Befolkningsprognose 2012

Bilag 1 Befolkningsprognose 2012 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2012... 1 1. PROGNOSEN... 2 2. FORUDSÆTNINGER FOR PROGNOSEN... 3 2.1 FORVENTET BOLIGUDBYGNING FOR HØRSHOLM KOMMUNE... 3 2.2 INDFLYTNINGSMØNSTRE FOR NYBYGGERIER... 3 2.3 FØDSELSTALLET... 4 2.4 SKOLEBØRN... 7 3.6 ÆLDRE... 8 3.7 HISTORIK... 9 3. SAMMENLIGNING MED SIDSTE ÅRS BEFOLKNINGSPROGNOSE... 9 4. UDGIFTSPRES DEN DEMOGRAFIBETINGEDE UDGIFTSUDVIKLING... 11 4.1 FORUDSÆTNINGER... 11 4.2 ÆNDRINGER I FORHOLD TIL SIDSTE ÅRS BEREGNINGSMODEL... 12 4.3 NIVEAUKORREKTION... 12 4.4 BUDGET EFFEKT AF UDGIFTSPRES INKL. NIVEAUKORREKTION... 13 5. USIKKERHEDER I PROGNOSEN... 14

1. Prognosen Det samlede befolkningstal var 1. januar 2012 på 24.321 personer. Befolkningstallet forventes at stige til 24.790 borgere frem til 2016, som følge af den planlagte boligudbygning. Herefter forventes befolkningstallet at falde igen i resten af prognoseperioden og at være på niveau med det nuværende befolkningstal omkring 2013. Befolkningstallet forventes således at være relativt stabilt i prognoseperioden. Der forventes imidlertid at ske forskydninger mellem aldersgrupperne. Befolkningsprognosen 2012 viser at: Antallet af børn i daginstitutionsalderen forventes at falde frem til 2014. Herefter stiger antallet svagt i resten af prognoseperioden. Antallet forventes dog ikke at nå tilbage på niveauet 1. januar 2012 inden for 10 år. Antallet af børn i skolealderen forventes at falde frem til 2024, hvor antallet forventes at være ca. 524 personer lavere end 1. januar 2012. Antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (25-64 år) forventes at falde i hele prognoseperioden. Antallet forventes dog at være på et nogenlunde konstant niveau i budgetperioden. Antallet af 65-79 årige forventes at stige frem til 2018 hvorefter det har en svagt faldende tendens i resten af prognoseperioden. Samtidig forventes antallet af 80+ årige at stige i hele prognoseperioden. Den prognosticerede befolkningsudvikling fordelt på relevante aldersgrupper er gengivet neden for i tabel 1. Tabel 1 Udvikling på aldersgrupper Faktisk Prognose 1. januar 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 0 årige 201 206 202 150 159 197 198 203 204 206 207 208 208 208 209 0-2 årige 715 681 642 606 551 550 597 640 644 650 654 657 660 662 662 3-5 årige 800 823 844 818 775 758 721 671 660 703 739 744 749 753 757 6-15 årige 3.383 3.341 3.328 3.293 3.302 3.254 3.174 3.130 3.066 2.972 2.907 2.880 2.852 2.845 2.795 16-24 årige 1.921 2.012 2.029 2.038 2.064 2.147 2.173 2.201 2.218 2.212 2.173 2.128 2.092 2.046 2.053 25-64 årige 12.111 11.967 11.779 11.526 11.414 11.474 11.434 11.504 11.435 11.360 11.339 11.301 11.219 11.183 11.136 65-79 årige 3.925 4.061 4.241 4.471 4.636 4.751 4.794 4.932 4.947 4.962 4.934 4.911 4.924 4.889 4.824 80 - årige 1.438 1.470 1.513 1.569 1.599 1.631 1.694 1.710 1.775 1.828 1.875 1.927 1.981 2.033 2.122 I alt 24.293 24.355 24.376 24.321 24.341 24.565 24.587 24.790 24.745 24.688 24.621 24.549 24.478 24.411 24.350 Budgetperioden De mest markante udviklingstendenser prognosen viser, er et fald i antallet af erhvervsaktive og skolebørn på den ene side og en stigning i antallet af ældre borgere på den anden (se tabel 2). 2

Tabel 2 Befolkningens fordeling på aldersgrupper i pct. i dag og om 10 år 1. januar 2012 2022 0 årige 0,6 0,9 0-2 årige 2,5 2,7 3-5 årige 3,4 3,1 6-15 årige 13,5 11,7 16-24 årige 8,4 8,4 25-64 årige 47,4 45,8 65-79 årige 18,4 20,0 80 - årige 6,5 8,3 2. Forudsætninger for prognosen 2.1 Forventet boligudbygning for Hørsholm Kommune Boligudbygningen i Hørsholm Kommune er en væsentlig forudsætning for kommunens befolkningsudvikling. Af de parametre, det er muligt at påvirke, er boligudbygningsplanen den parameter, der har størst indflydelse på befolkningsprognosen. Hørsholm Kommunes boligudbygningsplan for årene 2012 til 2021 er sidst opdateret den 10. februar 2012. Planen er vedlagt i bilag 2. Boligudbygningsplanens effekt på prognosen opgjort i personer fremgår af tabel 3. Tabel 3 boligudbygningsplanens effekt i antal personer 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 Effekt af boligudbygningsplan 54 298 358 612 625 639 650 661 669 675 679 Boligudbygningsplanen viser en samlet udbygning på 287 boliger i perioden 2012-2021. Da sidste års befolkningsprognose blev vedtaget forventedes en udbygning med samme antal boliger (se tabel 4). Tabel 4 forskel på dette års boligudbygningsplan og udbygningsplanen ved sidste års prognose 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 I alt Forventet antal boliger februar 2011 154 33 100 0 0 0 0 0 0 287 Forventet antal boliger februar 2012 93 84 10 100 0 0 0 0 0 287 Forskel -61 51-90 100 0 0 0 0 0 0 I dette års udbygningsplan er en del af udbygningerne imidlertid skudt længere ud i årene. Således har det vist sig at selv sidste års kraftigt nedjusterede forventning til boligudbygningen var for optimistisk. Det er således administrationens anbefaling fortsat at basere prognoserne på en meget moderat forventning til boligudbygningen. 2.2 Indflytningsmønstre for nybyggerier Administrationen foretager analyser af indflytningen i de nybyggerier, der er opført i kommunen de senere år, for at skabe et bedre grundlag for at vurdere, hvordan indflytningen i de kommende boligbyggerier vil blive. Det er administrationens vurdering, at denne fremgangsmåde giver mere præcise overslag over indflytningen i nybyggerierne. Administrationen justerer således forventningen til indflytningen i de planlagte nybyggerier på baggrund af de tendenser, der kan ses i de fuldførte nybyggerier, samt de oplys- 3

ninger administrationen har til rådighed om det planlagte byggeri og det geografiske område det opføres i. 2.3 Fødselstallet Udviklingen i antallet af spædbørn afhænger primært af antallet af kvinder i aldersgruppen 26-40 år, og hvor mange børn de får (fertilitetskvotienten). Nogen af de afgørende faktorer for antallet af fødsler er, dels et attraktivt boligudbud og dels om kvinderne vælger at få flere børn, hvis de overhovedet vælger at få børn. Antallet af nul-årige 1. januar 2012 er det laveste antal i mange år (se tabel 5). Antallet er endvidere 25 pct. lavere end den forventning sidste års prognose gav på baggrund af det forventede antal kvinder. Det lave antal fødsler skyldes, at der ikke er så stor en andel af kvinderne i den fødedygtige alder, der har valgt at få børn, som det har været tilfældet tidligere. Antallet af kvinder i den fødedygtige alder er ikke lavere end forventet. Tabel 5 levendefødte børn i Hørsholm Kommune pr. kvartal Antal 0-årige Fødsler K1 K2 K3 K4 I alt 1/1 året efter 2007 60 61 49 52 222 230 2008 45 53 64 38 200 201 2009 43 56 50 51 200 206 2010 59 50 45 38 192 202 2011 37 42 33 28 140 150 2012 39 75-85* 160* 159* Gennemsnit 53,3 53,6 60,6 46,9 210,3 219,4 * forventet antal nulårige på baggrund af sundhedsplejens oplysninger ** prognosticeret antal nul-årige 1. januar 2012 Fertilitetskvotient Fertilitetskvotienten viser det antal børn 1.000 kvinder forventes at få i løbet af deres liv baseret på antallet af fødsler fordelt på alder i indeværende år. I 2011 havde Hørsholm Kommune landets laveste fertilitetskvotient, hvilket førte til det rekord lave antal nulårige 1. januar 2012. En så lav fertilitetskvotient er meget atypisk i forhold til det, der har været normalen de sidste 20 år (se figur 1). Mellem 1993 og 2010 har der kun været et enkelt år, hvor fertilitetskvotienten i Hørsholm Kommune var lavere end landsgennemsnittet, og den gang var forskellen ikke markant. I 2011 var fertilitetskvotienten i Hørsholm Kommune 17 pct. lavere end landsgennemsnittet. 4

Figur 1 fertilitetskvotienter fra 1982 og frem Fertilitetskvotienten de sidste 30 år Samlet fertilitetskvotient, antal børn pr. 1.000 kvinder 2300 2100 1900 1700 1500 1300 1100 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 Hørsholm Landet Årsagen til, at en kommune som Hørsholm normalt har en højere fertilitetskvotient end landsgennemsnittet, er, at Hørsholm har en høj andel af familieboliger. I universitetsbyer og byer med en større andel mindre lejligheder vil der i højere grad være en tendens til, at der bor mange kvinder i den fødedygtige alder, som ikke vælger at få børn. I en kommune med en boligsammensætning som den Hørsholm har, vil boligerne normalt blive købt af etablerede par, hvorfor kvinderne i den fødedygtige alder normalt vælger at få børn i højere grad end det er tilfældet f.eks. i de store universitetsbyer. Tilbage i 80 erne lå fertilitetskvotienten i Hørsholm Kommune imidlertid generelt lavere end landsgennemsnittet (se figur 1). Hvilket rejser spørgsmålet om, hvorvidt en boligsammensætning bestående af store og relativt dyre boliger, påvirker fertilitetskvotienten i negativ retning, når økonomien opleves som usikker. I år ser fertilitetskvotienten også ud til at blive lav. På baggrund af det antal fødsler, der er realiseret ind til videre og sundhedsplejens oplysninger om forventede fødsler skønner administrationen, at antallet af nul-årige 1. januar 2012 vil komme til at ligge omkring 160. Dvs. lidt bedre end sidste år, men stadig et meget lavt antal spædbørn sammenlignet med det vi har set frem til og med 1. januar 2011. Ind til videre har administrationen valgt at betragte den lave fertilitetskvotient som et midlertidigt fænomen, og har derfor i prognosen udelukkende valgt at nedjustere forventningen til antallet af nul-årige 1. januar 2013 på baggrund af oplysningerne om fødsler i indeværende år. Herefter forudsætter prognosen at fertilitetskvotienten igen vil komme op på det gennemsnitlige niveau for de seneste fem år. Om denne forudsætning holder afhænger bl.a. af hvor længe krisen varer og i hvor høj grad den kommer til at påvirke de hørsholmske familiers valg om at få børn. Kvinder i den fødedygtige alder Antallet af kvinder i den fødedygtige alder (19 til 50 år) 1. januar 2012 var kun lidt lavere end antallet 1. januar 2011. I Hørsholm Kommune er det imidlertid primært de 26-40- årige, der får børn, og denne aldersgruppe har været faldende de senere år (se figur 2). 5

Figur 2 Udvikling i antallet af kvinder i alderen 26-40 år Udvikling i antal kvinder 1000 900 800 Antal kvinder 700 600 500 26-30 årige 31-35 årige 36-40 årige 400 300 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 Prognosen for de kommende år viser at antallet af 26-30-årige kvinder først stiger lidt og derefter forbliver nogenlunde konstant. Antallet af 31-35 årige kvinder forventes også at stige lidt for derefter at falde igen, og antallet 36-40 årige kvinder forventes af falde frem til 2019 for derefter at stige lidt igen. Samlet set medfører det en forventning om at antallet af kvinder i den fødedygtige alder de kommende år vil være jævnt faldende i hele prognoseperioden. Alt andet lige vil det medføre, at fødselstallet må forventes at forblive lavt de kommende år også selv om fertilitetskvotienten kommer tilbage på et normalt niveau fra 2013 og frem. Forventning til antallet af børn i daginstitutionsalderen Udviklingen i antallet af kvinder og fertilitetskvotienten betyder tilsammen, at administrationen forventer et lavt antal børn i daginstitutionsalderen de kommende år. Figur 3 viser den historiske og forventede udvikling i antallet af børn i daginstitutionsalderen omregnet til enheder. Figuren viser, at der forventes et betydeligt fald i antallet af enheder i daginstitutioner frem til første januar 2014. Denne del af udviklingen er baseret på det lave antal fødsler sidste år og det lave antal fødsler, som forventes i år. Den efterfølgende stigning i antallet af enheder i daginstitutioner er baseret på en forudsætning om, at fertilitetskvotienten fra næste år vil være tilbage på det gennemsnitlige niveau for de sidste fem år. 6

Figur 3 udvikling i antallet af enheder i daginstitution* Børn omregnet til antal enheder 2.050 1.950 1.850 1.750 1.650 1.550 1.450 Enheder i daginstitution 2006-2023 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 * Antallet af enheder er beregnet ud fra den forudsætning, at børnene i gennemsnit kommer i daginstitution, når de er 10½ måned gamle, og at dækningsprocenten er 98. De konsekvenser, som det lave børnetal har for daginstitutionsområdet, er behandlet i rapporten Kapacitet og dagtilbudsstruktur i Hørsholm Kommune nu - og i fremtiden, der blev behandlet på BSU den 22. maj 2012. 2.4 Skolebørn Antallet af skolebørn er faldet fra 1. januar 2011 til 1. januar 2012 og forventes at falde yderligere i resten af prognoseperioden. Tabel 7 tyder på, at der er en sammenhæng mellem udviklingen i boligpriserne og nettotilflytningen af børn i skolealderen. Således vil udviklingen på boligmarkedet de kommende år formentlig få betydning for, hvor mange børn i den skolesøgende alder, vi får. Tabel 7 nettotilflytning af skolebørn Nettotilflytning af skolebørn 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 45 89 36 42 8-3 12 16 28 23 27 38 27 31 24 Som udgangspunkt for planlægning på skoleområdet og budgettering af den demografiafhængige udvikling i udgifterne på skoleområdet, er det imidlertid ikke nok, at se på udviklingen i antal børn i den skolesøgende alder. Man er også nødt til at se på, hvordan børnenes fordeling på alder og skoledistrikt påvirker det antal klasser, der er behov for på kommunens skoler. Figur 4 viser, at det faldende antal børn i den skolesøgende alder vil medføre behov for færre klasser på kommunens folkeskoler. Fordelingen på alder og distrikter medfører imidlertid, at klassekvotienten vil være faldende i prognoseperioden (se figur 5). Dvs. at der bliver færre børn i klasserne. Hvilket igen betyder, at det bliver dyrere at drive skoler 7

i Hørsholm Kommune, idet hovedparten af udgifterne i folkeskolen er afhængig af antallet af klasser frem for antallet af elever. Figur 4 prognose for behovet for klasser i folkeskolerne Antal klasser i alt 120 115 110 105 100 95 90 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 Figur 5 prognose for udviklingen i den gennemsnitlige klassekvotient Gennemsnitlige klassekvotienter for hele kommunen Elever pr. klasse 23,0 22,5 22,0 21,5 21,0 20,5 20,0 19,5 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 3.6 Ældre Den ældre del af befolkningen flytter typisk mindre rundt end de yngre aldersgrupper. Det betyder, at det fremtidige antal af ældre i kommunen hovedsageligt afhænger af antallet af borgere sidst i den erhvervsaktive alder og antallet af de yngre ældre, samt hvor længe vores borgere kan forventes at leve. Gennemsnitslevealderen de senere år har været stigende. Det betyder, at forventningen til antallet af ældre borgere typisk opjusteres lidt, hver gang der udarbejdes en ny prognose særligt på længere sigt. Dette kunne friste til at opjustere antallet af ældre i prognosen. Imidlertid er trenden ikke altid lige så entydig på kort sigt. Dvs. at der er risiko for at budgettere med for mange ældre i 8

budgetperioden, hvis levealderen justeres for at få den mere langsigtede effekt af den stigende levealder med i prognosen. I forbindelsen med beregningen af dette års prognose har vi medregnet en afledt effekt af pleje- og ældreboligbyggeriet Louiselund, der ved en fejl ikke kom med sidste år. Opførelsen af pleje- og ældreboliger medfører i nogen grad frigørelse af boliger til f.eks. familier. Der er regnet med en moderat effekt, da det forventes, at en del af de borgere, der flytter ind på Louiselund enten efterlader ægtefæller i deres egen bolig eller kommer fra andre kommuner. Endvidere er effekten spredt over to år pga. trægheden i boligmarkedet. 3.7 Historik Prognosen beregnes på baggrund af historiske flyttemønstre og levealder. På baggrund af oplysninger om, hvordan flytning, dødsfald etc. fordeler sig på bl.a. alder og boligstørrelser, beregnes gennemsnitlige kvotienter for, hvor længe borgere i bestemte aldre kan forventes at blive boende i deres boliger. Disse kvotienter anvendes til at prognosticere den fremadrettede befolkningsudvikling. Administrationen har igen i år valgt at anvende udviklingen de sidste fem år som udgangspunkt for fremskrivningen af befolkningstallet. En historikperiode på fem år vurderes at give et fornuftigt udgangspunkt for en fremskrivning i forhold til både på fertilitetskvotienten og boligmarkedet de senere år. Endvidere er levealderen stigende og følgelig vil prognosen i for høj grad komme til at undervurdere udviklingen i antallet af ældre borgere, hvis vi regner med en for lang historikperiode. 3. Sammenligning med sidste års befolkningsprognose Prognosen fra marts sidste år anslog, at befolkningen i Hørsholm Kommune ville udgøre 24.327 personer 1. januar 2012. Det faktiske folketal 1. januar 2012 var på 24.321 personer. Dvs. at den prognosticerede befolkningsudvikling afveg med 6 personer i forhold til det faktiske befolkningstal 1. januar 2012. Tabel 9 - Sammenligning af faktisk og prognosticeret befolkningstal pr. 1. januar 2012 1. Januar Faktisk 2012 Progn. 2012 Diff Diff i pct 0 årige 150 200-50 -25,10 0-2 årige 606 646-40 -6,15 3-5 årige 818 823-5 -0,63 6-16 årige 3.621 3.614 7 0,18 17-24 årige 1.710 1.739-29 -1,65 25-64 årige 11.526 11.555-29 -0,25 65-79 årige 4.471 4.423 48 1,09 80 - årige 1.569 1.527 42 2,75 I alt 24.321 24.327-6 -0,02 9

Afvigelsen mellem det faktiske antal borgere 1. januar 2012 og det prognosticerede antal er på 0,2 promille. Sidste år var afvigelsen på 0,49 pct. Afvigelsen er således mindre i år end sidste år. De senere år har afvigelsen på første prognoseår generelt ligget omkring en halv procent. Frem til og med den prognose, der blev udarbejdet i 2008 har afgivelsen på andet prognoseår været omkring en procent, og på tredje og fjerde prognoseår på omkring to procent. Størrelsen på afvigelserne på andet, tredje og fjerde prognoseår var i høj grad en effekt af udskudte boligudbygningsplaner de senere år. Fra og med den prognose, der er udarbejdet i 2009, er den forventning omkring boligudbygning, der er lagt ind i prognosen nedjusteret betydeligt. Det betyder, at prognoserne har ramt betydeligt bedre på andet og tredje prognoseår. Tabel 10 Afvigelser på de sidste års prognoser 1. januar 2008 2009 2010 2011 2012 Prognose for 2012 og frem -0,02 Prognose for 2011 og frem 0,49-0,26 Prognose for 2010 og frem 0,57-0,04-0,42 Prognose for 2009 og frem -0,42-1,18-1,83-2,66 Prognose for 2008 og frem -0,59-1,07-1,93-2,11-2,30 Sammenlignet med den prognose, der sidste år blev udarbejdet for 2011 og frem, viser den nye prognose: en forventning om et lidt lavere befolkningstal 1. januar 2013. Dette er primært ændringerne i boligudbygningsplanen i forhold til sidste år. færre borgere i aldersgrupperne 0-5 år, hvilket skyldes det lave antal fødsler i 2011 og 2012. lidt flere børn i skolealderen, hvilket skyldes at de afledte effekter af pleje- og ældreboligbyggeriet ikke var beregnet korrekt sidste år. en tidsmæssig forskydning i boligudbygningens effekt på den erhvervsaktive aldersgruppe, hvilket skyldes udskydelse af boligudbygninger. en højere stigning i antallet af ældre, hvilket skyldes en højere gennemsnitlig levealder i de fem års historik, vi fremskriver prognosen på baggrund af i dette års prognose. Tabel 11 Forskel på dette års prognose og sidste års prognose 2013 2014 2015 2016 0 årige -42-5 -4-7 0-2 årige -93-93 -44-13 3-5 årige -8 9-32 -78 6-15 årige 2 11 17 33 17-24 årige -26-24 -5-5 25-64 årige -105 31 86 82 65-79 årige 33 56 61 82 80 - årige -2 22 47 69 I alt -200 13 130 170 10

4. Udgiftspres den demografibetingede udgiftsudvikling På baggrund af befolkningsprognosen beregner administrationen den demografibetingede udvikling i udgiftsniveauet (udgiftspresset). Udgiftspresses beregnes ud fra en forudsætning om konstant serviceniveau. Det viser altså det fald eller den stigning, som udviklingen i de relevante aldersgrupper vil betyde på de forskellige udgiftsområder, hvis serviceniveauet holdes på det nuværende politisk vedtagne serviceniveau i den kommende budgetperiode. Udgiftspresset budgetteres på en række centrale konti og udmøntes for et år ad gangen på de områder, hvor udgiftsniveauet er demografiafhængigt. Tabel 12 viser det udgiftspres, der er beregnet på baggrund af prognosen for 2013 og frem. Tabel 12 - Udgiftspresset 2013 2014 2015 2016 Daginstitutioner og skole -3.620.700-6.984.900-8.156.100-10.224.400 Daginstitutioner -4.386.900-4.923.800-3.471.500-3.076.400 Skoler 875.100-1.330.600-3.334.200-5.464.300 SFO -108.900-730.500-1.350.400-1.683.700 Ældre 5.109.300 10.218.500 15.328.000 20.437.300 Hjemmepleje 2.098.800 4.197.600 6.296.500 8.395.300 Plejehjem og dagcentre 2.536.400 5.072.800 7.609.200 10.145.700 Hjælpemidler 230.100 460.100 690.200 920.200 Boligydelse 244.000 488.000 732.100 976.100 Sundhed 710.000 1.759.300 2.207.900 3.501.100 Genoptræning 16.000 35.900 42.200 71.500 Somatisk 611.300 1.501.800 1.895.500 3.015.000 Sygesikring 82.700 221.600 270.200 414.600 Udgiftspres i alt 2.198.600 4.992.900 9.379.800 13.714.000 4.1 Forudsætninger Marginalbudgettering Udgiftspresset marginalbudgetteres. Dvs. at det kun er mer- eller mindre udgifter ved forskellen i antallet af borgere i de relevante aldersgrupper, der beregnes. På de områder, hvor der pris-/mængdebudgetteres, anvendes de samme stk-priser til udgiftspresbudgetteringen (f.eks. pengene-følger-barnet taksten). På de områder, hvor der ikke pris-/mængde budgetteres, beregnes gennemsnitlige stk-priser for de relevante aldersgrupper ud fra korrigeret budget eller regnskabstal. Stk-priserne anvendes til at beregne effekten af udviklingen i antallet af borgere i de relevante aldersgrupper fremadrettet. Hvilke udgifter medregnes i udgiftspresset Beregningen af udgiftspresset omfatter kun de direkte brugerafhængige udgifter. F.eks. lønomkostninger, aktivitetsrelaterede udgifter etc. Omkostninger til kapacitet f.eks. husleje, vedligeholdelse af bygninger etc. er ikke medregnet i udgiftspresset. Justering af kapaciteten i forhold til udviklingen i antallet af borgere i de relevante aldersgrupper 11

kræver derfor særskilt politisk stillingtagen som det f.eks. er tilfældet med kapaciteten på dagsinstitutionsområdet i år. 4.2 Ændringer i forhold til sidste års beregningsmodel I år har administrationen foretaget en del ændringer i forhold til udgiftspresmodellen. De mest markante er: En ændring af udgiftspresbudgetteringen på skoleområdet, således at udviklingen i antallet af klasserne på folkeskolen indgår i beregningen. Tidligere budgetteredes udelukkende ud fra antallet af børn i den relevante aldersgruppe. Som nævnt gør det en stor forskel i udgiftspresberegningen, idet antallet af børn falder hurtigere end det er muligt at nedjustere antallet af klasser. Endvidere er beregningen justeret for forskellen mellem skoleår og regnskabsår. På daginstitutions- og SFO-områderne er beregningen justeret så udgiftspresset beregnes på det forventede gennemsnitlige antal børn i den relevante aldersgruppe for budgetåret i stedet på 1. januar antallet. På ældreområdet er vi gået over til at beregne udgiftspresset på baggrund af fremskrevne regnskabstal i stedet for som hid til på baggrund af korrigeret budget. Vi har ændret beregningsmetode, fordi antallet af brugere ikke er steget lige så hurtigt som antallet af borgere de senere år. Følgelig giver regnskabstallene et mere korrekt udgangspunkt for beregning af udgiftspresset. Endvidere har administrationen valgt at udjævne udviklingen i udgiftspresset på ældreområdet, således at stigningen lægges ind som en lineær udvikling. Det er gjort fordi udviklingen på ældreområdet foregår mere jævnt i modsætning til f.eks. daginstitutionsområdet, hvor der er en mere direkte sammenhæng mellem udgifterne og hvornår en specielt stor eller lille årgang overgår fra at være vuggestuebørn til børnehavebørn eller når skolealderen. 4.3 Niveaukorrektion Afvigelserne mellem det prognosticerede og faktiske antal borgere i bestemte aldersgrupper har betydning for udgiftspresberegningen på enkelte områder. Den største afvigelse, var på antallet af nul-årige 1. januar. Imidlertid indgår børnene først i beregningen af udgiftspresset fra de er ca. 10½ måned gamle. Derfor har afvigelsen alligevel først rigtig betydning for næste års udgiftspres, og det er ikke nødvendigt at korrigere for forskellen mellem det prognosticerede og faktiske antal børn 1. januar 2012. Afvigelserne på ældreområdet har imidlertid en betydning for beregningen af udgiftspresset selv om de procentvist er betydeligt mindre end afvigelsen på de nul-årige. Særligt afvigelsen på de 80+ årige har stor budgeteffekt. Sidste års prognose for antallet af ældre viste en meget lille udvikling i antallet fra 1. januar 2011 til 1. januar 2012 og en stor stigning i antallet fra 1. januar 2012 til 1. januar 12

2013. Udviklingen i antallet af ældre borgere har imidlertid vist sig at blive en mere jævn stigning. Derfor forventer dette års prognose også en mindre stigning i antallet af ældre fra 1. januar 2012 til 1. januar 2013. Det betyder, at det beregnede udgiftspres for 2013 bliver lavere sidste års beregning viste, fordi en stor del af udviklingen i antallet af borgere er kommet et år for tidligt. Følgelig er der behov for at korrigere for den vækst i antallet af borgere i de ældste aldersgrupper, der er kommet tidligere end beregnet. Beregnes effekten af den større vækst i antallet af ældre fra 1. januar 2011 til 1. januar 2012 på baggrund af omkostningerne pr. borger i de relevante aldersgrupper i 2011 fås en niveaukorrektion på 9,7 mio. kr. årligt. Det er dog administrationens vurdering, at der ikke er behov for sår stor en korrektion. Administrationen vurderer, at det er tilstrækkeligt at korrigere udgiftspresbudgettet på ældreområdet med 6 mio. kr. i 2013 og 4 mio. kr. i 2014. 4.4 Budget effekt af udgiftspres inkl. niveaukorrektion Udgiftspresberegningen for 2013-2016 giver en betydelig forskydning mellem årene. En del af forskydningen skyldes behovet for en niveaukorrektion på ældreområdet jf. afsnit 4.3. Selv inkl. niveaukorrektionen på ældreområdet er den samlede budgeteffekt af udgiftspresberegningen kun 2,4 mio. kr. Dette beløb er relativ lavt taget i betragtning, at medfinansieringen på sundhedsområdet er steget samt at udgiftspresbudgettet for 2016, inden nedenstående korrektion, bare er en kopi af 2015-budgettet og derfor ikke korrigeret for de yderligere stigninger i f.eks. antallet af ældre borgere. Korrektionen af udgiftspresset rummer også efter niveaukorrektionen på ældreområdet, en forskydning af omkostninger fra de første to budgetår til de sidste to budgetår (se tabel 13). 13

Tabel 13 - budgetkorrektioner 2013 2014 2015 2016 Daginstitutioner og skole -2.262.500-2.912.100 2.146.100 77.800 Daginstitutioner -2.849.400-2.070.500-641.500-246.400 Skoler 189.800-1.388.800 1.386.700-743.400 SFO 397.100 547.200 1.400.900 1.067.600 Ældre -5.852.600-3.590.900-1.195.900 3.913.400 Hjemmepleje -2.461.900-1.554.000-598.400 1.500.400 Plejehjem og dagcentre -2.916.400-1.700.200-481.200 2.055.300 Hjælpemidler -225.400-136.100-11.000 219.000 Boligydelse -248.900-200.600-105.300 138.700 Sundhed -715.800 100.300 708.200 2.001.400 Genoptræning -38.200-24.200-13.900 15.400 Somatisk -68.000 705.000 1.087.500 2.207.000 Sygesikring -609.600-580.500-365.400-221.000 Udgiftspres i alt -8.830.900-6.402.700 1.658.400 5.992.600 Niveaukorrektion på ældreområdet 6.000.000 4.000.000 Korrektion inkl niveaukorrektion -2.830.900-2.402.700 1.658.400 5.992.600 5. Usikkerheder i prognosen Det relativt lille antal årlige fødsler i Hørsholm Kommune gør det vanskeligt at prognosticere antallet af spædbørn i de kommende år med en tilstrækkelig præcision til at planlægge daginstitutionskapaciteten så præcis, som det er ønskeligt. I afsnit 2.3 er en række usikkerheder i forhold til at prognosticere antallet af spædbørn på nuværende tidspunkt gennemgået. Udviklingen på boligmarkedet de sidste år har også medført, at der er sket en ophobning af unge familier med børn i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Ser man på de traditionelle mønstre for udflytning af unge par og unge familier fra Københavns og Frederiksberg Kommuner til de øvrige kommuner i Region Hovedstaden, er det muligt, at der på et eller andet tidspunkt i løbet af de kommende år vil ske en relativt koncentreret udflytning. På den anden side er det også i højere grad blevet moderne at bo inde i de store byer med børn. Kommer der en udflytning fra Københavns og Frederiksberg Kommuner vil bl.a. udviklingen i boligpriserne i forhold til vores nabokommuner være med til at bestemme, hvorvidt det er attraktivt for de unge familier at flytte til kommunen. Udviklingen på boligmarkedet og den økonomiske situation vil generelt kunne medføre at flyttemønstrene både internt i kommunen og mellem kommuner ændrer sig betydeligt i forhold til det, der har været tilfældet inden finanskrisen og krisen på boligmarkedet. I Hørsholm Kommune har der været en stigning i folketallet fra 1. januar 2009 til 1. januar 2011 på trods af, at der ikke har været noget nybyggeri i perioden, hvilket ikke er normalt for Hørsholm Kommune. Om denne tendens fortsætter eller er udtryk for en midlertidig situation vil vise sig i løbet af de kommende år. På nuværende tidspunkt ser kurven ud til at være knækket, da befolkningstallet er faldet lidt igen frem til 1. januar 2012. 14

Da administrationen regner med fem års historik beregnes flyttemønstre og forblivelse på nuværende tidspunkt på baggrund af en periode, hvor til og fraflytning har været påvirket først af de stadig relativt høje boligpriser i 2007 og dernæst af faldet i boligpriserne, finanskrisen og den deraf følgende træghed på boligmarkedet (se figur 6). Dette kunne friste til at vælge, at beregne historik for en så lang periode som muligt. Det er imidlertid vanskeligt at gisne om, hvordan boligmarkedet og flyttemønstrene kommer til at se ud i fremtiden. Udviklingen i priserne fra 2004 og frem er tydeligvis helt uden for den trend, der fra været normalen fra 1992 til 2004. Muligheden er til stede for, at priserne finder et andet leje og/eller at befolkningens præferencer med hensyn til, hvornår de flytter ud fra København og Frederiksberg, ændrer sig. Samtidig betyder den stigende levealder, at man konsekvent vil komme til at undervurdere antallet af ældre borgere, hvis der anvendes en meget lang historikperiode. Det skyldes, at gennemsnitslevealderen i prognosen også fremskrives på baggrund af gennemsnittet for den historikperiode, man anvender. Figur 6 Prisudviklingen for parcel og rækkehuse fra 1995 i Hørsholm Udvikling i priser for parcel- og rækkehuse i Hørsholm Kommune Realiseret handelspris (kr. pr. kvadratmeter) 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 0 1992K1 1993K2 1994K3 1995K4 1997K1 1998K2 1999K3 2000K4 2002K1 2003K2 2004K3 2005K4 2007K1 2008K2 2009K3 2010K4 Med henblik på at kunne justere prognosen, så den bliver så korrekt som muligt, og dermed giver de bedst mulige budgetteringsforudsætninger, følger administrationen løbende op på: antallet af fødsler udviklingen i befolkningstallet fordelt på aldersgrupper udviklingen på boligmarkedet boligudbygningsplanen 15