Pædagogisk evaluering

Relaterede dokumenter
ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Uddannelsesplan praktikniveau II

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Almen didaktik , Campus Roskilde

Evaluering af og for læring

Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering

Forskellige formative feedback forståelser.

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

Velkommen til dialogmøde

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

biologi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende

Når feedback ikke er feedback - du får 10 af mig

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

Spotkurser for lærere. Evalueringsmetoder Bilag UNIVERSITY COLLEGE

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol

Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

Hvor ska` vi hen du?

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

EVALUERING / FEEDBACK

Den læringsmålstyrede undervisning

Uddannelsesplan for Ladegårdsskolen

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever

Novelleskrivning med IBog

Det ved vi om feedback. Skoleudvikling i Praksis Januar 2019 Vibeke Christensen Adjunkt Syddansk Universitet

Kursusguide. Forfattet af Russell Tucker. Projekt: Safety4El Bedre sikkerhed for elektrikere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Kvalitetssystem på HTX Roskilde

KREATIVITET. I KOBLING MED ENTREPRENØRSKAB E3U - SEMINAR 2 v/ Julie Skaar & Sarah Robinson

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Assessment Evaluering Hvorfor? Evaluering som værktøj til selektion, gradering, uddannelse?

Høng Skoles uddannelsesplan

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Principper for evaluering på Beder Skole

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Feedback som tredjeordensiagttagelse af læring

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Paedagogisk Sociologi Arbejde

VIDENSBASERET SKOLELEDELSE

Personlig kompetenceudvikling for unge

Det formative sprog. - workshop til konferencen om social resiliens

Rammeprogram for workshop 3

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Uddannelsesplan Eskilstrup Børne- og skolefællesskab

BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen

Nedenfor kan du se det anbefalede studieforløb for netop din kombination. Det første fag, som er nævnt, er fag 1.

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Faglig identitet. Thomas Binderup

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik

Pædagogisk evaluering

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

Uddannelsesplan praktikniveau III

Status på arbejdet med Synlig læring. Fruerlund Nærum tlf

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Nykøbing F. Realskoles uddannelsesplan for praktikanter. Nykøbing F. Realskole har følgende forventninger til den studerende i praktik

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Aktionslæring som metode

KVALITET I PÆDAGOGISKE PROCESSER FORUDSÆTNING OG VIRKELIGGØRELSE AF INKLUSION

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen

En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan?

Mosedeskolen. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, tlf

Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod Innovation Metropol Dorrit Sørensen

SMAG OG LÆRING. Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen

Uddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole

LÆRINGSMÅL FREMMER ELLER PRAKSIS? Lene Tanggaard, Ph.d, Professor, Viceinstitutleder, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Læreruddannelsen i Skive

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

Compagnie Cnops i samarbejde med. Byder velkommen til temadagen om vejledermetoder

Challenging Learning Process Kompetenceudvikling for ungdomsuddannelser

Læringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2

Transkript:

Pædagogisk evaluering Et psykologisk approach 08.03.08 disposition Hvad er evaluering? Hvordan kan vi arbejde teoretisk med formativ evaluering Empiriske fund Plads til et selvpædagogisk afsæt 1

Hvad er evaluering? Hvad er evaluering? Evaluering er en systematisk vurdering af processer og produkter Systematikken går på dataindsamling slægtskab med forskning Evaluering er pr. definition vurdering implicerer altid værdier Evalueringen har altid en genstand Evalueringen har et anvendelsessigte 2

Grundformer Summativ finder sted ved afslutning af et forløb Formativ sigter mod at forme læreprocesser differentiering, godkendelse feedback undervejs kontrol, måle effektivitet af (norm-, mål individorient.) undervisning produktorienteret procesorienteret Overvægt til den summative kvæler det formative Overvægt til den formative bliver for hyggelig Tanja Miller Formativ evaluering evaluering for læring 10 principper eller kendetegn Det er en del af en effektiv planlægning Fokus på hvordan elever lærer Vigtigt i den pædagogiske praksis Professionel kompetence Det er sensitivt og konstruktivt Foster motivation Frembringer forståelse af mål og kriterier Hjælper lærere med at blive bedre Udvikler kapacitet til selvevaluering Opdager alle læringsmæssige fremskridt 3

Evaluering Samfundsvidenskab Sociologi Pædagogik Pædagogisk psykologi Pædagogisk teori Samfundsvidenskab Sociologi Organisationspsykologi Filosofi Hvordan kan vi arbejde teoretisk med formativ evaluering? 4

Formativ evaluering - grundlagsspørgsmål For at noget kan betegnes som formativ evaluering skal nogen lære noget af at gøre det implicerer ALTID læreprocesser Positioner i læringsteorier subjektets (og samfundets) rolle i læring forskellige opfattelser af funktioner og betydning af formativ evaluering afspejler sig i valg af didaktik og evalueringsmetoder i praksis Model positioner i læringsteori Behaviorisme Dialogisk læring Kulturhistorisk skole Læring Situeret læringsteori Konstruktivisme 5

PROJEKTET udfordringen At gå i dybden med, hvordan forskellige læringsteoretiske paradigmer og positioner begrebssætter formativ evaluering systematiske feedbackprocesser At skabe forbindelse mellem evalueringsbegreber og ovenstående. Fx er kravene om systematik og anvendelse svære Relationer mellem proces og produkt i didaktiske modeller Fragmenter for til teoriudviklingen fra forskning 6

Fokuspunkter ved udvikling af teori om formative evaluering. Empirisk studie Poul Black and Dylan Wiliam ( AAIA) (2006) Undervisere, elever og fag (emner) Underviserens rolle og regulering af læreprocesser Feedback og interaktion mellem underviser og elev Elevers rolle i læreprocesserne Engeström elementer af activity system artefact subject Object outcome rules community division of labor Engeström s expanded model of the structure of human activity systems for analysing contradiction, which are seen as chances of focused development of the system: expansive learning (Engeström 1987, p.78). 7

Undervisere, elever og fag Forskelle i læreres opfattelse af fag med hensyn til ontologi og epistemologi forskellige i måder at drive undervisning og yde støtte på Forskelle i pædagogiske færdigheder mere betydningsfulde end forskelle i viden om fag Elever identificerer et fags særkende ved at identificere en underviseres særkende underviseren må udvikle sig for at elever udvikler sig se på egen andel i elevers læreprocesser (selvpædagogisk tilgang) Underviserens rolle og regulering af læreprocesser Et fokusskifte fra, hvad skal elever lave til,hvad skal elever lære Planlægning af undervisningen didaktiske situationer øjeblikke Opmuntrende dialoger Give ansvaret videre Metakognitive øvelser italesættelse 8

Feedback og interaktion lærer-elev Underviserens opgave et at lukke gabet mellem det aktuelle forståelsesniveau og det opstillede læringsmål selvevaluering er betydningsfuld (Sadler:98) Underviseren skal da fremføre målene og støtte selvevaluering Feedback i klasserummet går begge veje Feedback foregår på forskellige niveauer 1. Et undervisningsforløb er formet således at der er indbyggede muligheder for feedback/formativ evaluering 2. Implementering hvor elevers svar fremkaldes 3. Modtagelse og fortolkning af svarene af en lærer eller en klassekammerat 4. Mere initiativ fra lærer på baggrund af fortolkning 5. Modtagelse og fortolkning af elev på disse gensvar 6. Næste step i designet (forløbet) 7. 2 og 5 er elever aktive i feedback, 3 og 4 lærere 9

Feedback på flere niveauer Feedbackløkker af forskellige længde og dybde Feedback ikke den eneste måde at guide på i en læreproces Metakognitive kompetencer Finmasket feedback indebærer at læreren forstår den måde eleven tænker på både om fag og proces Feedback og magt Stilladsering og zonen for nærmeste udvikling Feedback og selvpædagogisk tilgang De 4 rettetheder og informationer om, hvordan elever oplever at blive mødt på behov udgående fra rettetheder giver læreren ny viden om den måde eleven tænker på om opgaven og processerne Værktøj til læreren om egen rolle og gør det muligt med et endnu mere finmasket feedbacksystem 10

Elevers rolle i læreprocesser They feel that the pressure to succeed in tests is being replace by need to understand the work that has been covered and the test is just an assesstment along the way og what needs more work and what seems to be fine (Gardner: 2006: 91) Elever siger, at de oplever deres lærere som mere interesserede i dem og deres tanker ( formativ evaluering) Spændinger mellem karakterer og formativ assessment Teoretisk position Subjektet Relationer Viden Formativ evaluering Behaviorisme Ikke vigtigt Rollemodel Adfærdstermer Reinforcement Token Konstruktivisme Aktivt med en kerne Stilladsering Erkendelse og kompetencer Feedback på undringer og analyser Dialogisk Aktivt med en kerne Symmetrisk Konstrueret viden og kompetencer Anerkendelse Dialogiske spørgsmål Situeret læring Kulturhistorisk skole Positionelt decentreret Aktivt med en kerne- historisk Deltagerbaner Stilladsering Kompetencer og identitet Konstruerer viden og kompetencer Mod fuld deltagelse Større opgaver Refleksive spørgsmål og feedback 11 22 11

Presserende spørgsmål - afslutning Hvordan får vi læringsteori ( selvpædagogisk platform) til at spille meningsfyldt sammen med kernebegreber i evaluering? Systematik Værsættelse Genstanden Anvendelse Relationer mellem proces og produkt Relationer mellem teori og praksis 4 komponent teori? Vis mig hvad jeg kan Se mig som jeg er Vis mig hvem og hvad jeg kan blive Lad mig være ligesom dig/jer 12

litteratur Christensen, Bodil, Miller, Tanja (red.): Pædagogisk evaluering en grundbog. Kroghs forlag 2007 Miller, Tanja: Karaktergivning i praksis. Ph.d afhandling.2004. SDU John Gardner (red.): Assessment and Learning. Sage. 2006 Torrance, Harry, Pryor, John: Investigating Formative Assessment.Open University Press.1998 Sadler, D.R.(1998): Formative assessment:revisiting the territory. Assessment in Education, 5:77-88 13