Feedback som tredjeordensiagttagelse af læring Uddannelse i virkeligheden Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard
Program Hvor kom antagelserne om feedback fra. Hvilke praksisnære erfaringer er der høstet. Feedback som tredjeordensiagttagelse af læring fremtidige empiriske muligheder. Nedslag i empirisk forskning 2
Hvor kom vurdering for læring fra? Assessment Reform Group: Begyndte i England i 1989 som en frivillig forskergruppe. (The Policy Task Group on Assessment). I 1996 var navnet ændret til Assessment Reform Group. Et afgørende nedslag er artiklen fra Paul Black og Dylan Wiliam 1998 - Inside the Black Box hyppige Feedback vurdering hjælper. Hertil kommer metaforskningen om, hvad der giver effekt: Frank Coffield rapporten fra 2004 med anbefalingen om selviagttagelse og metakognition. John Hattie og Helen Timperley artiklen The Power of feedback 2007 med anbefalingen om synlig læring på tre niveauer. 3
Vurdering og læringsstøtte Dylan William taler om responsive teaching Robin Alexander taler om dialogic teaching Paul Black taler om the interactive approach Principperne er: Læringsdialoger mellem lærer og lærende Læringsfremmende feedback Vise eleverne hvad good looks like Spørgsmål der fremmer refleksion Give eleverne tid til at tænke (think time) Anvende alle test, prøver og elevvurderinger til at forbedre undervisning 4
Det nye vurderingsregime i DK Tegn på læring og tegn på deltagelse. Fra bedømmelse og karakter til læringsstøtte undervejs i processen. Særlig vægt på informationsrig feedback Særlig vægt på læringsstrategier Særlig vægt på kammeratvurdering ud fra kriterier Særlig vægt på selvvurdering og selvfeedback 5
The six SAIL criteria for good assessment practice (SAIL: Student Assessment for Improving Learning) 1. Struktur med fokus på læringsmål. Afsluttes med opsummering af, hvad der er lært. 2. Giver feedback som støtter læringen. Informationer der hjælper den lærende videre. 3. Informerer om mål og tegn. Giver synlige eksempler på gode arbejder. 4.Nedbryder læringsmål i et sprog der kan forstås, accepteres og som forpligter. Målene anvendes til vurdering. 5. Giver konkret hjælp til øvelser og produkter samt træning i kammeratvurdering 6. Feedback og spørgsmål der kan fremme mulighederne for refleksion. 6
Vurdering for læring - opsummeret 1. Fokus på læringsmål, struktur og opsummering efter forløbet. 2. Eksplicitte kendetegn på målopnåelse. 3. Informationsrig feedback især feedforward hvad skal gøres for at blive bedre. 4. Stimulerende selvvurdering, kammeratvurdering og metakognition. 5. Good questioning åbne spørgsmål, give tænketid og anvende udforskende dialoger. 6. Elevinvolvering i lærings og vurderingsprocessen. 7. Masse af illustrationer på gode elevarbejder hvad vil det sige at lavet et godt arbejde. 7
Det grundlæggende problem i pædagogik Forstyrrelse : Mål for, hvad der skal læres. Den psykiske vilje til at overvinde vanskeligheder. : Kommunikation. Forudsætter at den lærende ser, hører og kan forstå henvendelsen. Feedback og den hypotetiske fortolkning Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard. Mail: 8
Udfordringen Elevernes læring Undervisningen 9
1. ordens feedback. Det vi indtil nu har arbejdet med Elevernes læring Tid Rettidig / - Relationen mellem tid og feedback Undervisning som 10
2. ordens feedback. Dem er der længst i praksis. Elevernes læring Forståelsesvalg/ - Relationen mellem tanke og begreb Undervisning som 11
3. ordens feedback. Refleksiv. Elevernes læring Feedback er alene Feedback, hvis det bliver konstrueret som feedback i Undervisning som 12
3. ordens feedback. Refleksiv. Elevernes læring Feedback er alene Feedback, hvis det bliver konstrueret som feedback i Undervisning som 13
1. Usikkerhed med feedback Elevernes læring Man kan ikke vide, om og hvornår den lærende konstruerer feedback. Undervisning som 14
2. Usikkerhed med feedback Elevernes læring Man kan ikke vide, hvordan den lærende iagttager den udtalelse, som feedbacken konstrueres ud fra. Undervisning som 15
3. Usikkerhed med feedback Elevernes læring Meningsdannelse i forbindelse med konstruktionen af feedback afgrænser en horisont af muligheder. Men hvad vil der ske? Undervisning som 16
Konsekvens Elevernes læring Opmærksomheden skal rettes mod de lærendes konstruktion af feedback frem for underviserens formidling af dette. Undervisning som 17
Konsekvens Elevernes læring Feedback er ikke noget, der gives men noget, der konstrueres på baggrund af iagttagelse, bidrag og temaer. Undervisning som 18
Overvindelse af usikkerhed nr. 1 Elevernes læring Tilgængeligheden af information - så den enkelte har adgang til dette, når det er relevant for læringsprocessen. Undervisning som 19
Overvindelse usikkerhed nr. 2 Elevernes læring Feedback har et større potentiale til at fremme læring, når det forholder sig til et foreløbig læringsresultat. Undervisning som 20
Overvindelse usikkerhed nr. 3 Elevernes læring Feedbackarbejdet knyttet til løbende opgavearbejde. Meningskonstruktioner, formes i det øjeblik, informationen er givet. Undervisning som 21
Sandsynlig virkning Elevernes læring Det afgørende er ikke skriftlig eller mundtlig feedback. Det afgørende er om eleverne konstruerer feedback og anvender dette mens de arbejder med lærestoffet. Undervisning som 22
Sandsynlig virkning - udviklingspunkt Elevernes læring Skabe transparens omkring feedback, så det er muligt løbende at iagttage forskellige kommunikative bidrag som udtryk for feedbackkonstruktioner. Undervisning som 23
Iagttagelse af læring hypotetiske konstruktioner Tiden. Nu / Før forskellen. Formativt. Indhold. Bedre / værre forskellen. Summativ. Socialt. Bidrager / ikke bidrager. Deltagelse. Iagttagelse af læring 24
Pointen er Elevernes læring Feedback kan ikke standardiseres. Hvad er det eleverne forstå og elevernes forståelse skal inkluderes i feedback. Involverende Feedback. Undervisning som 25
Gennemskuelighed og usandsynlighed Usandsynlighed Medie Didaktisk spørgsmål Tiltag Kontakt Opmærksomhedsmedier Kontaktskabelse Deltagelsesmulighed Blive forstået Forståelsesmedier Meddelelsesadfærd Revoicing gentage og forstærke (revoice) elevernes forslag. Effekt Effektmedier Skabe betingelser for at egen forståelse bliver til egne handlinger Recapturing reformuler elevudsagn. Kunne iagttage egne læringsfremskridt. 26
Faser og undervisningsformer Formidlings og instruktionssituationer: Præsentation af nyt stof. Eleverne lytter. Vise hvordan det skal bearbejdes. Eleverne imitere. Afprøvningssituationer. Eleverne øver sig, laver forsøg eller bearbejder stoffet i grupper eller parvis. Skal tydelig organiseres. Det er væsentlig at eleverne ved, hvordan de skal gå frem. Konsolideringssituationer. At sprogliggøre egen tænkning. Metakognition. Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard. Mail: 27
Kognitivt udfordrende undervisning Empiriske studier 2013. Klette Under 30 % af samtalerne i klassen er af faglig karakter. 70 % af samtalerne er af praktisk karakter. Kognitivt orienterede lærere: Introduktion af fagstof. Responsibilitet overfor elevernes udsagn. Fastholde elevernes engagement mod faglige aktiviteter. 28
Hvad sker der i klassen. Klette 2013 29
Udfordringerne Der er behov for øget variation i undervisningshandlingerne: Formidling og instruktion anvendes næsten ikke Få samtaler, hvor eleverne kommentere på hinandens udsagn Brug af kammerater som samtalepartner og læringsressource forekommer næsten ikke. Ingen konsolidering af læring dvs. hvor der fokuseres på centrale begreber i stoffet på en opsummerende måde. 30
Den empiriske udfordring undervisningsmæssig støtte Klare læringsmål der kan forstås af alle hvordan skal dette kommunikeres. Relevante kognitive udfordringer kvaliteten på opgaver tidsforbrug, variation og fokus på den faglige pointe. Kvaliteten på klassesamtalerne feedback som tredjeordens iagttagelse af læring deltagelsesmuligheder. Læringsstøttende vise fremgangsmåder og katalog over gode opgaver. 31
Sammenhæng mellem kognitiv og social og emotionel læring Kognitive kompetencer Genkende Huske Vide Tilegne Indhente Fortolke Anvende Forestille Reflektere Sociale og emotionelle kompetencer Udholdenhed Selvkontrol Kunne sætte mål Kunne nå mål Samarbejde med andre Venlighed Respekt Omsorg Håndtere følelser Ro Optimisme Selvtillid Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard. Mail: 32