Færre FTF ere på uddannelsesrevalidering

Relaterede dokumenter
Fleksjob og ledighedsydelse

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen.

Ledigheden på FTF-området - december 2013

FTF'ernes skattebetaling i 2009

Ledigheden i november 2009 på FTF-området

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne

Ledigheden på FTF-området - maj 2013

Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

Lille og faldende andel på førtidspension med revision

Fakta om førtidspension

Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang, idet disse blot udgjorde 1,3 pct. af det samlede antal a-kasseskift i 2009.

Mindre tilknytning til arbejdsmarkedet før førtidspensionen

Medlemsudvikling i a-kasserne

Dokumentation af opgaver i den offentlige sektor

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag

Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden

Medlemsudvikling i a-kasserne

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

Medlemsudvikling i a-kasserne

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

3F s ledighed i februar 2012

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Medlemsudvikling i a-kasserne

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

Den Sociale Kapitalfond Analyse små og mellemstore virksomheder tager et særligt socialt ansvar

Hvilke kommuner er bedst?

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

Medlemsudvikling i a-kasserne

Uddannelse til ledige virker

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Spørgeskemaundersøgelse blandt LBR-repræsentanter og

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

Juni Ledigheden i Storkøbenhavn. Gennemsnitligt antal ledige - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, juni 2001 juni 2005

Medlemsudvikling i a-kasserne

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Færre fleksjobbere gennem revalidering

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

Medlemsudvikling i a-kasserne

Kommunenotat. Aalborg

Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Medlemsudvikling i a-kasserne

Kortlægning af ingeniørlederne

Topskatteydere blandt FTF ere før og efter skattereformer

Analyse 18. december 2014

Medlemsudvikling i a-kasserne

Denne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året.

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Beskæftigelse i procesindustrien

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Udvikling i social arv

Analyse segregering i de fire største danske byområder

OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Benchmarking af antallet af a-kassernes klagesager, sagsbehandlingstid og omgørelsesprocent i 2002

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Demografiske udfordringer frem til 2040

Særligt ufaglærte mister dagpengene

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

Medlemsudvikling i a-kasserne

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Krise: flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Medlemsudvikling i a-kasserne

FFL 14 besparelser på SVU

Social arv i de sociale klasser i 2012

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Social arv i de sociale klasser

Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2015

Ledigheden blandt a-kassemedlemmer

Medlemsudvikling i a-kasserne

Incitamenter til beskæftigelse

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

FTF ernes mobilitet på arbejdsmarkedet

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Flere marginaliserede efter markant nedgang

Ledighedstal for november 2013

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

Medlemsudvikling i a-kasserne i 2011 til 2012

Transkript:

08-1150 - 03.07.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Færre FTF ere på uddannelsesrevalidering En ny FTF-undersøgelse viser, at antallet på uddannelsesrevalidering er stærk faldende og at nedgangen i uddannelsesrevalidering har været størst for de veluddannede. Det sker i en tid, hvor der er fokus på at få overførselsindkomstmodtagere væk fra offentlig forsørgelse over i ordinær beskæftigelse og hvor der fortsat er mangel på kvalificeret arbejdskraft. _ Arbejdsmarkedskommissionen har i deres seneste oplæg til trepartsmødet i starten af maj 2009 luftet tanken om at afskaffe revalideringsordningen. FTF mener derimod, at revalideringsordningen skal styrkes og være omdrejningspunktet i indsatsen for at personer med nedsat arbejdsevne kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. FTF ser derfor også med bekymring på at revalidering, der kan bringe personer ud af livslang offentlig forsørgelse, i mange år har været anvendt i mindre og mindre omfang. I perioden fra 2000-2006 er antallet af personer på uddannelsesrevalidering reduceret med godt 14.600 personer - svarende til et fald på 42 pct. I 2006 var knap 20.000 personer på uddannelsesrevalidering mod ca. 34.500 personer i 2000. I denne undersøgelse er revalidenderne opdelt efter seneste medlemskab af en a-kasse 1. Herved kan uddannelsesrevalidender opdeles efter om de kommer fra LO-, FTF- eller ACområdet eller slet ikke har været forsikret i en a-kasse. Undersøgelsen viser, at der er stor variation i størrelsen af revalideringsnedgangen alt efter hvilken a-kasse uddannelsesrevalidenderne er eller tidligere har været medlem af. 1 I opgørelsen af tilhørsforhold til en a-kasse er taget udgangspunkt i den a-kasse som revalidenden var tilknyttet senest to år før revalideringen. Personer som ikke i løbet af den toårige periode før revalideringen var medlem af en a-kasse står i opgørelserne opført som ikke-forsikret. Notat - 03.07.2009 - Side 1

Størst nedgang for veluddannede Antal personer på uddannelsesrevalidering, 2000-2006 Ændring 00-06 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Antal Pct. LO-området 12.784 12.943 12.639 12.176 10.924 9.686 8.887-3.897-30 FTF-området 2.619 1.752 1.690 1.652 1.604 1.464 1.402-1.217-46 AC-området 401 182 186 202 196 175 171-230 -57 Øvrige a-akasser 2.076 2.232 2.237 2.169 2.126 1.912 1.790-286 -14 Ikke forsikret 16.778 16.743 15.050 13.357 11.278 9.470 7.739-9.039-54 Total 34.658 33.852 31.802 29.556 26.128 22.707 19.989-14.669-42 Det er blandt revalidender fra AC-området og blandt de ikke-forsikrede, at reduktionen i antallet af uddannelsesrevalidender har været forholdsvist størst i perioden fra 2000 til 2006. Her er antallet af uddannelsesrevalidender reduceret mere end halvdelen - nærmere bestemt med hhv. 57 og 54 pct. På en kedelig andenplads kommer det samlede FTF-område, hvor antallet af uddannelsesrevalidender i den seksårige periode er nedbragt fra ca. 2.600 til ca. 1.400 personer. Det svarer til en reduktion på 46 pct. De a-kassegrupper, hvor nedgangen i antallet er uddannelsesrevalidender er mindst, er LOkasserne og gruppen af øvrige a-kasser. På LO-området er antallet af uddannelsesrevalidender reduceret med 30 pct. og øvrige a-kasser har kun oplevet en reduktion i antallet af uddannelsesrevalidender på 14 pct. Denne forskel i udvikling tyder på, at nedgangen i uddannelsesrevalideringsindsatsen har været størst for grupper, der i forvejen har en uddannelse af en vis længden. Dertil kommer en stor nedgang for ikke-forsikrede, som rent uddannelsesmæssigt kan være af blandet karakter. Udviklingen med den største nedgang for veluddannede skal ses i lyset af, at AC ere og FTF ere i forvejen er underrepræsenteret på revalideringsområdet, jf. neden for FTF-kasserne Samtlige FTF-a-kasser har oplevet en reduktion i antallet af uddannelsesrevalidender. Men der er stor forskel på størrelsen af nedgangen. Notat - 03.07.2009 - Side 2

FTF ere ramt af nedgang i uddannelsesrevalidering Antal personer på uddannelsesrevalidering på FTF-området, 2000-2006 Ændring 00-06 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Antal Pct. FTF-A 1.104 740 729 725 683 596 519-585 -53 Pædagoger (BULP-A) 819 508 466 435 408 374 365-454 -55 Sygeplejersker m.m. (DSA) 334 323 322 321 327 301 326-8 -2 Folkeskolelærere (DLF/a) 302 160 155 156 171 176 174-128 -42 IT-uddannede (ITMA) 60 21 18 15 15 17 18-42 -70 FTF i alt 2.619 1.752 1.690 1.652 1.604 1.464 1.402-1.217-46 Antallet af uddannelsesrevalidender fra FTF-sundhedsområdet (DSA) er kun reduceret med 2 pct. i den betragtede periode. (Det kan dog hænge sammen med, at medlemsgrundlaget i DSA i perioden har været stigende, da en række sundhedsgrupper i FTF-A i perioden fra 2004 til 2006 flyttede medlemskab til DSA). Til sammenligning ses, at antallet af uddannelsesrevalidender med en folkeskolebaggrund (DLF/a) og pædagogbaggrund (BUPL-A) og medlemmer fra FTF-A er faldet med hhv. 42, 53 og 55 pct. fra 2000 til 2006. Siden 2004 har antallet af uddannelsesrevalidender med en folkeskolebaggrund dog været stigende, men ligger stadig i 2006 under niveauet fra 2000. Den største procentvise nedgang i antallet af uddannelsesrevalidender på FTF-området har fundet sted for personer med IT-baggrund (ITMA). Her er antallet af uddannelsesrevalidender reduceret med 70 pct. i fra 2000 til 2006. Det ses, at for de FTF-grupper, der har oplevet et stort fald i antallet af uddannelsesrevalidender, er det største fald sket mellem 2000 og 2001. Notat - 03.07.2009 - Side 3

Fordeling af uddannelsesrevalidering Ovenfor var fokus udviklingen i antallet af uddannelsesrevalidender inden for de enkelte a- kasseområder. Her belyses størrelsesforholdet af uddannelsesrevalidenderne mellem områderne. Hovedparten af uddannelsesrevalidenderne kommer enten fra gruppen af ikke-forsikrede eller fra LO-området. Set over den samlede periode fra 2000-2006 drejer det sig om 86 pct. af revalidenderne. Andelen af ikke-forsikrede uddannelsesrevalidender har dog været stærkt faldende i løbet af perioden. I 2000 var 48 pct. af revalidenderne uden a-kasse-tilknytning. I 2006 var andelen reduceret til 39 pct. Modsat er andelen af LO-revalidender steget markant fra 2000-2006 - fra at udgør 37 pct. af uddannelsesrevalidenderne til at udgør 44 pct. Siden 2005 har revalidenderne fra LO-kasserne udgjort den største andel. Uddannelsesrevalidering mest til LO ere Antal uddannelsesrevalidender fordelt tilknytning til a-kasse-område 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Ændring 00-06 LO-området 37 38 40 41 42 43 44 8 FTF-området 8 5 5 6 6 6 7-1 AC-området 1 1 1 1 1 1 1 0 Øvrige a-kasser 6 7 7 7 8 8 9 3 Ikke forsikret 48 49 47 45 43 42 39-10 I alt 100 100 100 100 100 100 100 0 Uddannelsesrevalidender fra FTF- og AC-området er relative små grupper og udgør hhv. 6 pct. og 1 pct. af samtlige uddannelsesrevalidender fra 2000-2006. På AC-området har andelen af uddannelsesrevalidender ligget konstant på 1 pct. fra 2000-2006. På FTF-området er andelen af uddannelsesrevalidender set over den samlede periode fra 2000 til 2006 reduceret med 1 pct. enhed. Ses på udviklingen fra år til år indtrådte et stort Notat - 03.07.2009 - Side 4

fald i andelen af uddannelsesrevalidender på 3 pct. fra 2000 til 2001. I årene herefter steg andelen af uddannelsesrevalidender med en FTF-baggrund igen med en lille andel hvert år for ende på en andel på 7 pct. i 2006. Andelen af uddannelsesrevalidender fra øvrige a-kasser er i perioden steget fra andel på 6 pct. i 2000 til 8 pct. i 2006 og udgør hermed i 2006 en større andel af uddannelsesrevalidenderne end FTF erne. De eneste grupper som dermed udgør en mindre andel i slutningen af perioden end i starten er uddannelsesrevalidender fra FTF-området og de ikke-forsikrede. FTF-kasserne Uddannelsesrevalidender fra de enkelte FTF-a-kasser udgør hver især en lille andel af samtlige uddannelsesrevalidender. Få FTF ere på uddannelsesrevalidering Andel uddannelsesrevalidender på de enkelte FTF-områder, 2000-2006, pct. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Ændring 00-06 FTF-A 3,2 2,2 2,3 2,5 2,6 2,6 2,6-0,6 Pædagoger (BULP-A) 2,4 1,5 1,5 1,5 1,6 1,6 1,8-0,5 Sygeplejersker m.m. (DSA) 1,0 1,0 1,0 1,1 1,3 1,3 1,6 0,7 Folkeskolelærere (DLF/a) 0,9 0,5 0,5 0,5 0,7 0,8 0,9 0,0 IT-uddannede (ITMA) 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1-0,1 FTF i alt 7,6 5,2 5,3 5,6 6,1 6,4 7,0-0,5 Den største gruppe af uddannelsesrevalidender inden for FTF-området, er revalidender fra FTF-A, som udgør 2,6 pct. af samtlige uddannelsesrevalidender i 2006. Herefter følger revalidender med en pædagog- og sygeplejersker-baggrund, som hhv. udgør 1,8 og 1,6 pct. pct. af revalidenderne i 2006. Andelen af uddannelsesrevalidender med en baggrund som folkeskolelærere er knap 1 pct. i 2006. IT-uddannede udgør kun 0,1 pct. af uddannelsesrevalidenderne. Andelen af uddannelsesrevalidender med en pædagog-, IT- eller FTF-baggrund er faldet i perioden fra 2000 til 2006. Derimod er andelen af uddannelsesrevalidender med en sygeplejersker-baggrund (DSA) steget. Andelen af uddannelsesrevalidender med en baggrund som folkeskolelærer har været konstant, når man betragter den samlede periode fra 2000 til 2006, men andelen har faktisk været stigende fra 2004 efter et markant fald fra 2000 til 2001. Notat - 03.07.2009 - Side 5

Udviklingen i andelene hænger sammen med udviklingen i antallet af uddannelsesrevalidender, som er beskrevet ovenfor, og skal derfor ikke beskrives nærmere her. Uddannelsesrevalidender i forhold til arbejdsstyrken Ovenfor er vist, at revalidender med en LO-baggrund eller som ikke er medlem af en a-kasse udgør de største andele af uddannelsesrevalidenderne, mens uddannelsesrevalidender med FTF- og AC- eller anden a-kasse baggrund udgør en lille andel. En del af forklaringen herpå er naturligvis, at der er langt flere personer som er medlem af en LO-kasse eller slet ikke medlem a-kasse end der er personer, som er medlem af en FTF- eller AC-a-kasse. Men det kan også skyldes, at uddannelsesrevalidering i højere grad anvendes til LO ere end til FTF ere eller AC ere - udover det deres medlemstal tilsiger. Det er således interessant at undersøge, om de enkelte revalideringsgrupper er hhv. under- eller overrepræsenteret i forhold til den andel grupperne udgør af arbejdsstyrken. Uddannelsesrevalidender, som ikke er forsikret har gennem hele den betragtede periode været overrepræsenteret. I 2000 kom 48 pct. af uddannelsesrevalidenderne fra en ikke-forsikret baggrund, mens de ikke-forsikrede kun udgjorde 24 pct. af arbejdsstyrken. I 2000 modtog de Ikke-forsikrede således uddannelsesrevalidering dobbelt så ofte som deres andel af arbejdsstyrken tilsiger. LO ere overrepræsenteret blandt uddannelsesrevalidender Uddannelsesrevalidender og arbejdsstyrke fordelt efter a-kassetilhørsforhold, 2000 og 2006, pct. 2000 2006 Arbejdsstyrke Uddannelsesrevalidering Over/under- Arbejdsstyrkrepræsentation Uddannelsesrevalidering Over/underrepræsen tation LO 42 37-5 36 44 8 FTF 12 8-4 12 7-5 AC 6 1-5 8 1-7 Anden A-Kasse 16 6-10 17 9-9 Ikke forsikret 24 48 24 27 39 12 FTF i alt 100 100 0 100 100 0 Note: Overrepræsentation er angivet med et plus, underrepræsentation er angivet med et minus Notat - 03.07.2009 - Side 6

Omfanget af overrepræsentationen for de ikke-forsikrede er imidlertid faldet i løbet af perioden. I 2006 er forskellen i andele for de ikke-forsikrede blandt uddannelsesrevalidender og arbejdsstyrke reduceret til 12 pct.. Til trods herfor er ikke-forsikrede i 2006 stadig den gruppe, som har den største overrepræsentation. I 2000 var LO-gruppen underrepræsenteret blandt uddannelsesrevalidender. I 2003 vendte billedet og uddannelsesrevalidender fra LO-kasserne blev overrepræsenteret som den eneste anden gruppe udover de ikke forsikrede. Både uddannelsesrevalidender fra FTF- AC- og øvrige a-kasser udgør en mindre andel af uddannelsesrevalidenderne end deres a-kassestørrelser tilsiger. På FTF- og AC-området er underrepræsentationen blevet mere udtalt i perioden om end der er tale om en beskeden stigning. Modsat gælder for medlemmer af de øvrige a-kasser. Her er underrepræsentationen reduceret, men også her der tale om små ændringer. FTF-kasserne De enkelte FTF-områder er underrepræsenteret blandt uddannelsesrevalidenderne både i 2000 og 2006. Eneste undtagelse gælder for pædagogområdet i 2000, hvor der var flere pædagoger, der modtog en revalidering end deres andel af arbejdsstyrken tilsagde. Pædagogområdet er således gået fra at være et overrepræsenteret område i 2000 til en ganske svag underrepræsentation i 2006. I løbet perioden er underrepræsentationen for folkeskolelærere og sygeplejersker forøget, mens underrepræsentationen for FTF-A er lidt mindre. Underrepræsentationen for ITuddannede er stort set uforandret for 2000 til 2006. Notat - 03.07.2009 - Side 7

Alle FTF ere underrepræsenteret blandt uddannelsesrevalidender Uddannelsesrevalidender og arbejdsstyrke fordelt efter FTF-a-kassetilhørsforhold, 2000 og 2006, pct. 2000 2006 Arbejdsstyrke Uddannelsesrevalidering Over/under- Arbejdsstyrkrepræsentation Uddannelsesrevalidering Over/underrepræsen tation FTF-A 5,9 3,2-2,8 4,5 2,6-1,9 Pædagoger (BUPL-A) 1,7 2,4 0,6 1,9 1,8-0,1 Sygeplejerker m.m. (DSA) 1,8 1,0-0,8 2,5 1,6-0,9 Folkeskolelærere (DLF/a) 1,8 0,9-0,9 2,5 0,9-1,6 IT-uddannede (ITMA) 0,4 0,2-0,3 0,4 0,1-0,3 FTF i alt 11,7 7,6-4,2 11,9 7,0-4,9 Note: Overrepræsentation er angivet med et plus, underrepræsentation er angivet med minum Notat - 03.07.2009 - Side 8