epuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter

Relaterede dokumenter
Fra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

epuc Aktuelt fra EPUC erhvervspædagogisk udviklingscenter epuc.dk

SIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Implementering af Moodle på SOSU STV. ved SOSU STV S v. Jens Kolstrup, direktør og Gitte Jensen, vicedirektør

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Skolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB

SYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

REFORM indspark #3 Til overvejelser og ideer. Pædagogisk ledelse i et reformperspektiv. Torben Størner og Karsten Holm Sørensen, EPUC

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Erhvervsfaglig differentiering. V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Hvad sker der på erhvervsuddannelserne?

VID Erhvervsuddannelser

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler

indspark #1 epuc epuc.dk Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Fra papir til virkelighed Om udvikling og implementering Side 1

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.

Pædagogisk og didaktiske målsætninger i henhold til AH s strategi :

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

EUD reform - Talentspor, højere niveauer og grundfag Afslutningskonference Projekt syddanske talenter 24. november 2014 Side 1

Idé-katalog Diplommoduler på 10 ECTS point til opkvalificering af lærerne på erhvervsskolerne

Lektiehjælp og faglig fordybelse

OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG. Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer:

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb

TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB

Feedback i erhvervsuddannelserne

Temadag Gennemførelse af talentudvikling i hovedforløbet. Talentudvikling i lyset af differentiering, hvad er mulighederne

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Lærerrollen i helhedsorienteret og projektorganiseret undervisning

REFORM indspark #2 Til overvejelser og ideer. Grundforløb 1, fagretninger. De nye grundforløb Grundforløb 2

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

Erhvervsuddannelsesreform

Uddannelsesordning for uddannelsen til Film- og tv-produktionstekniker

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux

Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:

Helhedsorienteret undervisning.

Hvad siger lærerne om og hvilke holdninger har de til pædagogisk ledelse? V. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet

Uddannelsesordning for uddannelsen til Metalsmed

De nye grundforløb. Side 1. Side 2

Favrskov læring for alle

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UVM, skriver om Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag:

Teamets plan for helhedsorienteret undervisning

SoSu Fyn. Talentspor på hovedforløbene i Social og sundhedsuddannelsen og Pædagogisk assistent. Talent for faget

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Talentudvikling i folkeskolen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Praktikvejlederuddannelsen Modul 1

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Portfolio i erhvervsuddannelserne

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

KOMPETENCEHUSET HECKMANN ØNSKER, AT ALLE LÆRER MEST MULIGT

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.

Fra individuel undervisning. Velkommen til reformen til effektiv undervisning. Torben Størner og Karsten Holm Sørensen, EPUC

Kompetenceudviklingsstrategi

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E

Transkript:

epuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter

Korte metodekurser Mange skoler har efterlyst udvikling af metoder og principper i undervisningen. EPUC har udviklet en række kortere kurser, der ikke kræver den store logistik og organisering. et i kurserne ligger i forlængelse af ministeriets didaktiske principper for reformen. Vi tilbyder forløb på disse felter: Praksisnær undervisning Feedback Differentiering Kolloborativ samarbejde Helhedsorientering og tværfaglighed Talent og differentiering på hovedforløbene Sammenhæng mellem læring i skolen og praktikken Metode til udvikling af LUP Forløbene kan varieres i tid fra to gange a 3 timer til, hvad der passer til skolens behov. Pointen med to gange er denne 3-trinsmodel: 1 Introduktion om nye metoder 2 I skal arbejde med teorierne i praksis med egne elever 3 Fælles opsamling... undgå det, der ofte glipper ved kurser. Man hører noget interessant, kommer hjem, glemmer alt.

Trin 1 Vores introduktion til arbejde med metoder og principper Praksisnær anvendelse af ny teori og forskning Hvordan planlægge undervisning med vægt på det konkrete didaktiske princip og metoderne? Hvordan gennemføre principper og metoder i undervisningen? Opgave til næste gang: Lærernes og eventuelt ledernes arbejde med udvikling af undervisningen Trin 2 Jeres arbejde med principper og metoder Arbejde i team eller makkerpar med den praktiske udvikling af undervisningen Afprøvning i undervisningen Fælles refleksion og beskrivelse i et kort notat Trin 3 Fælles erfaringsopsamling og vores tilbagemelding og perspektiveringer Opsamling på arbejdet med udvikling af undervisningen og vores tilbagemelding Refleksion og diskussion af udfordringerne Eventuelt nye input fra EPUC efter behov Perspektivering og implementering i undervisningen. Vi følger denne tretrinsmodel for alle kurserne. Eller sammensætter et program efter skolens konkrete behov. Desuden kan forløbene inddrage forskellige aspekter i det praktiske udviklingsarbejde fx Observation og supervision i undervisningen med vejledning Team vejledning Fokus på samspil mellem ledelse og lærere i udviklingsarbejdet Vi bygger også alle kurser indholdsmæssigt over de grundlæggende didaktiske spørgsmål: Hvad? Hvorfor? Hvordan? Forløbene kan varieres og tilpasses den enkelte skoles behov, ønsker og muligheder.

Feedback Lærerens feedback er central for elevernes læring i undervisningen. Det påpeger blandt andet den newzealandske forsker John Hattie, men foruden ham også en lang række andre. Et forskningsprojekt om de danske erhvervsuddannelser viser, at eleverne efterspørger feedback fra lærerne. Mere end halvdelen af de adspurgte elever oplever, at de ikke ved, hvad der forventes af deres præstationer og ikke oplever at få tilstrækkelig feedback. At udvikle lærernes kompetence til at arbejde med systematisk feedback i undervisningen. Feedback skal støtte elevernes læring og kompetenceudvikling i den daglige undervisning. Vi bruger Hatties model for feedback: Feed up, feed back, og feed forward. Den oversættes og anvendes ind i den konkrete erhvervsuddannelses undervisning. Hvad er feedback? Hvorfor feedback? Hvordan feedback? Forslag til kurser Vi lægger hovedvægten på udvikling af feedback i den konkrete undervisning som fx.: Hvordan udforme læringsmål med henblik på præcis feed up? Hvordan give feedback i processen med henblik på at styrke læring og udvikling af kompetencer? Hvordan give feedback i forhold til elevens næste skridt - feed forward? Se INDSPARK om Feedback på epuc.dk

Praksisnær undervisning Den praksisnære undervisning er afgørende i erhvervsuddannelserne. Den motiverer eleverne og den letter processen med at overføre det lærte i skoledelen til en praksis i praktikdelen. I fagteori, grundfag og erhvervsfag binder den praksisnære undervisning det almene og metodiske og teori sammen med en anvendelse i erhvervenes praksis. Det gør det lettere for elevene at se meningen med det almene og teori. Den praksisnære undervisning skal udfoldes forskelligt i grundforløbene og hovedforløbene. Og der er forskel på den konkrete praksisnærhed i de merkantile erhverv, sosu-erhvervene, bygge- og anlæg osv. Den praksisnære undervisning er skrevet ind som et krav i Bekendtgørelsen om Erhvervsuddannelser. At udvikle lærernes kompetence til at planlægge, gennemføre og evaluere praksisnær undervisning. Praksisnær undervisning skal styrke elevens mulighed for at transformere det skolelærte til kompetencer i erhvervet og øge udbyttet af vekslen mellem skole og praktik. Vi lægger hovedvægten på udvikling og afprøvning af praksisnærhed i den konkrete undervisning, og arbejder med konkret at udfolde begreberne: Efterligne Illustrere Opløse Organisere Stemning Se INDSPARK om Paksisnær undervisning på epuc.dk

Differentieret undervisning Med reformen er differentieret undervisning aktualiseret endnu engang bl.a. med det formål at: Den enkelte elev skal blive så dygtig som muligt. Det handler på ene side om organisatorisk differentiering som unge og voksne, Eux og talentforløb. Og på den andens side om differentiering af undervisningen på de samme hold med forskellige niveauer og mål eller med forskelligt indhold og metoder. I dette kursus er der fokus på undervisningsdifferentiering. At udvikle lærernes kompetence til at planlægge, gennemføre og evaluere en realistisk differentieret undervisning. Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes relevante forudsætninger og udfolde en moderat individualiseret undervisning, som sikrer at alle elever lærer så meget som muligt. Vi bygger kurset op om de grundlæggende spørgsmål: Hvad er differentiering? Hvorfor differentiering? Hvordan differentiering? Vi lægger vægten på udvikling og afprøvning af differentiering i den konkrete undervisning, men udvikling der bygger på teori og forskning om differentiering. Forslag til kurser Vi inddrager modellen rød, gul, grøn og andre konkrete modeller herunder vores egen simpel case, kompleks case og projekt.

Kolloborativ samarbejde Kollaborative metoder kan styrke elevernes kompetencer til at samarbejde om opgaver og processer, der har relevans for de konkrete erhverv. I kollaborativ læring arbejder og lærer eleverne sammen med fælles mål. Videndeling og kommunikation mellem elevene og fælles læring er vigtige elementer. Eleverne lærer at udvikle nye idéer både med hoved og krop - innovative kompetencer. De lærer at møde udfordringer med samarbejde som svaret, hvor de kan inspirere hinanden. At udvikle lærernes kompetence til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, hvor elevenes arbejde organiseres kollaborativt. Undervisningen skal styrke elevernes kompetencer til at lære og arbejde kommunikativt sammen med ideskabelse, vidensdeling, fælles mål og udviklingsprocesser med åbenhed og respekt for andres bidrag. Desuden er det formålet at udvikle lærernes kompetencer til det samme. Hvad er kolloborativ samarbejde? Hvad der fx adskiller den fra kooperativ samarbejde? Hvorfor kolloborativ samarbejde? Hvilke udviklingstræk i erhvervene og hos de unge selv peger på det kollabortive samarbejde? Hvordan kolloborativ samarbejde? Hvad betyder det kollaborative fx for lærerrollen og organisationsformen? Vi organiserer kurset med kollaborative øvelser og samarbejdsformer.

Helhedsorientering og tværfaglighed i undervisningen Helhedsorienteret undervisning er en ikke fagopdelt undervisning, der tager udgangspunkt i eller peger frem mod helheder i erhvervene eller i verden udenfor skolen. Helheden tager ikke afsæt i lærerens faglogik men i en praksisnær helhed, der giver mening for eleven. Kompetencemålene er tværfagligt sammensat, derfor opnår den tværfaglige undervisning mål og indhold på tværs af fagene. I tværfaglig undervisning inddrages faglige elementer fra forskellige fag eller uddannelser. Den tværfaglige undervisning er ikke nødvendigvis helhedsorienteret. At udvikle lærernes kompetence til at udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere helhedsorienteret og tværfaglig undervisning. Og medvirke til at udvikle lærernes professionelle læringsfællesskaber Den helhedsorienterede og tværfaglige undervisning skal både motivere eleverne og gøre undervisningens udbytte mere anvendelsesorienteret. Hvad er helhedsorienteret og tværfaglig undervisning? Vi belyser hvad det særlige ved disse undervisningsprincipper. Hvorfor disse undervisningsprincipper? Hvilke former for læring fremmer den helhedsorienterede og tværfaglig undervisnings? Hvad skaber mening for eleven? Forslag til kurser Hvordan kan disse principper udfoldes i undervisningens planlægning og gennemførsel? Hvordan kan lærerne udvikle den type undervisning? Hvilke særlige overvejelser? Hvordan målsætte og sekvensere? Hvordan vejlede og understøtte elevernes læring? Hvordan sikre elevernes motivation løbende? Vi fremlægger en model til arbejde med den helhedsorienterede undervisning.

Talent og differentiering på hovedforløbene Når Den enkelte elev skal blive så dygtig som muligt skal undervisningen differentieres. Eleverne skal motiveres til at yde deres bedste. Talentspor på hovedforløbet kræver konkretisering og tydeliggørelse af, hvad talent er. Taksonomien ekspert skal oversættes til konkret undervisning. Talent er ikke det samme som Skill-træning, men kræver noget nyt af lærerrollen. At udvikle lærernes kompetence til at arbejde med differentiering, talent og talentspor på hovedforløbene. Det konkrete erhvervsfaglige talent skal indkredses og konkretiseres i de enkelte uddannelser. Talentspotning og talentundervisning skal støtte og inspirere undervisningen i hele hovedforløbet. Hvad er differentiering og talentspor på hovedforløbene? Hvorfor talent og differentiering på hovedforløbene? Hvordan kan talent spottes? Hvordan kan undervisningen på talentspor og differentiering planlægges, gennemføres og evalueres? Vi arbejder på den ene side med differentiering som begreb og som realistisk praksis på hovedforløbene. På den anden side med forståelse og konkretisering af talentbegrebet. Er talent noget elitært, hvordan bruge Skills-erfaringer, hvordan udvikle de fleste elevers talent? Hvad kendetegner lærerrollen i talentundervisning?

Sammenhæng mellem læring i skolen og virksomheden Det er en evig udfordring i erhvervsuddannelserne at skabe sammenhæng mellem den læring, der foregår på skolerne og læringen i praktikken. Det er der mange gode grunde til og reformen sætter endnu en gang fokus på dette samspil At udvikle lærernes kompetence til at arbejde med metoder, der skaber en bedre sammenhæng mellem skole og praktik for at øge elevens udbytte af læringen begge steder. I forløbet arbejder vi konkret med at udvikle sammenhængen mellem læring i skolen og læring i praktikken gennem fx: Forslag til kurser Konkretisering og formidling af praktikmålene så de bliver anvendelige for praktikken. Og så der skabes sammenhæng mellem skoleog praktikmål. Hvordan forbereder skolen eleverne til praktikken så de kan lære mest muligt i praktikken? Hvad kan der gøres i undervisningen? Hvordan kan der på skoleopholdet arbejdes med at rodfæste elevernes erfaringer og læring fra praktikken? Hvordan kan der arbejdes med opgaver på tværs af skole og praktik, som skaber forbindelse mellem de to læringsarenaer?

Metode til udvikling af LUP Dette udbud skiller sig lidt ud fra de øvrige udbud, der har metoderne i undervisningen i fokus. Her er der fokus på metoder til oversættelse fra love, bekendtgørelser og uddannelsesordninger til udvikling af konkrete læringsaktiviteter. Det vil sige til udvikling og beskrivelse af: læringsmål, undervisningens indhold, metoder, og evaluering. Vi oplever det som en udfordring for lærere og ledere på mange skoler at få udviklet og beskrevet anvendelige beskrivelser. Beskrivelser der i praksis kan udgøre læregruppens fælles grundlag for undervisningen. Dette gælder såvel beskrivelse af hovedforløbenes som grundforløbenes undervisning. At lærerne får metoder til arbejdet med at udvikle og beskrive læringsaktiviteter i LUP. Og at disse metoder udvikles i det konkrete arbejde med udviklings- og beskrivelsesarbejdet Forløbet bygges op om de grundlæggende spørgsmål: Hvordan ser den gode og anvendelige læringsaktivitetsbeskrivelse ud? Hvordan udvikle og beskrive læringsaktiviteter, så de kan bruges af lærere og elever? Ud fra de spørgsmål arbejder vi i forløbet med udgangspunkt i teori og praksis med at udvikle hensigtsmæssige processer og gode anvendelige beskrivelsesformer i arbejdet med læringsaktivitetsbeskrivelser.

Vi håber, I kan bruge nogle af disse kursusforslag. Har I et specifikt problem eller et ønske til en pædagogisk dag, så kontakt Torben eller Karsten og vi tager en snak om det og udformer et skræddersyet program. Husk også INDSPARK, som er vores publikation med korte introduktioner til tidens emner indenfor erhvervspædagogik i et forståeligt sprog. Interesseret? Kontakt os, hvis du vil vide mere. Torben Størner Telefon 3027 9386 torben@epuc.dk Karsten Holm Sørensen Telefon 3048 6458 karsten@epuc.dk Find alle INDSPARK på epuc.dk! epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter I/S Cvr nr. 35281010 Layout og opsætning: Bente Asbjørn Jørgensen. Illustrationer: Kisser Størner. epuc.dk