Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Social og Sundhed Roskilde Kommune, april 2010
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 HJÆLPEMIDDELOMRÅDETS HOVEDBESTANDDELE... 4 FORKLARINGER PÅ NUVÆRENDE UDGIFTSNIVEAU... 5 BESKRIVELSE AF IGANGVÆRENDE AKTIVITETER I FORHOLD TIL AT PÅVIRKE DET NUVÆRENDE UDGIFTSNIVEAU... 7 BESKRIVELSE AF FORSLAG TIL FREMTIDIGE TILTAG MED HENBLIK PÅ AT NEDBRINGE UDGIFTSNIVEAUET... 8 BILAG 1... 9
Introduktion Formål og mål Økonomiudvalget traf d. 10. februar 2010 beslutning om at udvælge 6 fagområder til nærmere analyse. Analyserne skal indgå i det videre arbejde med budgetlægningen for 2011-2014. Denne analyse omhandler hjælpemiddelområdet, som i henhold til Roskilde Kommunes styrelsesvedtægt hører under Ældre- og Omsorgsudvalget. Konklusioner og indstillinger Det fremgik af de benchmark nøgletal, der blev præsenteret for Økonomiudvalget den 10. februar 2010, at udgifterne i budget 2010 på hjælpemiddelområdet er betydeligt lavere i Næstved og Slagelse kommuner end det er tilfældet i Roskilde Kommune. En nærmere analyse af hjælpemiddelområdet i de 3 kommuner, på baggrund af regnskab 2009, viser, at den store forskel i udgifter primært skyldes forskellig konteringspraksis. Når der korrigeres herfor viser analysen, at Roskilde på de fleste områder er billigere end Næstved og Slagelse. Hjælpemiddelområdets hovedbestanddele Hjælpemiddelafsnittet formidler hjælpemidler, boligindretning og støtte til køb af biler i henhold til serviceloven. Målgruppen for ydelserne er personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Og formålet med ydelserne er at kompensere for den nedsatte funktionsevne, så borgerne bliver i stand til at leve så normal en tilværelse som muligt. Der træffes afgørelser om især følgende typer ydelser: - Personlige hjælpemidler: Testmateriale til diabetikere, stomiartikler, arme- og benproteser, ortopædiske sko og fodindlæg, støtte til køb af invalidebiler m.v. - Genbrugshjælpemidler: El-kørestole, scootere, manuelle kørestole, rollatorer, lifte m.v. - Gennemførelse af boligændringer: Fjernelse af dørtrin inde i boligen, ændring af indretning i køkken og badeværelse. Ændringerne foretages af Hjælpemiddelafsnittets egen tømrer. Hjælpemiddeldepotet foretager udlevering, klargøring og reparation af genbrugshjælpemidler. Der er også en kvikservice-funktion, hvor borgerne kan møde op og med det samme få udleveret mindre hjælpemidler. Antal borgere der betjenes under Hjælpemiddelafsnittet. I 2009 fik: - Ca. 4.200 borgere udbragt hjælpemidler - ca. 3.600 borgere besøg af en medarbejder fra Hjælpemiddelafsnittet i forbindelse med sagsbehandling af ansøgning om hjælpemidler - ca. 1.000 borgere foretaget reparationer og tilpasninger af deres hjælpemidler - ca. 800 borgere foretaget boligændringer i deres eget hjem.
Side5/9 Forklaringer på nuværende udgiftsniveau Det fremgår af de benchmark-tal, som ØU fik forelagt den 10. februar 2010, at Roskilde Kommune har et højt udgiftsniveau. Af tabel 1 nedenfor fremgår, at Næstved og Slagelse kommuner har et lavere udgiftsniveau end Roskilde. Tabel 1: Udgifter til hjælpemidler (konto 5.35) Budget 2010 Udgift pr. indbygger budget 2010 kr. (- = lavere udgiftsniveau end i Roskilde Kommune) Forskel i forhold til Roskilde Kommunes nuværende udgiftsniveau Udgiftsniveau i forhold til Roskilde Kommunes indbyggertal Roskilde Kommune 67.940 6.345 67.940 0 Holbæk Kommune 59.889 6.747 72.235 4.295 Køge Kommune 46.875 6.720 71.956 4.016 Næstved Kommune 35.868 3.207 34.332-33.608 Slagelse Kommune 64.714 5.790 61.993-5.947 De 5 kommuner i benchmarksamarbejdet 275.286 5.627 60.249-7.691 Kommunerne i Hovedstaden 1.042.972 4.903 52.496-15.444 Kommunerne i Region Sjælland 613.793 5.200 55.674-12.266 Kommunerne på Landsplan 3.651.852 4.875 52.197-15.743 Sammenligningen med Næstved og Slagelse har vist, at tabel 1 ikke indeholder alle budgetterede udgifter til hjælpemidler, idet der er forskellig konteringspraksis vedrørende udgifter til depotdrift. Næstved Kommune konterer depotdrift på funktion 5.40, mens Roskilde og Slagelse kommuner anvender funktion 5.35. Nedenfor i tabel 2 er udgifterne opgjort inklusive depotdrift. Tabel 2: Udgifter til hjælpemidler incl. depotdrift (konto 5.35 og 5.40) (- = lavere udgiftsniveau end i Roskilde Kommune) Udgiftsniveau Forskel i forhold Budget 2010 Udgift pr. indbygger budget 2010 kr. i forhold til Roskilde Kommunes indbyggertal til Roskilde Kommunes nuværende udgiftsniveau Roskilde Kommune 67.940 6.345 67.940 0 Holbæk Kommune 60.489 6.814 72.959 5.019 Køge Kommune 47.566 6.819 73.016 5.076 Næstved Kommune 43.884 3.923 42.005-25.935 Slagelse Kommune 64.714 5.790 61.993-5.947 De 5 kommuner i benchmarksamarbejdet 284.593 5.817 62.286-5.654 Kommunerne i Hovedstaden 1.114.942 5.241 56.118-11.822 Kommunerne i Region Sjælland 644.580 5.461 58.466-9.474 Kommunerne på Landsplan 3.947.094 5.269 56.417-11.523
Side6/9 Det fremgår af tabel 2, at Næstved og Slagelse kommuners udgifter til hjælpemidler, også inkl. depotdrift, er markant lavere end Roskilde Kommunes. Den væsentligste årsag hertil er, at Roskilde Kommune konterer både løn- og driftsudgifter samt udgifter til hjælpemidler på konto 5, mens Næstved og Slagelse kommuner kun konterer udgifter til hjælpemidler på konto 5 og lønudgifter på konto 6. For at få et realistisk sammenligningsgrundlag er der i det følgende først foretaget en sammenligning af udgifter til bevillinger af hjælpemidler og derefter en sammenligning af driftsudgifter (herunder årsværk). Bevillinger. Da kommunernes budgettering vedr. bevillinger i budget 2010 ikke er specificeret på en sådan måde, at det er muligt at foretage en realistisk sammenligning, er der i stedet foretaget en sammenligning på regnskab 2009. Det fremgår af regnskab 2009, at Roskilde Kommune bevilgede hjælpemidler for 51,6 mio. kr. Næstved Kommunes tilsvarende udgifter udgjorde 54,5 mio. kr. og Slagelse Kommunes udgifter udgjorde 61,0 mio. kr. Roskilde Kommunes udgiftsniveau til bevilgede hjælpemidler var dermed lavere i 2009 end Næstved og Slagelses udgiftsniveau. På området for IT-hjælpemidler er Roskilde dog væsentligt dyrere end Slagelse og Næstved. IT-hjælpemidler bevilges i Center for Specialundervisning (CSU), som hører under Børn og Kultur, der har forklaret, at CSU, som tidligere amtslig institution, fortsat sælger opgaver til 5 andre kommuner. Udgifter til IT-hjælpemidler til disse andre kommuner er konteret på denne konto, mens indtægterne er konteret på anden konto. Når der korrigeres for indtægter på ca. 1,2 mio. kr. er dette område på niveau med Næstveds udgifter. Af bilag 1 fremgår en specifikation af udgifterne på de forskellige hjælpemiddel-områder. Drift På grund af forskellig konteringspraksis er det vanskeligt at sammenligne udgifterne til drift. Hverken Næstved eller Slagelse Kommune angiver udgifter til medarbejdere på hjælpemiddelområdet, hvilket Roskilde Kommune gør. Da langt hovedparten af driftsudgifterne består af løn foretages i stedet en sammenligning af personalenormeringen. Det er dog vanskeligt at lave en sådan sammenligning, fordi kommunerne har organiseret sig forskelligt. Derfor er det i tabel 3 nedenfor valgt at sammenligne normeringen af terapeuter og depot-personale i de tre kommuner. Tabel 3 Årsværk på hjælpemiddelområdet 2009 Roskilde Næstved Slagelse Terapeuter 12,68 8,89* 14,62 Depot-personale 6,00 8,49** 3,7 mio. kr. (aftale Falck) I alt årsværk 18,68 17,38 14,62 I alt kr. *** 6,4 mio. kr. 6,2 mio. kr. 9,0 mio. kr. * Heraf 1,08 i flex-job. Det bemærkes, at der alene er tale om udførende terapeuter i modsætning til Roskilde og Slagelse kommuner, hvor det omfatter både visiterende og udførende terapeuter. ** Heraf 3,49 i særlige job ordninger. *** Lønudgiften for Roskilde og Slagelse kommuner er skønnet ud fra gennemsnitslønninger. Det fremgår af tabel 3, at Roskilde Kommunes lønudgifter er på niveau med Næstved Kommune og markant lavere end Slagelse. Det skyldes, at Slagelse Kommune betaler Falck for administration af deres genbrugshjælpemidler (indgåelse af indkøbsaftaler, transport af hjælpemidler, reparationer m.v.).
Side7/9 Foruden terapeuter og depot-personale er der ledelse og sagsbehandlere på hjælpemiddelområdet. Det er ikke muligt at sammenligne normering og udgifter hertil, fordi der i Roskilde og Slagelse kommuners personalenormering indgår visitationspersonale, mens visitation af hjælpemidler i Næstved varetages integreret med visitationen til omsorgsydelser og træning. Roskilde Kommune anvendte i 2009 i alt 8 mio. kr. til personale på hjælpemiddelområdet. Samlet konklusion: Sammenligning på basis af regnskabstal for 2009 viser, at Roskilde Kommune har et lavere udgiftsniveau end de to andre kommuner vedr. bevillinger til hjælpemidler, og samtidig er Roskilde Kommunes udgiftsniveau ikke højere end de andre kommuners vedr. drift af hjælpemiddelområdet. Derimod fremgår det af benchmark-tabellen (tabel 2 ovenfor), der er baseret på budget 2010, at Næstved Kommune er ca. 26 mio. kr. billigere end Roskilde Kommune, hvorfor der nedenfor foretages en sammenligning med Næstved. At Næstved Kommune ifølge benchmark-tallene har et lavere udgiftsniveau end Roskilde Kommune skyldes dels, at Næstved Kommunes personaleudgifter på hjælpemiddelområdet ikke indgår i benckmark-tallene, og dels, at Næstved i budget 2010 har indregnet en besparelse på 10 mio. kr. som følge af, at man har indgået en leasing aftale vedr. alle hjælpemidler. Den likviditetsmæssige fordel på de 10 mio. kr. opnås udelukkende i 2010. Aftalen betyder således, at udgifterne til leasing af hjælpemidlerne vil skulle afholdes i de kommende år. Beskrivelse af igangværende aktiviteter i forhold til at påvirke det nuværende udgiftsniveau Der foregår løbende en vurdering af det aktuelle udgiftsniveau også på hjælpemiddelområdet. I budget 2009 blev der således gennemført en besparelse på 0,5 mio. kr., der blev udmøntet i form af en generel effektiviseringsgevinst. Der er indført et nyt lagerstyringssystem, som giver mulighed for bedre styring og mere rationel udnyttelse af genbrugshjælpemidler. Hjælpemiddelafsnittet i Roskilde Kommune er tidligere blevet sammenlignet med kommuner, der har private leverandører. I 2006 konkluderede KL i en analyse af: Ny Roskilde hjælpemiddelområdet, at Roskildes organisering og forbrug var billigere end såvel private leverandører som kommuner, der har en Bestiller Udfører Model (BUM) og intern afregning mellem bestiller og udfører på hjælpemiddelområdet.
Side8/9 Beskrivelse af forslag til fremtidige tiltag med henblik på at nedbringe udgiftsniveauet Samling af Hjælpemiddelafsnittet på én adresse. Hjælpemiddelafsnittet er i dag lokaliseret på to adresser i Roskilde, hvilket driftsmæssigt ikke er optimalt. Hertil kommer, at lejemålet for det plejecenter, hvor en del af afsnittet i dag er lokaliseret (Domsognet Plejecenter), forventes udfaset i 2012/primi 2013, hvor der under alle omstændigheder skal findes nye lokaler. Der planlægges derfor efter at samle afsnittet i lokalerne, hvor hjælpemiddeldepotet i dag er lokaliseret. En sådan samling forventes at medføre en besparelse i størrelsesordenen 1 mio. kr. som følge af administrative besparelser og synergieffekter, øget genbrug af specielle hjælpemidler og udvikling af nye tag-selv tilbud til patientforeninger og andre borgergrupper. Det forventes, at anlægsudgiften ved at samle Hjælpemiddelafsnittet på én adresse udgør ca. 6 mio. kr.
Side9/9 Bilag 1 Hjælpemidler - regnskab 2009 Aut.grp. Roskilde Næstved Slagelse 001 Støtte til køb af bil mv. 7.794 9.883 8.783 002 Optiske synshjælpemidler 3.494 3.123 003 Arm- og benproteser 1.321 1.911 2.866 004 Høreapparater til personer 9.936 10.342 9.330 005 Ortopædiske hjælpemidler 5.338 5.824 7.686 006 Inkontinens- og stomihjælpemidler 9.013 9.793 16.099 007 Andre hjælpemidler 15.579 15.989 19.216 008 IT-hjælpemidler og IT-forbrugsgoder 1.776 663 101 009 Forbrugsgoder (servicelovens 113) 264 8 60 010 Hjælp til boligindretning 1.101 1.389 1.243 011 Støtte til individuel befordring 194 0 0 091 Tilbagebetaling vedrørende støtte til køb af bil -4.199-4.418-4.322 092 Tilbagebetaling vedrørende støtte til køb af bil 29 30 0 093 Tilbagebetaling vedrørende boligindretning 0 0 0 Total 51.640 54.537 61.062