NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og unge Sekretariatet Evaluering af projekt Fælles sprog, fælles fremtid I perioden 2013 til 2014 har der i Moseengens Børnehus været et projekt om fælles sprog, fælles fremtid. Baggrunden for indsatsen var, at en del nyere forskning viser, at der er en klar negativ sammenhæng mellem en meget høj andel af tosprogede børn i et dagtilbud og udviklingen af børns sprog og sociale kompetencer. Det får den konsekvens, at en stor andel af tosprogede børn ikke vil få en ungdomsuddannelse. Dette sammenholdt med de socioøkonomiske forhold hos forældrene, de tosprogede børns oprindelseslande, og at Karlemosen kom på listen over ghettoområder betød, at projektet blev igangsat. Hermed skulle der ekstra fokus på at give børn fra Karlemosekvarteret bedre livschancer gennem muligheder for at opnå nødvendige kompetencer til at kunne klare sig i uddannelsessystemet. Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 Kontakt: Mail buf@koege.dk Projektets overordnede mål: 1. At forbedre børnenes sproglige og sociale kompetencer, så de får øgede læringsmæssige forudsætninger forud for skolestart og dermed sikre en øget sandsynlighed for, at en højere andel af børnene kan tage en uddannelse ud over folkeskolens afgangseksamen. 2. Indsamling af viden og metoder der kan udbredes til hele Køge Kommune, for at forbedre alle børns sproglige forudsætninger. Sammenfatning Det er endnu for tidligt at sige, om børnene vil klare sig bedre i skolen end uden de iværksatte tiltag. Men de sprogvurderingsresultater, der er opnået i perioden 2012 til 2015 viser en betydelig forbedring i børnenes sproglige formåen, og nu har langt færre af børnene brug for en særlig indsats. Erfaringerne fra Projekt Fælles Sprog, Fælles Fremtid kan derfor i vid udstrækning udbredes til at omfatte andre dagtilbud. Erfaringer er: Side 1 / 6
- Sprogarbejdet med Sprogpakken og Tosprogs-taskforce giver inspiration og konkrete redskaber i sprogarbejdet. - Struktureret sprogarbejde; fokus på systematik, åbenhed, information og en øget forældreinddragelse. - Personalet udvikler sig i én faglig retning sammen; Loyalitet overfor fælles beslutninger; at arbejde mod et fælles mål. - Skarpere profilering af institutionen. - Ledelsesmæssig prioritering af planlægning, evaluering og refleksion hos personalet; giver pædagogisk kvalitet. Evalueringens tre indsatsområder Følgende evaluering tager udgangspunkt i de tre indsatsområder, som ved projektets start blev besluttet af arbejdsgruppen, som bestod af repræsentanter for dagtilbuddene og skolen i Område Asgård, afdelingen for Dagtilbud, sundhedstjenesten, pladsanvisningen, en fra det bolig sociale område samt en forældrerepræsentant: A. Visitation B. Pædagogik C. Forældresamarbejde Projektet har taget udgangspunkt i Børnehuset Moseengens storebørnsgruppe det vil sige børn, der er født i 2009. A. Visitation Mål: - Flere tosprogede børns forældre vælger andre dagtilbud end Tiltag: - Ændrede visitationsregler og nednormering af fire børnehave pladser i Evaluering: Det var hensigten at nedbringe antallet af tosprogede børn i Moseengens Børnehus ved at ændre visitationsreglerne således, at børnene kunne få tildelt plads i hele Område Asgård og ikke kun tæt på deres bopæl i Børnene fik også tilbudt plads i andre dagtilbud, men forældrene valgte enten at takke nej til plads eller blev udmeldt af andre dagtilbud kort tid efter opstart grundet transport. I samme periode blev antallet af børnehavepladser i Moseengens Børnehus nedskrevet med fire og dagtilbuddet Tigerbo lukkede. Side 2/6
Målet blev ikke opfyldt. Der er fortsat mange tosprogede børn i Moseengens Børnehus, men dagtilbuddet vælges i dag i højere grad end tidligere også af forældre til etsprogede børn. B. Pædagogik Mål: - Et fald i antal børn, der har behov for særlig sprogstimulerende indsats i 2013-2015 - En positiv udvikling i forhold til sprogvurderinger i 2013 og 2014 Tiltag: - Tematiseret og systematisk sprogarbejde, og brug af sprogpædagogiske metoder i - Samarbejde med Undervisningsministeriets tosprogskonsulenter (Tosprogs-taskforce). - Struktureret forældresamarbejde om arbejdet med sprog i - Styrket samarbejde med regionale projekter som Projekt Bogstart. - Faglig kompetenceudvikling og ledelsesmæssige indsatser. - Idrætscertificering. Evaluering: I Moseengens Børnehus, og i Område Asgård generelt, viser resultaterne af sprogvurderingerne, af de 3- og 5-årige børn, en meget positiv udvikling. Område Asgård har haft et markant fald i behovet for særlig indsats, og samtidig har de oplevet en markant stigning i antal børn, som efter en sprogvurdering vurderes til at skulle modtage en generel indsats. Se nedenstående tabel. Sprogvurderingsresultat for 3-5-årige tosprogede i Område Asgård 2012-2015 Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats 2012 41 % 26 % 33 % 2013 33 % 29 % 38 % 2015 80 % 13 % 7 % Kommunens mål 85 % 10 % 5 % Sprogvurderingsresultat for 5-årige i Moseengen 2013 og 2015 Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats 2013 73 % 7 % 20 % 2015 76 % 12 % 12 % Kommunens mål 85 % 10 % 5 % Moseengens Børnehus har iværksat en række tiltag på det pædagogiske, ledelsesmæssige og personalemæssige område. Side 3/6
Inden for sprogpædagogikken er der arbejdet med at opkvalificere, inspirere og udvikle personalet. Dette er gjort via et samarbejde med Undervisningsministeriets Tosprogskonsulenter (Tosprogs-taskforce). Taskforce har støttet personalet i deres arbejde med at skabe differentierede læringsfællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle børn. Dette bidrager til læring og inklusion. Personalet har igennem arbejdet med tosprogstaskforce opnået et fælles fagligt udgangspunkt, som kommer alle børnene til gode. I børnehuset har de desuden arbejdet systematisk og målrettet med Sprogpakken, og inkorporeret dette i arbejdet med pædagogiske læreplaner. Dette arbejde omhandler bl.a. brugen af understøttende sprogstrategier, brug af fokus-ord, og en øget brug af dialogisk læsning. Ifølge lederen i Moseengen er arbejdet med sprog blevet mere målrettet, planlægningen mere detaljeret, og der er skabt en systematik i forhold til at arbejde med de mål, som børnene skal lære. Pædagogerne har nu et større fokus på at inddrage børnene og deres forudsætninger og tænker over børnenes differentierede læringsstile i de pædagogiske aktiviteter. Moseengen tænker sprog og læring ind i alle de pædagogiske aktiviteter. Børnehusets personale har tænkt bredt i forhold til viden om udvikling af børns sprog. I den udvikling ønskede man en tydeligere profilering af dagtilbuddet, med en klar vægtning på krop og bevægelse. Derfor har Moseengen opnået en idrætscertificering. Beslutningen om idrætscertificering og den særlige profil, der følger med, er blevet truffet med henblik på at etablere rammer, som kunne højne den pædagogiske faglighed, børnenes læring og udvikling og på sigt også tiltrække forældre og børn udenfor Karlemosekvarteret. Idrætscertificeringen har givet Moseengen nye måder at arbejde med børnenes sproglige udvikling. Ved styrkelse af den grovmotoriske udvikling opnår børnene en bedre koncentration og opmærksomhedsevne, og forbedrede sociale, personlige og sproglige kompetencer, som f.eks. selvopfattelse, empati, øve efter-tur og evnen til at modtage kollektive beskeder. I det strukturerede sprogarbejde i Moseengen inddrages forældrene i højere grad end tidligere. De bliver informeret på møder, får materialer med hjem og viden om, hvordan de konkret kan støtte deres børns sprogtilegnelse i hjemmet. Moseengens Børnehus har samarbejdet med tværfaglige instanser, f.eks. Flygtningehjælpen, boligsociale medarbejdere og Task-force-konsulenten fra UVM. Der har især været fokus på at arbejde med den faglige identitet og kulturforståelsen. Sammenfattende fremstår det tydeligt, at der er sket en positiv udvikling i sprogvurderingerne fra Moseengen og Område Asgård. Det har medført at færre børn, har haft brug for en særlig sprogpædagogisk indsats. Institutionen er under projektforløbet blevet idrætscertificeret, hvilket yderligere har styrket medarbejdernes faglige fokus. Side 4/6
Forudsætningen for denne positive udvikling har været en tydelig ledelsesmæssig prioritering og opfølgning på projektet, hvor medarbejderne har fået tid og ressourcer til planlægning og prioritering af sprogarbejde og forældresamarbejde. Der har også været afsat rum og ressourcer til tværdagligt samarbejde herunder et givende samarbejde med To-sprogstaskforce. Forældresamarbejde Mål: - Opbakning fra og samarbejde med forældrene i Moseengen. - Øget tilfredshed i forhold til forældresamarbejdet. Tiltag: - Interviews med forældre til et- og tosprogede børn i område Asgård. - Forældresamarbejde der giver flere forældre mulighed for at deltage og bidrage med deres perspektiver. - Et styrket samarbejde med ressourceperson fra det boligsociale område og med Køge Sprogcenter. Evaluering: Det har været en vigtig faktor i arbejdet med sprogindsatsen, at forældresamarbejdet blev så frugtbart som muligt. Forældrene spiller den vigtigste rolle i barnets liv, og det blev vægtet højt, at forståelsen for den sproglige indsats blev formidlet tydeligt til forældregruppen. Forældregruppen er igennem projektets løbetid blevet inddraget i det konkrete arbejde med sprog, ved at Moseengen også har gjort hjemmet til en plads for sprogarbejdet. Der har været holdt møder med forældre, med sproget som tema. Sprogarbejdet er også blevet konkretiseret, så forældrene hele tiden har vidst, hvad der skete i deres børns dagligdag i institutionen, og hvordan de kunne støtte op om det derhjemme. Personalet oplever, at pædagogikken har åbnet op for mere og bedre forældresamarbejde, og at der er en stærkere dialog med forældrene. Der er etableret et samarbejdet med den boligsociale medarbejder og forbyggende rådgiver, som har bidraget med at bygge bro mellem dagtilbuddet og familierne. Der opleves en større tilfredshed, bedre dialog, og et større engagement i dagtilbuddets sprogarbejde. Dette bygger på den daglige kontakt med forældrene. Engagementet ses også på, at sammensætningen i Moseengens Kontaktudvalg er ændret, så den nu i højere grad afspejler den sociale og etniske spredning i børnegruppen. Den positive udvikling, der er sket hænger sandsynligvis sammen med, at dagtilbuddet er blevet idrætscertificeret. Desuden formodes det, at den positive udvikling også skyldes andre faktorer, deriblandt den øgede Side 5/6
forældreinvolvering, og det samlede øgede fokus på udvikling af sociale, sproglige og kropslige kompetencer. Side 6/6