AFBRUDTE FLEKSJOB I HJØRRING - Kortlægning af alle sager med afbrudte fleksjob - Interviews med otte personer i afbrudte fleksjob - Interviews med to sagsbehandlergrupper Et samarbejde mellem Hjørring Kommune og Februar 2002
Indhold Læsevejledning... 3 1. Introduktion... 4 Undersøgelsens baggrund, formål og metode... 4 Kommunal praksis omkring fleksjob... 5 2. Kvantitativ undersøgelse... 9 Formål... 9 Metode og udvælgelseskriterier... 9 Tendenser for de afbrudte fleksjob... 10 Karakteristik af personerne...10 Forsørgelsesgrundlag før fleksjob...12 Fleksjobbet faktuelt...17 Forløb efter fleksjob...24 Konklusion på den kvantitative undersøgelse... 26 3. Kvalitativ undersøgelse... 28 Formål... 28 Metode og udvælgelseskriterier... 29 Personprofiler... 29 Centrale temaer... 32 Arbejdsidentitet og -evne...33 Jobmatch...35 Arbejdspladsen...38 Rådgivning og opfølgning...40 Konklusion på den kvalitative undersøgelse... 42 4. Interviews med to sagsbehandlergrupper... 46 Indledning... 46 Revaliderings-/Sygedagpengegruppen... 46 Praksis omkring fleksjob...47 Kriterier for et vellykket fleksjob...48 Årsager til afbrudte fleksjob...50 Metoder og samarbejdspartnere...50 Fleksjob - et relevant værktøj?...52 Aktiveringsgruppen... 52 Praksis omkring fleksjob...52 Kriterier for et vellykket fleksjob...53 Årsager til afbrudte fleksjob...55 Metoder og samarbejdspartnere...56 Fleksjob - et relevant værktøj?...57 Konklusion på interviews med sagbehandlergrupperne... 58 5. Samlet konklusion på de tre undersøgeselsesdele... 64 Anbefalinger - kort opsummering... 69-2 -
Læsevejledning Denne undersøgelse bygger videre på resultaterne af undersøgelsen Fleksjob i Hjørring, hvor især trivsel og holdbarhed af jobbene var i fokus. Introduktion Her introduceres nærværende undersøgelse, og perspektiverne fra den tidligere undersøgelse præsenteres. Endvidere beskrives den kommunale praksis og sagsbehandling på fleksjobområdet i Hjørring. Kvantitativ undersøgelse, kvalitativ undersøgelse og interviews med to sagsbehandlergrupper Disse tre kapitler omhandler undersøgelsens dele, der består af en kvantitativ del, der baserer sig på gennemgang af alle sager med afbrudte fleksjob (kortlægning af i alt 40 sager) en kvalitativ del, der består af individuelle interviews med otte personer, der har afbrudte fleksjob bag sig gruppeinterviews med to sagsbehandlergrupper: Revaliderings- /sygedagpengegruppen og Aktiveringsgruppen, der bruger fleksjob som et led i fastholdelse eller integration på arbejdsmarkedet. Undersøgelsens resultater sammenlignes og suppleres med resultaterne fra den tidligere undersøgelse fra august 2001. De tre kapitler er disponeret, så den enkelte undersøgelsesdel kan læses uafhængigt af de øvrige. I tilknytning til hver del er der derfor redegjort for formål, metodevalg, informationskilder og undersøgelsens resultater. Konklusioner og anbefalinger Dette kapitel opsamler og perspektiverer centrale temaer og fokusområder i de tre dele af undersøgelsen. Læst i sammenhæng med introduktionen er det muligt at få et samlet overblik over undersøgelsens baggrund, dens resultater og perspektiver. Afslutningsvist opsummeres en række fokusområder og anbefalinger til kvalificering af det videre arbejde med udvikling af fleksjobområdet. Undersøgelsen er finansieret af Socialministeriet. Rådgivningsfirmaet DISCUS A/S har forestået undersøgelsen. - 3 -
1. INTRODUKTION Undersøgelsens baggrund, formål og metode Baggrund Fra midten af 1990 erne har Hjørring Kommune prioriteret at skabe arbejdspladser til personer med nedsat arbejdsevne. Det er først sket gennem de såkaldte 50/50 ordninger og senere ved lovændringen gennem fleksjob. Indsatsen er bl.a. sket med en offensiv politisk opbakning fra ledende politikere, gennem en systematisk opsøgning af virksomhedssamarbejde og gennem en række organisatoriske forandringer internt i den kommunale forvaltning. I 2001 gennemførte Hjørring Kommune i samarbejde med rådgivningsfirmaet Discus en undersøgelse af fleksjob i kommunen, Fleksjob i Hjørring spørgeskemaundersøgelse, kvalitative interviews og sagsvurderinger. Formålet med undersøgelsen var at få en større systematisk viden om fleksjobbenes kvalitet og holdbarhed. 133 medarbejdere i fleksjob på private og offentlige virksomheder blev i spørgeskemaundersøgelsen spurgt om deres tilfredshed med jobbet. Spørgeskemaundersøgelsen blev suppleret af otte kvalitative interviews og en stikprøveundersøgelse af 30 sager, hvor fleksjobbet var blevet afbrudt. Stikprøveundersøgelsen antydede, at der er et ret stort frafald i fleksjobbene, især inden for særlige risikogrupper/målgrupper. Aktuelt er der ca. 150 personer ansat i fleksjob på arbejdspladser i Hjørring Kommune. Antallet af fleksjob har gennem de seneste år ligget mellem 120-150, men der har været et vist flow i jobbene. Det er således ikke de samme personer, der har været ansat i fleksjob. Den tidligere undersøgelse gravede ikke dybere i de afbrudte fleksjobforløb. Det er til gengæld hensigten med denne undersøgelse at få yderligere viden om afbrudte fleksjobforløb. Herunder at få nøgletal for samtlige afbrudte forløb (i perioden 1998-2001), kvalitativ indsigt i de tidligere fleksjobansattes erfaringer, samt viden om fleksjob som redskab ifht. forskellige risikogrupper/målgrupper. Undersøgelsen er en videreførsel af den tidligere undersøgelse, og sidstnævnte danner baggrund for de konklusioner, der uddrages og perspektiveres i nærværende rapport. Formål og metode Det er undersøgelsens mål, at de centrale tendenser, som kan udtrækkes af det samlede datamateriale, kan medvirke til at kvalificere det videre arbejde i Hjørring Kommune, hvad angår: målgrupper, herunder særlige risikoprofiler metodevalg organisering af indsatsen - 4 -
Undersøgelsen består af tre dele: En kvantitativ del, der baserer sig på vurderinger af alle sager med afbrudte fleksjob, etableret og afbrudt efter 1.1.1998. (40 sager) En kvalitativ del, der består af individuelle kvalitative interviews med otte personer, der har afbrudte fleksjob bag sig. Gruppeinterviews med to sagsbehandlergrupper; Revaliderings- /sygedagpengegruppen og Aktiveringsgruppen, der bruger fleksjob som et redskab til fastholdelse eller integration på arbejdsmarkedet. Hver del har sit eget delformål, metode, datamateriale og konklusioner. I gennemgangen og vurderingen af de afbrudte fleksjobforløb er formålet dels at indkredse risikogruppen og dels at belyse sagsforløbet før, under og efter det afbrudte fleksjob. Særlige temaer og fokusområder i forbindelse med risikogrupper/målgrupper belyses gennem inddragelse af erfaringer fra otte personer med afbrudte fleksjobforløb bag sig. Endvidere bidrager gruppeinterviews med to sagsbehandlergrupper fra Hjørring Kommune - Aktiveringsgruppen og Revaliderings-/sygedagpengegruppen - til øget viden og indsigt i metodiske og organisatoriske problemstillinger omkring fleksjob. Rådgivningsfirmaet Discus A/S har været Hjørring Kommunes eksterne samarbejdspartner i projektet og forestået sagsvurderinger, afholdelse og bearbejdning af interviews samt perspektivering af undersøgelsens resultater i rapportform. Forløbet er blevet koordineret af en arbejdsgruppe bestående af ledelse og jobkonsulenter fra Hjørring samt Discus. Undersøgelsen samt nærværende afrapportering har fundet sted i perioden fra primo december 2001 til primo februar 2001. Kommunal praksis omkring fleksjob - lidt historie fra Hjørring Med afsæt i socialministerens kampagne vedr. virksomhedernes sociale ansvar påbegyndte Hjørring Kommune i juli 1994 - Et virksomhedsprojekt i Hjørring, som sigtede mod et øget samarbejde med de private virksomheder i lokalområdet. Projektet havde som mål at fremme andelen af arbejdsprøvninger og revalideringsforløb i virksomhederne; gennem opsøgende arbejde skulle en jobkonsulent sammen med virksomhederne søge at etablere 50/50-ordninger og 1/3- ordninger (datidens fleks- og skånejob). I forlængelse af - Et virksomhedsprojekt i Hjørring, der afsluttedes den 31. december 1996, blev projektresultaterne sammenskrevet til Projekt erhvervsteam 43, der blev indarbejdet i budget 1997 og iværksat fra 1. januar 1997. I løbet af 1997 var der i flere perioder en større efterspørgsel på konsulentindsatsen fra sagsbehandlernes side, end konsulenten kunne efterkomme inden for en rimelig - 5 -
tidsramme. Disse flaskehalsproblemer blev imødegået ved, at der fra 1. marts 1998 blev tilknyttet endnu en jobkonsulent til projektet, der herefter fortsatte under navnet Erhvervsteamet. I dag er der to jobkonsulenter i teamet. I 1999 budgetterede byrådet med 2,5 mill. kr. på kontanthjælpskontoen ved ekstraordinært at etablere 50 fleksjob. Målgruppen var kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere med mislykkede revalideringsforsøg og forsikrede ledige, der var i fare for at falde ud af A-kassen. Dette krævede ansættelse af yderligere en jobkonsulent til oprettelse af fleksjob til kontanthjælpsmodtagere. Stillingen blev besat pr. 1. marts 1999, og jobkonsulenten blev knyttet direkte til Aktiveringsgruppen i afsnittet Job og Uddannelse. Erhvervsstrukturen er afgørende for, hvor fleksjobbene kan etableres. I Hjørring Kommune er der p.t. 3.182 virksomheder; heraf har mere end 95% under 20 ansatte, kun 100 virksomheder har mere end 50 ansatte. Den aktuelle arbejdsmarkedsrettede indsats Fleksjob i Hjørring etableres i dag to steder i kommunen, af konsulenterne i Erhvervsteamet og af konsulenten i Aktiveringsgruppen. Erhvervsteamets opgaver Etablering og opfølgning af arbejdsprøvninger for sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere (forrevalidering). Etablering og opfølgning af optræningsforløb og virksomhedsrevalidering med løntilskud / revalideringsydelse. Etablering og opfølgning af uddannelsesaftaler med løntilskud / revalideringsydelse. Etablering og opfølgning af fleksjob. Etablering og opfølgning af skånejob. Udarbejdelse af indstilling vedr. hjælpemidler. Erhvervsteamet har siden 1. marts 1998 været sammensat af to jobkonsulenter, der bredt skal servicere virksomhederne, de faglige organisationer samt sagsbehandlerne fra både Revaliderings-/sygedagpengegruppen og Aktiveringsgruppen. Teamet har endvidere konsulentfunktioner for sagsbehandlere i Økonomiske Ydelser og Pensionistservice vedr. skånejob for personer, der modtager førtidspensioner. Den primære opgave for erhvervsteamet er etableringen af arbejdsprøvningsforløb og virksomhedsrevalidering i både private som offentlige virksomheder. Her er tale om en persongruppe af sygedagpengemodtagere og revalidender. De sekundære opgaver er etablering af uddannelsesaftaler, fleksjob og skånejob. Dog vil etablering af uddannelsesforløb og fleksjob ofte være afledt af et forudgående arbejdsprøvningsforløb. - 6 -
Jobkonsulenten i aktiveringsgruppen Aktiveringsgruppen har i tre år haft sin egen jobkonsulent. Opgaven er udelukkende at etablere fleksjob for målgruppen af kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere med mislykkede revalideringsforsøg og forsikrede ledige, der er i fare for at falde ud af A-kassen, hvor: de revalideringsmæssige muligheder er udtømte, der er varig begrænsning af erhvervsevnen af fysiske, psykiske eller sociale årsager personen ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Forud for oprettelsen af fleksjob kan nedenstående metoder bruges aktivering både i private og offentlige virksomheder arbejdsprøvning. Længden af aktiveringen/arbejdsprøvningen kan variere fra tre måneder op til et år måske længere, afhængigt af den enkelte personens ressourceprofil. Opfølgningsforpligtelsen Antallet af fleksjob har de sidste år ligget mellem 120 og150. Kommunen har en opfølgningsforpligtigelse på etablerede fleksjob. Første gang efter et halvt års forløb og derefter en gang om året. Der skal derfor laves op mod 200 lovpligtige opfølgninger pr. år, og hertil kommer den ekstra opfølgning, som er nødvendig i særlige sager. Der er altså en betydelig arbejdsopgave med at "pleje" de allerede eksisterende aftaler. Man har besluttet, at opfølgningerne for fleksjobbenes vedkommende skal foregå på arbejdsstedet. Konkret om praksis Revaliderings-/sygedagpengegruppen har til huse i den centrale, kommunale administration på Codanhus. Her sidder også Erhvervsteamets to jobkonsulenter, der etablerer fleksjob for Revaliderings-/sygedagpengegruppen. De fleksjob, som Revaliderings-/sygedagpengegruppen er i berøring med, er typisk udløbere af længerevarende sygdomsforløb, men det kan også være personer, som er jobaktive, der får fleksjob. I langt de fleste tilfælde er begrundelsen for et fleksjob fysiske helbredsproblemer, men der kan også være psykiske problemer i tilgift. Det er oftest personer, som har været i ordinær beskæftigelse i mange år. Fleksjob anvendes ifm. arbejdsmarkedsfastholdelse, og der kan være tale om såvel fastholdelse på personens tidligere som på en ny arbejdsplads. Fleksjobbene oprettes i såvel private som offentlige virksomheder og oftest på mindre arbejdspladser, hvilket skyldes Hjørring Kommunes erhvervsstruktur med mange små virksomheder. Hjørring Kommune har et princip vedtaget i Byrådet om, at forsørgelsesgrundlaget i særlige tilfælde kan konverteres til at finansiere arbejdsgiverdelen af lønnen ved oprettelse af fleksjob i kommunalt regi. Dette er målrettet personer, som ikke kan klare et fleksjob på en ordinær arbejdsplads primært af sociale grunde, og der er tale om særligt beskyttede beskæftigelsesforanstaltninger på kommu- - 7 -
nale arbejdspladser. Der er p.t. 30 af disse fleksjob, hvor der altså ingen lønudgift er for arbejdspladsen. 2/3 af de fleksjob, som er oprettet i Hjørring siden 1998 er for personer, der kommer fra sygedagpengegruppen. Typisk har sagsbehandleren kendt den pågældende person igennem et flerårigt sagsforløb, inden et fleksjob bliver en realitet, og forberedelsen af jobbet kan tage op til to år. I en del tilfælde er der imidlertid tale om tilflyttere fra andre kommuner, som måske allerede er stillet muligheden for et fleksjob i udsigt. Sagsbehandleren har i sådanne situationer et langt mindre kendskab til den pågældende person, når fleksjobbet oprettes. Det er altid sagsbehandlerne, som indstiller en person til fleksjob, og ofte er de også forslagsstiller. I flere tilfælde har sagsbehandleren desuden sammen med jobkonsulenten deltaget i møder/rundbordssamtaler på den konkrete arbejdsplads ifm. etablering af fleksjobbet. Det er derimod sjældent, at sagsbehandleren deltager i den videre kommunale opfølgning på arbejdspladsen. Her tager jobkonsulenterne normalt over. Samarbejde med de fagforeninger og virksomheder Bestræbelserne på at implementere det rummelige arbejdsmarked har ført andre initiativer med sig. Samarbejdet med interessenterne er blevet og skal også på længere sigt udbygges. Samarbejdsaftale med LO I sommeren 2000 indgik Socialforvaltningen en samarbejdsaftale med LO Hjørring vedr. beskæftigelse på særlige vilkår. Aftalen har til formål at inddrage de faglige organisationer i planlægningen af aftaler vedr. fleks- og skånejob, optræning og uddannelse med løntilskud og sygedagpengeområdet. Her er fastlagt en procedure og en kompetencefordeling ved indgåelse af disse aftaler. Partnerskabsaftaler En anden front, der arbejdes på, er at få lavet aftaler med de enkelte virksomheder om arbejdsfastholdelse og integration. Formålet med aftalerne er at fremme: fortsat beskæftigelse af allerede ansatte (der har fået forringet arbejdsevnen) gennem ansættelse i aftalebaserede job på særlige vilkår eller fleksjob. beskæftigelse af udefra kommende personer med nedsat arbejdsevne, gennem ansættelse i aftalebaserede job på særlige vilkår, fleksjob eller skånejob. muligheder for måling af arbejdsevnen eller genoptræning af arbejdsevnen gennem etablering af arbejdsprøvnings/optræningspladser. - 8 -
2. KVANTITATIV UNDERSØGELSE - kortlægning af alle sager med afbrudte fleksjob Formål Efter undersøgelsen Fleksjob i Hjørring blev afsluttet i august 2001, har Hjørring Kommune ønsket at bygge videre på den spinkle viden, der her blev genereret om de afbrudte fleksjob. I december 2001 er der derfor gennemført en ny undersøgelse med det formål at opnå større viden om de afbrudte fleksjobforløb. Den første undersøgelse antydede, at der er et stort frafald i fleksjobbene, især inden for særlige risikogrupper/målgrupper. I nærværende undersøgelse af de afbrudte fleksjob er det primære formål at belyse denne risikogruppeproblematik og at belyse sagsforløbene i de afbrudte fleksjob; forløbet før oprettelsen af fleksjobbet, selve fleksjobbet og forløbet efter afbrydelsen af fleksjobbet. Dette kvantitative afsnit af den samlede undersøgelse bygger på en gennemgang af sagerne i alle afbrudte fleksjob i Hjørring Kommune. Fleksjob, der alle er etableret og afbrudt i perioden fra 1. januar 1998 (dato for indførelse af ny lov om fleksjob) til 1. december 2001. Det udgør i alt 40 sager. Metode og udvælgelseskriterier Der er gennemført en systematisk sagsgennemgang og registrering af udvalgte data i alle sager med afbrudte fleksjob. Sagsgennemgangen er varetaget af en af kommunens jobkonsulenter i samarbejde med en konsulent fra Discus, idet sagsmapperne ikke kan udleveres til eksterne parter. Den pågældende jobkonsulent har tavshedspligt. Der er i alt udfyldt 40 registreringsskemaer ved gennemgangen af de 40 sager. Registreringsskemaets punkter omhandler: Alder Køn Medlemskab af fagforening Uddannelsesbaggrund Årsager til oprettelse af fleksjob Ansøgning om pension Tidligere forsørgelsesgrundlag Lovgivningsmæssige redskaber benyttet før fleksjobbet Aktører i forbindelse med oprettelse af fleksjobbet Arbejdspladsfastholdelse eller nye arbejdspladser Virksomhedstype Arbejdstid Stillingsbetegnelse Fleksjobbets varighed Kommunal opfølgning efter oprettelse - 9 -
Efterfølgende forsørgelsesgrundlag Lovgivningsmæssige redskaber benyttet efterfølgende Hvis der er flere afbrudte fleksjob i den pågældende sag, er det det sidst afbrudte fleksjob, der har været udgangspunkt for registreringen af data. Alle data fra registreringen er efterfølgende bearbejdet af Discus og fremlægges her. Tendenser for de afbrudte fleksjob I det følgende vil undersøgelsens resultater af de 40 afbrudte fleksjobforløb på relevante områder blive sammenlignet med resultaterne fra den første undersøgelse Fleksjob Hjørring. Det gælder primært resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt 133 personer aktuelt ansat i fleksjob, Sammenligningen sker i det omfang, det vurderes relevant og kan medvirke til at belyse de nye resultater og tematikker. (Se evt. omtale af spørgeskemaundersøgelsen i introduktionsafsnittet i denne rapport). Karakteristik af personerne Alder Personerne fra de 40 afbrudte fleksjob fordeler sig primært i kategorierne 31-40 år (40%) og 41-50 år (35%). De resterendes alder fordeler sig i de to yderkategorier ; under 30 år (7,5%) og over 50 år (17,5%). Sammenlignes de ovenstående alderskategorier med de samme kategorier for de personer, der er aktive i fleksjob, viser det sig, at dér, hvor fleksjobbet afbrydes, er omtrent halvdelen (47,5%) 40 år og derunder, mens der kun er en tredjedel (33,7%) af personerne i de aktive fleksjob, der er i aldersgruppen 40 år og derunder. Der er altså flere yngre personer - 40 år og derunder som ophører i fleksjobbet. Tabel 1. Alder for personer i afbrudte fleksjob ved registreringen (dec. 2001) Antal Procent Under 30 år 3 7,5 31-40 år 16 40,0 41-50 år 14 35,0 over 50 år 7 17,5 Total 40 100 Køn Kønsmæssigt er der en lille overvægt af kvinder (57,5%) i forhold til mænd (42,5%) i de 40 afbrudte fleksjob. Tallene ligger dog meget tæt op af kønsforde- - 10 -
lingen for de aktive fleksjob, der er henholdsvis 53,3% kvinder og 46,7% for mænd. Der er omtrent ligelig kønsfordeling mellem personer i afbrudte fleksjob og i aktive fleksjob. Medlemskab af fagforening Over halvdelen (57,5%) af personerne i de afbrudte fleksjob er organiseret i fagforening. 27,5% er ikke organiseret og i 6 sager (15%) har det ikke været muligt at finde oplysninger mht. medlemskab af fagforening. Flertallet af personerne i de afbrudte fleksjob er organiseret i HK (15,0%), dernæst KAD (10%) og FOA (10%) og SID med i alt 7,5%. De sidste fordeler sig med 1-2 personer i følgende fagforeninger: Dansk Metalforbund, NNF,TIB og Konstruktørforeningen. Tallene for personerne i de afbrudte fleksjob ligger tæt op af resultaterne fra den kvantitative undersøgelse. Her svarede 63% af personerne i fleksjob, at de er medlem af en fagforening, mens 33,7% har svaret, at de ikke har et fagforeningsmedlemskab. Der er således intet i denne undersøgelse, der tyder på, at der er færre i de afbrudte fleksjob, der er medlem af en fagforening. Uddannelsesbaggrund Lidt under halvdelen (45%) af personerne i afbrudte fleksjob har udelukkende en folkeskolebaggrund. Heraf har godt halvdelen afsluttet folkeskolen efter 9. klasse. 2,5% har en gymnasial uddannelse. 20% har en erhvervsfaglig uddannelse (f.eks. automekaniker, sygehjælper eller kontorassistent), 7,5% en kort videregående uddannelse og 7,5% en mellemlang videregående uddannelse. Det er karakteristisk for personerne i de 40 afbrudte fleksjob, at mange har påbegyndt et uddannelsesforløb (fx VUC, HF, EFG, maleruddannelse og frisøruddannelse) uden at fuldende forløbet. I 2,5% af sagerne (1 sag) har det ikke været muligt at finde oplysninger i sagen. Til sammenligning har i alt 53,3% af personerne i de aktive fleksjob blot en folkeskolebaggrund og lidt under en tredjedel (29,3%) har en erhvervsfaglig uddannelse. 3,3% har en gymnasial uddannelse, 3,3% en kort videregående uddannelse og 9,8% har en mellemlang videregående uddannelse. Der er ikke markante forskelle i uddannelsesniveau mellem personer i afbrudte fleksjob og personer i aktive fleksjob. - 11 -
Der er dog 9,3% flere personer i de aktive fleksjob, der har en erhvervsfaglig uddannelse end i de afbrudte. Og der en klar tendens i mange af sagerne til, at personerne i de afbrudte fleksjob har flere afbrudte uddannelsesforløb bag sig. Årsag til oprettelse af fleksjob I 55% af sagerne har der alene været tale om fysiske årsager som begrundelse for etableringen af fleksjobbet - bl.a. nyresygdom, rygsmerter, gigtlidelser og skader ifbm. trafikulykker. For 12,5% vedkommende har der været tale om en kombination af fysiske og psykiske helbredsproblemer. I de resterende sager (30%) har der været både fysiske, psykiske og sociale årsager til, at fleksjobbet er blevet etableret. Ud af disse 30% er der i halvdelen af tilfældene også tale om andre årsager. Andre årsager kan være personlige fysiske, psykiske eller kognitive begrænsninger, fx utilpasset, sent udviklet, skadet følelsesmæssigt som barn osv. I 2,5% af sagerne (1 sag) har det ikke været muligt at finde oplysninger. I lidt over halvdelen af sagerne er begrundelsen for fleksjob fysiske helbredsproblemer alene. I de resterende sager er der tale om forskellige kombinationer af fysiske, psykiske og sociale årsager. Ansøgning om pension Ud af de 40 afbrudte fleksjobforløb har syv personer (17,5%) søgt om førtidspension før tidspunktet for etablering af fleksjobbet (fra 01.01.98). Af de syv personer, 17,5%, der har søgt om pension før fleksjobbet, får de seks senere tilkendt pension. Én person (2,5%) har modtaget pension før fleksjobbet. Personen er under fleksjobbet på hvilende pension og modtager efterfølgende pension igen. Hver femte eller sjette person har søgt om førtidspension før ansættelsen i fleksjob. Tendensen er, at langt de fleste (86%), der har søgt om pension før fleksjobbet, får tilkendt pension efterfølgende. Forsørgelsesgrundlag før fleksjob Forsørgelsesgrundlag tre år før fleksjob Af tabel 2 ses det, at 40% af personerne var ansat på en arbejdsplads tre år før etablering af fleksjobbet: Heraf var halvdelen (22,5%) i ordinært job på fuld tid, 2,5% ansat på deltid, 2,5% var ansat i 50/50ordning (fleksjobbets forgænger) og 12,5% modtog sygedagpenge. - 12 -
47,5% af personerne var registreret som ledige tre år før oprettelsen af fleksjobbet. Ud af denne gruppe modtog knap halvdelen (22,5%) kontanthjælp/aktiveringsydelse, 10% modtog arbejdsløshedsdagpenge og 15% sygedagpenge. I 12,5% af sagerne (5 sager) har det ikke været muligt at finde oplysninger om forsørgelsesgrundlaget typisk tilflyttere fra anden kommune. Tabel 2. Forsørgelsesgrundlag tre år før fleksjob for personer i afbrudte forløb Antal Procent - i arbejde - ledig Løn (fuld tid) 9 22,5 Løn (deltid) 1 2,5 Sygedagpenge 5 12,5 50/50 ordning 1 2,5 I alt 16 40 Kontanthjælp/aktiveringsydelse 9 22,5 Arbejdsløshedsdagpenge 4 10,0 Sygedagpenge 6 15,0 Revalideringsydelse 0 0,0 Ledighedsydelse 0 0,0 I alt 19 47,5 Vides ikke 5 12,5 Forsørgelsesgrundlag ét år før fleksjob Af tabel 3 ses det, at ét år før etablering af fleksjobbet var 42,5% af personerne ansat på en arbejdsplads. Heraf modtog 17,5% løn (fuld tid), 2,5% i 50/50-ordning og 22,5% modtog sygedagpenge. Præcis halvdelen af personerne var registreret som ledige ét år før oprettelsen af fleksjobbet. Af denne gruppe modtog 27,5% kontanthjælp/aktiveringsydelse, 17,5% sygedagpenge og 5% revalideringsydelse. Én person modtog SU, én person førtidspension. I 2,5% af sagerne (1 sag) var der ingen oplysninger. Tabel 3. Forsørgelsesgrundlag ét år før fleksjob for personer i afbrudte fleksjob Antal Procent - i arbejde Løn (fuld tid) 7 17,5 Løn (deltid) 0 0,0 Sygedagpenge 9 22,5 50/50 ordning 1 2,5 I alt 8 42,5-13 -
- ledig Kontanthjælp/aktiveringsydelse 11 27,5 Arbejdsløshedsdagpenge 0 0,0 Sygedagpenge 7 17,5 Revalideringsydelse 2 5,0 Ledighedsydelse 0 0,0 I alt 20 50 SU 1 2,5 Pension 1 2,5 Vides ikke 1 2,5 Forsørgelsesgrundlag umiddelbart før fleksjob Som det ses af tabel 4 var 27,5% af personerne ansat på en arbejdsplads umiddelbart før etablering af fleksjob. Heraf modtog 7,5 løn (fuld tid), 5,0% var i 50/50ordning, 2,5% i et foregående fleksjob og 12,5% modtog sygedagpenge. 67,5% af personerne var registreret som ledige umiddelbart før oprettelsen af fleksjobbet Heraf modtog 35% kontanthjælp/aktiveringsydelse, 22,5% sygedagpenge, 7,5% revalideringsydelse og 2,5% ledighedsydelse. Én person modtog førtidspension. I 2,5% af sagerne (1 sag) har det ikke været muligt at finde oplysninger. Tabel 4. Forsørgelsesgrundlag umiddelbart før fleksjob for personer i afbrudte fleksjob Antal Procent - i arbejde - ledig Løn (fuld tid) 3 7,5 Løn (deltid) 0 0,0 Sygedagpenge 5 12,5 50/50 ordning 2 5,0 Fleksjob 1 2,5 I alt 11 27,5 Kontanthjælp/aktiveringsydelse 14 35,0 Arbejdsløshedsdagpenge 0 0,0 Sygedagpenge 9 22,5 Revalideringsydelse 3 7,5 Ledighedsydelse 1 2,5 Pension 1 2,5 I alt 28 67,5 Vides ikke 1 2,5-14 -
Som det kan ses af tabel 5, er tendensen flere mister arbejdsmarkedstilknytningen i løbet af den tre-årige periode. Lige før fleksjobbet er der 70% uden arbejdsmarkedstilknytning (67,5% ledige og 2,5% på pension) og 27,5% med arbejdsmarkedstilknytning (i arbejde). I 70% af de afbrudte fleksjob er fleksjobbet altså etableret som et led i en arbejdsmarkedsintegration, mens godt 27,5% af jobbene er etableret som et led i arbejdsfastholdelse. Til sammenligning er der for 59% af de aktive tale om en arbejdsmarkedsfastholdelsesindsats i forbindelse med fleksjob-ansættelsen, og for 41% er der tale om et led i en integrationsindsats. Der er altså et markant højere frafald blandt de integrerede. Hvis man laver en numerisk opgørelse er ca. 54 af de aktive fleksjob etableret i forbindelse med integration, og 27 af dem er afbrudt. Det giver et frafald på omkring 50%. Til sammenligning er ca.79 af de aktive job etableret i forbindelse med arbejdsfastholdelse, og 11 er afbrudt. Det giver et frafald på ca.14%. Tabel 5. Arbejdsmarkedstilknytningen tre år, ét år og lige før fleksjobbet 3 år før antal og pct. 1 år før antal og pct. Lige før fleksjob antal og pct. I arbejde 16 (40,0%) 17 (42,5%) 11 (27,5%) Ledig 19 (47,5%) 20 (50,0%) 27 (67,5%) Pension 0 (0,0%) 1(2,5%) 1 (2,5%) SU 0 (0,0%) 1(2,5%) 0 (0,0%) Vides ikke 5 (12,5%) 1 (2,5%) 1 (2,5%) Lovgivningsmæssige redskaber benyttet 3 år før fleksjob Tre år før fleksjobbets etablering var: 27,5% af personerne i aktivering 12,5% var i arbejdsprøvning 2,5% var ansat i løntilskudsjob (50/50 ordning). For 55% af personerne har det ikke været muligt at finde oplysninger i sagen typisk tilflyttere fra andre kommuner. Lovgivningsmæssige redskaber benyttet ét år før fleksjob Ét år før fleksjobbets etablering var: 30% af personerne i aktivering 22,5% var i arbejdsprøvning - 15 -
2,5% i løntilskudsjob 2,5% i uddannelsesrevalidering 2,5% under uddannelse (SU) For 40% af personerne har det ikke været muligt at finde oplysninger i sagen bl.a. tilflyttere fra andre kommuner. Lovgivningsmæssige redskaber benyttet umiddelbart før fleksjob Umiddelbart før fleksjobbets etablering var: 30% af personerne i aktivering 40% i arbejdsprøvning 7,5% ansat i løntilskudsjob (50/50 ordning eller fleksjob) 2,5% på EGU 2,5% i uddannelsesrevalidering. For 17,5% af personerne har det ikke været muligt at finde oplysninger i sagen typisk tilflyttere fra andre kommuner. Som det ses af ovenstående, påbegynder 30% fleksjobbet straks efter aktivering, og 40% er i arbejdsprøvning umiddelbart før fleksjobbet. Kun 5% har umiddelbart før og ét år før været i gang med et uddannelsesforløb. Aktører i forbindelse med oprettelse af fleksjobbet Tabel 6 viser, at i lidt over halvdelen (55%) af tilfældene har kommunen, fagforeningen og arbejdspladsen har været involveret i forbindelse med oprettelse af fleksjobbet. i 15% af tilfældene har fagforeningen kun været involveret telefonisk. i 5% af de afbrudte fleksjob har A-kassen også været involveret (udover de tre ovennævnte aktører). i et tilfælde har personens forældre medvirket i forbindelse med oprettelsen. I 15% af sagerne har det ikke været muligt at finde oplysninger I 70% af tilfældene har fagforeningen været kontaktet/inddraget i forbindelse med oprettelse af fleksjobbet. Tabel 6. Forskellige aktører i forbindelse med oprettelse med fleksjobbet Antal Procent Kommunen/arbejdspladsen 3 7,5 Kommunen/fagforeningen/arbejdspladsen 22 55,0 Kommunen/arbejdspladsen + opringning til fagforeningen 6 15,0 Kommunen/fagforeningen/a-kassen/arbejdspladsen 1 2,5 Kommune/fagforeningen/arbejdspladsen/andre (forældre) 1 2,5-16 -
Kommunen/a-kassen/arbejdspladsen 1 2,5 Vides ikke 6 15,0 Fleksjobbet faktuelt Arbejdspladsfastholdelse eller nye arbejdspladser 7,5% af de afbrudte fleksjob er oprettet i forbindelse med arbejdspladsfastholdelse og i 85% af tilfældene har der været tale om ansættelse på nye arbejdspladser. I 7,5% af sagerne (tre sager) har det ikke været muligt at finde oplysninger. I den kvantitative undersøgelse var: 25% af personerne ansat i fleksjob på deres tidligere arbejdsplads og 72,8% var ansat på en ny arbejdsplads. Tendensen er markant færre arbejdspladsfastholdte i de afbrudte fleksjob. Privat eller offentlig virksomhed Omtrent 2/3 (57,5%) af de afbrudte fleksjob er oprettet på en privat virksomhed og 1/3 på offentlige arbejdspladser. I fire (10%) af sagerne har det ikke været muligt at finde oplysninger. Det forholder sig omvendt med de aktive, hvor 59,8% er oprettet på offentlige arbejdspladser og 37% i privat regi (3,3% ubesvaret). Tendensen er, at der er størst frafald i private virksomheder. Omtrent 2/3 af de afbrudte fleksjob var oprettet på private virksomheder og 1/3 på offentlige arbejdspladser. Det forholder sig lige omvendt med de aktive. Arbejdspladsens størrelse Langt over halvdelen (57,5%) af de afbrudte fleksjob er oprettet på små arbejdspladser med 1-19 medarbejdere og hvert fjerde job er oprettet på arbejdspladser med et medarbejderantal på 40-49. I syv (17,5%) af sagerne har det ikke været muligt at finde oplysninger. De afbrudte fleksjob er primært oprettet på små virksomheder med 1-49 ansatte. Der er ingen af de afbrudte fleksjob, der er oprettet på arbejdspladser med 50-99 ansatte eller over 100 ansatte. Knap en fjerdedel (22,8%) af aktive fleksjob er oprettet på arbejdspladser med over 50 ansatte (private eller offentlige). Der er intet frafald på større arbejdspladser (over 50 ansatte). - 17 -
Arbejdstid 40% af personerne i de afbrudte fleksjob har haft en aftalt arbejdstid på 37 t/ugen, hvilket er næsten dobbelt så mange som de aktive, hvor 23,9% havde en aftalt arbejdstid på 37 t/ugen. Som det kan ses af tabel 7 havde: 61,1% af personerne i de afbrudte fleksjob en arbejdstid på 30-37 t/ugen. Det tilsvarende tal for de aktive er 46,7%. Timetallet for personer i afbrudte fleksjob er væsentligt højere end for ansatte i aktive fleksjob. Et højt timetal har altså betydning for frafaldet. Tabel 7. Reel/aftalt arbejdstid pr. uge for personer i afbrudte fleksjob Antal Procent 15-19 timer/uge 3 8,3 20-24 timer/uge 7 19,4 25-29 timer/uge 4 11,1 30-34 timer/uge 5 13,9 35-37 timer/uge 17 47,2 I alt 36 100 Stillingsbetegnelse I tabel 8 og 9 kan de forskellige stillingsbetegnelser for personerne i afbrudte fleksjob ses i kombination med den aftalte arbejdstid. Der er 25 personer (62,5%) i alt, der har en stillingsbetegnelse. I 37,5% af sagerne har det ikke været muligt at finde oplysninger i sagen. Tabel 8. Arbejdstid med lønfastsættelse på 37 t/uge. Aftalt arbejdstid og stillingsbetegnelse Aftalt arbejdstid Stillingsbetegnelse Antal 15 Mejerist 1 18 Salgskonsulent 1 18,5 Postbud 1 20 Serviceass., assistent, vides ikke 3 23 Uuddannet kontorass., vides ikke 2 24 Kontorass., møbelreparatør 2 25 Salgsass., uuddannet salgsass., kontorass. 3 25 Vides ikke 1 30 Hotel og rest.medarbejder, cafeteriamedhjælper i DSBkiosk, husass., holdleder 30,5 Vides ikke 1 35 Butiksmedhj. 1 4-18 -
37 Ufaglært smed, 5 x vides ikke, specialarbejder, rengøringsass., landbrugsmedhjælper, assistent, specialarbejder, salgskonsulent, assistent. regnskabsmedarb., tekn. servicemedarb., kontormedhjælp 16 I 37 ud af de 40 afbrudte fleksjob er der tale om en lønfastsættelse på 37 timer om ugen. I de sidste tre afbrudte fleksjob er der tale om en lønfastsættelse på deltid. Her er sammenfald mellem timetal for lønfastsættelsen og de reelle antal arbejdstimer pr. uge; for alle tre sagers vedkommende 30 timer om ugen. Tabel 9. Arbejdstid med lønfastsættelse på deltid Aftalt arbejdstid Stillingsbetegnelse Antal 30 Husass., køkkenmedh./medhj/genbrugsafd., vides ikke 3 Tabel 8 og 9 viser, at langt hovedparten af stillingsbetegnelserne er fagspecifikke titler (f.eks. kontorassistent, salgskonsulent, postbud), og størsteparten af personerne har været ansat i fleksjob inden for kontor og servicefag. Der kan ikke konstateres en nævneværdig sammenhæng mellem aftalt arbejdstid og branche. Fleksjobbets varighed Tabel 10 viser, at 1/5-1/6 er afbrudt efter de første tre måneder ca. 1/3 (32,5%) er afbrudt efter et halvt år halvdelen af fleksjobbene er afbrudt efter ni måneder tre ud af fire er afbrudt efter 1½ år kun en femtedel varer op til to år alle fleksjob er afbrudt efter tre år. Tabel 10. Varighed af fleksjobbet i måneder Antal måneder Antal personer I procent 1 0 0,0 2 5 12,5 3 2 5,0 4-6 6 15.0 7-9 7 17,5 10-12 2 5,0 13-15 5 12,5 16-18 3 7,5 19-21 2 5,0 22-24 0 0,0 25-27 3 7,5 28-30 1 2,5-19 -
31-33 2 5,0 34-36 2 5,0 I alt 40 100 Hvert femte-sjette job (17,5%) er afbrudt efter de første tre måneder. Ca. 1/3 (32,5%) er afbrudt efter et halvt år. Halvdelen af fleksjobbene er afbrudt efter ni måneder. Tre ud af fire fleksjob er afbrudt efter 1½ år. Kun en femtedel varer op til to år. Alle fleksjob er afbrudt efter tre år. Da tendensen er, at godt en tredjedel er afbrudt efter et halvt år, ligger tidspunktet for første lovpligtige kommunale opfølgning for sent i forhold til de tidlige afbrydelser. Årsag til ophør i fleksjob Det er primært helbredsmæssige og/eller sociale årsager, der bevirker at fleksjobbet afbrydes. Fysiske, psykiske, fysisk/psykiske eller sociale årsager udgør godt halvdelen (45%). Problemstillinger begrundet med misbrug og kriminalitet udgør 7,5% og død udgør 5,0%. Endvidere er der fem personer (12,5%), der er flyttet til anden kommune. Syv personer (17,5%) er blevet fyret pga. følgende årsager: fusk med lønsedler stjålet på arbejdspladsen fyret (årsag ikke uddybet) ejerskifte omstrukturering på virksomheden ikke mere arbejde på virksomheden butikslukning. Én person begynder i nyt fleksjob umiddelbart efter det afbrudte fleksjob, og én har selv sagt op pga. mobning på arbejdspladsen. I 7,5% af sagerne (tre sager) har det ikke været muligt at finde oplysninger. Der er en række tilbagevendende problemstillinger, der supplerer de ovenstående årsagsforklaringer til ophør i fleksjobbet: Økonomiske problemer, hvor fx fysisk/psykisk ressourcesvage personer - med stor gæld - begynder i et fleksjob. Personerne får automatisk fratrukket ca. 30% af bruttolønnen (gæld til inkasso). o Den belastende økonomiske situation er medvirkende til at vælte personen meget hurtigt efter start i fleksjob. Manglende mulighed for nedsættelse af timetal: o 5% af personerne i afbrudte fleksjob har ønsket nedsættelse af timetal, men arbejdsgiver har ikke villet indvilge. - 20 -