INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9



Relaterede dokumenter
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

Projektarbejdets kompleksitet viden, værktøjer og læring 15

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

Systemisk projektlederuddannelse

Fælles workshop på Alternativets Halvårsmøde 2018

Vores største ære ligger ikke i aldrig at falde, men derimod i at rejse os op hver gang vi falder. Kong-fu-tse

Uddannelse som virtuel projektleder

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

Tag en værdibaseret faglig uddannelse i

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

50 råd om udvikling, forankring, formidling, udmøntning og evaluering af relationsstrategien.

arkitekt og projektrådgivning

Uddybning af det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS / LUS

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

Masteruddannelser i Projektledelse

TM Projektledelse i miljø-, plan- og naturprojekter

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Merkonom lederuddannelse. practical. leadership. - få eksamensbevis som erhvervsleder, og skil dig ud fra mængden. michelsen hr lederakademi

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Introduktion til proces og projektarbejde

Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II

Forord Del 1: InDleDnIng og teori 1. Deltagende innovation i den private og den offentlige sektor 2. Deltagende innovation medarbejdere og brugere

Naturfagslærerens håndbog

STUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den systemiske projektleder

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Projektledelse modul 2, 3 og eksamen (K2632)

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Projektleder i praksis. Miniuddannelse (3 kursusdage) med individuel opgave. Holdstart den 30. oktober København

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Hvorfor er ledelse vigtig for psykisk arbejdsmiljø?

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

Program. Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult

Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER

STUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Projektets karakteristika

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Kommunikation og samarbejde

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt.

UDVIKLING LÆRING COACHING

Få styr på din projektopgave

PROCESFACILITATOR VELKOMMEN TIL PROCESUDDANNELSEN I DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER, EFTERÅRET 2012

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

Individuelle samtaler afholdes den oktober 2014 (hver deltager skal kun afsætte én time én af disse dage).

Kodeks for god ledelse

Borgerinddragelse i beskæftigelsesindsatsen Samskabelse som metode

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

- Om at tale sig til rette

MED-ledelse på attraktive arbejdspladser

8722 Hedensted Web: Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen

Læringsarkitekt og underviser

Projektforløbet kort fortalt

Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde:

IBCkurser.dk. Velkommen til PROJEKTLEDER - træningsforløb

Såvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.

Beskrivelse af de enkelte moduler - PROJEKTLEDERUDDANNELSE

Programming på biblioteker i Region Midtjylland (projekt)

ROLLEN SOM PROJEKTLEDER

Byg bro mellem siloerne!

Målet med denne kursusgang er at I får

Styregruppens ABC. Styregruppens ABC er en guide til det gode styregruppearbejde. Den fortæller om styregruppers ansvar og opgaver i projekter.

Den projekteffektive virksomhed

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Ledelsesgrundlag for Engdalskolen

Leder- & talentudvikling i Energistyrelsen

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, Eva Maria Mogensen,

TEMAMØDE den 18. december Bygherreforeningen

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

Udkast til studieordning. for 3. og 4. semester på. Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi ved Aalborg Universitet

KOMPETENCER TIL ET DIGITAL ARBEJDSLIV

Ledelse af professionelle læringsfællesskaber

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

PROJEKTLEDERUDDANNELSE. Projektledelse 1-4. Henrik Bjerregaard Nielsen 30. oktober 2017

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

Målrettet kompetenceudvikling. diplomniveau

KU den Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen,

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Den reflekterende praktikvejleder

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE

Vision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved

Unik coachuddannelse. ucsyd.dk

Porteføljestyring. Julie Becher. 11. juni 2012 KL Projektlederkonference, Århus. Hvad er porteføljestyring?

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Biblioteksleder træf Opgaverne er i skred det kalder på dual ledelse

Projektstyring for projektkoordinatorer

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Transkript:

INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier... 20 Bogens indhold og opbygning... 24 Kapitel 2 Typer af projekter og deres organisering...29 Projekters fordele... 29 Hvad er projekter?.... 30 Projektopgaven... 31 Projekters organisering... 34 Typer af projekter... 37 Tre projektmodeller.... 44 Ideal og virkelighed ved projekters vilkår... 46 Kapitel 3 Projekters kontekst... 49 Projektets organisatoriske kontekst... 50 Forskellige projekters kontekst.... 52 Kontekstanalyse... 54 Projektets formelle struktur... 62 Kapitel 4 Projektgruppers opstart og evaluering... 69 Projektgruppers variationer og arbejdsstile... 69 Grundstoffet i projektarbejdet er de sociale relationer... 72 Projektetableringens metoder.... 75 Det forpligtende projektarbejdes fælder.... 90

Kapitel 5 Projekters kompleksitet og styring... 93 Hvordan starter man projektet, når man endnu ikke har kendskab til dets muligheder?... 93 Projektmodeller og deres betydning... 98 Kompleksitetsmodellen... 102 Kompleksitetsmodellens kompetencekrav.... 117 Kompleksitetsmodellens styringslogik... 117 Kapitel 6 Kreative samspil i projekter... 121 Kreativitetens kendetegn.... 122 Kreative miljøer.... 127 Kreativt potentiale i projektgruppen... 129 Værktøjer til kreative processer... 130 Fra kreativitet og videre... 135 Kapitel 7 Møder med mening... 137 Meningsfuldhed og meningstab i projektarbejdet... 138 Det dobbeltsidede meningsperspektiv... 140 Organisationer og meningsfuldhed... 141 Organisatorisk og individuel mening i projektarbejdet.. 143 Meningsfulde møder... 144 Møder som kommunikation af mening... 145 Hvad kendetegner meningsfulde møder?.... 148 Projektmøder formål og deltagerkreds... 151 Mødelederens position... 156 At være i dialog med sig selv ( om mening med projektet)... 159 Kapitel 8 Anerkendelse, feedback og sparring i projektarbejde... 163 Hvad er anerkendelse?... 164 Projektet som forum for anerkendelse... 167

Anerkendelse og projektarbejde i praksis... 169 Feedback og sparring i projektarbejdet... 174 Kapitel 9 Ledelsesprocesser... 189 Hvad gør vi med ledelsesopgaven?... 191 Projektledelses-positioner i praksis... 193 Projektlederens udfordringer og dilemmaer... 198 Projektlederen som procesleder... 204 Kapitel 10 Kommunikation i og om projekter... 209 Strategisk kommunikation i projekter... 210 En illustrativ case: DR i verdensklasse... 222 Tænk kommunikation med i projekt og projektledelse...237 Læringspointer... 243 Litteratur... 245 register... 249

FORORD Denne bog er vokset ud af et ønske om at fremme projektarbejdets muligheder for at skabe gode arbejdsprocesser og resultater. Vi er i vores professionelle virke gang på gang stødt på en sult hos projektdeltagere for at få mere indsigt i projektarbejdets kunst, for at kunne sætte ord på processerne, for at kunne skabe motivation, engagement og mening, for at skabe berigende projektmøder, for at kunne arbejde kreativt og for at komme ud over lammende konflikter og meningsløse møder. Hertil kommer ønsket om at håndtere de mange interessenter, der er omkring projekterne, og skabe resultater, der gør en forskel og skaber forbedringer. Bogen har til formål at give indsigt i og støtte til disse aspekter af projektarbejdet. - - Bogen er blevet til som et projektarbejde mellem forfatterne. Vi startede med en ide, som gennem afprøvning, debat, fejl, improvisation og forhandling er blevet omformet og skærpet undervejs. Vi vidste, at det er projektarbejdets vilkår, og var indstillet på, at vi ikke fra første færd kunne fastlægge en absolut tids- og indholdsplan for processen. Men vi lavede en plan alligevel, velvidende, at den første plan ville blive kuldkastet til fordel for en ny og bedre plan. Vi var heller ikke så overrasket over, at vi flere gange måtte ændre tidsplanen, for dette projekt måtte til tider vige for mange andre presserende ting i vores arbejdsliv, og visse ting tog mere tid, end vi i starten kunne estimere os frem til. Vi holdt fast i vores samarbejdsaftale: Det her må ikke jage livet af os, og valgte flere gange at forlænge processen frem for at jage os selv unødigt. Cand. scient.soc., ph.d. Lasse Kofoed var projektdeltager i en del af projektets levetid, men måtte lade andre ting fylde, og han skal have stor tak for at have bidraget til at afprøve og udvikle ideerne. Ind trådte Cand.comm., ph.d. Pernille Almlund, som heldigvis kunne bidrage med at beskrive kommunikation i projekter. Andre har lagt tid til at kommentere, kritisere og anerkende arbejdet under- Forord 9

vejs, og nogle har lyttet til foredrag, vi har holdt ud fra dele af bogen. Da projektet efterhånden trådte frem i et tilfredsstillende hele, var vi klar til at rationalisere arbejdsprocessen og lægge den endelige plan for færdiggørelse af projektet. En del af færdiggørelsen har Connie Særkjær hjulpet os med ved at tegne og forme figurer og tabeller. Henning Persson fra Hans Reitzels Forlag har bistået med praktisk hjælp og råd undervejs. Og sidst men ikke mindst skal det nævnes, at vi undervejs i processen har haft uformelle samtaler såvel som strukturerede interviews med en masse projektdeltagere og projektledere. Disse samtaler og interviews har bibragt os mængder af inspiration, uden hvilken vi aldrig var kommet i mål. Nu håber vi, at projektet indfrier sit formål: at give indsigt i projektarbejdets processer og støtte til at håndtere dem. 10 Projektkompetence