branchestatistik Vikarbranchen 2010 Der er positive tegn i vente for en hårdt ramt og trængt vikarbranche, der står foran yderligere konsolidering i 2010. Fremdriften forventes primært at komme fra de mellemstore bureauer, der har brugt den stille tid under krisen til at strømline og målrette forretningen til en offensiv indsats, når der kommer rigtig gang i økonomien. Der er allerede små, men sikre tegn på fremgang, dog fra et historisk lavt punkt. 05 Vikarbranchen et øjebliksbillede 2010 21 Vikarbranchen internationalt Branchens økonomiske sundhed er lav. Mange bureauer har direkte kurs mod konkurs med negativ egenkapital og for nogens vedkommende ingen eller kun meget lave vækstforventninger. Konkurrencen mellem bureauerne bliver derfor særdeles hård og fokuseret på pris og dette vil afspejles i økonomien hos både store og mindre bureauer. Vikarbranchens omsætning 2001 2009, indekseret 180 160 140 120 < 2005 2006 2007 2008 2009 Kilde: Danmarks Statistik, DI Service og VikarBranchen i DI 100 80 60 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
SIDE 1 vikarbranchen branchestatistik 2010 DI ANALYSE vikarbranchen et øjebliksbillede 2010 Den danske vikarbranche er stadig forholdsvis ung og beskæftiger på nuværende tidspunkt omkring en pct. af den danske arbejdskraft. Selvom de få store internationale vikarkoncerner stadig tegner sig for over halvdelen af den samlede omsætning i branchen, forventes fremdriften i branchen især at komme fra den voksende underskov af mellemstore vikar- og rekrutteringsbureauer, der tilsammen står for en stadig større andel af omsætningen i branchen. Antallet af bureauer steg kraftigt i perioden 2006 til 2008, hvorefter krisen for alvor satte ind og satte en stopper for denne udvikling. I løbet af 2009 har krisen ført til lukning af nogle af de mindre veldrevne bureauer, og der er i samme periode sket en konsolidering af branchen, således at antallet af personaleformidlingsbureauer er faldet fra 1.340 i 2008 til 1.280 i 2009. Antallet af bureauer forventes at falde yderligere i 2009, hen over sommeren og efteråret 2010, hvorefter konsolideringen af branchen og den forventede øgede omsætning i branchen igen vil føre til en øget interesse for etablering af nye bureauer. Udvikling i antallet af bureauer Antal bureauer 1.200 < Kilde: Danmarks statestik, DI Service og Vikarbranchen i DI 1.000 800 600 400 200 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 (est.) Pæn indtjening på trods af krisen I perioden 2005 2006 oplevede branchen et opsving, hvilket dels er afspejlet i den eksplosive etablering af nye bureauer, men også i det betragtelige dyk i antallet af bureauer med negativ indtjening. En del bureauer har været i stand til at fastholde denne positive udvikling på trods af krisen. Andelen af bureauer med underskud er således lavere end for det øvrige erhvervsliv generelt, hvilket viser, at bureauerne har været gode til at tje-
DI ANALYSE vikarbranchen branchestatistik 2010 SIDE 2 ne penge. Selvom andelen af bureauer med underskud er steget markant under finanskrisen i 2008 2009, så er andelen af bureauer med underskud fortsat lavere end for det øvrige erhvervsliv. > Kilde: Experian Selskaber med underskud i perioden Andel af selskaber i branchen med negativ indtjening Pct. 35 Underskud (alle brancher) 30 25 Underskud (vikarbureauer) 20 15 04/05 05/06 07/08 08/09 men krisen har ramt bureauerne på egenkapitalen Selvom andelen af bureauer med underskud er lavere end i det øvrige erhvervsliv, så ser det mindre godt ud, når man ser nærmere på bureauernes egenkapital. Således har andelen af selskaber med en angrebet egenkapital, dvs. en egenkapital, der er negativ eller lavere end lovens mindstekrav til egenkapital for selskaber, typisk ligget et godt stykke over niveauet for resten af erhvervslivet. Som det fremgår af nedenstående figur lå andelen af vikarvirksomheder med en angrebet egenkapital i perioden 2004 2005 betydelig højere end for resten af økonomien. På trods af at branchen derefter har taget et dyk og igennem 2005 2008 har ligget pænere end det har været tilfældet i resten af økonomien, så er antallet af bureauer med angrebet egenkapital steget markant i perioden 2008 2009 og ligger nu igen et godt stykke over niveauet for det øvrige erhvervsliv. Forskellen mellem vikarbureauer og virksomheder i resten af økonomien med en angrebet egenkapital er dog kun halvt så stor, som den var i perioden 2004 2005.
SIDE 3 vikarbranchen branchestatistik 2010 DI ANALYSE Selskaber med angrebet egenkapital i perioden Andel af selskaber med negativ eller lavere egenkapital end lovens mindstekrav Pct. 30 < Kilde: Experian 25 Angrebet egenkapital (vikarbureauer) 20 Angrebet egenkapital (alle brancher) 15 10 04/05 05/06 07/08 08/09 Branchen står overfor massiv konsolidering Selvom andelen af bureauer med underskud er lavere end i erhvervslivet generelt, så ser billedet anderledes negativt ud for branchen, når man kobler det med en angreben egenkapital, hvor man kan se, at et relativt højt antal bureauer har direkte retning mod konkurs. Dette er ikke overraskende, idet vikarbranchen som udgangspunkt bliver relativt hårdere ramt af en afmatning i økonomien end det øvrige erhvervsliv generelt. I perioden 2008 2009, hvor den økonomiske krise virkelig slog igennem, er der således en markant stigning i antallet af bureauer med direkte kurs mod konkurs, også et langt større antal end i det øvrige erhvervsliv. Også blandt selskaber i vikarbranchen med konkursretning kan man se nogenlunde den samme udvikling som for selskaber med en angrebet egenkapital. I 2005 2006 tog andelen af selskaber med retning mod konkurs et mærkbart dyk og gik fra at ligge meget højere end resten af økonomien til at ligge en smule flottere end alle andre. Igen er andelen af selskaber med retning mod konkurs ligesom andelen af selskaber med en angrebet egenkapital steget markant i perioden 2008 2009, og ligger nu betydelig højere end for det øvrige erhvervsliv. Det tyder på, at ca. en femtedel af branchens virksomheder generelt kører med en angrebet egenkapital, som så bliver til konkursretning, når negativ vækst vender overskud til underskud. Vi kan derfor også forvente en øget kamp om de kunder, der står overfor ufrivilligt at skulle skifte leverandør på grund af samarbejdspartnerens konkurs blandt de tilbageværende bureauer.
DI ANALYSE vikarbranchen branchestatistik 2010 SIDE 4 > Kilde: Experian Selskaber med konkursretning i perioden Andel af selskaber i branchen med angrebet egenkapital samt negativ indtjening Pct. 30 25 Konkursretning (vikarbureauer) 20 15 Konkursretning (alle brancher) 10 04/05 05/06 07/08 08/09 Dette hænger godt sammen med det faktiske antal konkurser i samme periode, som er steget kraftigt fra midten af 2008 og frem til i dag. Selvom vi ser en bedring i markedet, og der er en forventning blandt bureauerne om en positiv omsætning i 2010, er der stadig en forholdsvis stor andel af bureauer med direkte kurs mod konkurs. Derfor forventes udviklingen med mange konkurser at fortsætte frem til årsskiftet 2010/2011, inden vi ser en egentlig konsolidering og bedring i branchen. > Kilde: Danmarks Statistik, DI Service og VikarBranchen i DI Udviklingen i antallet af konkurser 2005 2009 Antal konkurser 30 28 26 24 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 1. kvt. 05 1. kvt. 06 1. kvt. 07 1. kvt. 08 1. kvt. 09
SIDE 5 vikarbranchen branchestatistik 2010 DI ANALYSE Vikarbranchen er, og har altid været, meget følsom overfor økonomiske udsving. Det gør det svært og udfordrende, men også interessant, at drive et godt og sobert vikarbureau. Når væksten i økonomien stiger, så stiger omsætningen og væksten i vikarbranchen også, og når krisen kradser oplever branchen et markant fald i omsætning og indtjening, hvilket giver nogen meget markante udsving i branchens økonomi. Det kræver derfor professionelisme og hård likvidetetsstyring at drive et godt vikarbureau. Branchens samlede økonomiske sundhed vil derfor altid være karakteriseret som forholdsvis lav, idet branchen kun scorer positivt på et af tre af de ovenfor beskrevne parametre, hvor kun andelen af bureauer med en negativ indtjening har en pænere placering end hvad der er normen for den tilsvarende andel i resten af erhvervslivet også selvom andelen stadig er høj. Ligeledes er det bekymrende, at så stor en andel af branchens virksomheder styrer mod konkurs. Omvendt er det et typisk karaktertræk for mange brancher i servicesektoren, at indgangskravene er meget lave og derfor skaber grundlag for, at der hurtigt sker en stigning i antallet af aktører på markedet. Det får som konsekvens, at når væksten løjer af, så kommer en betydelig andel af bureauerne i farezonen. Stort fald i omsætningen, men der er lys forude Fra et historisk boom i omsætningen i perioden 2003 2007 på mere end 170 pct., svarende til en meromsætning på otte mia. kroner, har branchen som følge af den økonomiske krise oplevet en tabt omsætning på over 35 pct. på bare et år, svarende til næsten fire mia. kroner i 2009. Der er dog lys for enden af tunnelen, idet krisens afmatning og erhvervslivets begyndende efterspørgsel efter fleksibel arbejdskraft giver en forventning om vækst i omsætningen på omkring otte pct. svarende til godt og vel 560 mio. kroner ved udgangen af 2010, dog startende et historiks lavt punkt. Samtidig er der tegn på, at markedet er ved at komme sig over krisen. Således så vi i begyndelsen af 2009 et langt fladere, men dog tydeligt opsving i marts måned, hvorefter omsætningen ikke som det ellers er sædvanligt i branchen steg, men tværtimod fladede gevaldigt ud, for derefter at falde, inden vi i slutningen af november måned igen mærkede en lille, men tydelig sæsonbetinget stigning i omsætningen.
DI ANALYSE vikarbranchen branchestatistik 2010 SIDE 6 > 2005 2006 2007 2008 2009 Kilde: Danmarks Statestik, DI Service og VikarBranchen i DI Vikarbranchens omsætning 2001 2009 Indekseret 180 160 140 120 100 80 60 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Flest vikarer indenfor sundhed, industri og logistik Selvom stort set alle brancher i dag gør brug af vikarer til at sikre den nødvendige fleksibilitet, er der dog nogen brancher, der er storforbrugere af vikarer i forhold til andre. Således er sundhedssektoren storforbruger af vikarer. Andelen af vikarer indenfor sundhedssektoren er dog faldet let med godt fire pct. fra 30 pct. i 2007 til 26 pct. i 2009, mens andelen af vikarer indenfor administration er faldet med godt fem pct. fra 21 pct. i 2007 til godt 16 pct. i 2009. Samme udvikling er ses indenfor produktion/industri og byggeri, hvor andelen i 2007 udgjorde 32 pct. mod godt 30 pct. i 2009. Til gengæld brugte transport- og logistikområdet flere vikarer i 2009 end 2007, idet deres andel er steget med en pct. til 11 pct. af den samlede vikarstyrke i 2009. Dette er interessant, idet de særlige regler på vikarområdet vedrørende chaufføruddannelser gør det besværlig for andre end specialiserede bureauer at operere på denne del af markedet. Den helt store ændring i markedet er sket indenfor vikarer til hotel- og restaurationsbranchen, der også omfatter kantinevirksomhed, hvor andelen af vikarer er vokset fra to pct. i 2007 til syv pct. i 2009, et spring på hele fem pct. Disse tal afspejler virksomhedernes øgede fokus på kerneforretningen og deres vilje til at outsource alle aktiviteter, der ikke direkte bidrager til en forbedring af deres bundlinje. Dette er en tendens vi forventer fortsætter fremover, hvorfor vi også forventer en fortsat stigning i brugen af vikarer på dette område som minimum frem til årsskiftet 2010/2011.
SIDE 7 vikarbranchen branchestatistik 2010 DI ANALYSE Det er overraskende, at der ikke er sket et større fald i forbruget af vikarer indenfor lavlønsområderne i kategorien produktion, industri og byggeri, da især byggeriet og produktionsvirksomhederne har været hårdt ramt af den økonomiske krise, og det vurderes, at Danmark har mistet op mod 200.000 job i det private erhvervsliv primært indenfor disse sektorer. Faldet i antallet af vikarer indenfor sundhedsområdet afspejler regionernes tendens til etablering af interne vikarbureauer, idet netop sundhedsområdet er faldet markant i forhold til de øvrige områder. Fordeling af vikarer på sektorer 2008 og 2009 Produktion/industri Sundhed og omsorg Administration < 2008 2009 Kilde: Danmarks Statistik, DI Service og VikarBranchen i DI Transport, lager og logistik Hotel og restauration Andet Pct. 0 5 10 15 20 25 30 35 Blandt DI s egne medlemmer ser tingene lidt anderledes ud, idet det især er fødevare- og service virksomheder, der benytter sig af vikarer. Således bruger næsten 60 pct. af fødevarevirksomhederne i DI s medlemskreds vikarer til at sikre fleksibilitet i forbindelse med afskedigelser og ansættelser eller som erstatning for syge eller fraværende medarbejdere, mens godt halvdelen af virksomhederne i energibranchen og i serviceindustrien bruger vikarer.
DI ANALYSE vikarbranchen branchestatistik 2010 SIDE 8 > Anm.: En indlejet vikar er ikke ansat i virksomheden, men af et vikarbureau Kilde: DI s virksomhedspanel. Survey blandt 566 medlemsvirksomheder. Afsluttet primo december 2009. Fødevarer og Service benytter flest vikarer Anvendes indlejede vikarer i din virksomhed? Fødevarer Service Energi Byggematerialer ITEK Handel Transport MMI Træet Videnrådgivere Bilbranchen Pct. 0 10 20 30 40 50 60 Der er stor forskel på, hvor mange vikarer en virksomhed typisk hyrer ind, men er de først begyndt, så udgør andelen af vikarer for størstedelen af virksomhedernes vedkommende op til fem pct. af den samlede arbejdsstyrke på virksomheden. Dette er tilfældet for 90 pct. af DI s medlemskreds, mens de resterende 10 pct. bruger seks pct. vikarer eller derover. > Kilde: DI s virksomhedspanel. Survey blandt 566 medlemsvirksomheder. Afsluttet primo december 2009. Andelen af vikarer på virksomhederne Hvor stor en andel udgør vikarer af den samlede medarbejderstyrke i virksomheden? Pct. 60 50 40 30 20 10 0 0 1 pct. 2 5 pct. 6 10 pct. Over 10 pct. Ved ikke
SIDE 9 vikarbranchen branchestatistik 2010 DI ANALYSE Det er typisk de større virksomheder, der benytter sig af vikarer. Således bruger over 60 pct. af virksomheder med over 100 ansatte vikarer, mens gennemsnitlig 20 pct. af de små virksomheder benytter sig af vikarer. Vikarbranchens fokus bør derfor være på etablering af kontrakter med de større virksomheder, idet potentialet for omsætning er størst for denne kategori. De store virksomheder bruger flest vikarer Anvendes indlejede vikarer i din virksomhed? Pct. 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1 20 21 50 51 100 101 250 251 500 501 1.000 Flere end 1.000 < Anm.: En indlejet vikar er ikke ansat i virksomheden, men af et vikarbureau Kilde: DI s virksomhedspanel. Survey blandt 566 medlemsvirksomheder. Afsluttet primo december 2009. En rundspørge blandt DI s medlemmer viser, at den typiske grund til at bruge vikarer er øget fleksibilitet, idet over 50 pct. af medlemmerne angiver dette som den primære grund til at hyre vikarer. Omkring 30 pct. af virksomhederne benytter vikarer til at dække sig ind ved sygdom eller anden fravær af fast personale. Kun 10 pct. af virksomhederne angiver tilførsel af særlige kompetencer, som den primære grund til at hyre vikarer til virksomheden. Dette efterlader branchen med en stor udfordring i at synliggøre den gavnlige effekt interim management kan have på værdiskabelsen i en virksomhed i forbindelse med kortere eller længerevarende projekter, omstruktureringer og udskiftning i lederkredsen.
DI ANALYSE vikarbranchen branchestatistik 2010 SIDE 10 > Kilde: DI s virksomhedspanel. Survey blandt 566 medlemsvirksomheder. Afsluttet primo december 2009. Vikarer øger fleksibiliteten for virksomhederne Hvorfor anvendes vikarer i din virksomhed? (sæt ét eller flere krydser) Det giver fleksibilitet i forhold til at kunne ansætte og afskedige Som erstatning for faste medarbejdere ved for eksempel sygdom eller barsel Som tilførsel af særlig viden/kompetencer Andet Pct. 0 10 20 30 40 50 60 Vikarers uddannelsesniveau skal øges Hvis vikarbranchen fortsat skal udvikle sig i Danmark og opnå en modenheds- og udbredningsgrad som i andre europæiske lande, er det nødvendigt, at vikarmassens generelle uddannelsesniveau øges. Dette har ikke været tilfældet de seneste to år, hvor der ikke er sket en målbar ændring af andelen af vikarer med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, selvom det er på dette område, at den egentlige indtjening og markedsudvidelse vurderes at ligge de kommende år. Hvis dette kobles med den stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede og akademikere mere generelt, så er der et stort potentiale for branchen i at udvikle denne del af markedet. > Kilde: Danmarks Statistik, DI Service og VikarBranchen i DI Vikarernes uddannelsesniveau 2009 Videregående uddannelse 8 pct. Gymnasielt niveau 13 pct. 42 pct. Ufaglærte Faglærte 36 pct.
SIDE 11 vikarbranchen branchestatistik 2010 DI ANALYSE Det er derfor også glædeligt, at en række bureauer, på trods af det manglende udslag i uddannelsesniveauet, oplever en øget efterspørgsel efter mere specialiserede kompetencer, der kræver en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Vikarbranchen peger på fremgang for dansk økonomi En opdyrkning af markedet for højtuddannede er bare et ud af flere områder, der kan skabe vækst i branchen. Selvom det ikke ser super godt ud for branchen som helhed, ser VikarBranchen en positiv stemning og tro på fremtiden, der også kendetegner det øvrige erhvervsliv. Således kan vi allerede nu se en positiv udvikling i flere af vikarbranchens nøgleindustrier, der smitter positivt af på branchens vækstmuligheder. Omsætning Sæsonkorrigeret, 3 mdr. gns. 2001=100 180 160 140 < Service Transport Handel Fremstilling Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. feb. 2010 120 100 80 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Som det også er afspejlet i bureauernes forventninger til 2010, er der så småt ved at komme gang i de erhverv, branchen traditionelt leverer til. Således er forventningerne blandt DI s medlemmer ganske positive for 2010, stærkt drevet af serviceerhvervene og transportsektoren, der forventer ganske pæne stigninger i omsætningen i resten af året. Dette er interessant for vikarbranchen, da det også er disse områder, der har øget andelen af vikarer det seneste år. Forventningerne i DI s medlemskreds til fremtiden tegner absolut også positivt, idet en større andel af medlemmerne forventer uændret eller øget
DI ANALYSE vikarbranchen branchestatistik 2010 SIDE 12 omsætning og indtjening i andet kvartal af 2010 og denne tendens forventes at fortsætte frem mod årsskiftet, mens der stadig holdes lettere igen med direkte ansættelser. Dette er positive tegn for vikarbranchen, der kan forvente øget fremgang i omsætningen. Service Transport Handel Fremstilling > Anm.: På spørgsmålet vedr. forventninger til beskæftigelsen er svarskalen lidt anderledes (fald/stigning) Kilde: DI s virksomhedspanel. Survey blandt 508 medlemsviksomheder. Afsluttet primo april 2010 Forventninger til 2. kvartal 2010 i forhold til 2. kvartal 2009 Pct. (beskæftigelsesvægtet) 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Negativ vækst på mere end 10 pct. / Fald på mere end 5 pct. Negativ vækst mellem 2 og 10 pct. / Fald mellem 1 og 5 pct. Omtrent uændret Positiv vækst mellem 2 og 10 pct. / Stigning mellem 1 og 5 pct. Positiv vækst på mere end 10 pct. / Stigning på mere end 5 pct. Innovation og projekter skal drive væksten Spørger man branchen selv, hvad der skal til at drive væksten frem, så er det ikke nok med fremgang og øget omsætning i det øvrige erhvervsliv. Hvis der virkelig skal gang i væksten for vikarbranchen skal kundevirksomhederne fokusere på innovation og flere langsigtede projekter, der på sigt kan være med til at skabe nye arbejdspladser i Danmark såvel som i udlandet. Dermed øges antallet af midlertidigt ansatte. Det er ifølge 23 pct. af vikarbranchen den allervigtigste driver til vækst på kort såvel som på længere sigt. Derudover mener 20 pct. af bureauerne, at fortsat fokus på kerneforretningen og dermed følgende outsourcing af ikke direkte værdiskabende støttefunktioner i virksomhederne, også er afgørende for at skabe vækst for vikarbranchen. Endelig mener 15 pct. af bureauerne, at kundevirksomhedernes ønske om at erobre nye markeder, hvad enten det drejer sig om nye produktområder eller udvikling af internationale markeder er det, der skal til for at sikre vækst i vikarbranchen. På trods af regeringens og flere af oppositionspartiernes debat omkring øget konkurrenceudsættelse og outsourcing af offentlige opgaver, så for-
SIDE 13 vikarbranchen branchestatistik 2010 DI ANALYSE venter kun en meget lille del af vikarbranchen, at det vil føre til nogen nævneværdig vækst i branchen. Hvor kommer væksten fra? Innovation i private virksomheder Outsourcing fra private virksomheder < Kilde: DI Service og VikarBranchen i DI Nye markedsområder / nye brancher Flere projektorienterede opgaver hos private virksomheder Konsolidering af markedet Udlicitering fra det offentlige Flere projektorienterede opgaver hos det offentlige Ved ikke Andet Pct. 0 5 10 15 20 25 Det er derfor også positivt for VikarBranchens forventninger og vækstmuligheder, at DI s medlemmer fokuserer på netop de områder, bureauerne forventer, vil være med til at drive væksten i branchen fremover. Således forventer en stigende del af DI s medlemskreds at øge deres aktivitetsniveau betydeligt det kommende år, både i forhold til at indgå nye samarbejder med samarbejdspartnere, kunder eller konkurrenter, i forhold til at gå ind på nye markeder samt i forhold til at introducere nye produkter. På kort sigt forventes en udvidelse af aktiviteterne i Danmark og på længere sigt ligeledes også en udvidelse af aktiviteterne internationalt.
DI ANALYSE vikarbranchen branchestatistik 2010 SIDE 14 > Forventning om negativ vækst i omsætningen Forventning om positiv vækst i omsætningen Virksomhedernes planer om strategiske ændringer i perioden april oktober 2010 Nettotal Gå ind på nye markeder Introducere nye produkter på markedet Ændre i produktsammensætning Anm.: Figuren viser nettotal (øget omfang mindre omfang) Opstart af nye aktiviteter i Danmark Opstart af nye aktiviteter i udlandet Mindre omfang Øget omfang Kilde: DI s virksomhedspanel. Survey blandt 508 medlemsviksomheder. Afsluttet primo april 2010 Outsourcing til udlandet Indgå nye samarbejder Investeringer i ny teknologi -30-20 -10 0 10 20 30 40 50 Det der i den forbindelse er værd at bemærke er, at virksomhederne forventer en betydelig større aktivitetsforøgelse ud af Danmark frem for i Danmark. Dette bør give anledning til mere strategiske overvejelser for vikarbureauerne om eventuelle internationaliseringsstrategier for den enkelte virksomhed. Manglende tradition for brug af vikarer er den største barriere for vækst Selvom der er en forholdsvis fortrøstningsfuld stemning i vikarbranchen, så er der dog en række faktorer, der kan være med til at bremse væksten. Selvom brugen af vikarer giver virksomhederne øget fleksibilitet og mulighed for hurtig tilpasning til konjunkturudsving, så anser branchen fortsat manglende tradition for brug af højt uddannede vikarer i en række sektorer, som den største barriere for vækst. Blandt DI s medlemmer er de primære årsager til at gøre brug af vikarer den øgede fleksibilitet i forhold til at ansætte og afskedige, muligheden for at afprøve nye medarbejdere inden de ansættes samt for en mindre andels vedkommende muligheden for at få tilført ny viden, der er medvirkende til brugen af vikarer. Netop tilførslen af ny viden er et overset element ved brug af vikarer, og et element som mange virksomheder ellers ville kunne nyde godt af. Det er vigtigt, at virksomhederne ikke bare ser vikarer som en mulighed for
SIDE 15 vikarbranchen branchestatistik 2010 DI ANALYSE at lukke et hul, der ellers ville stå åbent, men at de også ser potentialet i at få tilført ny viden, gennemgået processer og forretningsgange i virksomheden, og i det hele taget overvejer at gøre brug af højt uddannede vikarer som et frisk pust i virksomheden. Vikarer har typisk et godt og bredt billede af erhvervslivet, en bred arbejdserfaring fra mange sektorer samt lyst og viden til at indgå produktivt i virksomhedens forskellige funktioner på kort eller længere sigt. Konkurrencen blandt vikarvirksomheder er meget intens og er i høj grad drevet af pris. Det betyder, vikarvirksomheder og deres services er svære at differentiere fra hinanden. Prisen er således den eneste reelle konkurrenceparameter. Derfor anses unfair konkurrence og prispres fra konkurrenterne også som nogen af de mest betydelige barrierer for vækst i vikarbranchen. Dette er især tydeligt i nedgangstider, hvor kampen om kunderne intensiveres, samtidig med at også kunderne er finansielt pressede og derfor også presser på for lavere priser. Barrierer for vækst i vikarbranchen Manglende tradition for brug af vikarer Unfair konkurrence Prispres fra konkurrenter Fordomme overfor branchen hos det private Manglende prestige ved vikararbejde Insourcing hos det offentlige Fordomme overfor branchen hos det offentlige Mangel på kvalificerede kandidater Andet Den danske flexicurity-model Ved ikke Pct. 0 5 10 15 20 25 < Kilde: DI Service og VikarBranchen i DI Vikarassistance og rekruttering er fortsat kundernes mest efterspurgte ydelse Vikarbranchen arbejder løbende på at udvikle nye services og forretningsmodeller, der kan styrke indtjeningen og værdiskabelsen hos bureauerne såvel som hos kunden. Der er således en række bureauer, der forventer at lancere nye servicetilbud det kommende år. Dog forventer 35 pct. af bureauerne, at det fortsat er vikarassistance, der vil blive efterspurgt af kun-
DI ANALYSE vikarbranchen branchestatistik 2010 SIDE 16 derne og dermed fortsat kommer til at udgøre rygraden i branchen, selvom andre tjenesteydelser, som rekruttering og varetagelse af outsourcede støttefunktioner, udgør en stadig voksende del af forretningsgrundlaget for de fleste bureauer. Try-and-hire er ganske udbredt internationalt, men er ikke så velkendt et fænomen i dansk erhvervsliv. Kun lidt over ti pct. af bureauerne forventer, at dette vil være kundernes prioritet det kommende år. Flere bureauer forventer, at kunderne får øjnene op for de mange fordele ved brug af interim management, der af mange betragtes som et vækstområde på sigt og et af de forretningsområder, der kan medvirke til at vikarbranchen virkelig bliver en markant spiller i dansk erhvervsliv. Vikarbranchens primære funktion er at medvirke til et fleksibelt arbejdsmarked og branchen har via deres funktionsområde udarbejdet en række rutiner og kompetencer, der kan spille rigtig godt sammen med de offentlige jobcentres opgave med at sikre et velfungerende arbejdsmarked. Det er derfor også et produktområde, der forventes at blive interessant for de fleste bureauer de kommende år. Til gengæld forventes markedet for outplacement at falde og selvom de fleste bureauer har dette tilbud i deres produktpalette er det ikke på dette område, bureauerne forventer vækst på lidt længere sigt. > Kilde: DI Service og VikarBranchen i DI Kundernes prioriteter de kommende år Vikarassistance Outsourcing af business processes Rekruttering Try-and-hire Interim management Anden aktør Outplacement Ved ikke Andet Pct. 0 5 10 15 20 25 30 35
SIDE 17 vikarbranchen branchestatistik 2010 DI ANALYSE Strukturelle ændringer i arbejdsmarkedet er den største udfordring På længere sigt er det ikke den hårde konkurrence bureauerne imellem eller virksomhedernes manglende tradition for brug af vikarer, der er den største udfordring for branchen. Der er langt større og mere interessante udfordringer i sigte for vikarbranchen såvel som for det samlede erhvervsliv. Den økonomiske krise vurderes at have kostet Danmark over 200.000 fuldtidsstillinger på det private arbejdsmarked, og det er ikke alle disse jobs, der vil blive reetableret efter krisen. Derfor er vikarbranchens største udfordring på længere sigt at tilpasse sig de ændrede behov på det fremtidige arbejdsmarked, hvor strukturelle problemer kobles med mangel på arbejdskraft, når den store andel af ældre medarbejdere går på pension. Dette anses af godt 27 pct. af bureauerne for at være den suverænt største udfordring branchen kommer til at stå overfor på sigt, men også den udfordring, der åbner for nye markedsmuligheder. Set i lyset af kundernes forventede prioriteter de kommende år er øget professionalisering og et bedre samarbejde med de offentlige myndigheder ligeledes områder, som vikarbureauerne kommer til at beskæftige sig med, hvis de ønsker at være spillere på det fremtidige arbejdsmarked. Dette kræver likviditet og set i lyset af den hårde priskonkurrence, de mange bureauer med negativ egenkapital og negativ indtjening er det en udfordring branchen kommer til at tage hånd om de kommende år. Større udfordringer de næste fem år... Tilpasning til ændret marked efter krisen Opdyrkning af nye markeder Øget professionalisering Branchens image hos befolkningen Bedre samarbejde med det offentlige Likviditetsudfordringer Politisk fokus/offentlig sektor Konsolidering i branchen Andet < Kilde: DI Service og VikarBranchen i DI Pct. 0 5 10 15 20 25 30
DI ANALYSE vikarbranchen branchestatistik 2010 SIDE 18 Det er således fortsat behovet for fleksibilitet hos kundevirksomheden, der kommer til at drive væksten i 2010. Manglen på arbejdskraft som tidligere var en af de primære drivere, har ikke nogen indflydelse på væksten på kort og mellemlang sigt, hvorefter det igen forventes at blive en væsentlig driver, når de store årgange om nogen år trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og der igen bliver kamp om den rette og kompetente arbejdskraft.
SIDE 19 vikarbranchen branchestatistik 2010 DI ANALYSE Vikarbranchen internationalt I krisetider er vikarbranchens evne til at forudse og matche behovet for kompetencer og arbejdskraft afgørende for, at der kan komme rigtig gang i økonomien. Derfor er det også interessant at se på vikarbranchens internationale udvikling. Således er antallet af beskæftigede i vikarbranchen på verdensplan vokset fra hvad der svarer til 4,8 mio. fuldtidsansatte i 1998 til lige over 9,5 mio. fuldtidsstillinger i 2008. Samme udvikling ses på europæisk plan for antallet af vikaransatte er fordoblet primært på grund af øget liberalisering af arbejdsmarkederne i Tyskland, Italien og i de nordiske lande samt åbningen af markederne i de tidligere østeuropæiske stater. Udvikling i vikaransatte i Europa < Pct. 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 England Holland Tyskland EU Sverige Norge Danmark 2,0 1,5 Kilde: EuroCiett og VikarBranchen i DI 1,0 0,5 0,0 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Vikarbranchen og den europæiske udfordring EU har oplevet en markant stigende arbejdsløshed i forbindelse med den økonomiske krise og dette kombineret med store strukturelle forskelle de enkelte medlemslande imellem stiller EU27 overfor en kæmpe udfordring de kommende år, når den internationale kamp om økonomisk vækst og arbejdspladser for alvor går i gang efter krisen. Kommissionen her derfor i sin nye handlingsplan EU2020 sat øget fokus på det sociale område og på at igangsætte en række initiativer, der tilsammen skal skabe et fælles arbejdsmarked, som en af måderne til at imødekomme den fremtidige mangel på arbejdskraft. Kommissionen anser vikar og rekrutteringsbranchen som en vigtig brik i forbindelse med at få svagere
DI ANALYSE vikarbranchen branchestatistik 2010 SIDE 20 stillede grupper i de enkelte medlemslande ud på arbejdsmarkedet, hvad enten det drejer sig om unge, indvandrere, handicappede og lignende. Fra EU s side ser man især samarbejdet mellem de offentlige beskæftigelsesorganer og vikarbranchen om jobskabelse og uddannelse, som på trods af markante forskelle de enkelte medlemslande imellem anses, som et vigtigt instrument til at få socialt svage grupper ud på arbejdsmarkedet. Man er fra europæisk hold især bekymret over den store ungdomsarbejdsløshed, der præger især de sydeuropæiske lande, og man må derfor forvente en række initiativer fra kommissionen og de enkelte nationalstater, der har til formål at sikre, at en hel generation ikke tabes på gulvet. Netop her kan vikarbranchen være med til at sikre, at overgangen fra studier til arbejde går let og gnidningsløst og i mange af vores nabolande er arbejdet som vikar da også en anerkendt og efterspurgt adgang til fast job. Den europæiske vikarbranche har ligesom den danske vikarbranche været hårdt ramt af den økonomiske krise, selvom der er stor forskel på hvor hårdt ramt de enkelte lande har været. Således er Spanien og UK blevet relativt hårdere ramt end eksempelvis Holland og Tyskland. Denne forskel skyldes dels de enkelte markeders åbenhed og dels det enkelte markeds industrielle sammensætning. Der er dog tegn på bedring hele vejen rundt og det forventes, at den europæiske vikarbranche samlet set vil nå status quo omkring årsskiftet 2010/2011. Spanien Belgien Italien Tyskland Frankrig Holland > Kilde: EuroCiett og VikarBranchen i DI Udviklingen i antal timer arbejdet i den europæiske vikarbranche Pct. 20 10 0-10 -20-30 -40-50 -60 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 08 08 08 08 08 08 08 08 08 08 08 08 09 09 09 09 09 09 09 09 09 09 09 09
SIDE 21 vikarbranchen branchestatistik 2010 DI ANALYSE Der er stor forskel på hvilke sektorer, der benytter sig af vikarer de europæiske lande imellem. Således er gennemsnittet for vikarer i industrien på 33 pct., mens brugen af vikarer indenfor servicesektoren, der også omfatter sundheds- og plejeområdet kraftigt voksende og udgjorde i 2008 43 pct. i gennemsnit. Brug af vikarer i industrien er stadig den drivende kraft for vikarbranchen i de tidligere østeuropæiske lande, mens de gamle EU-lande har en voksende andel af vikarer indenfor sundhedssektoren og offentlig administration. Fordeling af vikararbejde på sektorer Norge Grækenland Bulgarien Luxemborg Danmark Portugal Holland Sverige Spanien Schweiz Frankrig Tyskland Tjekkiet Ungarn Belgien Polen Pct. 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 < Fremstilling Service Bygge og anlæg Offentlig administration Landbrug Andre Kilde: EuroCiett og VikarBranchen i DI Hvis man sammenholder forbruget af vikarer i forskellige industrier med vikarernes generelle uddannelsesniveau, er det tydeligt at de lande, hvor forbruget af vikarer i de videnintensive industrier er højt også har et højt uddannelsesniveau. Også her ligger Danmark forholdsvist lavt, idet vi i Danmark ikke har tradition for at højtuddannede fungerer som vikarer, som det er tilfældet eksempelvis Norge, Sverige, Storbritannien og Frankrig.
DI ANALYSE vikarbranchen branchestatistik 2010 SIDE 22 Lavt Mellem Højt > Kilde: EuroCiett og Vikarbranchen i DI Vikarernes uddannelsesniveau Tjekkiet Spanien Ungarn Danmark Brasillien Storbritannien Luxemborg Holland Bulgarien USA Schweiz Belgien Finland Sverige Portugal Uruguay Sydafrika Grækenland Chile Norge Japan Pct. 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
SIDE 23 vikarbranchen branchestatistik 2010 DI ANALYSE
DI ANALYSE vikarbranchen branchestatistik 2010 SIDE 24
VIKARBRANCHEN i di Vikarbrancen i DI arbejder på at skabe de bedste rammer for at udvikle og fremme brugen af fleksibel arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. VikarBranchen i DI varetager medlemmernes erhvervspolitiske og branchemæssige interesser på dansk såvel som på europæisk niveau. Foreningen arbejder aktivt med at højne branchens standard via den obligatoriske godkendelsesordning. VikarBranchens godkendelsesordning er en blåstempling og et kvalitetsmærke, der er bredt anerkendt og efterspurgt af DI s godt 11.000 medlemmer og brugere af vikarydelser. Vi mener det alvorligt, når vi lover, at vores medlemmer overholder de økonomiske og etiske forpligtigelser. Ordningen håndhæves og VikarBranchen har ekskluderet et bureau for ikke at leve op til standarden. Vore medlemmer kan søge råd og vejledning i alle spørgsmål, der opstår af arbejds- og ansættelsesretligt karakter. Vi tilbyder både telefonrådgivning, når der måtte være ting du gerne vil have klarlagt, og komplet juridisk bistand, hvis en personalejuridisk sag skal i retten. VikarBranchen er en organisation under DI. Derfor kan alle VikarBranchens medlemmer trække på DI s ekspertise inden for emner som arbejdsmarkedspolitik, personalejura, arbejdsmiljø, uddannelse, integration og internationalisering. Samtidig er medlemmer af VikarBranchen automatisk medlemmer af DI Service, der kan rådgive medlemmerne i alle erhvervs- og branchepolitiske spørgsmål. > > Kontaktperson: Berit Ploug Frederiksen Tlf.: 3377 3634 Mail: bef@di.dk WWvikarbranchen.di.dk > DI service 1787 KØBENHAVN V TLF. : 3377 3377 service@di.dk service.di.dk DI Service DI Service er et branchefællesskab i DI for virksomheder og foreninger, der beskæftiger sig med operationel service på businessto-business markedet. DI Service omfatter også andre virksomheder, hvor service indgår som en væsentlig aktivitet. Det kan f.eks. være fremstillingsvirksomheder, der tilbyder installation, vedligehold eller andre services knyttet til deres produkter. DI Service varetager servicevirksomhedernes interesser udadtil i pressen og over for regeringen, Folketinget og offentlige myndigheder samt i EU. Også indadtil over for DI s øvrige medlemskreds styrker vi interesserne mellem servicevirksomheder, deres leverandører og kunder. DI Service rådgiver desuden medlemsvirksomheder om konkrete spørgsmål og problemer samt fremmer medlemmernes interesser og faglighed gennem deltagelse i netværk, erfagrupper, workshops og udvalg. Se mere på service.di.dk