En helhedsorienteret ungeindsats partnerskab om unge 1. Baggrund Visionen for projektet er at bidrage til, at alle unge træder ind i voksenlivet med forudsætninger for at blive aktive, demokratisk deltagende samfundsborgere, der kan forsørge sig selv og deres familie. Visionen er dermed også at modvirke udstødelse og marginalisering. Som udgangspunkt klarer mange unge sig godt. De kommer godt gennem ungdomslivet, får taget en uddannelse og kommer ud på arbejdsmarkedet. Imidlertid er der også nogle unge, som har det svært. Inden for ungegruppen opleves således en polarisering mellem på den ene side den ressourcestærke gruppe, der klarer sig godt, og på den anden side de svage unge, der har det svært. Den 25. juni 2010 Jnr 02.00.00 P55 Sagsid 000211270 Ref JBJ jbj@kl.dk Dir 3370 3405 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 Fax 3370 3371 www.kl.dk 1/16 En række aktuelle udviklingstendenser tyder på, at der er behov for en ekstra indsats for at realisere visionen om, at alle unge skal have forudsætningerne for at blive aktivt deltagende samfundsborgere. Således var 82.000 unge under 30 år sidste år på anden offentlig forsørgelse end SU og barselsdagpenge. 48.000 af disse unge havde problemer udover ledighed, heraf var 10.000 på førtidspension. Hertil kommer, at det er et stigende antal unge, der tilkendes en førtidspension, og at psykiatriske diagnoser udgør hele 80 % af nytilkendelserne af førtidspension blandt unge. På trods af mange bestræbelser på at få flere unge til at tage en uddannelse, er der fortsat ca. 20 % af de unge, der ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Langt de fleste unge begynder på en uddannelse (95 %), men mange falder fra undervejs. På erhvervsuddannelserne er det næsten halvdelen, der falder fra.
Blandt de unge kontanthjælpsmodtagere er det hele 9 ud af 10, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og hovedparten har kun afsluttet folkeskolen. Mange unge kontanthjælpsmodtagere har desuden et misbrugsproblem. Et lille lyspunkt er det, at færre unge begår kriminalitet, men til gengæld begår de kriminelle unge mere og grovere kriminalitet. Der er således mange gode grunde til at sætte fokus på ungeområdet i bred forstand. Det antages, at ca. 20 % af de unge møder alvorlige problemer i løbet af deres barndom og ungdom, der betyder, at de risikerer marginalisering i større eller mindre grad. Det er vigtigt at skelne mellem de unge, der blot har forbigående problemer, og unge, der gennem deres opvækst trækkes med flere permanente problemer. Blandt de barrierer og forhold, der påvirker de unge kan bl.a. nævnes: Manglende ressourcer i hjemmet og vanskelige familieforhold Traumer, udviklingsforstyrrelser og psykiske problemstillinger, der ikke nødvendigvis er diagnosticeret Skoletræthed/Mangel på trivsel i grundskolen Dårlige læse-, skrive- og regnekundskaber Stigende polarisering blandt unge i forhold til uddannelse, sundhed (KRAM-faktorerne), mv. Fysiske sygdomme Belastede bolig- og lokalområder Mangel på tillidsbaseret voksenkontakt Misbrug Kriminalitet i større eller mindre omfang Fysiske handicaps Ondt i livet (ensomhed, mangel på netværk) Forskning i social arv og såkaldt chanceulighed har indkredset en række faktorer, der risikerer at påvirke børn og unges muligheder i livet i negativ retning. Det drejer sig bl.a. om, at forældrene har lav uddannelsesorientering, ikke er i beskæftigelse, er på overførselsindkomst, er misbrugere, har psykiske problemer eller er kriminelle; ligesom brud i familien er en risikofaktor. Forskningen i social arv viser også, at kulturelle forhold og kulturelle ressourcer som viden, færdigheder, ideer, vaner, omgangsformer mv. spiller en væsentlig rolle i forklaringen, men også udglatningen af sociale forskelle. De kulturelle forhold er særligt vigtige i forholdet fra forældre til børn, men også mellem fagprofessionelle og børn samt inden for en kammeratgruppe. 2
Der foreligger således en del viden om, hvad der er de unges problemer, og hvor man kan sætte ind for at afhjælpe nogle af dem. Kommunerne har et vigtigt ansvar for at bistå de unge med at afhjælpe de skitserede barrierer. Kommunerne møder nogle af de unge mange gange i løbet af deres opvækst, fordi deres problemer starter tidligt. Andre unge får mere pludseligt problemer i løbet af puberteten, hvor forholdet til forældrene samtidig er konfliktfyldt. Unge med flere problemer vil ofte være i kontakt med flere forskellige kommunale forvaltninger og institutioner. De unge oplever det som et problem, at der er mange forskellige sagsbehandlere inde over deres sag. Opsamlingen på partnerskabsprojektet Ungdomsuddannelse til alle mellem KL, Undervisningsministeriet og 39 kommuner konkluderer bl.a., at en mere koordineret indsats må forventes at føre til, at flere unge får en uddannelse. Indsatsen kan derfor med fordel gå mere på tværs af de kommunale forvaltninger end i dag. Kommunernes indsats er i høj grad påvirket af, at 18- årsgrænsen i lovgivningen og i den kommunale forvaltningsstruktur udgør en barriere for en sammenhængende indsats over for de unge. På trods af disse barrierer har kommunerne mulighed for i højere grad at tilrettelægge en mere sammenhængende indsats, hvor de involverede forvaltninger og institutioner tager et fælles ansvar for at hjælpe de unge. Det kræver, at kommunalbestyrelsen og topledelsen har viljen til at prioritere, koordinere og sætte fælles mål på tværs af kommunen. Der er derfor behov for et stort politisk og ledelsesmæssigt engagement og ejerskab til opgaven. 2. Formål Formålet med projektet er på den baggrund at styrke den helhedsorienterede ungeindsats i kommunerne, så de unge oplever en mere sammenhængende indsats, der hjælper dem trygt gennem ungdomslivet og ind i voksentilværelsen. Målet er på lang sigt, at flere unge i de deltagende kommuner får forudsætninger for at blive selvforsørgende, demokratisk deltagende samfundsborgere. Dette langsigtede mål kan blandt andet opnås gennem følgende delmål: Flere unge skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse Færre unge skal være på offentlig forsørgelse Færre unge under 30 år skal tilkendes førtidspension. 3
Kommunerne i projektet skal formulere ambitiøse mål på de tre delmål med udgangspunkt i sammensætningen af deres egen ungegruppe. Som det er fremgået, kræver udviklingen på alle tre punkter, at der sættes ind på en bred front for at indfri disse og evt. andre relevante lokale mål. Projektet skal arbejde systematisk med, at kommunerne i projektet gennemfører aktiviteter, så de kan opfylde de ambitiøse mål, som kommunen selv opstiller på de tre områder. For at nå målene skal projektet udfordre silotænkningen i kommunerne og medvirke til at nedbryde økonomiske, organisatoriske og kulturelle barrierer for en helhedsorienteret ungeindsats. Målgruppe Ungegruppen er en sammensat størrelse. For at skabe overblik kan de unge inddeles i tre overordnede kategorier: 1. Unge der hovedsageligt klarer sig selv (ca. 80 %). 2. Unge der har brug for nogen hjælp fra kommunen (ca. 15 %). 3. Unge der har brug for megen hjælp og støtte fra kommunen (ca. 5 %). De unge kan over tid bevæge sig mellem de forskellige kategorier. Projektets målgruppe er alle unge. Det handler både om de processer, der fører til eksklusion, og om at støtte de svage unge i gruppe 2 og 3, der aktuelt har behov for hjælp fra kommunen. Aldersmæssigt fokuserer projektet på unge, der er i intervallet mellem 14-15-års-alderen og starten af 20 erne. For denne gruppe er der en række overgange mellem de forskellige kommunale forvaltninger, institutioner og eksterne aktører, hvor en mere koordineret indsats kan give de unge bedre støtte. Det handler bl.a. om at nedbryde faggrænser, at arbejde efter fælles mål og at skabe en holdningsændring hos de involverede parter, så alle tager deres del af ansvaret. Et fokus på denne målgruppe vil samtidig have et forebyggende sigte i forhold til problemstillinger, der kan opstå senere i livet og dermed bl.a. forhindre marginalisering på et senere tidspunkt. Aktører En række aktører kan være med til at støtte op om de svage unge og dermed bidrage til, at kommunerne kan nå de opstillede mål. Aktørerne er både de forskellige kommunale forvaltninger og institutioner samt eksterne samarbejdspartnere. Nogle problemstillinger kan løses ved et bedre internt samspil i kommunen, mens andre løses i samspil med de eksterne aktører. 4
Nedenstående liste giver et overblik over de aktører, som de unge er i kontakt med på forskellige tidspunkter. Interne aktører: Børne- og familieforvaltningen Folkeskolerne Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Jobcentret Ydelseskontoret Socialforvaltningen Misbrugscentre Sundhedsområdet Klubområdet (juniorklubber, ungdomsklubber) EGU STU/USB (ungdomsuddannelse til unge med særlige behov) SSP PPR Eksterne aktører. Uddannelsesinstitutionerne Politiet Kriminalforsorgen Praktikvirksomheder Private aktører på beskæftigelsesområdet Frivillige foreninger, herunder idrætsforeninger Børne- og ungdomspsykiatrien Forældrene Projektets kommuner skal arbejde med at afhjælpe de barrierer, der kan være for et godt samarbejde mellem de disse aktører. Det være sig økonomisk organisatorisk ledelsesmæssigt fagligt kulturelt juridisk I den indledende fase skal projektets kommuner ud fra en analyse af deres ungegruppe formulere, hvad der er den mest brændende platform i den pågældende kommune. Kommunen skal på den baggrund udvælge, hvilke samarbejdsflader mellem aktørerne den vil arbejde med i projektet, og hvilke indsatser den vil iværksætte. 5
Kommunen skal som en væsentlig del af projektet arbejde med det interne samarbejde i kommunen, som kommunen umiddelbart selv kan beslutte at ville forbedre. Herudover kan kommunerne vælge at fokusere på et bedre samarbejde med nogle af de eksterne aktører, som den vurderer i særlig grad kan være med til at indfri de opsatte mål. Nogle eksempler på relevante samarbejdsflader i de kommunale projekter kunne være: En mere koordineret indsats mellem børne- og ungeforvaltningen og social- og arbejdsmarkedsforvaltningen, herunder mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og jobcenter, så der bliver en mere ensartet vejledning i de to enheder. Det kan også bidrage til, at kommunerne udnytter de nye muligheder for at give tilbud efter beskæftigelseslovgivningen til unge under 18 år. Et tættere samarbejde mellem folkeskolerne og børne- og ungeforvaltningen for tidligt at opspore de unge, der har brug for ekstra støtte for at komme videre i uddannelsessystemet både i forhold til deciderede omsorgssvigt og i forhold til unge, der har en flerhed af andre problemer. En bedre overgang mellem børne- og ungeforvaltningen og socialforvaltningen, så de unge ikke oplever så store vanskeligheder ved den formelle overgang fra barn til voksen, når de fylder 18 år, herunder en bedre planlægning af indsatsen, når barnet overgår til voksensystemet. En tættere dialog mellem jobcenter og socialforvaltning omkring afklaring af sociale problemer, herunder misbrugsbehandling, alkoholbehandling, mv., som er en forudsætning for kunne tage en uddannelse eller et job. Et bedre samarbejde med uddannelsesinstitutionerne omkring de unge, der er i fare for at falde fra en uddannelse, så de unge enten fastholdes på uddannelse eller som minimum ikke mister kontakten til både uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, hvis de falder fra uddannelsen. Her skal der være fokus på Ungdommens Uddannelsesvejledning som brobygger mellem kommunen og uddannelsesinstitutionerne. Et bedre samarbejde med kriminalforsorgen ved løsladelse af unge fra fængslerne, så de unge ikke falder tilbage i en kriminel løbebane. 6
Figuren neden for skitserer målgrupper, mulige aktiviteter og mål i indsatsen over for de unge. 3. Indhold For at realisere projektets mål er der skitseret en række resultatmål og succeskriterier for projektet, der skal uddybes og kvalificeres i samarbejde med de kommuner, der deltager i projektet. Resultatmålene dækker følgende områder: Politisk og administrativt fokus Implementering af en helhedsorienteret indsats Styring efter resultater og effekter Videreformidling af erfaringer De deltagende kommuner får adgang til: Sparring med de øvrige kommuner i projektet bl.a. med fokus på best practice Faglige input fra et ekspertpanel Redskaber til systematisk at måle på effekten af kommunens indsats 7
De deltagende kommuner forventes at indfri de succeskriterier, der er opstillet under hvert resultatmål nedenfor. KL bidrager med en række relevante metoder og redskaber bl.a. inden for performance management. KL s leverancer i projektet er nærmere beskrevet i bilag 1. Resultatmål A politisk ejerskab Politisk og ledelsesmæssigt ejerskab til en helhedsorienteret ungeindsats i de deltagende kommuner Succeskriterier Alle kommuner i projektet har gennemført en analyse af deres ungegruppe, jf. også resultatmål B og C. Alle kommuner har vedtaget en helhedsorienteret politik/strategi over for de unge, der har behov for hjælp og støtte fra kommunen. Alle kommuner har opstillet tre ambitiøse politiske mål på de tre delmål, jf. side 3, + evt. yderligere fagligt udfordrende lokalt udvalgte mål for ungeområdet. Alle kommuner har vedtaget en helhedsorienteret politisk handleplan. Resultatmål B implementering Implementering af en helhedsorienteret indsats i de deltagende kommuner. Succeskriterier 8
Projektets kommuner udnytter gensidigt erfaringer på tværs af kommunerne. De deltagende kommuner har etableret en tværgående projektorganisation, der er ansvarlig for at implementere den tværgående indsats. Den enkelte kommune anvender redskaber, som kan udvikle og fastholde den tværgående indsats, fx ved hjælp af arbejdsgangsanalyser, tværgående dialogmøder, forandringsteori-workshops, selvevaluering, mv. Lederne i de deltagende kommuner er klædt bedre på til at arbejde på tværs af organisatoriske og kulturelle forskelle. De deltagende kommuner etablerer en dialog med ungemiljøet. Resultatmål C styring efter resultater og effekter Opfølgning på de tre politiske mål for indsatsen, som kommunerne har opsat, jf. resultatmål A. Succeskriterier Hver kommune iværksætter aktiviteter og indsatser, som bidrager til at nå de opstillede mål. Hver kommune måler løbende på relevante indikatorer, der viser, om udviklingen går i den rigtige retning i forhold til de opsatte mål. Resultatmål D videreformidling Erfaringerne fra projektet videreformidles til offentligheden og landets øvrige kommuner. Succeskriterier Projektets resultater profileres i offentligheden Alle landets kommuner har adgang til viden om erfaringer, der er høstet i projektet. 9
For at bidrage til at indfri de opstillede resultatmål gennemføres en række aktiviteter i regi af projektet. Hertil kommer, at de enkelte kommuner selv skal gennemføre en række yderligere aktiviteter, der kan bidrage til at indfri den enkelte kommunes mål. Bilag 1 indeholder en oversigt over aktiviteter projektet. 4. Økonomi Deltagelse i projektet koster 80.000 kr., der forfalder til betaling i to rater af 40.000 kr. i henholdsvis 2011 og 2012. Prisen dækker de aktiviteter, der er beskrevet i bilag 1. I forbindelse med større konferencer og seminarer (de to politiske seminarer og forandringsteoriseminaret) dækker deltagergebyret dog kun udviklingsomkostninger og udgifter til oplægsholdere, mens kost og evt. logi a f- regnes efter deltagerantal. Større aktiviteter udover de allerede fastlagte vil der også skulle findes særskilt finansiering til. 5. Organisering Projektet etableres som et partnerskabsprojekt med et forventet deltagerantal på ca. 15 kommuner, der politisk og administrativt forpligter sig til at arbejde på at indfri projektets mål om en mere helhedsorienteret indsats, herunder til at opstille ambitiøse mål for indsatsen. Der etableres et administrativt netværk med deltagelse af 2 repræsentanter fra hver kommune (ledelsesrepræsentanter og/eller evt. projektleder). Repræsentanter for kommunernes direktionsniveau inddrages i opstartsfasen og løbende efter behov, fx i forbindelse med politiske arrangementer. Det administrative netværk fungerer som en referencegruppe for projektet, der løbende drøfter udvikling og indhold i projektet. Projektperioden løber fra oktober 2010 til udgangen af 2012. Et halvt år efter projektperiodens udløb foretages der en måling på, hvor langt kommunerne er nået på de opstillede mål. På den måde bliver der bedre tid til at måle effekten af de indsatser, der sættes i værk i projektet. 6. Tidsplan Projektet kan opdeles i nedenstående faser: Opstart De deltagende kommuner etablerer tværgående organisation og udvælger Okt. dec. 2010 10
Udvikling Implementering Opfølgning indsatsområder Kommunerne fastsætter mål, udvikler forandringsteori og fastlægger indikatorer Kommunerne gennemfører aktiviteter og vurderer løbende resultater og effekter af indsatsen Kommunerne gennemfører opfølgende måling i forhold til de opsatte resultatkrav (projektet slutter med udgangen af 2012, og der er her tale om en enkeltstående opfølgning). Jan - marts 2011 Marts 2011 dec. 2012 Juni 2013 7. Tilmelding Tilmelding til partnerskabsprojektet kan ske ved at indsende en kort motivation på max. tre A4-sider, der indeholder en kort begrundelse for, hvorfor kommunen ønsker at deltage i projektet, en kort redegørelse for erfaringer med lignende indsatser samt oplysninger om kontaktperson i kommunen. Sidste frist for tilmelding er fredag den 1. oktober 2010. Tilmeldingen sendes pr. mail til projektleder i KL Jakob Jensen, jbj@kl.dk, der står til rådighed for spørgsmål på tlf. 3370 3405. Det første netværksmøde i projektet afholdes fredag den 29. oktober kl. 10-13 i KL. Et medlem af kommunens direktion og de to faste repræsentanter i netværket inviteres til at deltage i mødet. 11
Bilag 1 Aktiviteter i projektet Nedenstående aktiviteter er finansieret af deltagergebyret og udgør KL s forslag til, hvad der kan indgå i projektet. Aktiviteterne vil indledningsvist blive drøftet med de deltagende kommuner. I forbindelse med større konferencer og seminarer (de to politiske seminarer og forandringsteoriseminaret) dækker deltagergebyret dog kun udviklingsomkostninger og udgifter til oplægsholdere, mens kost og evt. logi afregnes efter deltagerantal. Større aktiviteter udover de allerede fastlagte vil der også skulle findes særskilt finansiering til. Politiske seminarer (resultatmål A) Der afholdes to politiske seminarer i projektperioden med deltagelse af medlemmer fra relevante udvalg og chefer. Seminarerne sætter fokus på udfordringerne på ungeområdet. De tilrettelægges, så der bliver gode muligheder for, at politikerne kan drøfte ungeområdet med politikere fra andre kommuner. Seminarerne vil således være en kombination af oplæg i plenum og drøftelser i mindre workshops. Det første seminar afholdes i starten af projektperioden og fokuserer på udfordringer og mål på ungeområdet. Det andet seminar afholdes mod slutningen af projektperioden og fokuserer på de foreløbige resultater. Den nærmere udformning og indhold af seminarerne tilrettelægges i samarbejde med det administrative netværk, herunder om det skal være en-dagsarrangementer eller 12-12-seminarer. Administrativt netværk (resultatmål B) KL faciliterer et administrativt netværk med to deltagere fra hver kommune (ledelsesrepræsentant og projektleder). I opstartsfasen og ved øvrige relevante lejligheder deltager endvidere en repræsentant for kommunernes direktion. Netværket mødes løbende i projektperioden og skal fungere som forum for erfaringsudveksling mellem kommunerne, og som forum for gensidig orientering mellem kommunerne og KL. Netværket drøfter emner af organisatorisk, metodisk, ledelsesmæssig og faglig karakter. Det kan fx være: Karakteristik af de unge Metoder i ungeindsatsen 12
Indholdet i den politiske handleplan Opfølgning på de politiske mål Opstilling af indikatorer Ny viden om ungeindsatsen Evt. fælles indsatser i kommunerne Netværksmøderne tilrettelægges med et særligt tema for hvert møde, hvor relevante videnspersoner inviteres til at holde oplæg; ligesom de deltagende kommuner på skift forventes at bidrage med oplæg om deres indsats. Netværket fungerer endvidere som referencegruppe, der løbende drøfter udvikling og indhold i projektet. Skabelon for politisk handleplan (resultatmål A+C) Det er et mål, at alle deltagende kommuner i løbet af projektet vedtager en politisk handleplan på ungeområdet. Til det formål udarbejder KL en skabelon for en politisk handleplan, som kommunen kan vælge at tage udgangspunkt i. Skabelonen beskriver, hvilke emner der med fordel kan indgå i den politiske handleplan. Nulpunktsanalyse og måleredskab til overvågning af resultater (resultatmål C) Kommunerne skal kunne følge med i, om de er på rette vej i forhold til at indfri de ambitiøse politiske mål for indsatsen. Det kræver løbende målinger af resultaterne og en såkaldt nulpunktsanalyse, der viser den enkelte kommunes udgangspunkt. Nulpunktsanalysen er også et vigtigt redskab til at formulere ambitionsniveauet på de konkrete mål. KL udarbejder et redskab, som den enkelte kommune kan anvende til løbende at følge med i resultaterne på de tre overordnede delmål med projektet, nemlig: At flere unge skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse At færre unge skal være på offentlig forsørgelse At færre unge under 30 år skal tilkendes førtidspension KL stiller analyseredskabet til rådighed for kommunerne og gennemfører løbende i projektperioden fælles målinger af resultaterne. KL udarbejder også en nulpunktsanalyse, der viser den enkelte kommunes udgangspunkt. Herudover vil KL understøtte, at kommunerne selv anvender måleredskaberne, så de selv kan gennemføre målinger ud fra den enkelte kommunes behov. 13
Der kan desuden være ønske om, at den enkelte kommune opstiller yderligere indikatorer, der viser effekten af de aktiviteter, der skal føre til, at kommunen får indfriet målene. Der vil blive mulighed for sparring herom i regi af det administrative netværk. Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere (resultatmål B+C) Med henblik på at kortlægge barrierer og holdninger blandt kommunens medarbejdere udarbejder KL en spørgeramme, der bruges som grundlag for en spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere i hver enkelt kommune. KL gennemfører spørgeskemaundersøgelsen og resultaterne indgår i nulpunktsanalysen ovenfor. Forandringsteoriseminar med David Hunter (resultatmål B+C) Et centralt element i resultatbaseret styring er at udvikle en såkaldt forandringsteori, der beskriver hvilke faglige metoder, som kan gøre en forskel, hvis kommunen skal kunne indfri målene i forhold til de unge. Til det formål afholdes et seminar, hvor den enkelte kommune får mulighed for at få inspiration til at arbejde med en forandringsteori, som fastlægger hvilke aktiviteter den enkelte kommune ønsker at iværksætte for at nå gode resultater på ungeområdet. Deltagerne i seminaret skal så vidt muligt være relevante ledere fra de deltagende kommuner, fordi lederne skal have et fælles ejerskab til arbejdet med forandringsteorien, hvis den skal kunne føres ud i livet. KL har et forhåndstilsagn fra David Hunter, som er en af USA s førende eksperter inden for performance management, om at han vil facilitere seminaret. David Hunter har de senere år arbejdet en del i Danmark og har bl.a. været involveret i KL s partnerskabsprojekt med de tidligere pilotjobcentre. Se i øvrigt http://www.dekhconsulting.com/. Etablering af ekspert panel (resultatmål A+B+C) KL etablerer et eksternt panel bestående af eksperter, der kan bistå med rådgivning til projektet. Ekspertpanelet skal løbende give input til aktiviteter i projektet, herunder inspirere og udfordre kommunernes opgavevaretagelse. Ekspertpanelet bidrager i forbindelse med de politiske seminarer og løbende i netværkets arbejde. Panelet består af 4-5 eksperter med en bred faglig baggrund inden for ungeområdet. Kommunikation 14
KL udarbejder et forsalg til en strategi for, hvordan projektets resultater kan formidles til offentligheden, herunder hvordan det kan bidrage til at profilere de kommuner, der deltager. Andre aktiviteter Udover de nævnte aktiviteter vil der i løbet af projektet være mulighed for at aftale andre aktiviteter, hvoraf de fleste som udgangspunkt vil skulle finansieres særskilt. Det kan fx være særlig processtøtte i forhold til udvikling af arbejdsgange, kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere, mv. 15
16