Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

Relaterede dokumenter
Ansøgning om tilskud Projektets navn

Projekt Kronikerkoordinator.

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

Forløbskoordination i kommunalt regi

Under henvisning til vedlagte projektkommissorium ansøger Morsø Kommune hermed om tilskud til projektet:

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Slotsholmsgade København K.

Implementering af den kommunale del af forløbsprogrammer for de kroniske sygdomme diabetes type 2, KOL og hjerte-karsygdom.

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015

Sundheds it under sundhedsaftalen

Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Temamøde : kommunale forløbskoordinatorer

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Kolding Kommune søger midler til to indsats områder: i. Forløbskoordinator for borgere med flere kroniske sygdomme eller ringe egenomsorgsevne

Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Resume af forløbsprogram for depression

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Status på forløbsprogrammer 2014

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland

Udviklingen i kroniske sygdomme

Projektkommissorium. Udarbejdet af: HPN Udarbejdet d Version nr. 1

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Samarbejdet om patienter med kronisk sygdom Udfordringer og muligheder. Bo Libergren Formand for Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Sundhedssamtaler på tværs

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til Kommunale pejlemærker for Sundhedsaftale 2011

Forebyggelse og Sundhed

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Projekt Forløbskoordination

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter?

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Den Ældre Medicinske Patient

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse

Kortlægning af patientuddannelsestilbud på sygehusene og i kommuner i Syddanmark

Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden

Projektbeskrivelse til forslag af etablering af Sundhedshus i eksisterende lægepraksis - Nr. Lyndelse.

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

Udvikling af tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med diabetes

Kommunal telemedicin/telecare strategi - hvordan opnås bedst mulig understøttelse af Det Nære Sundhedsvæsen

Ansøgning vedr. statslige puljemidler til kronisk sygdom

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering.

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail:

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Til ansøgningsskema Øget brug af videotolkning

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Notatet danner grundlag for udvalgets temadrøftelse af sygedagpengeområdet og redegør for følgende elementer:

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Rammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Workshop DSKS 09. januar 2015

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

Transkript:

Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 Afdækning af organisation og muligheder forud for implementering af forløbsprogrammer i Egedal Kommune Tidsperiode Projektets varighed: primo 2010 31. december 2012. Projektorganisation Projektejer: Peter Olrik, Direktør for Social og Sundhed Styregruppe: - Jacob Fog Nielsen, Sundhedskonsulent - Jacob Andrup, Sundhedschef - Erik Petersen, Ældrechef - Lene Marie Theil, Leder af Genoptræning, Sundhed og Livsstil Projektleder: Jacob Fog Nielsen, Sundhedskonsulent Baggrund Gennem de senere år er antallet af borgere/patienter med kroniske sygdomme steget markant, og belastningen for det samlede sundhedsvæsen er steget tilsvarende. Kronikere har ofte mange sygedage fra deres arbejde, de er hyppigt i kontakt med egen læge, bliver ofte behandlet på et sygehus og genoptrænet i kommunalt regi. Dette betyder, at kronikere kan opleve et kompliceret og til tider uhensigtsmæssigt behandlingsforløb. For at imødekomme denne udvikling bør der skabes en effektiv forebyggende og velkoordineret indsats - inklusiv tidlig opsporing. Dette vil være til gavn for såvel kronikerne som det samlede sundhedsvæsen. Det vil bl.a. øge den enkelte kronikers livskvalitet, men kan også på sigt give besparelser på kommunale og regionale udgifter. Til at imødekomme udfordringerne med at koordinere disse forløb på tværs af sektorerne, er der udviklet diagnosespecifikke forløbsprogrammer af Region Hovedstaden for KOL og diabetes. Hensigten med programmerne er, at der skal skabes en effektiv forebyggelses- og rehabiliteringsindsats, inkl. tidlig opsporing, behandling og vejledning for borgere/patienter med kronisk sygdom. Det er ikke præciseret i forløbsprogrammerne, hvordan disse skal implementeres i kommunalt regi. Ligeledes er det heller ikke præciseret hvad en forløbskoordinators præcise rolle er. En forløbskoordinator kan være et bindeled mellem de tre sektorer. Litteraturen og erfaringer viser, at forløbskoordination kan organiseres på mange måder. Dette skyldes bla. forskellen i eksisterende tilbud til kronikere, samarbejdet med praktiserende læger og målet med koordinationen. For at kunne sikre en mere effektiv og hurtig implementering af forløbprogrammerne, er der en række organisatoriske forhold der bør afdækkes. 1

Det er denne afdækning af organisatoriske forhold der er fundamentet for at forløbsprogrammet for KOL og diabetes implementeres effektivt i organisationen. Formål Mål Det er to formål med dette projekt: 1) At afdække organisatoriske forhold, der er af betydning for implementeringen af forløbsprogrammerne for KOL og diabetes 2) Implementeringen af forløbsprogrammerne for KOL og diabetes via en forløbskoordinator Følgende foreløbige mål er opstillet for selve forløbsprogrammet: At den enkelte borger/patient med kronisk oplever en velfungerende koordinering af tilbud og aktiviteter på tværs af sektorer og faggrænser At forebygge/bremse udviklingen af den enkelte borgers/patient sygdomskomplikationer At afhjælpe den enkelte borgers/patients problemer indenfor almindelige daglige gøremål samt øge borgerens/patientens egen omsorg At sygefraværet for den enkelte borger/patient begrænses mest muligt (måles i udviklingen af udgifter til sygedagpenge, sygefraværsstatistik og kommunal medfinansiering) At der etableres en effektiv og tidlig opsporing At antallet af genindlæggelser reduceres At færre udskrives for tidligt fra hosp. til kommunal gentræning Disse foreløbige mål præciseres og gøres målbare efter den indledende afdækningsfase. At de endnu ikke er præciseret skyldes forventningen om, at afdækningsfasen vil bidrage til nye og målbare mål. 2

Delmål Målgruppe Forløbskoordinationens delmål er: 1. Alle prak. læger, Hillerød og Herlev Sygehus samt Egedal Kommune har fælles IT-løsning til koordinering af forløb for borgere, der kan modtage koordinerede ydelse mellem parterne inden udgangen af 2012. 2. At der er udarbejdet fælles standarder for parterne til udfyldelse af epikriser og genoptræningsplaner inden udgangen af 2012. 3. At det er sikret gensidigt forpligtende aftaler om at ajourføre kontaktdata, info. ang. tilbud om patientuddannelse. Første målgruppe er udvalgt således, at alle aktører der har relevant kontakt med borgere/patienter med KOL/diabetes interviewes. Med dette menes ex., at det skal undersøges om der er potentiale mht. tidlig opsporing via Jobcenteret eller om hjælpemiddelafdelingen kan dele info. om diabetikere mere effektivt med de andre aktører. 1. Målgruppen for afklaring af de organisatoriske forhold er de som skal interviewes for, at afklaringen kan gennemføres alm. prak. læger, udvalgt personale på Hillerød Sygehus, genoptræningsenheden på Sundhedscenteret, de som udfører forebyggende hjemmebesøg til borgere over 75 år i Egedal Kommune, udvalgt personale fra Jobcenteret, udvalgt personale fra hjælpemiddelafdelingen samt borgere/patienter der pt. er i slutprojektets målgruppe. 2. Målgruppen for forløbsprogrammerne er præciseret i de respektive forløbsprogrammer, der er udarbejdet af Region Hovedstaden. Indhold og aktiviteter Af det nedenstående fremgår det hvilke emner, der som minimum skal indgå i den organisatoriske afdækning: Hvor/hvad er koordinationsproblemerne? Hvordan etableres der et bæredygtigt samarbejde? Hvilke aktører er der på området? Hvilke indsatser er der i forløbene? Hvilke opgaver, kapacitet, henvisningskriterier og ventetider har de forskellige enheder? Hvilke eksisterende koordinationsmekanismer er der? Hvem eller hvad koordinerer i dag patientforløbene imellem aktørerne? Hvad fungerer godt i det eksisterende samarbejde? Hvad kan gøres bedre? Dertil kommer, at Egedal Kommune er i den særlige situation, at være i to hospitalers optageområde Herlev og Hillerød. Betydningen af dette skal ligeledes belyses. Hvilke niveauer skal koordineres? Forløbskoordination på patientniveau/grupper af patienter Forløbskoordination og forløbsledelse på organisationsniveau Hvilken rolle skal koordinatoren have? Hvilke funktioner skal forløbskoordinatoren udføre? Hvilke kompetencer skal forløbskoordinatoren besidde? Hvordan skal der koordineres? Hvordan opspores de rigtige borgere/patienter med kronisk sygdom? Hvor skal de henvises fra? (via egen læge, via sagsbehandler). Hvilke krav er der til IT-løsninger? 3

Hvilke opgaver skal forløbskoordinatoren udføre og hvordan? Hvad gør en koordinator ved første kontakt med borgeren/patienten? Hvordan holder koordinatoren sine samarbejdspartnere orienteret om det forløb, der skal realiseres? Hvordan følger koordinatoren borgeren/patienten? Hvordan håndterer koordinatoren evt. interessekonflikter mellem involverede enheder eller mellem borger/patient og behandlere? Hvordan og hvornår afsluttes forløbskoordinationen? Hvordan dokumenterer koordinatoren sit arbejde? Denne afdækning skal foretages af eksterne konsulenter via semistrukturede interviews (se interviewguides i bilag XX). Der skal udpeges nøglepersoner fra hospital og internt i kommunen (genoptræningsenheden, Jobcenteret og forebyggende hjemmebesøg til borgere over 75 år) til interviews. Ligeledes skal forløbstider mm. opgøres. Dette skal sammenholdes med data fra interviews og anvendes til at dimensionere normeringen af forløbskoordinator. Lægekonsulent fra almen praksis skal ansættes til at rådgive om indsats, henvisningsprocedure, målgruppe, IT, epikriser mm. Evaluering Afdækningsfasen skal ikke evalueres som en selvstændig del af projektet og skal udelukkende danne grundlag for en effektiv implementering af forløbskoordinatoren. Forløbskoordinatorrollen skal evalueres efter et halvt år. Det er ikke hensigten at lave nogen effektevaluering, hvilket skønnes at være for tidligt. Derimod skal implementeringen evalueres - hvor er resultaterne fra afdækningsfasen implementeres og hvor skal der gøres en ekstra indsats. Ved projektets afslutning skal det effektevalueres. Det skal evalueres og estimeres om en forløbskoordinator kan gøre koordinationen mere effektiv og om borgere/patienter omlever et mere trykt og velkoordineret forløb. De specifikke mål er endnu ikke fastsat og vil afhænge af afdækningsfasen. Tidsplan - Foråret 2010 påbegyndes afdækningsfasen - Juni august 2010 udarbejdes rapport med resultater fra afdæknings-fasen, som blandt andet skal danne grundlag for jobbeskrivelsen for ansættelse af forløbskoordinator - Novemberr 2010 ansættelse af forløbskoordinator - Marts 2011 forløbskoordinationen evalueres og optimeres - December 2012 afsluttes og evalueres projektet 4

Budget Budget 2010 2011 2012 Ekstern konsulent til afdækning 170 000 0 0 *Forløbskoordinator 147 685 354 443 354 443 Adminstration/revision 2000 2000 2000 Kompetence udvikl af 0 forløbskoordinator (inkl.- IT kurser) 60 000 20 000 Løn til praksiskonsulent 12 000 12 000 0** Projektstyring 50 000 50 000 50 000 I alt søges 441 685 438 443 406 443 1 286 571 * Der budgetteres med en ansættelse på 30 timer ugentlig. ** Egedal Kommune påregner at have en fastansat praksiskonsulent i 2012. 5