Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit B er en del af Århus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter (BUC). BUC er en del af det sygehusbaserede tilbud, som Region Midt har til børn og unge med psykiatriske problemstillinger. Ud over centeret ved Risskov er der afdelinger placeret i Herning og Viborg. Den overordnede ledelse af BUC i både Risskov, Herning og Viborg varetages af en centerledelse, som består af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske. Afsnit B er et specialafsnit for småbørn fra 0-7 år. Afsnittet består af et ambulatorium og et dagafsnit. I ambulatoriet er der ansat et tværfagligt team, som består af henholdsvis læger, psykologer, distriktspædagoger og distriktssygeplejersker. I dagafdelingen, der ligeledes er tværfagligt sammensat, er der ansat pædagoger og sygeplejersker med tilknyttet afdelingspsykolog og afdelingslæge. Afsnittets daglige ledelse udgøres af en afdelingssygeplejerske og en overlæge. I dagafsnittet er der plads til 9 dagindlagte børn. Her indlægges de børn, hvis udredning, undersøgelse eller behandling ikke kan varetages i ambulant regi. Børnene er indlagt i dagtimerne: Mandag til onsdag fra kl. 8-15, torsdag fra 8-13.30 og enkelte børn er også i afdelingen om fredagen fra 8-12. Lang de fleste børn er i deres egne institutioner om fredagen. Dette for at bevare kontakten hertil under indlæggelsen samt for at sikre kontinuitet i behandlingen. Dagafsnittet er organiseret i to grupper med henholdsvis 4 og 5 børn i hver. Samarbejdsrelationer Under indlæggelsen er barnet tilknyttet en kontaktpædagog eller sygeplejerske samt en kontaktlæge eller psykolog. De forestår kontakten til barnet, familien og familiens netværk. Vi har et tæt samarbejde med tilknyttet talepædagog og fysioterapeut. I nogle tilfælde er børnene i skoleafprøvning i hospitalsskolen, som hører under Århus Kommune. I disse tilfælde vil der også være et tæt samarbejde med skolens lærere. Under indlæggelsen kan barnet få taget blodprøver eller EEG, hvorfor vi også samarbejder med personale der udfører disse undersøgelser. Patient/borger kategorier Afsnittet undersøger, diagnosticerer og behandler 0-7 årige børn med neuropsykiatriske lidelser herunder autismespektrumforstyrrelser. Hos en del børn er der tale om comorbiditet. Der ses diagnoser som ADHD, mental retardering, sprogforstyrrelser og forskellige somatiske tilstande. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 9
Centrale kliniske problemstillinger I dagafsnittet opererer vi med to former for dagindlæggelse: observationsindlæggelse og behandlingsindlæggelse. Vi har typisk to børn af gangen indlagt i en behandlingsindlæggelse. En observationsindlæggelse varer 12 uger og resulterer i diagnostisk afklaring samt forslag til behandling. En behandlingsindlæggelse varer 8-16 uger, og man har i tæt samarbejde med barnets familie og netværk inden indlæggelsen udvalgt, hvilke fokuspunkter der skal være i centrum under indlæggelsen En vigtig sygeplejefaglig opgave i det daglige arbejde med børnene er observation. Der skal foretages observationer, der kan danne baggrund for en grundig beskrivelse af barnet, som en vigtig del af den diagnostiske udredning og behandling. Det daglige arbejde i afsnittet med børnene bygger på miljøterapeutiske principper, som henter belæg i international viden om de grundlæggende vanskeligheder, der kendetegner børn med forstyrrelser indenfor det autistiske spektrum. Der er faste aktiviteter hver dag for at tilgodese barnets behov for forudsigelighed og struktur, ligesom de fysiske rammer i afdelingen tager højde herfor. Gennem aktiviteterne i afdelingen skabes der mulighed for, at personalet kan observere barnet i forskellige situationer med henblik på en grundig og alsidig beskrivelse. Vi har børn i afdelingen, der skal have medicin. I forbindelse med dette er det vigtigt med grundig observation og beskrivelse af virkning og bivirkninger. Som kontaktsygeplejerske/pædagog for barnet deltager man typisk i de undersøgelser, der udføres med barnet, ligesom barnets forældre tilbydes at deltage. Undersøgelserne er typisk lægeundersøgelse, talepædagogundersøgelse, psykologundersøgelse, ADOS (autismespecifik undersøgelse) og eventuelt undersøgelse af fysioterapeut. Vi udarbejder individuelle behandlingsstrategier, som kan bestå af TEACCH-inspirerede tiltag i form af f.eks. visuel støtte (TEACCH er en forkortelse af: Treatment and Education of Autistic and related Communication-handicapped Children, et struktureret undervisningsprogram udviklet i North Carolina i USA). Endvidere arbejder vi med kommunikationssystemet PECS (Picture Exchange Ccommunication Systeme), Marte Meo samt andre terapeutiske tilgange. Som kontaktsygeplejerske/pædagog har vi en del psykoedukation og vejledningsopgaver både i forhold til forældre og i forhold den institution, barnet skal gå i efter udskrivelsen. Dette kan være to meget forskellige opgaver, idet det er vigtigt at være sig bevidst om, at forældrene som regel står i en sorg/kriseprocess, mens institutionspersonalet naturligt nok har en mere professionel tilgang til problemstillingerne. Hver dag skriver vi i børnenes kontaktbøger, så forældrene kan følge med i barnets dag under indlæggelsen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 9
Under indlæggelsen gør vi meget ud af, at barnet ikke er sammen med den samme sygeplejerske/pædagog hver dag. Dette for at sikre fleksibilitet hos barnet, men også for at skabe mulighed for at flere kan lave observationer på barnet. Ovenstående kræver en del overblik og planlægning, hvorfor vi gør meget ud af at få ugen grundigt planlagt med henblik på at få prioriteret, koordineret og uddelegeret opgaverne. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Det børnepsykiatriske arbejde er kendetegnet ved, at mange forskellige faggrupper samarbejder om undersøgelser, udredning og behandling af børnene. I dagafdelingen er der ansat sygeplejersker og pædagoger samt en serviceassistent og en sekretær. Vi har pædagogstuderende i afsluttende praktik og social- og sundhedsassistentelever i psykiatripraktik. Til afdelingen er knyttet en fast talepædagog og en fysioterapeut. Behandlerteamet består af læger og psykologer. Hvis barnet har lidelser af mere somatisk karakter, samarbejder vi endvidere med relevante instanser. Vi har under hele indlæggelsen et meget tæt samarbejde med barnets forældre og daginstitution/skole. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Langt størstedelen af vore indlæggelser i afdelingen er planlagte. Børnene kan være henviste af eksempelvis PPR, andre børneafdelinger, praktiserende læge eller speciallæge. Det er ofte sket ud fra iagttagelser foretaget af bekymrede forældre eller institutionspersonale. Børnene henvises til afsnit B, hvis der er mistanke om gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Undersøgelser på afsnit B kan enten foregå ambulant, som ugeobservation eller i dagafdelingen. Undersøgelsesformen afhænger af faktorer som kompleksiteten i barnets vanskeligheder, og hvorvidt barnet er i stand til at indgå i en ambulant undersøgelse. Langt størstedelen af børnene, der henvises til afsnit B, udredes ambulant. En dagindlæggelse indledes med, at forældrene typisk er med barnet i afdelingen de første to dage fra 9-12. Her præsenteres de bl.a. for den behandlingsplan, der er udarbejdet for deres barn. Behandlingsplanen udgøres som regel af en række udredende undersøgelser, der gerne skal føre til et samlet indtryk af barnet og til en diagnose. I løbet af indlæggelsen afholdes kontinuerligt behandlingsmøder og konferencer med deltagelse af implicerede parter med henblik på tværfagligt at følge og justere planen samt at opstille relevante behandlingsmål. Barnets kontaktperson i afdelingen udarbejder til slut en funktionsbeskrivelse, som indeholder en beskrivelse af barnet samt en beskrivelse af iværksatte behandlingstiltag. Under hele indlæggelsen har vi et tæt forældresamarbejde, og vi tager også udgangspunkt i forældrenes ønsker og behov i forhold til behandlingstiltag. I løbet af indlæggelsen afholder vi samtaler med forældrene med deltagelse af de to kontaktpersoner. Efter udskrivelsen er der mulighed for forældrekurser samt vejledning og undervisning til institutionspersonale. Enkelte børn tilknyttes en distriktspædagog/sygeplejerske i forhold til opfølgning. Der er endvidere tilbud om søskendegrupper og bedsteforældrekurser. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 9
Sygeplejefaglige opgaver På en børnepsykiatrisk afdeling er sygeplejeopgaverne mangfoldige. Når barnet indlægges i afdelingen, er det vigtigt at være åben og undersøgende samt at kunne rumme barnet uden at sætte behandlingstiltag i gang, da det er vigtigt at få barnets vanskeligheder grundigt observeret og beskrevet. Vi bruger meget at optage barnet på video i forskellige situationer, og vi bruger videoklippene på konferencer og behandlingsmøder sammen med det tværfaglige team. Når barnet er grundigt beskrevet, ændres vores fokus i retning mod at udtænke og implementere egnede behandlingsstrategier. Behandlingsstrategierne kan eksempelvis rette sig mod at få ændret nogle uhensigtsmæssige mønstre og arbejde i retning mod bedre og mere acceptabel adfærd. Der er i denne sammenhæng meget tanke på sundhedsfremme og forebyggelse. Vi ser ofte, at behandlingstiltagene er med til at få barnet i bedre trivsel og udvikling. Som nævnt er sygeplejeopgaverne mangfoldige og selvom børnene ofte har diagnoser indenfor samme område, kan deres største problemområder være meget forskellige. Det kan være de mere fysiologiske behov som fylder eksempelvis i form af ensidig kost og søvnforstyrrelser. Det kan være medicinsk behandling, uhensigtsmæssig adfærd eller det kan være motoriske problemer, der fylder mest. Kendetegnende er det dog, at behandlingsinterventionerne som oftest er sat i værk ud fra en grundig forståelse for barnets grundlæggende vanskeligheder, som hos os oftest er gennemgribende udviklingsforstyrrelser samt comorbide tilstande. Vi har en vigtig opgave i form af undervisning/vejledning i forhold til såvel forældre som i forhold til institutionspersonale. Familien står ofte i en svær situation med et barn, de kan have svært ved at tackle. De har brug for støtte og vejledning omkring de behandlingstiltag, der virker for barnet, hvorfor der i forældresamarbejdet også ligger en del psykoedukation og forældresamtaler. Endvidere ligger der opgaver i at forberede både børn og forældre på diverse undersøgelser under indlæggelsen. Vi vejleder institutionspersonale, så behandlingstiltagene kan føres ud i institutionerne. En vigtig sygeplejeopgave i afdelingen er at udarbejde en funktionsbeskrivelse på barnet, som følger barnet efter udskrivelsen. Ligeledes er det vores opgave at foretage dokumentation i dagligdagen i eksempelvis journal og kardex. Som barnets kontaktperson har man ansvar for at formidle observationer og behandling udført i afdelingen. Dette sker både på skrift men også mundtlig ved konferencer og møder. Behandlingstiltagene planlægges og prioriteres i tæt samarbejde med barnets forældre og med stor respekt for forældrenes holdning til situationen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 9
Udviklings- og forskningsområder og -tiltag I øjeblikket kører der i afsnit B et forskningsprojekt kaldet Småbørnsmodellen med deltagelse af psykologer og sygeplejersker. Kort fortalt bygger projektet på en særlig model for indlæggelse af de mindste børn i afsnittet, som vi har udarbejdet. Vi har for det meste 1 indlagt barn med i projektet af gangen. Afsnittets forskningsprojekt småbørnsmodellen er et longitudinelt studie med anvendelse af observation, genundersøgelsesprogram og forældreinterviews. De mest erfarne medarbejdere i afsnittet har mulighed for fordybelsesperioder med henblik på udvikling af sygeplejen i afsnittet. Senest er der udarbejdet kliniske retningslinjer i forhold til niveauafsøgning af børnene. Ligeledes er der lavet standardplejeplaner i forhold til de mest almindelige problemstillinger, vi støder på i arbejdet med børnene. Ovenstående kører kontinuerligt i afdelingen, og der vil være rig mulighed for dig som studerende for at få indblik i udviklingstiltagene. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder I afsnittet arbejder vi med VIPS-modellen som miljøpersonalets dokumentationsredskab. En gang om ugen afholder hver gruppe VIPS-møde, hvor hvert enkelt barn gennemgås, og der udarbejdes sygeplejeproblemer, handlinger og mål. En gang om ugen afholdes en dispositionskonference sammen med teamkontaktpersoner og afdelingsledelsen, hvor der samles op på den forløbne uge, hvad angår observationer, evaluering af behandlingstiltag og forældresamarbejde. I løbet af en 12-ugers indlæggelse er der behandlingsmøde med deltagelse af det tværfaglige team og afsnitsledelsen 2-3 gange, hvor observationer diskuteres. På baggrund heraf vurderes og planlægges behandlingstiltag. Ligeledes er det et forum, hvor der løbende evalueres på behandlingen. Der afholdes en tværfaglig forkonference inden barnet indlægges. Der afholdes intern konference efter ca. 6 ugers indlæggelse af et barn, hvor der samles op på alle undersøgelser og observationer, og hvor der typisk kan stilles diagnose. Der afholdes udskrivningskonference med deltagelse af barnets netværk. Observationsmetoderne i afsnittet består af klinisk observation i ustrukturerede og strukturerede sammenhænge, videooptagelse og diverse undersøgelser. Specielt i forbindelse med udredning af ADHD anvendes der også et scoringsskema. En gang hver anden måned er der fællesundervisning med afdelingens team, hvor der er undervisning i Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 9
fagligt relevante emner. Ca. en gang om ugen har vi personalemøde for dagafsnittets personale. I disse personalemøder indgår faglige drøftelser, som personalet på skift har ansvaret for. Ligeledes kan personalemøderne bruges til at præsentere og drøfte nye sygeplejetiltag. Der er faglig vejledning for miljøpersonalet ca. 3 gange om måneden. Dette gælder for det faste personale. Der er mulighed for at den studerende kan deltage i faglig vejledningsgruppe hver anden mandag. Den studerende vil i afsnittet skulle arbejde med organisatoriske og ledelsesmæssige aspekter i form af f.eks. planlægning og tilrettelæggelse af behandlingsmøder og ugentlige dispositionskonferencer. Ligeledes vil den studerende have en væsentlig rolle i forbindelse med planlægning og organisering af det daglige arbejde i afsnittet. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse I den kliniske undervisning er det den studerende, der sammen med den kliniske vejleder har ansvaret for at strukturere og koordinere uddannelsesforløbet, så målene kan opfyldes. Der afholdes planlægningssamtale indenfor den første uge, hvor der tages udgangspunkt i gensidige forventninger. Den studerende har til samtalen udarbejdet en skitse til individuel klinisk studieplan. En gang om ugen er der afsat en time, hvor den studerende og den kliniske vejleder mødes til vejledning, evaluering og planlægning samt ajourføring af den individuelle kliniske studieplan. Ligeledes er der mulighed for undervisning og opgavegennemgang med den studerende. Den kliniske vejleder har ansvaret for, at dette bliver sat i kalenderen og prioriteret. Den studerende har ansvaret for at møde forberedt til vejledning. I dagligdagen har den studerende ansvar for at være opsøgende overfor læringssituationer og vejledning. Alle medarbejdere i afsnittet fungerer som ad hoc vejledere, og dagligdagen er præget mange drøftelser og refleksioner, som den studerende vil kunne indgå i. Vi har god erfaring med før-, under- og eftervejledning i forhold til praksissituationer og har mange muligheder dagligt for at dette kan praktiseres. Den studerende vil blive tilknyttet den ene af afdelingens to grupper med 4-5 medarbejdere og børn. Der er dog også mulighed for at indgå i den anden gruppe og opsøge læringssituationer der. Den uddannelsesansvarlige vil introducere de studerende til organisationen samt deltage i samtale mellem praktiksted og studerende ved behov. Den studerende vil i praktikken møde mandag til fredag i dagvagter. Inden for denne ramme er der mulighed for, at den studerende selv kan have indflydelse på sine mødetider. Den studerende har ret til en Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 9
ugentlig studiedag, der tilrettelægges individuelt. Den studerende får mulighed for at indgå i det direkte arbejde med børnene i dagligdagen og for at deltage i diverse møder og konferencer. Der er rig mulighed for at tage udgangspunkt i konkrete dagligdags situationer, som kan danne baggrund for de skriftlige opgaver, der skal udarbejdes i praktikforløbet. Læringsmiljø /Studiemiljø Idet afsnit B er en del af et universitetshospital, er der stor tradition for at oplære og introducere mange forskellige personalegrupper/studerende. Vi har i afsnit B en meget åben holdning i forhold til læring og nye ideer/initiativer, idet vores speciale og observation/behandling af børnene kræver megen kreativitet samt gode refleksionsevner i praksis. Vi har et højt fagligt niveau og en god kultur for at undres sammen og for at skabe fagligt begrundede hypoteser i dagligdagen, som afprøves til barnets bedste. Dette er et spændende felt for dig som studerende at være i, idet du vil opleve åben- og lydhørhed i forhold til dine tanker og refleksioner. I dagligdagen vil du som studerende opleve dig som en del af tværfagligheden, og der er rig mulighed for at være tæt på andre faggrupper. Du vil som studerende sandsynligvis opleve, at psykiatrien er et svært speciale at komme ind i. Derfor er starten af praktikopholdet præget af tæt vejlederstøtte. I takt med at du falder til i afdelingen og føler dig tryg ved opgaverne, er der stigende mulighed for at udføre selvstændige sygeplejeopgaver med børnene. Det kan være såvel individuelle aktiviteter med et enkelt barn som planlægning og udførelse af aktiviteter med en større børnegruppe. Som studerende deltager du i dokumentation i dagligdagen, ligesom du i samarbejde med personalet kan deltage i udarbejdelse af konferenceoplæg. Ligeledes kan du få mulighed for mundtlig at fremlægge på møder og konferencer. Der vil være oplagte sygeplejerelevante opgaver/udviklingsområder at tage fat på i forhold til de det obligatoriske udviklingsbaserede temaforløb. I samarbejde med udviklingssygeplejersken på stedet vil vi i afsnit B forberede os på relevante emner. Der vil være mulighed for, at du under udarbejdelse af udviklingsbaseret temaforløb ud over den kliniske vejleder også kan sparre med udviklingssygeplejersken, den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, andre studerende eller andre relevante personalemedlemmer. Vejlednings- og evalueringstilbud I løbet af den første uge vil den kliniske vejleder give den studerende en introduktion til afdelingen. Ved udgangen af den første uge gennemgås den studerendes individuelle kliniske studieplan for praktikperioden. I praktikperioden er der en gang om ugen afsat tid til vejledning, hvor den studerende og den kliniske Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 9
vejleder mødes. Vejledningsseancerne bruges til løbende justering/ajourføring af den individuelle kliniske studieplan. Der vil også være vejledning og refleksion i forhold til aktuelle sager/problemer, den studerende er stødt på samt planlægning af aktiviteter, så den studerende når sine mål. I det daglige arbejde med børnene er der rig mulighed for før-, under- og eftervejledning. Den studerende kan følges med klinisk vejleder eller ad hoc vejleder og løbende få feedback på udført sygepleje. Der afsættes tid til tilbagemelding og støtte i forhold til de for modulet obligatoriske opgaver. Der er mulighed for vejledning/sparring med relevante fagpersoner i forhold til det udviklingsbaserede temaforløb. Efter den studerendes fremlægning af temaforløbet gives ligeledes tilbagemelding af relevante fagpersoner. I afsnittet tilbydes undervisning i fagspecifikke emner, ligesom afdelingssygeplejersken tilbyder introduktion til den overordnede og organisatoriske del af afsnittet. Der afholdes ved afslutningen af studieforløbet et evalueringsmøde med mulighed for gensidig feedback. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer I afsnit B er den kliniske vejleder Anna Bundgaard. Anna har været ansat på afsnittet siden maj 2003. Hun har haft vejlederfunktion for social- og sundhedsassistentelever i tre år og deltaget i introduktion og vejledning af nyt personale. Hun tog uddannelsen som klinisk vejleder juni 2009. Mailadresse: annabund@rm.dk Afsnittets adresse er: Afsnit B, Harald Selmersvej 66, 8240 Risskov, tlf. 77 89 40 02. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på 75 150 sider, som den studerende dokumenterer i Studiebogen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at kunne indstilles til intern klinisk prøve på skal den studerende: Deltage i udførelsen af sygeplejefaglige opgaver, der er beskrevet i den generelle og i den individuelle kliniske studieplan. Udnytte relevante lokale undervisnings- og læringsmuligheder. Udarbejde individuel klinisk studieplan i samarbejde med klinisk vejleder. Løbende revidere og ajourføre den individuelle kliniske studieplan. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 9
Udarbejdet patientforløb jævnfør retningslinier herfor. Udarbejdet et udviklingsbaseret temaforløb og fremlagt dette på sygeplejekonference. Have beskrevet selvvalg pensum. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 9