciliteter, nye hjemområder til hver årgang samt mange spændende ny fagområder og ikke mindst idrætshallen. Vi arbejder målrettet med og har et stort fokus både på kommunens - og skolens egen vision. Det betyder, at både den daglige drift og udviklingsperspektivet har en stor plads i arbejdet med elever og kommunikationen til forældrene. På Skovgårdsskolen er der ca. 100 medarbejdere ansat til at varetage lærings- og fritidsaktiviteter for ca. 770 elever, som går på skolen. Skolen er inddelt i to afdelinger: Indskolingen fra 0. 5. årgang og udskolingen fra 6. 9. årgang. Når eleverne begynder hos os, kender vi dem allerede lidt. Forældre og børn har været på besøg, og vi besøger ligeledes hvert enkelt barns børnehave. Derved skabes en bedre overgang mellem institution og skole, som også er ønsket i kommunens vision "Læring uden grænser". I indskolingen har lærere og pædagoger et tæt samarbejde, hvilket vi udnytter i de første 12 uger af børnehaveklasserne, hvor eleverne inddeles i forskellige farvegrupper, inden de endelige klassedannelser finder sted primo november. Denne praksis er velfungerende og giver et godt fundament for den enkelte elevs faglige og sociale udvikling. Klassedannelser i børnehaveklasserne har vi siden 2003 haft gode erfaringer med. De gode erfaringer tager vi med os i arbejdet på både at fastholde og udvikle eleverne og deres faglige og sociale relationer i udskolingen. Derfor har vi valgt også at lave nye klassedannelser i overgangen fra indskolingen til udskolingen - fra 5. til 6. klasse. I skoleåret 2013-14 er det tredje gange, at 6. årgang er nydannet. I udskolingen arbejder vi løbende med at udfordre de eksisternede strukturer, hvor fagene på tværs og samarbejdet mellem både lærere og elever løbende selvfølgelig målsættes og evalueres. Det er væsentligt for både ledelse og medarbejdere at overveje om den praksis, vi har i dag også kan gøre sig gældende i morgen. Derfor er det oplagt at inddrage det innovative aspekt både i forhold til organisationstanker og læring, og i efteråret 2013 Vil udskolingen for anden gang afholde en 48 timers innovationscamp på skolen med eksterne problemstillere, som eleverne på mtværs ak klasserne skal arbejde med at løse. Hele skolen arbejder overordnet set ud fra en målsætning, der lyder: "Vi udfordrer og udvikler barnets innovative evner". Denne vision udmønter vi i det daglige arbejde i de enkelte klasser, på årgangene, men også i vores måder at samarbejde på. Vi afprøver visionens ord og omsætter det til handling, i form af mange pædagogiske tiltag - CL(cooperativ learning) - et klasserumsledelsesværktøj på alle klassetriun, HUMA - et nyt innovativt dannelsefag i samarbejde med Øregård Gymnasium, samt nu - med de nye kommunale målsætninger. Vi er glade for og stolte af vores skole med både traditioner og udvikling. Vi ser derfor frem til at give alle børn nogle trygge og fagligt udviklende år på Skovgårdsskolen. 2

2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter På Skovgårdsskolen har vi i de senere år foretaget en række tiltag, der har det formål at styrke de organisatoriske rammer omkring skolens drift, at udvikle den generelle holdning til det at lære hos børn og voksne og endeligt at løfte det faglige niveau på flere områder. Det enkelte barns læring Med udgangspunkt i vores grundværdier: Fællesskab, Tryghed, Selvværd, Rummelighed, Engagement og Faglighed, arbejder vi sammen med visionen "Læring uden grænser" om at tage udgangspunkt i det enkelte barn udvikling - fagligt, personligt og socialt. Også dimensionen innovation har vores bevågenhed i vinklen på udviklingen af børnenes og medarbejdernes kompetencer. Vi vil derfor fortløbende have fokus på at skærpe og videreudvikle disse kompetencer, således at den store indsats og læring i arbejdet med nye kompetencer fortsættes. Disse insatser ligger i perfekt forlængelse af de kommunale indsatsområder - individuelle læringsmål, samt frikommuneforsøget med udvikling af udskolingen - faget HUMA der er beskrevet senere i rapporten. Vi vurderer, at disse indsatser vil være væsentlige i skolens udvikling i indeværende skoleår En bedre sammenhæng i børns hverdag En koordineret indsats mellem daginstitutioner og skole og mellem skole og fritidsinstitution skal skabe bedst mulige vilkår for det enkelte barns samlede udvikling. Samarbejdet mellem de voksne i skolen og institutionerne skal give skolen et indblik i børnenes verden før skolestart og i fritiden, samt give børnehaverne og fritidsinstitutionerne et indblik i skolens opgaver og målsætninger, så der derved skabes mulighed for en bedre sammenhæng i børns hverdag. Lærere og pædagoger afholder skole/hjemsamtaler i fællesskab og arbejder sammen om at vægte både leg og læring. I indeværende skoleår skal således også implementeres en times bevægelse, samt engelsk fra 0. klasse. For bl.a. at styrke arbejdsrelationer har vi i sidste skoleår iværksat et kompetenceudviklingsforløb for alle lærere og pædagoger i indskolingen i Cooperative Learning(en lang række metodiske og didaktiske redskaber, der skal understøtte arbejdet i og omkring klasserne/årgangene), ligesom vi allerede i begyndelsen af dette skoleår har påbegyndt et tilsvarende kursusforløb for udskolingen. Vores vurdering er, at det har været vigtigt at få opfrisket samarbejdsrelationer og få et fælles udgangspunkt og sprog, således at medarbejderne kan understøtte nuværende indsatser og generere nye tiltag fremover. Også overgangen fra ind til udskoling bliver styrket via de fælles redskaber. Overgange i børns liv På Skovgårdsskolen har vi fokus på overgangene i børns liv. Samarbejdsaftalen, der er etableret med institutionerne i distriktet, sigter mod at systematisere dialogen mellem børnehaverne og skolen, for hermed at give elever og deres forældre en tryg overgang, samt sikre, at der i god tid bliver taget hånd om kommende elever med særlige behov. Herudover er der fokus på overgangen fra børnehave til skole, fra børnehaveklassen til 1. klasse, fra indskolingen til udskolingen og endelig fra folkeskolen til en gymnasial uddannelse, som størstedelen af vores elever vælger efter afslutning af 9. klasse. Dette fokus medførte, at vi for tre år siden valgte at understøtte denne tankegang med, at der sker 3

noget nyt i børnenes liv ved at lave klassedannelse i overgangen fra ind- til udskoling. Dette forløb blev evalueret i samarbejde med Rambøll, og vi har fortsat et fokus på, hvordan vi arbejder med udviklingen af den enkelte elevs kompetencer i forhold til fællesskabet. Vores vurdering på området er, at det er en nødvendighed, at indsatserne bliver yderligere synliggjort. Herved bliver det nemmere for skole og hjem at etablere et effektivt og konstruktivt samarbejde. Generelt er der behov for en tydelig kommunikation overfor forældregruppen, da den rivende udvikling på skole og fritidsområdet eller medfører usikkerhed og frustrationer i forhold til målene for elevernes faglige, personlige og sociale udvikling. Inklusion Vi arbejder målrette for at opfylde målene for en kvalitetsmæssig høj kvalitet af inklusionen af elever med udfordringer og særlige forudsætninger sammenholdt med en resursemæssig kontrolleret brug af indsatsen på området. For at kvalitetssikre indsatsen på området, er der udfærdiget en håndbog - "FUF(forebyggende og understøttende foranstaltninger)-håndbogen" for hermed at sætte alle medarbejdere istand til at kunne få kvaliceret deres indsats i forhold til eleverne. For at optimere udnyttelsen af resursen er FUF-lærerne placeret på årgangene med udgangspunkt i at hjælpe støttekrævende elever, men også for at kunne bidrage generelt hjælp og sparring i forhold til alle eleverne. På skolen har vi også et kompetencecenter - "Rummet", hvis primære arbejdsområde er at sikre inkluderingen af elever med udfordringer indenfor autismespektre forstyrrelser. På dette områder er vi udfordret af at målrette resursen til den relative store søgning/visitering. Trivsel På trivselsområdet er det vores målsætning, yderligere at kvalificere rammerne om såvel børns som voksnes oplevelse af dagligdagen. Der arbejdes i øjeblikket med en ny politik på området, der skal fremme trivslen og eliminere mobning. I forlængelse af indsatsområdet indenfor skærmende miljøer, arbejde vi med at fremme den gode pause, for at sikre at såvel voksne som børn har en givende pause der tilgodeser den enkeltes behov, som dermed sikrer en optimal start på de vekslende pædagogiske aktiviteter, der er i løbet af dagen på skolen. Rammerne for indsatsen bliver et diffenrentieret syn på børnenes pauser, som kan bestå idrætslignende elementer, motorisk træning og koncentrationsøvelser. Med den kommende arbejdstidsaftale bliver der mulighed for at danne et korps af lærere og pædagoger, der i samarbejde med elever fra de ældre klasser - "legebander" skaber grundlaget for at børn og voksne på skolen får noget positivt ud af pauserne, bliver bedre motiveret til deltagelsen i undervisningen og hermed opnår bedre læring. LUS (læseudviklingssystem) og læseløft. For at styrke elevernes læsning såvel teknisk som indholdsmæssigt, er vi i indskolingen i gang med flere indsatser. I LUS tages der udgangspunkt i en "læseudviklingstrappe", der viser progressionen på læseområdet, og hvor det således er muligt at se elevens niveau og planlægge dennes udvikling. Vi gennemfører også et intensivt kursus for elever i 2. klasse med vanskeligheder på området under navnet "Læseløft". Herudover er der på skolen et generelt fokus på faglig læsning med henblik på at forbedre den faglige indlæring samt løfte resultaterne i de afsluttende prøver. Det tyder på, at det øgede fokus på området har medført en udvikling i positiv retning. Kompetenceløftet i forhold til faglig læsning i udskolingen har givet læsevejlederen og danskvejlederen blod på tanden i forhold til at få systematiseret 4

læseindlæringen og styrket samarbejdet dels om en fælles indsats i hele barnets skoleforløb, dels omkring den fagflige læsning i alle fag. En læsepolitik ønskes udarbejdet for hele området i løbet af 2013/14 HUMA - et nyt fag I forbindelse med frikommmuneforsøget er det blevet muligt at videreudvikle vores nye dannelsesfag i samarbejde med Øregård Gymnasium. Faget der, som navnet antyder, dækker over en lang række humanistiske fag suppleret af kunst og filosofi, er i 2013/14 et pilotprojekt, der skal bane vej for, at elever gennem samarbejdet mellem gymnasiet og skolen bliver dygtigere til arbejdet med tværfaglige temaer. Faget bærer også en innovativ vinkling i såvel atbejdsform som indhold. Vi forventer at pilotprojektet bliven succes og åbner op for nye måder at arbejde med faglighed på under den nye skolereform. Digitalisering i indskolingen ipad Skovgårdsskolen har siden februar 2012 arbejdet med ipad i undervisningen på 1. og 2. årgang. Projektet bliver løbende evalueret, men vi kan allerede nu konstatere, at eleverne opnår højere motivation i læringssituationer. Det skaber fleksible læringsmiljøer og der er en stor videndeling blandt elever og medarbejdere. Da der ikke foreligger så meget erfaring i brug af tablets i undervisningen (og fritiden), er det vigtigt for os, at samarbejde med med andre skoler (kommunalt, nationalt og internationalt) for at optimere brug og erfaring af mediet pædagogisk og didaktisk. Projektet blev i skoleåret 2012/13 udvidet med særlig fokus på specialområdet og børnehaveklassen, og resultaterene her peger på at det er en væsentligt støtte og motivationsfaktor for disse elever. Fysik/kemi - 9. klasses afsluttende prøver til jul Vi organiserer fysikundervisningen i 8. og 9. klasse således at forårssemesteret i 8. klasse og efterårsemesteret i 9. klasse indeholder begge skoleårs lektioner i faget og således giver et meget intenst forløb i løbet af et år - afsluttende med 9. klasses prøven i januar. Resultaterne har været gode og alt peger på, at forløbet styrker motivation og indlæringen hos eleverne. En af konsekvenserne ved at prioriterer fag i de forskellige semestrer vil formentlig være at eleverne opnår en høj faglighed - omvendt er vi i gang med at evaluere, hvorvidt eleverne har bibeholdt det høje faglige niveau når de starter f.eks. på gymnasiet et halvt år senere. I de to andre semestre i 8. klasse og 9. klasse er det matematik, der bliver prioriteret, og vi følger også her den faglige udvikling her, i forventnig om at se lignenede indlæringsmæssige gevinster. Skolebestyrelsen Arbejdet i bestyrelsen er målrettet omkring sparring omkring hverdagsdriften af skolen samt udviklingen af denne. Bestyrelsen har sammen med ledelsen et målrettet ønske om at fokusere på områderne: trivsel, inddragelse af forældreresursen - en forældregruppe er etableret på LinkedIn, individuelle læringsmål, undervisningseffekt inspireret af John Hattie, samt den generelle udfoldelse af "Læring uden grænser" og arbejdstidsaftalen.. 5

3 Sammenfattende helhedsvurdering Her udarbejder skolens ledelse en sammenfattende helhedsvurdering med udgangspunkt i skolens analyse og vurdering af data. Helhedsvurderingen skal som minimum indeholde: 1) Samlet vurdering af den faglige kvalitet På læseområdet er der stadig behov for en målrettet indsats, der fremmer eleverne kompetencer. Det vurderes at det kommunale gennembrud på området sammenholdt med den generelle indsats på skolen - især "Læseløft" vil opfylde ambitionerne om et signifikant fremskridt for elevernes kunnen i løbet af deres skolegang samt til afgangsprøverne. Resultaterne i 2013/14 har ikke været så gode som forventet og det er nødvendigt at vi fortsat arbejder med indsatser i forhold til udviklingen af børnenes læsning i indskolingen. På matematikfeltet er der meget gode resultater i de kommunale test, hvorimod afgangsprøverne viser en stagnerende tendens. Det er vigtigt at sammenholde de pædagogiske indsatser, for at understøtte en generel udviklilng fremadrettet. Hvad angår de nationale test er der fremgang at spore i alle test undtagen læsning på 2., 4. og 6 årgang. Vi kan konstatere, at børnene får bedre resultater, ligesom vi er blevet endnu bedre til at bruge testresultaterne til at understøtte undervisningen. 9. klassernes indsats ved afgangsprøven vurderes til at være tilfredsstillende. Dog vil vi fortsat have fokus især på elevernes indsats og vurderingen heraf med hensyn til projektopgaven. Det er glædeligt med fremgangen på dansk, engelsk og fysik/kemi. Der er stadig en udfordring i resultater hos drengene og pigerne. Forskellen er blevet tydligere, og det er således kun i matematik at drengene har et bedre gennemsnit end pigerne. Det et nødvendigt indsatsområde fremadrette af arbejde med en formindskelse af forskellen i de målbare resultater. En yderligere analyse af ønskelige læringsmål og læringsmiljøer for eleverne i den forbindelse er nødvendig. Den nye skolereform skal bruges til at skabe nye rammer for læring gennem skoleforløbet - især for drengene Sammenfattende gælder det for skolen, at vi er i en god udvikling og arbejder med de indsatsområder, hvor vi ønsker mere viden og fremgang. Vi vurdere, at vi med vores forskellige pædagogiske indsatser og vores ambitioner for Skovgårdsskolen står godt rustet til arbejdet med indsatsområder, skolereform og arbejdstidsaftale. Der er dog ingen tvivl om vigtigheden af et grundigt forarbejde herunder en tydelig og præcis kommunikation mellem skolens mange interessenter. På ledelsessiden er vi opsatte på at forbedre os på vores almindelige drift, men også på at udvikle os i forhold til de nye muligheder, der opstår i i det kommende skoleår. 2) Samlet vurdering af den brugeroplevede kvalitet Vi har relativt pæne fraværstal, der viser, at forældrene er bevidste om planlægningen af ferier og andet fravær i forhold til skoleåret. Til og fraflytning fra skolen vurderes til at være almindelig i forhold til det forventelige mønster på området. Hvad angår tifredshedsundersøgelserne, er der generelt gode målinger i forhold til det kommunale gennemsnit. 3 ting falder dog i øjnene - en tydelig mindre tilfredshed på mellemtrinnet og en generelt lavere vurdering på hvorvidt lærere og pædagoger tager udgangspunkt i det enkelte barn i relation til planlægninngen af de pædagogiske aktiviteter, same 6

elevernes oplevelse af at vbære indraget. Vi arbejder med undersøgelsens data i vores årgangsteam og følger op på dette i bestyrelsen. Det er tydeligt, at den markante udvikling af skolevæsenet genererer et endnu større behov for grundig og præcis kommunikation med forældrene. Hvad angår de to andre fokusområder, er det vores forventning at arbejdet med individuelle læringsmål vil skærpe medarbejdernes fokus på det enkelte barn, og at dette i højere grad motivere og får eleven til at føle sig inddraget i sin egen læringsproces. Endelig peger meget i retning af, at oplevelsen af skolens fysiske og æstetiske rammer ikke er optimal, og at en kampagne omkring oprydning og generel orden skal lanceres i samarbejde mellem skolen og hjemmene. 3) Samlet vurdering af den organisatoriske kvalitet Vi har i de senere år arbejdet med at udvikle vores organisation således, at medarbejdernes kompetencer kommer i spil og bliver udnyttet til alles bedste. Vores ønske om at organisere udskolingen som et storteam har ikke haft den ønskelige effekt på differentieringen af undervisningen, hvorfor vi i 2013/14 arbejder målrettet på at kvalificere teamsamarbejdet på årgangene. Herigennem forventer vi, at kunne skabe gode rammer for lærernes arbejde med de individuelle læringsmål via en effektiv dialog omkring den enkelte elev. I indskolingen arbejdes der fortsat i teams og som nyt tiltag kan nævnes, at der er ideer om at lade årgangenes lokaler være "ejet" af 1-2 lærere med hvert sit faglige tema - humanistiske fag, naturfaglige fag og kreative fag, for at give større ejeskab hos lærerne og en deraf følgende styrkelse af orden og muligheder i de pædagogiske miljøer. Sammenholdt med vores generelle resultater og med fraværsstatistikken vurderes skolen til at være i en god udvikling. 7

4 Skolens analyse af den faglige kvalitet 4.1 Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet 4.1.1 Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 1: Antal testede elever ved de kommunale læsetest i skoleåret 2012/13 plus samlet antal elever på 1. - 5. klassetrin maj 2013 Figur 1: Resultater for skolens elever ved de kommunale læsetest 2012/13 fordelt på køn Generelt tegner der sig et billede af at drengene læser senere end pigerne. Vi har derfor skoleåret 2012-13 etableret et intensivt i "Læseløftkursus" for første og anden klasse for at fremme især drengenes læseudvikling. 8

Tabel 2: Resultater fra de seneste tre år for skolens elever ved de kommunale læsetest sammenholdt med kommunegennemsnittet og landsresultatet fra 2010 (landsresultatet er ikke lavet for 5. klasserne) Sikre & Hurtige 2012/2013 2011/2012 2010/2011 Sikre & Langsomme Usikre Sikre & Hurtige Sikre & Langsomme Usikre Sikre & Hurtige Sikre & Langsomme 1. klasse 82% 15% 3% 80% 19% 1% 81% 15% 4% 2. klasse 81% 17% 1% 90% 10% 0% 90% 9% 1% 3. klasse 92% 7% 1% 92% 6% 1% 97% 0% 3% 4. klasse 92% 5% 3% 85% 8% 7% 91% 3% 5% 5. klasse 78% 9% 13% 95% 0% 5% 85% 3% 12% Gennemsnit GK 1. klasse 85% 11% 4% 88% 10% 2% 84% 13% 3% 2. klasse 87% 11% 2% 85% 12% 3% 84% 12% 5% 3. klasse 92% 6% 3% 89% 9% 2% 91% 8% 1% 4. klasse 84% 9% 7% 84% 10% 7% 87% 8% 5% 5. klasse 78% 12% 11% 86% 7% 7% 81% 9% 10% Landsresultat 2010 1. klasse 77% 12% 11% 2. klasse 75% 13% 12% 3. klasse 83% 11% 6% 4. klasse 72% 15% 13% Usikre Generelt tegner der sig et billede af at eleverne klarer sig godt i forhold til landsgennemsnittet, men i gruppen af sikre og hurtige læsesere ikke står så stærkt i forhold til det kommunale gennemsnit.. Af data som vil blive undersøgt nærmere kan nævnes anden og femte klasses resultater i 2012/2013 Tabel 3 Progression for skolens elever ved de kommunale læsetest Generelt ses en bedring gennem tid mht til elevernes læsning - som før nævnt falder resultaterne for 5. årgang 2012/2013 udenfor dette billede og vil blive analyseret nærmere. 9

4.1.2 Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 4: Antal testede elever ved de kommunale matematiktest i skoleåret 2012/13 plus samlet antal elever på 1. - 4. klassetrin maj 2013 Figur 2: Resultater for skolens elever ved de kommunale matematiktest 2012/13 fordelt på køn Tabel 5: Resultater fra de seneste tre skoleår for skolens elever ved de kommunale matematik sammenholdt med kommunegennemsnittet og norm (Normen viser, hvor meget man kan forvente, at børnene kan i matematik på det enkelte klassetrin) 10

Tabel 6 Progression i de kommunale matematiktest Rigtigt flotte resultater - både i forhold til lands og kommunalt gennemsnit 4.1.3 Resultater af de nationale test 2012/13 De nationale test er et værktøj til løbende evaluering af skolens elever. Hvert skoleår gennemføres i alt ti obligatoriske nationale test fordelt på forskellige klassetrin. Testene er et pædagogisk redskab, som kan understøtte lærernes videre tilrettelæggelse af undervisningen, således at undervisningen bedre kan målrettes den enkelte elevs behov. Resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal inddrages i arbejdet med den årlige kvalitetsrapport, men selve testresultaterne for den enkelte skole må ikke offentliggøres. Overordnet ligger skolen godt. Dansk-læsetesten i 2, 4. og 6.klasse er viser en lille tilbagegang hvorimod de resterende test viser en pæn fremgang. Det er sammenfattende ønskeligt, at skolen som nævnt i afsnittet om kommunale læsetest får bearbejdet såvel testresultaterne som selve testafholdelsen. I forbindelsen med teamsamtalerne i starten af skoleåret 2013/14 er blevet drøftet tilgangen til de nationale test, og det er vigtigt at poientere, at skolen ønsker at bruge testene til at få et reelt billede af elevernes faglige niveau, og således ikke træne specifikt hen i mod testene. Omvendt er der stor enighed om at sikre at eleverne er trygge ved testenes præmisser. 11

4.2 Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet 4.2.1 Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse? Tabel 7: Antal af skolens elever, der fik dispensation i forbindelse med de obligatoriske prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve 2013 12

Tabel 8: Gennemsnitskarakterer i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve 2013, samt gennemsnittet fra prøverne 2011-2013 Generelt fine resultater særligt mundtlig dans, fysik/kemi og engelsk. Af andre iøjenfaldende data skal nævnes at pigerne generelt får bedre karakterer i prøverne end drengene(bemærk særligt i læsning), og at det således kun er i matematik at drengene scorer bedre. Envidere ses det, det at det generelle resultat i retstavning give anledning til en ekstra nindsats på området. Hvis der ses bort fra de normale udsving af gennemsnitskaraktererne på de respektive årgange, giv polariseringen af karakterene fordelt på kønnene anledning til bekymring. Det er oplagt, at benyttet de muligheder som kommunens vision og den ny skolereform afstedkommer til at udvikle nye læringsmiljøer, der motiverer udskolings eleverne (og især drengene) i meget højere grad. 13

Figur 3: Spredning i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve i de seneste tre år - andel af skolens elever der opnåede de enkelte karakterer 14

Som nævnt i tidligere resultatrapporter, viser de mundtlige prøver at skolens elever er trygge ved og dygtige til disse dicipliner. Ellers er det generelle billede at niveauet er hævet idet der er givet færre bundkarakterer. Således er der en god fremgang i læsning, engelsk og fysik/kemi, mens der i projektopgaven og matematik ses en stagnerende tendens 4.3 Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Tabel 9 Aktuel uddannelsesstatus- og placering pr. 1. oktober 2013 for tidligere elever, som stadig er bosat i kommunen eller i en af de øvrige kommuner i UU-Nord, dvs. enten Lyngby-Taarbæk, Herlev eller Gladsaxe Kommune 2007/2008 2008/2009 2009/2010 2010/2011 2011/2012 2012/2013 Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Afbrudt 1 1 1 2 Gymnasiale uddannelser 1 1 1 2 Afsluttet 16 13 16 14 22 32 1 1 Forberedende og udviklende aktiviteter 1 Grundskolen 1 1 1 Gymnasiale uddannelser 15 13 15 14 22 32 I gang 3 2 2 16 8 35 23 25 38 35 28 Erhvervsuddannelser 2 1 3 1 Forberedende og udviklende aktiviteter 1 2 1 1 1 1 Grundskolen 35 28 Gymnasiale uddannelser 12 7 33 23 25 38 Midlertidige aktiviteter 1 Antal kendte elever 19 15 18 14 39 41 37 23 25 41 35 28 Elever i alt 36 29 26 22 46 51 40 26 27 45 37 31 Andel af ukendte elever pga. flytning 47% 48% 31% 36% 15% 20% 8% 12% 7% 9% 5% 10% 15

5 Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet I januar 2013 blev alle forældre til børn i folkeskolerne i Gentofte Kommune bedt om at deltage i en undersøgelse af deres tilfredshed med folkeskolerne og GFO erne. Spørgerammen er udarbejdet af KL. Nedenfor vises resultatet af forældreundersøgelsen for skolen opgjort med indekstal (på en skala fra 1 5, hvor 5 er højest) 5.1.1 Forældrenes tilfredshed med deres barns skole Tabel 10 Svarprocenten fra 2013 (svarer til svarprocent blandt forældre i indskolingen) sammenlignet med svarprocenten i den seneste brugertilfredshedsundersøgelse fra 2011 Tabel 11 Svarprocent i GK i 2013 16

Tabel 12 Forældrenes tilfredshed med skolen sammenlignet med forældrenes tilfredshed i GK og landsgennemsnittet (0.-9. klasse) Landsgennemsnit i tabellen ovenfor gælder for forældrene til elever i 0.-9. klasse og er regnet som en baseline af Rambøll i perioden maj - juni 2012 via besvarelser på internettet og telefoninterviews. Undersøgelsen er repræsentativ med hensyn til geografi, alder og køn svarende til modtagergruppen for de forskellige spørgeskemaer. Af ovenstående tabel fremgår landsgennemsnittet ikke ved de overordnede temaer, da landsgennemsnittet her er baseret på flere spørgsmål, end forældrene er spurgt om i Gentofte Kommune. 17

Tabel 13 Forældrenes tilfredshed med hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling sammenlignet med kommunens gennemsnit I tabel 12 ses, at skolen ligger flot i forhold til kommune og landsgennemsnit. Scoren på lærernes planlægning af undervisningen, kan formentlig forbedres gennem brug af den nye digitale elevplans mulighededer for at sætte individuelle læringsmål for den enkelte elev. I tabel 13 er der en markant større tilfredshed med skolens ydelse og rammer i ind og udskolingen. For mellemtrinets vedkommende ses et gennemsnit der er lavere end det kommunale gennemsnit. Skolens bestyrelse har intieret at især data fra mellemtrinnet analyseres af de respektive teams og der er meget der tyder på at den nye klassedannelse der sker i slutningen af 5. klasse genererer uro blandt forældre og børn og dermed skaber en negativ oplevelse af skolen -. her skal fremhæves målingen af differentieringen af undervisningen samt skolens ledelse. Det er indsatsområde for skolen at involvere forældre fra 4.-6. klassetrin i en yderligere detaljering af deres holdning til skolens ydelser. 18

5.1.2 Forældrenes tilfredshed med deres barns GFO Tabel 14 Svarprocent blandt forældre til børn i GFO en (svarer til svarprocent blandt forældre i indskolingen) sammenlignet med svarprocenten i den seneste brugertilfredshedsundersøgelse fra 2011 Tabel 15 Forældrenes tilfredshed med GFO en januar 2013 På alle parametre ligge skolens GFO højere end såvel kommune som landsgennemsnit. Dette vurderes til at være klart tilfredsstillende. Det bemærkes at også her er et "dyk" i målingen af personalets indsats i forhold til det enkelte barn. Det er sandsynligt, at det kan skyldes den generelle store fokusering på "det enkelte barn". En stor udfordring bliver det således fremover, at udfolde udvikle det enkelte barns potentialer indenfor fællesskabets rammer i samspil og forståelse med forældrene. 19

5.1.3 Elevernes tilfredshed med deres skole og GFO Generelt gode målinger - men også her ses det, at scoren vedr. "Timerne og undervisningen" er relativt lav. 20

Lidt overraskende er det fysiske/æstetiske miljø ikke så højt scorende. Der er formentlig tale om skolens "udtryk" set over en skoledag, hvor både og voksne og børn oplever, at den generelle orden på skolen og på toiletterne ikke er god nok. Der er brug for at hjemmene og skolen i fællesskab, retter fokus på dette problem og hjælper børnene til, at tage ansvar, ligesom vi på skolen må sørge for endnu klarere regler på området. 21

Tabel 16 Skolens svarprocent Elevundersøgelse januar 2013 Tabel 17 Skolens resultatet af elevundersøgelsen 2013 vist for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling, 0.-9. klasse (hovedtotal) samt GK gennemsnit Mellemtrin Udskoling Hovedtotal GK gennemsnit Trivsel og relationer 4,4 4,3 4,3 Er du glad for at gå i skole? 4,3 4,2 4,2 4,2 Er du glad for din klasse? 4,3 4,3 4,3 4,4 Er du glad for dine lærere? 4,4 4,1 4,2 4,3 Føler du dig alene i skolen? 4,4 4,5 4,5 4,3 Motivation 4,0 4,0 4,0 Får du ros af lærerne for dit skolearbejde? 3,8 3,7 3,8 3,7 Hvor enig er du? Jeg klarer mig godt fagligt i skolen 4,2 4,2 4,2 4,7 Timerne og undervisningen 3,3 3,3 3,3 Er timerne spændende? 3,7 3,4 3,6 3,5 Har du nemt ved at koncentrere dig i timerne? 3,9 3,9 3,9 3,7 Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal arbejde med i timerne? 2,4 2,6 2,5 2,4 Rammer indenfor/udenfor 3,3 3,2 3,2 Hvor tilfreds er du med luften i klassen? 3,5 3,3 3,4 3,4 Hvor tilfreds er du med lyset i klassen? 4,1 4,0 4,1 3,9 Hvor tilfreds er du med udeområder? 3,8 3,8 3,8 3,8 Hvor tilfreds er du med indeområder? 3,9 3,7 3,8 4,1 Hvor tilfreds er du med faglokaler? 4,4 4,1 4,2 3,8 Generelt en pæn score. Dog falder målingingen af elevmedbestemmelsen markant. Også her kan arbejdet med individuelle læringsmål fremme elevernes oplevelse af medindflydelse. I arbeldet med at fremme elevernes tivsel og deraf følgende læring, er kommunens indsatsområde, der gælder arbejdet med skærmede miljøer, på Skovgård blevet udmøntet i et arbejde, der skal sikrer at pausene mellem de forskellige pædagogiske forløb i højere grad bliver organiseret med udgangspunkt i børnenes behov. Pauserne skal gøre børnene klar til det næste forløb og kan derfor indholde forskellige fysiske udfordringer som koncentrationsøvelser, motorisk træning, diverse lege og endelig idrætslignende aktiviteter med høj puls. 22

5.1.4 Elevfravær og skoleskift Tabel 18: Gennemsnitligt sygefravær og ulovligt fravær blandt elever på skolen (antal fraværsdage i skoleåret 2012/13) Generelt ligger skolen fint i forhold til gennemsnitstallene. Tabel 21: Antal skoleskift for børn med bopæl i kommunen som er flyttet til skolen i perioden d. 5. september til d. 1. juli 2012/13 2012/2013 Kommunal 5 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Antal skoleskift til skolen Grundskoler 4 Kommunale ungdomsskoler 1 Specialskoler for børn 0 Selvejende, privat 2 Grundskoler 2 Statslig 0 Skoleforvaltning 0 I alt 7 23

Tabel 22 Antal skoleskift for børn med bopæl i kommunen som er flyttet til skolen i perioden d. 5. september til d.1. juli 2012/13 2012/2013 Kommunal 7 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Grundskoler 6 Kommunale ungdomsskoler 1 Specialskoler for børn Selvejende, privat 3 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Efterskoler Grundskoler 3 Statslig Grundskoler Skoleforvaltning Antal skoleskift fra skolen I alt 10 Det skønnes ikke at der er specielle årsager til af- og tilgang på skolen 6 Rummet Rummet er beliggende på Skovgårdsskolens og i 2012/13 var der 13 elever og seks lærere og pædagoger. Målgruppen var oprindeligt udskolingselever fra 6.-9. klasse med Aspergers Syndrom. Nu er målgruppen omfattet til elever på alle klassetrin med diagnoser inden for Autisme Spektrums Forstyrrelser (ASF). Ordningen er et inkluderende tilbud, hvor barnet er elev i en klasse og sideordnet supporteres af medarbejderne fra Rummet. Generelt er målgruppens børn kendetegnet ved betydelige læringspotentialer, dog med en tendens til øget fokus på særlige vidensområder samt vanskeligheder med at navigere på det sociale plan. Børnenes udfordringer i løbet af dagen er ofte at kunne koncentrere sig i den sociale og fysiske uro, der er i en klasse/børnegruppe, hvorfor en meget vigtig indsats fra skolens side er at understøtte den generelle indlæring, at styrke barnet sociale kompetencer, og endelig at sørge for at der er muligheder for at tilrettelægge de forskellige læringsprocesser under hensyntagen til rolige og forudselige rammer. KOBLINGEN MELLEM RUMMET S PÆDAGOGISKE ARBEJDE OG VISIONEN LÆRING UDEN GRÆNSER For at kunne understøtte barnet i forlængelse af Læring uden grænser indenfor faglighed, fællesskab og fremtid, er der behov for mange differentierede indsatser i løbet af skoledagen og i det hele taget skoleforløbet. Overordnet er det målet at udfolde børnenes potentialer og hermed kvalificere dem til at kunne navigere i - og bidrage med deres talenter i det videnssamfund, som de kommer til at blive en del af. Derfor er en dag på Skovgårdsskolen præget af forudselighed gennem faste indarbejde rutiner. 24

RUMMET S BETYDNING FOR DET ENKELTE BARN OG FORÆLDRENE Rummet er vigtig for udviklingen af det enkelte barn. Vi ser ofte i udskolingen, at de store børn er i stand til at løse de mange relationelle og arbejdsmæssige opgaver der findes. Rummet tilbyder forældrene hjælp og støtte. Månedlige møder, fælles morgen-forældremøder og handleplansmøder understøtter samarbejdet mellem skole og hjem. RUMMET S BETYDNING FOR SKOVGÅRDSSKOLEN Der er et stort behov for viden om den specialpædagogiske indsats for børn med diagnoser inden for ASF. I Gentofte Kommune er der muligheder for en samordnet indsats for disse børn enten i Rummet eller via vejledning i børnenes pågældende klasser på de andre skoler. Dette medfører en meget mere fleksibel og veludnyttet brug af e økonomiske resurser, der prioriteres på dette område. RUMMETS VEJLEDNINGSOPGAVE Rummet varetager rådgivning og vejledningsopgaver på kommunens øvrige skoler. Kompetenceudviklingen af lærere, pædagoger og forældre er efterspurgt i og med, at det øgede fokus på det enkelte barn nødvendiggør, at de ansvarlige voksne omkring barnet er i stand til at koordinere og samordne de relevante indsatser. Viljen og behovet er til stede, og det er intentionen, at indsatsen i skoleåret 2013-2014 intensiveres for at understøtte den generelle kompetenceudvikling af medarbejderne på kommunens skoler, samt det kommunale gennembrud på indenfor Fællesskaber og skærmede miljøer. FORÆLDRENES OPLEVELSE AF DERES BARNS UDVIKLING I RUMMET 11 ud af 13 forældre til børn i Rummet har besvaret et spørgeskema, som er udarbejdet af Børn, Unge og Fritid i forbindelse med resultatrapporten. Nedenfor fremgår resultatet. 50 % af forældrene mener, at deres barn udvikler si g fagligt i Rummet, mens 50 % svarer både ja og nej. 60 % mener, at de udvikler sig socialt, mens 20 % svarer både ja og nej. 20 % mener ikke at deres barn udvikler sig socialt. 50 % mener, at deres barn er en del af et fællesskab. 1 1 11 ud af13 forældrepar har besvaret spørgsmålene vedr. deres barns udvikling i Rummet. 25

Oplever du, at dit barn udvikler sig fagligt? Rummet Ja, i høj grad 20,0% Ja, i nogen grad 30,0% Både ja og nej 50,0% Nej, kun i mindre grad 0,0% Nej, slet ikke 0,0% Oplever du, at dit barn udvikler sig socialt? Rummet Ja, i høj grad 20,0% Ja, i nogen grad 40,0% Både ja og nej 20,0% Nej, kun i mindre grad 10,0% Nej, slet ikke 10,0% Oplever du, at dit barn er en del af et fællesskab? Både i det lille fællesskab og i Rummet det større på skolen i klassemiljøet. Ja, i høj grad 20,0% Ja, i nogen grad 30,0% Både ja og nej 30,0% Nej, kun i mindre grad 10,0% Nej, slet ikke 10,0% Umiddlebart ikke en høje score. Det er vigtigt at huske på at vores børn i Rummet netop er udfordret på de sociale færdigheder og derfor ikke altid oplever den personlige ro, der er forudsætning for deres udvikling. Vi vil dog alligevel gå i dialog med forældrene, for at blive klogere på hvad de begrunder deres svar ud fra. 26

7 Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet 7.1.1 Økonomi Tabel 19: Skolens udgifter pr. elev de seneste tre regnskabsår sammenlignet med kommunegennemsnittet De økonomiske rammer for driften af skolerne i Gentofte Kommune er beregnet i en tildelingsmodel, der primært har fordelt ressourcerne ud fra antallet af klasser/timer og i mindre grad ud fra antallet af elever. Pr. 1. august 2012 er indfasningen af den nye ressourceallokeringsmodel påbegyndt, som primært er en elevafhængig model, hvor ca. 75 % af ressourcerne fordeles efter antal elever og ca. 25 % som en fast tildeling. Specialundervisningen i folkeskoleregi er integreret I den nye ressourceallokeringsmodel, da disse midler allokeres til skolerne fra starten af skoleåret efter de samme principper som gælder for de øvrige skolemidler. Budgettet til kommunens kompetencecentre er fra 2012 placeret centralt og indgår derfor ikke i skolernes økonomi. Under ejendomsdrift er alene medtaget rengøringsudgifter - el, vand, varme, ejendomsvedligeholdelse og løn teknisk service er ikke medtaget. Udgiften pr. elev til administration og forsikring er steget med 113%. Det skyldes alene, at præmie til løsøreforsikring er blevet fordoblet fra 2011 til 2012. 7.1.2 Undervisningsprocent Tabel 20: Skolens undervisningsprocent i skoleåret 2012/13 sammenlignet med kommunegennemsnittet Undervisningsprocent GK 2011/12 33,0% 32,6% 2012/13 32,5% 32,6% 27

Undervisningsandel beregnes som tid til 'undervisning' i forhold til den samlede arbejdstid. På arbejdstidsaftale 2008 som er gældende i Gentofte Kommune dækker kategorien 'undervisning' det klassiske undervisningsbegreb. Dette inkluderer bl.a. holdundervisning, vikartimer, undervisning på lejrskoler og ekskursioner. Opgørelsen viser alene lærernes undervisningsandel (dvs. kun personaletypen Lærere ).Det seneste notat vedr. undervisningsandelen kan findes her: http://www.uvm.dk/service/statistik/statistik-om-folkeskolen-og-frie-skoler/statistik-om-laerere-igrundskolen/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf12/121217%20folkeskolelaereres%20undervisningsandel.ashx Det skønnes, at der i indrapporteringen af data vedr. resourseforbruget 2012/13 til UNI-C er sket den fejl, at undervisning er blev talt med i katagorien "Andre opgaver" og dermed er årsag til den lave procentsats. Der vil i forbindelsen med indrapporteringen af tallene for indeværende skoleår være fokus på at få den fejltype elimimneret. 7.1.3 Planlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning Tabel 21 Skolens samlede antal planlagte timer i indskolingen fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Tabel 22 Skolens samlede antal planlagte timer på mellemtrinnet fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Tabel 23 Skolens samlede antal planlagte timer i udskolingen fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Generelt ses det at skolens timefordeling er god i forhold til gennemsnittene. Det ses også, at der er en tydelig vægtning af resourser til udskolingen, hvilket er i overensstemmelse med bestyrelsens ønsker. 28

7.1.4 Linjefagsdækning Figur 4: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i fag Tabel 24: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i faser 29

Tabel 25: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i faggrupper En fornuftig udnyttelse af lærernes kompetancer. 7.1.5 Fravær blandt skolens medarbejdere Tabel 26: Medarbejderfravær de seneste tre år fordelt på henholdsvis skole og GFO Skovgårdsskolen GFO Skovgården 2010/11 2011/2012 2012/2013 2010/11 2011/2012 2012/2013 Korttidssygefravær 1,9% 1,7% 1,7% 1,1% 1,2% 1,8% Langtidssygefravær 1,2% 1,0% 0,6% 1,6% 0,5% 0,5% GK 2010/11 2011/2012 2012/2013 2010/11 2011/2012 2012/2013 Korttidssygefravær 2,4% 2,0% 2,7% 3,3% 2,9% 3,7% Langtidssygefravær 0,8% 1,0% 1,9% 1,4% 2,2% 1,5% Udsving i sygefravær fra 2011/12 til 2012/13 kan skyldes, at sygefraværet i 2011/12 kun er opgjort fra 1. januar til juni 2012, da registreringen overgik til et nyt system KMD Rolle. Sygefraværet i 2012/13 gælder for hele skoleåret. Genrelt gode tal, der ligger fint i forhold til de kommunale gennemsnitstal. 30

8 Øvrige nøgletal Tabel 27: Antal elever og klasser på skolen de seneste fire skoleår (opgjort d. 1.12 de respektive år) Tabel 28: Klassekvotient de seneste fire skoleår sammenlignet med kommunegennemsnittet (opgjort d. 1.12 de respektive år) Skolen har generelt høje klassekvotienter, der som førnævnt ikke er præget af udsving årsaget af generelle problemstillinger. Dette udfordrer lærerenes og pædagogernes metodiske og didaktiske tilgang til udviklingen af elevernes læring set i lyset af behovet for plads til de forskellige aktiviteter. Vi kan konstatere, at ønsket om fastholdelse af ieleverne i udskolingen synes at være en succes. 31

Tabel 29: Antal tosprogede elever på skolen 2 (opgjort d. 1.7.2013) 2011/2012 2012/2013 Indskoling 6 3 Mellemtrin 10 7 Udskoling 5 9 GK 2011/2012 2012/2013 Indskoling 185 191 Mellemtrin 140 133 Udskoling 149 176 Skolens største udfordring på dette område er fortsat at modtage børn, der er vokset op i tosprogede familier eller er vokset op i danske familier i udlandet. Vi oplever børn, som er dansktalende, men har udfordringer udover det talte sprog med såvel læseforståelsen som retskrivningen. Vores samarbejde med VITO handler derfor om strategier der løfter disse børn på de nævnte områder. 2 Antallet af tosprogede elever er registreret på baggrund af følgende definition: Alle børn, der i det daglige har behov for og møder to eller flere sprog, betragtes som tosprogede, uanset niveauet af deres sprogfærdighed på de enkelte sprog. 32

Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund 39 98 45 00 bornungeogfritid@gentofte.dk