Viden - Vækst - Balance. Markedsrapport. Afsætning af grisekød BRASILIEN

Viden - Vækst - Balance Markedsrapport Afsætning af grisekød BRASILIEN

Denne rapport samler en række datakilder, som giver et samlet overblik af markedet for grisekød i Brasilien. Hvor det er relevant, er de brasilianske forhold relateret til resten af verden. Rapporten er opbygget så der gradvist gås i detaljerne med forbruget af grisekød. Først præsenteres et blik på landets økonomiske situation samt befolkningssammensætning. Efterfølgende ses på det globale marked for grisekød, importen heraf og i hvor høj grad landet er selvforsynende. De tre sidste kapitaler i rapporten er målrettet forbrugersegmentet, herunder de typiske afsætningskanaler samt branding og markedsføring. Indhold 1. Økonomi og befolkning... 3 2. Markedsstørrelser... 6 3. Vigtigste importlande... 9 4. Selvforsyningsgrad... 12 5. Grisekøds rolle hos forbrugerne (overordnet)... 14 6. Typiske afsætningskanaler... 15 7. Branding og markedsføring... 17 Grafer BNP pr. indbygger... 4 Fødevarepriserne stiger relativt meget... 4 Indbyggertal... 5 Alderssammensætning... 5 Global produktion af grisekød... 6 Globalt råvaregrundlag... 7 Grisebestand... 7 Produktion af grisekød... 8 Markedsstørrelse, kød total... 8 Brasiliens import af grisekød... 11 Selvforsyningsgrad... 12 Forventet forbrug af kød... 14 Afsætningskanaler... 15 Mærkeandel, frosset kød... 17 Mærkeandel, fersk kød... 17 Tabeller Økonomiske nøgletal... 3 Markedsstørrelse og gns. årlig vækstrate, kød... 9 Verdens import af grisekød... 1 Top1: Brasiliens største importørlande... 11 Ledende detailkæder i Brasilien... 16 Side 2 af 18

1. Økonomi og befolkning Brasilien har siden 1985 med nedlæggelsen af militærstyret udviklet sig til at være en økonomisk sværvægter i den internationale fremstillingsindustri. Det gælder især produktion indenfor landbrug og minedrift, mens servicesektoren er i kraftig vækst. Brasilien kaldes med rette verdens fødevarekammer pga. sin store fødevare- og landbrugsproduktion. Brasilien er et af de hastigt voksende Emerging Markets. Placeringen af sommer OL 216 i landet og VM i fodbold i 214 understreger blot landets internationale økonomiske betydning. Finanskrisen ramte også Brasilien i 28, men allerede to år efter var den høje økonomiske vækst med 7,5 pct. tilbage. De seneste år har cementeret landets makroøkonomiske stabilitet, blandt andet udtrykt ved en sænkning af den økonomiske ulighed og en hastigt voksende middelklasse. Etableringen af offentlige pensionskasser har bidraget til at få bugt med fattigdommen blandt seniorerne i befolkningen. Dertil kommer en række sociale økonomiske programmer, som ligeledes har løftet en stor del af befolkningen ud af fattigdom. Halvdelen af befolkningen befinder sig nu i middelklassen. Brasilien befinder sig lige nu i økonomisk recession, med negativ BNPvækst, som ser ud til at fortsætte resten af 216. Arbejdsløsheden er stigende men relativt set ikke høj. Forbrugerpriserne steg i 215 med 9 pct. Økonomiske nøgletal (Brasilien) Brasilien Danmark Verden enhed Befolkning... 28 5,7 7.321 mio. stk. BNP... 1.773 295 74.15 mia. $ BNP årlig vækstrate... -3,8 1,2 3, pct. BNP pr. indbygger... 1.865 56.747 pct. BNP pr. indbygger (PPP)... 15.6 45.7 15.8 $ - BNP_landbrug... 5,9 1,3 6,5 pct. - BNP_industri... 22,2 22,4 31,1 pct. - BNP_service... 71,9 76,3 62,4 pct. Arbejdsstyrken... 19,2 2,8 3.39 mio. stk. Arbejdsløshedsrate... 6,4 4,7 8, pct. Bef. under fattigdomsgrænsen... 21 13 pct. Forbrugerpriser_215... 9,,5 3,8 pct. Forbrugerpriser_214... 6,3,6 pct. Anm.: PPP (purchasing power parity) er udtryk for købekraften. Kilde: IMF, FN og CIA Factbook Forventning om stigende købekraft de kommende år Den brasilianske økonomi er vokset meget de seneste årtier. Udviklingen forventes på længere sigt at fortsætte, hvilket afspejler sig i en større nationalindkomst. Men de seneste få år har landet været ramt af recession, som forventes at fortsætte 216 ud. Fra 216 og frem mod 221 forventer IMF, at BNP pr indbygger målt i købekraft (PPP), vil stige i takt med at landets økonomi forbedres. Købekraften pr. indbygger forventes at stige med 14 pct. frem mod 221. I Danmark er forventningen 19 pct. i samme periode. Side 3 af 18

BNP pr. indbygger 2. 18. 16. 14. 12. 1. 8. 6. 4. 2. USD BNP pr. indbygger (USD) BNP pr. indbygger i PPP (USD) 198 1985 199 1995 2 25 21 215 22 Anm.: PPP (purchasing power parity) er et udtryk for købekraften Kilde: IMF Forbrugerpriser Brasilien har opleveret store prisstigninger på forbrugsgoder og især på fødevarer, når der tages udgangspunkt i FAO s prisindeks. FAO har indekseret og vægtet varerne efter relevans. Vægtene er baseret på spørgeskemaundersøgelser og derfor er prisindeksene et udtryk for, hvor meget en repræsentativ borgers forbrug af varer er steget i pris siden 2. Forbrugerpriserne, også kaldet inflationen, er steget med 142 pct. i perioden 2 til 214. Mao. de brasilianske priser er i gennemsnit steget 2½ gang på 15 år. Fødevarepriserne er steget endnu mere, dvs. med 188 pct. i samme periode. Fødevarepriserne stiger relativt meget 35 3 25 Brasilien Fødevareprisindeks Forbrugerprisindeks Danmark (fødevareprisindeks) 2 15 1 5 Kilde: FAO 2 22 24 26 28 21 212 214 Side 4 af 18

Geografi og befolkning Brasilien har 28 mio. indbyggere fordelt på 8,5 mio. km 2. Klimaet er tropisk i det meste af landet og tempereret i syd. Trosretningen er fortrinsvis katolsk med 64 pct. af befolkningen, 22 pct. er protestanter, mens de resterende 16 pct. dækker fortrinsvis kristendomsrettede religioner. Indbyggertal Indbyggertal, mio. stk. 3 Befolkning (mio. indbyggere) Brasilien (indeks) 25 Verden (indeks) 2 15 1 5 Indeks, 195=1 (Y-akse) 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 195 196 197 198 199 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 Kilde: United Nation, Population Division Siden 196 erne har fertilitetskvotienten været støt faldende. Seneste befolkningsopgørelse for 21 viser, at 25 pct. af befolkningen har alderen -14 år, hvor det i 1965 var hele 44 pct. Befolkningspyramiden viser et glidende skift mod en ældre befolkning, gruppen af 25-65 årige udgjorde i 21 51 pct. af befolkning mod 35 pct. i 1965. En stadig større del af befolkningen bliver seniorer (+65 år), men ikke mere end at Brasilien sammenlignet med verden ligger markant under. Alderssammensætning 6 5 Pct. 195 1955 196 1965 197 1975 198 1985 199 1995 2 25 21 215 4 3 2 1-14 årige 15-24 årige 25-65 årige 65+ årige Kilde: United Nation, Population Division Side 5 af 18

2. Markedsstørrelser Verden Verdens samlede produktion af grisekød er de sidste godt 5 år steget med 3 pct. om året. Ifølge FAO var verdens samlede produktion af grisekød på 113 mio. tons (ekskl. levende) i 213, hvilket er 1,6 mio. tons mere end året før altså en årsstigning, der nogenlunde svarer til Danmarks samlede produktion 1. Før 1979 havde Europa verdens største produktion af grisekød, men siden har Asien haft den største produktion. Fra 1979 til 213 steg Asiens produktion med 242 pct. mod 29 pct. i Europa. De seneste prognoser fra FAO med estimater for produktionsmængden i 215 og 216 ændrer ikke ved denne udvikling 2. Global produktion af grisekød (mængder) 8 7 6 5 Mio. tons Asien Europa Nordamerika Sydamerika Afrika Oceanien 4 3 2 1 1961 1965 1969 1973 1977 1981 1985 1989 1993 1997 21 25 29 213 Anm.: Ekskl. levende Kilde: FAOstat De seks største produktionslande af grisekød - Kina, USA, Tyskland, Spanien, Brasilien og Vietnam repræsenterer 7 pct. af den samlede verdensproduktion. Kina producerer 48 pct. af verdens grisekød Kina har ifølge FAO suverænt verdens største produktion af grisekød med knap 54 mio. tons i 213 svarende til 48 pct. af verdens samlede produktion. USA repræsenterer 9 pct., Tyskland 5 pct. og de resterende tre lande med cirka 3 pct. De resterende 3 pct. af verdens produktion af grisekød er fordelt på 179 lande. EU28 udgør den største produktion i Europa, men samlet knap 2 pct. af verdens produktion. 1 FAO er FN s organisation for landbrug og fødevarestatistik. Data er baseret på databaserne Livestock Primary og Value of Production under www.faostat.org. 2 FAO World Food Outlook 216 (juni) Side 6 af 18

Globalt råvaregrundlag 213 (mængder) Sydamerika Afrika Oceanien 6% 1% % Nordamerika 11% Europa 22% Asien 6% Kilde: FAOstat Brasilien Brasilien har en grisebestand på 37,9 mio. stk. i 214, en stigning på 1,2 mio. stk. i forhold til 213. Ifølge FAO var den samlede bestand i verden på 987 mio. stk. i 214, hvilket er 9 mio. stk. mere end året før. Brasilien repræsenterer dermed 3,8 pct. af den samlede bestand i verden i 214. Grisebestand 45 4 35 Grisebestand Bestand (mio. stk) Verden (indeks) Brasilien (indeks) Indeks, 1961=1 (Y-akse) 3 25 3 2 25 2 15 15 1 1 5 5 1961 1965 1969 1973 1977 1981 1985 1989 1993 1997 21 25 29 213 Kilde: FAOstat Side 7 af 18

Brasilien havde i 213 en produktion af grisekød på 3,3 mio. tons svarende til 2,9 pct. af verdens samlede produktion. Brasilien har siden 1989 mere end tredoblet produktionen. Produktion af grisekød 3.5 3. Produktion af grisekød Grisekød (mio. kg) Verden (indeks) Brasilien (indeks) Indeks, 1961=1 (Y-akse) 7 6 2.5 5 2. 4 1.5 3 1. 2 5 1 1961 1965 1969 1973 1977 1981 1985 1989 1993 1997 21 25 29 213 Kilde: FAOstat Fersk kød kategorien udgjorde i 214 en markedsandel på 66,8 pct., efterfulgt at kølet kød, emballeret, hele udskæringer med en markedsandel på 17,1 pct. Forarbejdet kød solgt over disken forventes at være den hurtigst voksende kategori i 214-219 med en gennemsnitlig årlig vækstrate på 2,2 pct., efterfulgt af tilberedt kød, emballeret, med en gennemsnitlig årlig vækstrate på 2,1 pct. 3 Markedstørrelse, kød total, mio. kg. 118 77 77 295 971 Fersk kød, solgt over disken Kølet kød, emballeret, hele udskæringer Kølet kød, emballeret, forarbejdet Frosset kød 1.147 3.972 Forarbejdet, emballeret Forarbejdet, solgt over disken Færdigretter Kilde: Canadean, oktober 215 NB: Frosset kød indeholder fersk og forarbejdet kød 3 Canadean, oktober 215 Side 8 af 18

Markedsstørrelse og gns. årlig vækstrate, kød total Markedsstørrelse 214 (mio. kg) Gns. årlig vækstrate 214-219 Fersk kød, solgt over disken 3.972 1,8 % Kølet kød, emballeret, hele udskæringer 1.147 2, % Kølet kød, emballeret, forarbejdet 971 2, % Frosset kød 295 1,5 % Forarbejdet, emballeret 118 2,1 % Forarbejdet, solgt over disken... 77 2,2 % Færdigretter 77 1,3 % Kilde: Canadean, oktober 215 Indenfor kategorien kølet kød, emballeret, forarbejdet udgjorde bacon den største markedsandel med 38,7 pct. af den samlede kategori i 214. Det forventes, at andelen stiger med,5 pct. i 219. I samme kategori udgjorde pølser den tredje største andel med 11,1 pct. i 214, og der forventes en stigning i markedsandelen på beskedne,1 pct. i 219 i forhold til 214. I kategorien kølet kød, emballeret, hele udskæringer udgjorde grisekød en markedsandel på 21,7 pct. af den samlede kategori i 214. Kylling udgjorde den største andel med 46,6 pct. efterfulgt af oksekød med 31,1 pct. I 219 forventes det, at markedsandelen for grisekød stiger med,2 pct. i forhold til 214. Dette tal er,5 pct. for kylling, hvorimod oksekød forventes at falde med,7 pct. Andelen af kylling udgjorde knap halvdelen (48,4 pct.) af kategorien forarbejdet og emballeret kød, efterfulgt af oksekød med en markedsandel på 23,7 pct. og grisekød med en markedsandel svarende til 2,5 pct. Hvor kylling forventes at vinde markedsandele i 219 med 1,2 pct., taber oksekød andel (-1, pct.), og grisekød forventes hverken at vinde eller tabe andele. Fersk kød kategorien er ligeledes domineret af kylling efterfulgt af oksekød. Grisekødets markedsandel udgjorde 19,1 pct. i 214 og det forventes at falde med,3 pct. i 219. Oksekød forventes at tabe markedsandele svarende til,6 pct., hvorimod kylling forventes at vinde yderligere andele svarende til 1, pct. 3. Vigtigste importlande Verden Efterspørgslen efter grisekød er over tid støt stigende. Asien har i dag den største produktion af grisekød og er samtidigt den del af verden, der importerer mest grisekød fra andre lande svarende til 6 pct. af produktionen og 76 pct. af importen. Når der korrigeres for verdensdelenes interne handel, fx Danmarks eksport til Tyskland og omvendt, fås et udtryk for nettoimporten fra lande udenfor hver respektive verdensdel. Navnlig for Europa er der mange lande med en stor produktion og udenrigshandel af grisekød, men ved at korrigere herfor viser det sig, at nettoimporten er minimal. I Asien er produktionen af grisekød endnu større men efterspørgslen overstiger dette, hvorved et stort importbehov opstår. Side 9 af 18

Det samlede EU og USA er de førende eksportører af grisekød. Samlet dækker det over 66 pct. af verdenshandlen med grisekød. I februar 214 indførte Rusland et importforbud pga. fundet af amerikansk svinepest i et EU-land, i august blev importforbuddet udvidet til at dække andre produkter end grisekød. Meget af den berørte europæiske produktion blev i første omgang kanaliseret videre til Japan, mens det i stigende grad i stedet afsættes på det kinesiske marked. Verdens import af grisekød, 1. tons 2 25 21 211 212 213 Andel af produktionen i procent Asien 2.81 3.8 4.56 5.367 5.59 4.879 59,5 Syd- og Mellemamerika 55 656 89 815 964 1.49 6,3 Oceanien 5 12 176 165 188 189,4 Europa 29 141 82 66 167 134 21,5 Afrika 33 113 9 95 111 19 1,1 Nordamerika 1 84 72 76 84 87 11, I alt 2.797 4.14 5.871 6.585 6.572 6.447 1, Anm.: Importen er korrigeret for den interne eksport i verdensdelene. EU-landene har fx stor intern samhandel via det Indre Marked, hvilket ikke indgår i opgørelsen her. Det er alene EU's samlede import fra lande udenfor EU, der indgår i opgørelsen. Samme metodik gælder for de andre verdensdele. Opgørelsen er ekskl. levende grise. Andel af produktion i procent er for 213. Kilde: FAO Brasilien Den samlede import af grisekød til Brasilien var i 213 på godt 1.6 tons. Det er fortrinsvis europæiske lande, der leverer kødet. Italien leverer cirka halvdelen af Brasiliens import af grisekød. Ifølge FAO har Danmark ikke haft en eksport til Brasilien de seneste år, men Danmarks Statistik registrerede dog en (minimal) eksport i 213 på 13 tons, hvoraf de 1 var konserverede produkter, dertil kom 58 avlsgrise (~2,5 tons), som ikke er med i FAO s opgørelse her. På trods af at Brasilien er storeksporttør af grisekød, er der potentiale for afsætning af visse råvarer til den brasilianske kødforarbejdningsindustri. Der arbejdes på at få markedsadgang til Brasilien for fersk/frosset grisekød, hvilket forventes at ske i indeværende år. Faldet i den brasilianske valuta betyder naturligvis, at markedet ikke er så interessant som tidligere, men kommer der vækst og stigende valutakurs, kan det blive et interessant marked. Før faldet i valutakursen skønnede L&F et eksportpotentiale på 5.-1. tons primært fedt/spæk og biprodukter fra Danmark. Side 1 af 18

Top 1: Brasiliens største importørlande, tons 2 25 21 211 212 213 Italien 154 115 48 497 587 749 Spanien 19 484 268 31 631 531 Portugal 2 44 125 139 15 Chile 24 43 71 46 Thailand 26 Tyskland 32 12 22 44 57 24 Canada 49 23 Filippinerne 26 23 Danmark 398 21 1 1 Resterende lande 555 65 285 213 72 31 Hovedtotal 1.341 1.33 1.27 1.21 1.567 1.613 Anm.: Ekskl. levende grise Kilde: FAO Brasilien har selv en meget stor griseproduktion, som dækker det meste af landets efterspørgsel. Men siden finanskrisens begyndelse er der klare indikationer af, at markedet er modent for grisekød. Importen af navnlig bacon, skinke og pølser er støt stigende. Tidligere bestod importen fortrinsvis af biprodukter, men importen heraf har været faldende de seneste år. Brasiliens import af grisekød Tons 3. Bacon og skinke Grisekød Pølser Biprodukter mm 2.5 2. 1.5 1. 5 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 Anm.: Ekskl. levende grise. Kilde: FAO Side 11 af 18

4. Selvforsyningsgrad Selvforsyningsgraden angiver, hvor stor en andel af det indenlandske forbrug, som er produceret i landet. Her angiver selvforsyningsgraden således, hvor stor en andel af forbruget et land enten producerer for meget eller for lidt af den pågældende fødevare i forhold til landets eget forbrug. Dvs. hvis det pågældende land har en selvforsyningsgrad på 1 pct. vil landet være i stand til at dække sit eget forbrug af eksempelvis svinekød. Omvendt vil en selvforsyningsgrad på pct. betyde, at landet intet producerer af varen selv, og er derfor afhængig af import. Selvforsyningsgraden udregnes ud fra følgende ligning mht. forbrug og produktion. Selvforsyningsgrad Udregningerne er alle foretaget i mængde produceret og forbrugt. Selvforsyningsgraden er ikke et direkte mål for nettoimport eller eksport. Brasilien, der er et stort fødevareproducerende land havde i 215 en selvforsyningsgrad af grisekød på 116,5 pct. dvs. at Brasilien producerede 16,5 pct.-point mere grisekød end deres eget indenlandske forbrug. OECD- FAO Agricultural Outlook 216-225 forventer, at Brasilien vil øge deres produktion af grisekød frem mod 225. Samtidig forventes selvforsyningsgraden at stige til 117,4 pct. frem mod 225. Dermed forventes det, at produktionen vil øges mere end forbruget af grisekød i Brasilien, hvilket også ses ved det forventede faldende nettobehov frem mod 225. Selvforsyningsgrad 5. 4.5 4. Produktion af grisekød. Grisekød (mio. kg) Selvforsyning (pct.) Selvforsyningsgrad (linjen) 14% 12% 3.5 3. 2.5 1% 8% 2. 6% 1.5 1. 5 4% 2% 21 11 12 13 14 215 16 17 18 19 22 21 22 23 24 225 Kilde: L&F pba OECD-FAO Agricultural Outlook 216-225 % Med den voksende produktion og faldende nettobehov forventer Brasilien fremover også at øge deres eksport af grisekød frem mod 225. Det forventes således, at forbruget går fra 2.986 mio. kg. i 215 til 3.753 mio. kg. I 225 (slagtevægt). 4 4 OECD FAO Agricultural Outlook 216-225 Side 12 af 18

Selvforsyningsgrad Nettobehov Selvforsyningsgrad (linjen) 12% -1 119% -2 118% 117% -3 116% -4 115% -5-6 -7 Grisekød (mio. kg.) Selvforsyning (pct.) 21 11 12 13 14 215 16 17 18 19 22 21 22 23 24 225 Anm.: Nettobehov er udregnet som forbruget fratrukket produktionen dvs., hvis et land har større forbrug end produktion, vil det være et positivt nettobehov. Kilde: L&F pba OECD-FAO Agricultural Outlook 216-225 114% 113% 112% 111% Side 13 af 18

5. Grisekøds rolle hos forbrugerne (overordnet) Forventet forbrug af kød 5 45 4 Kg./capita 215 216 217 218 219 22 221 222 223 224 225 9 % 35 3 7 % 25 2 15 17 % 1 5-7 % Okse- og kalvekød Grisekød Fjerkræ Fårekød Ovenstående er de officielle tal for kød til rådighed for forbrug opgjort i slagtevægt. Tallene udtrykker den statistisk beregnede og dermed principielle mængde, der findes i markedet. Det reelle forbrug, dvs. det faktiske indtag af f.eks. grisekød, varierer imidlertid herfra. OBS: Okse-, kalve-, grise-, og fårekød opgjort i cwe. Fjerkræ opgjort i rtc. Kilde: FAO Stigende arbejdsløshed og forbrugere med mindre købekraft påvirker salget af kød i Brasilien. 5 I 215 har man således oplevet en down-trading af oksekød, hvoraf langt størstedelen er erstattet af fjerkræ og fisk. 6 Forbrugerne er konstant på udkik efter billigere alternativer til animalsk protein såsom fjerkræ og æg. 7 Der opleves stigende fokus på forholdet mellem kost og sundhed, og fedme er fortsat et udbredt og alvorligt problem i Brasilien. I 214 er det anslået, at 32 pct. af befolkningen i alderen 15 år og derover er anset for at være overvægtige, og 2 pct. af den samme befolkning er anset for at være fede. 8 Der opleves derfor i højere grad en tendens til at efterspørge sundere alternativer til mindre fedt, salt og sukker. Ligeledes er der fokus på forholdet mellem protein og fedt i kosten, og især rødt kød vs. hvidt kød. Her er det især fjerkræ, der opfattes som værende mindre fed og nemmere at fordøje fremfor okse- og kalvekød. 9 Der er ikke stor tradition for at spise grisekød i Brasilien, og regeringen og større virksomheder har således forsøgt at øge forbruget gennem aggressive markedsføringskampagner. Det anslås at 89 pct. af det grisekød der konsumeres er forarbejdet grisekød, og én af markedsføringskampagnerne har således været målrettet mod in natura eller ikke-forarbejdet grisekød. 1 5 Euromonitor, Passport, marts 216 6 Gira,Brazil, 215 7 Euromonitor, Passport, marts 216 8 Euromonitor, Passport, marts 216 9 Euromonitor, Passport, marts 216 1 Gira, Brazil, 215 Side 14 af 18

Efterspørgslen efter økologisk, halal og kosher er begrænset grundet de højere priser og det er således kun tilgængeligt i udvalgte butikker og restauranter. 11 Den brasilianske valuta, reallen, er relativ svag og producenter vil således kigge mod eksportmarkedet. Hermed reduceres det indenlandske marked. 6. Typiske afsætningskanaler Salget af kød er hovedsageligt koncentreret i moderne hyper- og supermarkeder. Disse kanaler oplever fortsat øget salg og interesse på grund af den bekvemmelighed, de leverer til forbrugere i og med det er muligt at købe alle deres dagligvarer ét og samme sted. Men fødevarer specialister såsom slagtere har ligeledes en vigtig rolle på grund af det tætte forhold, der er mellem kunde og ejer. Denne tendens ses især i byområderne, hvor middelklassen og lavindkomst forbrugerne især benytter sig af lokale slagtere, da de tilbyder rabatter og ekstra service i form af specielle udskæringer. 12 Afsætningskanaler, kød total 3% 2% 21% Hypermarkeder & Supermarkeder Specialforretninger Kiosk Andre 74% Kilde: Canadean, oktober 215 11 Euromonitor, Passport, marts 216 12 Euromonitor, Passport, marts 216 Side 15 af 18

Ledende detailkæder i Brasilien Virksomhed Pão de Açúcar Carrefour Comércio e Indústria Ltda Wal-Mart Brasil Ltda Cencosud Brasil Comercial Ltda Companhia Zaffari Comércio e Indústria Overblik Pão de Açúcar er den største detailhandler i Brasilien med 1.999 butikker. Kæden står for det meste af detailsalget i landet. Franske Carrefur har været i Brasilien siden 1975, er dermed den ældste udenlandske aktør og med 5 butikker den anden største detailhandel i landet. Wal-Mart er tredje største detailhandel i Brasilien, driver 521 butikker som også sælger andet end fødevarer. Cencosud er chilensk og fjerde største detailhandel i Brasilien. Kæden har både varehuse og supermarkeder med cirka 152 butikker i landet. Companhia Zaffari er den femte største supermarketkæde i Brasilien, driver 29 butikker. Kæden har stort fokus på at levere en god indkøbsoplevelse og kundeservice. Kilde: Canadean, juli 215 Side 16 af 18

7. Branding og markedsføring Fødevarer af kød købes ofte i Brasilien, og da der er en relativ høj private label andel indikerer dette, at forbrugerne har fokus på at få værdi for pengene. Generelt udgør private label 38,4 pct. i 214. 13 Fersk kød solgt over disken og emballeret har en større private label andel (5 pct.), mens der kun er en meget lille private label andel på frosset kød. Mærkeandel, frosset kød (fersk og forarbejdet) Private Label Seara Suína Aurora 3% 5% 1% 5% Pif Paf 3% Sadia 26% Others 5% Copacol 4% Da Granja 3% Aurora Sadia Copacol Da Granja Others Pif Paf Private Label Seara Suína Kilde: Canadean, oktober 215 Indenfor kategorien fersk kød (emballeret) er der blandt brands en lang række mindre aktører. En af de større udgøres af Sadia, som har en mærkeandel på ca. 17 pct. af markedet. Mærkeandel, fersk kød (emballeret) Seara Aurora 6% 7% Private Label 5% Kilde: Canadean, oktober 215 Sadia 17% Others 12% Taeq 1% Churrasco 2% JBS 3% Swift 1% Marfrig 1% Aurora Sadia Taeq Churrasco JBS Swift Marfrig Others Private Label Seara 13 Canadean, oktober 215 Side 17 af 18

Virksomheden Sadia er blandt de virksomheder, som lancerer flest nye fødevarer med kød. Én af de nylancerede fødevarer af kød fra Sadia er f.eks. dette produkt: Sadia Pernil Desossaso Temperado: Seasoned Boneless Ham Kilde: Innovadatabase, 215 Innovation og nye produkter I forhold til innovation og lancering af nye produkter med kød bliver langt de fleste nye produkter med kød lanceret på køl. I perioden fra juni 214 til og med juli 217 lancerede Aurora Alimentos flest nye fødevarer med kød. Den positionering som flest nye produkter af kød har er gluten free. I testperioden var der kun registreret meget få ferske grisekødsprodukter. De fleste lancerede grisekødsprodukter var forarbejdede (f.eks. pølser, skinke og pålæg). Eksempler på nye produkter Aurora Filezinho Seara File Mignon Recheadol Suino Com Ervas Stuffed Pork Finas: Beef Fillet With Sirloin Fine Herbs Abcs Especial Suinos File Mignon Suino: Special Round Pork Tenderloin Slices Lanceret af Aurora Alimentos Kilde: Innovadatabase, 216 Gluten free Fersk svinekødseksempel Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T +45 3339 4 E info@lf.dk Finn Christensen 3339 429 fch@lf.dk 169 København V F +45 3339 4141 W www.lf.dk Louise Nyborg 3339 4365 lou@lf.dk Marianne Gregersen 3339 4677 mgr@lf.dk

Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 e info@lf.dk W www.lf.dk