Screeningsværktøj til visitation af unge under 30år - Guide til visitationssamtale og model for afgivelse af uddannelsespålæg i Struer Kommune September 2014
1. Indledning Denne guide skal understøtte sagsbehandlere i Jobcenter Struer i at foretage en tidlig screening af de unges ressourcer, barrierer og indsatsbehov i forbindelse med de indledende visitationssamtaler og afgivelse af uddannelsespålæg. Derudover kan guiden understøtte UU-vejledere, studievejledere på uddannelsesinstitutioner og jobkonsulenter i en række samarbejdende a-kasser i at opnå et fælles sprog omkring den enkelte unges behov og muligheder i forhold til den konkrete indsats frem mod uddannelse og uddannelsesstart. Guiden er en del af projektet Målrettet forebyggelse og afhjælpning af langtidsledighed i Struer Kommune, som bl.a. har til formål via screening at få iværksat en indsats, som sikrer, at de unge opnår kompetencer, som kan mindske deres risiko for langtidsledighed i form af uddannelse. Som led i projektet etableres samarbejdsaftaler mellem Jobcenter Struer og UC Holstebro, samt en række udvalgte a-kasser. Screeningen er ét blandt flere redskaber til at sikre et fælles sprog og målrettet indsats for unge, der modtager uddannelsespålæg. Projektet er medfinansieret af Beskæftigelsesregionen. Hvorfor screene i samtalen? Eksisterende viden fra forsøg og analyser peger på, at jo tidligere der sættes ind over for ledige med risiko for langtidsledighed, jo større er muligheden for at afhjælpe de problemstillinger, der øger risikoen for langtidsledighed. For unge handler dette i høj grad om uddannelse. Screening gør det muligt at iværksætte en tidlig og målrettet indsats for at støtte den unge i at blive uddannelsesparat og gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Screeningen kan udføres på flere måder f.eks. med eller uden brug af pejlemærker. I dette projekt er valgt at screene efter pejlemærker. Pejlemærker er noget bestemt, som man kigger efter dvs. noget som indikerer en forøget risiko i forhold til målet om uddannelse det kan fx være motivation, højest gennemførte uddannelse, karaktergennemsnit, tidligere afbrudte uddannelser, støtte i netværk mv. Pejlemærkerne tager i denne guide afsæt i profileringsværktøjet fra STAR samt input fra projektets arbejdsgruppe. For yderligere information om profileringsværktøjet, se Digitalt profilafklaringsværktøj Hvem skal screenes og hvornår? Målgruppen for screeningen er alle unge under 30 år uden uddannelse, som møder til en visitationssamtale. Screeningen kører som test i perioden fra 1. oktober 2014 til januar 2015, og i denne periode vil der løbende blive fulgt op på erfaringer og behov for evt. tilpasninger af guiden, så den endelige model for screening og afgivelse af uddannelsespålæg driftes fra 1. februar 2015. Hvordan skal screeningen gennemføres? Der er aftalt følgende principper og retningslinjer for screeningen: Screeningen af de ledige baseres på personlige samtaler Som forberedelse til samtalen skal den unge udfylde spørgeskemaet i profileringsværktøjet fra STAR via Jobnet. Hvis ikke det er udfyldt forud for visitationssamtalen kontaktes den unge af sagsbehandleren med opfordring til at 2
udfylde skemaet alternativt udfyldes det sammen med sagsbehandleren til første visitationssamtale Resultatet af profilafklaringsskemaet sendes til sagsbehandleren via Jobnet, og sagsbehandleren gennemlæser svarene som en del af forberedelsen til visitationssamtalen Screeningen udføres ved at drøfte den unges besvarelser i profileringsværktøjet samt de yderligere pejlemærker i denne guide i fm. visitationssamtalen. På baggrund af drøftelserne udfylder sagsbehandleren et screeningsskema, hvor det samlet vurderes, om den unge er: åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat På baggrund af samtalen startes den unges uddannelsesplan op med angivelse af indsatser, som matcher den unges behov, ressourcer og interesser Som støtte til at vurdere indsatser er der udviklet en række indsatsgrupper og indsatspakker, som angiver hvilke indsatser der som udgangspunkt skal tilbydes i forhold til en række typiske udviklingsbehov hos de unge Hvad indeholder guiden Guiden er tænkt som et støtteværktøj til vurdering af uddannelsesparathed og afgivning af uddannelsespålæg. Guiden er ikke en manual, som skal følges fra A til Z. Den kan fungere som et opslagsværk, hvor man kan hente vejledning og støtte til at foretage den konkrete screening. Derudover indeholder guiden konkrete skemaer, som skal benyttes systematisk omkring vurdering af uddannelsesparathed, samt foreløbige skabelon for overlevering af viden til uddannelsesinstitutioner ved uddannelsespålæg. 3
2. Fokuspunkter for brug af profileringsværktøj i visitationssamtalen 2.1 Pejlemærker ved brug af profileringsværktøjet i visitationssamtalen Som støtte til sagsbehandlerens vurdering af den unges uddannelsesparathed er lavet en række pejlemærker til brug i visitationssamtalen i form af profileringsværktøjet fra STAR. Pejlemærkerne tager afsæt i dokumenteret viden i forhold til, hvilke forhold, der er vigtige for, om den unge har kompetencer og forudsætninger for at gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Pejlemærkerne fra profileringsværktøjet, som indgår i resultatet på nettet er: Seneste afsluttede uddannelse (hvis den unge har gennemført en gymnasialuddannelse er det tegn på, at den unge er åbenlyst uddannelsesparat) Alder (hvis den unge er under 25 år er det tegn på, at den unge er åbenlyst uddannelsesparat) Tidspunkt for søgning om uddannelseshjælp (hvis den unge ikke har søgt uddannelseshjælp i de første måneder efter senest færdiggjorte uddannelse er det tegn på, at den unge er åbenlyst uddannelsesparat) Forsørgelseshistorik (hvis den unge ikke i større omfang har modtaget kontanthjælp er det tegn på, at den unge er åbenlyst uddannelsesparat) Derudover indeholder profileringsværktøjet en række pejlemærker, som ikke direkte indgår i resultatet af profilafklaringen på nettet, men som først kommer i spil i selve visitationssamtalen. Disse pejlemærker er: Motivation for at gennemføre en uddannelse Den unges eget syn på udfordringer for at gennemføre en uddannelse Tidligere afbrudte uddannelser Karaktergennemsnit fra folkeskolen 2.2. Fokuspunkter for i visitationssamtalen Projektets arbejdsgruppe har udarbejdet 4 fokuspunkter i forhold til at gennemføre visitationssamtaler i Struer kommune. Hvert fokuspunkt understøttes af et eller flere spørgsmål i profileringsværktøjet. Det betyder, at samtalen kan forberedes ved at orientere sig i den unges svar forud for samtalen og spørge uddybende ind til den unges svar undervejs i samtalen. Fokuspunkterne angiver et bud på en rækkefølge for, hvad der skal drøftes i visitationssamtalerne, som kan sikre, at samtalen fører frem til en uddannelsesplan, som den unge har medejerskab til. Rækkefølgen kan naturliglis kan variere i forhold til, hvad der fylder i den enkelte samtale, og hvordan den enkelte samtale udvikler sig. 4
Fokuspunkt 1: Ansvar for eget liv og egne beslutninger Baggrund Individuelle forhold En af de faktorer som er mest afgørende for at kunne motivere og trække sig selv i et længere uddannelsesforløb er, at man har ejerskab for den plan og de valg, der skal træffes. Det er derfor vigtigt, at den unge tager ansvar for eget liv i forhold til selv at træffe et valg om uddannelse både generelt og i forhold til det konkrete studie. Der er stor forskel på, hvor meget kammarater og forældres meninger har indflydelse på den enkelte unge, og der er stor forskel på, hvor meget den unge har behov for andres meninger at støtte sig op ad. Det er vigtigt, at den unge bruger de andres meninger til at blive klogere af i det omfang det giver mening for den enkelte, men at den unge samtidig er bevidst om ikke at lade sig styre af andres meninger. Det er derfor også vigtigt, at selve rollefordelingen er klar for den unge. Hvad skal sagsbehandleren være opmærksom på? Forberedende spørgsmål i profileringsværktøj Fokus på, at den unge tager mødet med sagsbehandleren selv (uden forældre) Fokus på, at den unge selv kommer med ønsker, idéer, holdninger osv. under samtalen Fokus på, at den unge selv svarer, hvis forældre fx deltager i samtalen Fokus på at vende forældrenes holdning til uddannelse, hvis de deltager i samtalen og ikke er stemt for uddannelse Fokus på, at vende forældrenes syn på egen rolle i forhold til at lade den unge tage ansvar for eget liv ved at forholde sig selvstændigt til uddannelsesvalg og svare på egne vegne, hvis de fylder meget på mødet Det at udfylde profilafklaringsskemaet er understøttende for at tage ansvar Spørge ind til resultatet fra profileringsværktøjet i ft. de åbenlyst uddannelsesparate o Hvad tænker den unge selv om resultatet? o Hvad tænker den unge selv om spørgsmålene? Spørge ind til resultatet fra profileringsværktøjet i ft. de ikke-åbenlyst uddannelsesparate o Hvad tænker den unge selv om resultatet? o Forventningsafstemning resultatet betyder ikke, at den unge ikke er uddannelsesparat eller skal arbejde mod uddannelse, men at vi skal drøfte, hvordan vi bedst understøtter den unge i at være/blive uddannelsesparat 5
Fokuspunkt 2: Afdækning af ressourcer og barrierer Baggrund For at kunne give et uddannelsespålæg og lave en uddannelsesplan, som er målrettet den enkelte unge, er det vigtigt at have afdækket, hvilke ressourcer den unge har. Afdækningen af ressourcer og barrierer har derfor til formål at hjælpe den unge til at se egne ressourcer og bruge dette som en motivation til at tale uddannelse generelt. Individuelle forhold Der er stor forskel på, hvordan den unges syn på egne ressourcer er, og det er derfor vigtigt, at den unge støttes i at se realistisk på egne ressourcer. For nogle betyder det, at afdækningen er en del af at opbygge den unge til at tro på sig selv. For andre betyder det, at afdækningen er en del af at vælge nogle drømme fra og andre til. Det er derfor vigtigt at afdækningen har et klart sigte mod den enkeltes uddannelsesparathed. Dvs. at den enkelte unge i afdækningen skal blive bevidst om, hvorfor ressourcerne er vigtige for gennemførelse af en kompetencegivende uddannelse. Hvad skal sagsbehandleren være opmærksom på? Der tages afsæt i de 5 grundelementer fra ressourceprofilen i samtalen: Eget uddannelses- og arbejdsmarkedsperspektiv (drømme og ønsker) o Den unge kan være umoden og have behov for en stærk rollemodel/mentor til at plante idéen om uddannelse o Den unge kan være uafklaret uddannelsesretning og har hjælp til at navigere i uddannelsesmuligheder for at fastholde interessen Faglige og praktiske kvalifikationer o Den unge kan være usikker på egne kompetencer og evner og have behov for at få styrket udvalgte kvalifikationer inden studiestart Personlige og sociale kompetencer o Den unge kan være en social enespænder, som har brug for et netværk i et uddannelsesmiljø, som kan skabe værdi, respekt og forpligtigelse o Den unge kan have svært ved at trække sig selv sætte mål og fokusere på trinnene til målet Økonomi og netværk o Den unge kan fx have behov for hjælp til at lave et realistisk budget på SU og til at finde et godt fritidsjob, som kan supplere SU, og fjerne den økonomiske trængsel o Den unge kan have behov for et støttenetværk pga. manglende opbakning fra hjemmet fx en mentor Helbred o Den unge kan være psykisk skrøbelig, have lavt selvværd og have behov for rammer, retning og tryghed, som kan skabe både forpligtigelse og lyst Det er vigtigt, at afdækningen ikke laves som en kategorisering, som den unge ikke oplever nogen mulighed for at påvirke, men at afdækningen er afsættet for, hvordan det videre forløb skal være og dermed, at ressourcer er foranderlige og kan understøttes Forberedende spørgsmål i profileringsværktøj Spørgsmål 4 hvor vigtig tror du, at en uddannelse er for dine fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet? Spørgsmål 2 har du lyst til at starte på en uddannelse af mindst 1 års varighed? Spørgsmål 1 hvad er den højeste uddannelse, du har gennemført? Spørgsmål 10 hvad var dit karaktergennemsnit i folkeskolen? Spørgsmål 7 Hvem spørger du til råds om uddannelse? 6
Pejlemærke 3: Afgrænsning af uddannelsesrettede barrierer (hvis relevant) Baggrund Mange unge står overfor at skulle finde deres plads i livet i netop de år, hvor de vælger uddannelse. Det betyder, at der er mange ting, som skal falde på plads for den unge, og at der er mange ting, som kan udfordre den unge på samme tid. En del af dette kan kun løses af den unge over tid, og er en proces, som den unge naturligt skal igennem for at blive et selvstændigt voksent menneske. Det er derfor vigtigt, at den unge får hjælp til at se og håndtere, hvad der er barrierer for uddannelse, og hvordan de barrierer kan afhjælpes. Individuelle forhold Hvad skal sagsbehandleren være opmærksom på? Der er stor forskel på, hvordan den unge håndterer evt. udfordringer, og dermed også forskel på, om udfordringen er en barriere for uddannelse. Det er derfor vigtigt, at afgrænsningen har et klart sigte mod, hvordan udfordringen påvirker den enkeltes uddannelsesparathed, så den unge er bevidst om, hvorfor det er vigtigt at arbejde med præcis de afgrænsede barrierer for at kunne gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Der skal være fokus på at afdække og afgrænse barrierer ud fra de 5 elementer i ressourceprofilen i fokusområde 2. Derudover skal der være fokus på, at hjælpe den unge med at parkere de udfordringer, som ikke er uddannelsesrelaterede ved at differentiere: Hvad handler om at finde sin plads i livet? Hvad handler om at finde sin plads blandt venner (hvad gør de andre)? Hvad handler om frustration over at skulle vælge tage samtalen om, at man skal vælge hele livet, og at det man bygger på uddannelse og job hele livet (tage presset af det eneste rigtige valg)? Hvad handler om angst for at træffe selvstændige beslutninger? Hvad er reelt uddannelsesrelateret (fokus på, at det handler om at finde glæde, motivation og mening på en kortere bane, end man ofte tror, når man skal træffe et uddannelsesvalg)? Hvad handler om dårlige erfaringer med folkeskole (fokus på, at det er et andet miljø, andre fag, og at der er hjælp at hente)? Hvad er alternativet til at følge uddannelsesplanen (fokus på det videre forløb og arbejdsmarkedsperspektivet)? Hvad kan vi gøre noget ved nu (hvilke indsatser kan tænkes ind i ft. de udviklede indsatsgrupper for unge)? Kobling til profileringsværktøj Spørgsmål 6 synes du, at det er svært at vælge uddannelse? Spørgsmål 8 er der noget, som gør det svært for dig at gennemføre en uddannelse? Spørgsmål 8a hvilke begrænsninger gør det svært for dig at gennemføre en uddannelse? Spørgsmål 9 er du tidligere startet på en uddannelse, som du afbrød? Spørgsmål 9a hvad var den vigtigste grund til, at du afbrød uddannelsen? 7
Pejlemærke 4: Uddannelsesplan Baggrund Uddannelsesplanen er værktøjet til at målrette en indsats efter borgeren aktuelle ønsker og behov og dermed styrke sandsynligheden for, at uddannelsespålægget resulterer i gennemførelse af en kompetencegivende uddannelse. Derfor er det vigtigt, at uddannelsesplanen præcist angiver, hvad der arbejdes mod, hvilke trin der er på vejen, hvad der forventes af den unge, og hvad der tilbydes af støtte. Det er også vigtigt, at den unge informeres om, hvad konsekvenserne er ved ikke at følge den plan, som sagsbehandler og den unge bliver enige om. Individuelle forhold Det er vigtigt, at den unge har ejerskab til indholdet i uddannelsesplanen, og at planen følges og tilpasses. Det betyder også, at uddannelsesplanen skal udarbejdes med afsæt i den enkeltes ønsker og behov, således den unge kan genkende sig selv i planen. Det er derfor også vigtigt, at sagsbehandleren er optaget af, hvad der driver den unge, hvad der er på spil i den unges liv, og hvordan den unge bedst understøttes i det videre forløb med afsæt i de udarbejdede indsatsgrupper. Hvad skal sagsbehandleren være opmærksom på? Der skal i udarbejdelse af uddannelsesplanen være fokus på: Hvilken uddannelse arbejdes der hen i mod? Synliggøre og drøfte vejen frem til målet Drøfte, hvor den unge ser sig på forskellige tidspunkter (om 1 mdr., 3 mdr. 1 år)? Bruge Jobspor som vejledning uddannelsesparate Bruge Uddannelsesguiden til de, som er åbenlyst uddannelsesparate Inddrage UU i forhold til vejledning om konkrete uddannelsesvalg Fastholde fokus på mål og plan for uddannelse, herunder hvad der skal til frem til uddannelsesstart Bruge indsatspakker fra de udviklede indsatsgrupper Afgive uddannelsespålæg med det sigte, som lægges i uddannelsesplanen og med afsæt i, om der er visiteret til åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat, eller aktivitetsparat Kobling til profileringsværktøj Spørgsmål 5 hvor ser du dig selv om seks måneder? Spørgsmål 5a hvor hurtigt tror du, at du vil gennemføre uddannelsen? 8
Ingen udfordring Lille udfordring Nogen udfordring Stor udfordring Meget stor udfordring Screeningsskema: A: Grundlæggende oplysninger 1) CPR: - 2) Tidligere uddannelsespålæg: 3) Dato: 4) Sagsbehandler: 5) Medlem af a-kasse: 6) Samtale: uger B: Den unges udfordringer i forhold til at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende uddannelse (sæt kryds og uddyb eventuelt udfordringer) I hvilket omfang vurderer du, at følgende er en udfordring i forhold til at gennemføre en kompetencegivende uddannelse? Evt. begrundelse i 1) Eget uddannelsesperspektiv motivation for 2) Eget uddannelsespektiv afklarethed I forhold til valg af uddannelse 3) Faglige og praktiske kompetencer 4) Personlige og sociale kompetencer 5) Økonomi og bolig 6) Netværk 7) Helbred 8) Misbrug 9) Historik erfaringer fra fx folkeskole og kontanthjælpssystemet 10) Andre væsentlige udfordringer C: Konklusion Er den unge åbenlyst uddannelsesparat / uddannelsesparat / aktivitetsparat (sæt ring)
3. Model for brug af uddannelsespålæg Jobcenter Struer ønsker at styrke samarbejdet med og om unge med uddannelsespålæg gennem følgende 3 tiltag: 1. Systematisk forberedelse af den unge omkring forløb i Jobcenteret med uddannelse som omdrejningspunkt 2. Systematisk videndeling til uddannelsesinstitutioner ved uddannelsesopstart omkring særlige udfordringer for de unge med uddannelsespålæg 3. Systematisk varsling og iværksættelse af fastholdelsesindsatser, hvis den unge vurderes udfaldstruet De 3 tiltag i det styrkede samarbejde er beskrevet nedenfor. 1. Systematisk forberedelse af den unge omkring forløb i jobcenteret med uddannelse som omdrejningspunkt Opgave Ansvar Krav og forudsætninger Udsendelse et velkomstbrev til den unge i fm. indkaldelse til samtale i jobcenteret De som modtager den unge i skranken Information til den unge om udfyldelse af profileringsværktøj ved henvendelse ved skranken Opfølgning på udfyldelse af profileringsskemaet på Jobnet forud for visitationssamtalen med den unge Aktiv anvendelse af profileringsværktøjet i visitationssamtalen Opfølgning på oplysninger om karaktergennemsnit De som modtager den unge i skranken Den enkelte sagsbehandler / den unge Den enkelte sagsbehandler / den unge I velkomstbrevet skal det fremgå, at samtalen omhandler uddannelse, og at den unge som forberedelse til samtalen skal gå ind på Jobnet og udfylde profileringsværktøjet. Ved henvendelse forklares den unge, at udfyldelsen af profileringsskemaet er en vigtig del af at forberede sig og kunne få målrettet hjælp Hvis ikke profileringsskemaet er udfyldt starter den unge med at udfylde profileringsværktøjet på jobcenteret. Det vil sige, at den unge udfylder skemaet inden den unge kommer ind til samtalen Hvis den unge stadig ikke har udfyldt skemaet på forhånd, udfyldes skemaet på mødet sammen med sagsbehandleren, og der spørges ind til, hvorfor skemaet ikke er udfyldt. Hvis ikke borgeren har oplyst karaktergennemsnit fra folkeskolen, skal der spørges ind til dette i samtalen. Da karakterer skal vedlægges til optag på en ungdomsuddannelse, pålægges den unge at finde karaktergennemsnit, hvis det ikke er udfyldt.
2. Systematisk overlevering af viden om uddannelsespålæg og borger til uddannelsesinstitution Opgave Ansvar Krav og forudsætninger Videregivelse af oplysninger om uddannelsespålæg og evt. Den enkelte sagsbehandler udfordringer i fm. en samarbejdsaftale uddannelsesopstart til den relevante uddannelsesinstitution Vurdering af: o Om den unge har særlige behov, som uddannelsesinstitutionen skal være opmærksom på o Om der er behov for mentorstøtte o Om der er behov for information om sideløbende indsatser, som understøtter den unges evt. udfordringer Løbende registrering af, hvor mange uddannelsespålæg, der er givet Løbende registrering af, hvor mange der er lavet overlevering på (antal sendte skemaer) Løbende opfølgning på, om de unge med uddannelsespålæg er påbegyndt uddannelse som planlagt Den enkelte sagsbehandler Opgaven er ikke placeret internt i Jobcenter Struer endnu Opgaven er ikke placeret internt i Jobcenter Struer endnu Oplysningerne skal videregives til alle uddannelsesinstitutioner, hvor der er Information om, hvor informationen konkret sendes til, samles i en oversigt med de forskellige uddannelsesinstitutioner i området efterhånden som samarbejdsaftaler omkring overlevering og fastholdelse falder på plads Det er endnu ikke aftalt med uddannelsesinstitutionerne, hvilken form overdragelsen skal have. Men til foreløbig inspiration er vedlagt et oplæg, som præsenteres for uddannelsesinstitutionerne i bilag 1: Overlevering ved uddannelsesopstart Der skal indhentes samtykke fra den unge, hvis der videregives oplysninger om helbred og behandling i overleveringsskemaet De enkelte afkrydsninger om særlige behov, indstilling til mentor og sideløbende aktiviteter skal altid være efterfulgt af en begrundelse for afkrydsningen, således uddannelsesinstitutionen har mulighed for at følge, hvorfor der er krydset af, som der er i skemaet (se bilag 1) Hvis der er udfordringer, som er taget hånd om, men som af en eller anden grund stadig er relevant viden for uddannelsesinstitutionen, så skal det anføres i 5 Registreringen skal være afsæt for at følge, hvor mange af de unge med uddannelsespålæg, som efterfølgende starter uddannelse som aftalt/planlagt, samt om overleveringerne gør en forskel i uddannelsesinstitutionernes modtagelse af de unge Registreringerne foretages hver måned Det er ikke aftalt med uddannelsesinstitutionerne endnu, hvor jobcenteret henvender sig mht. opfølgning på opstart (afventer tilbagemelding om kontaktpersoner) 11
3. Systematisk varsling og iværksættelse af fastholdelsesindsatser, hvis den unge vurderes udfaldstruet Opgave Ansvar Krav og forudsætninger Besked om påbegyndt uddannelse Varsling, hvis den unge er udfaldstruet Der er ikke aftalt en samarbejdsmodel omkring tilbagemelding og koordinering af fastholdelsesindsatser. Jobcenterets ønsker til et samarbejde er præsenteret på møde 7. oktober 2014 med UC Holstebro og UU, og det er aftalt, at UC Holstebro vender tilbage omkring deres ønsker til formen på en samarbejdsmodel i løbet af oktober/november 2014. Indkaldelse til fælles møde med den unge, UU, Uddannelsesinstitutionen og Jobcenteret Følge op på den iværksatte plan Der er dog enighed om fokus og rollefordeling på evt. fælles møder: o Udd. Institution forklare, hvilke konkrete udfordringer der gør den unge udfaldstruet o UU-vejleder hjælpe med at afklare, om det fortsat er det rigtige uddannelsesvalg og evt. forklare om muligheden for andre uddannelsesvalg o Jobcenter forklare konsekvenser, hvis den unge hopper fra, og at fokus stadig er uddannelse, hvis der søges kontanthjælp igen o Fælles opgave lytte til den unge, og lægge en ny plan sammen med den unge o Aftale støtteforanstaltninger efter behov Løbende registreringer af: Antal unge med uddannelsespålæg, der er startet som planlagt o Antal unge, der vurderes udfaldstruet o Antal unge, der henvender sig i jobcenteret igen, uden de har været vurderet udfaldstruet o Antal unge, der henvender sig i jobcenteret igen, selv om det er varslet, at de er udfaldstruede, og der er iværksat fastholdelse Opgaven er ikke placeret internt i Jobcenter Struer endnu Registreringerne bruges som afsæt for at vurdere, om varsling og fastholdelsesindsats virker efter hensigten Registreringerne foretages hver måned Samarbejdsaftalerne mellem uddannelsesinstitutioner og jobcenter revurderes årligt eller efter behov mhp. at sikre de rette overleveringer og indsatser 12
Bilag 1: Overlevering ved uddannelsesopstart 1. Kontakt- og personoplysninger Den unges navn Cpr nummer: Evt. journalnummer Den unges kontaktoplysninger Hvilken uddannelse er unge optaget på og skal påbegynde og gennemføre? Hvilken dato påbegyndes uddannelsen? Kontaktperson/sagsbehandler 2. Behov for særlige hjælpemidler Har den unge behov for hjælpemidler til gennemførelsen af uddannelsen? (Det kan fx være en IT-rygsæk) Begrundelse/hvilke: Ja: Nej: 3. Behov for mentorstøtte Ja, og mentorens opgave er: Har den unge fået bevilliget mentor som efterværn (fra jobcenteret) i forbindelse med uddannelsesstart? Mentorens kontaktoplysninger er Nej Indstiller jobcenteret til, at der tilknyttes en mentor på uddannelsesinstitutionen? Ja, og begrundelsen for indstillingen er: Nej 13
4. Sideløbende aktiviteter, som understøtter den unges fastholdelse i uddannelse Igangværende indsatser, test og aktiviteter der er iværksat som understøtning af uddannelsesstart: Aktivitetstype Begrundelse 5. Andre relevante oplysninger i forhold til vurdering af risiko for frafald 14