Netværks- og legi5mitetsledelse Boligsocialtnet April 2013



Relaterede dokumenter
Nyspecialisering og legi3mitet

Kapitel 20. International projektledelse Kristian all rights reserved

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

Politisk forankring og tværkommunale projekter i et strategisk netværksperspektiv

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog.

Viden, teorier, eksempler og erfaringer men ingen facitliste

Processen bag udviklingsprojektet Frivillige udvikler danske Naturparker

Hvad er wicked problems og hvorfor taler vi om dem?

VI HAR ALLE ET ANSVAR:

Mere om Viviane Robinson og elevcentreret ledelse

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Legeinstruktørens pixiguide. Kom godt i gang

Kodeks for god ledelse i folkekirken

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/ Den politiske udfordring

Samskabelse af kriminalpræventive. Jacob Torfing Roskilde School of Governance

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen,

Virksomhedens sociale kapital

Social kapital på MBI. Fællesmøde 21. april, 2010

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

De 4 forskellige forhandlingstyper. Hvordan skal du forholde dig?

FORANDRINGSLEDELSE. ODM Chefnetværk Lederseminar 21. Januar 2015

FSOR. Årsberetning 2016 FINANSIELT SEKTORFORUM FOR OPERATIONEL ROBUSTHED

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?

Oplevelser og erfaringer med højskoleophold - højskolepædagogik fortalt med elevernes stemmer

Samarbejdsdrevet Innovation

lederen paraplyen bestyrelsen kommunen lokalsamfund

APV & TRIVSELSUNDERSØGELSE 2018 Spørgsmål

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, Eva Maria Mogensen,

Social kapital en ressource der er værd at kende

Samarbejdet i ledergruppen

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

Alsidige personlige kompetencer

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

De tre nye skemaer Opbygning og indhold

Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen

Social kapital når relationer skaber sunde virksomheder

Myndiggørende myndighed. Jacob Storch, PhD, Joint Action

ADFÆRDSREGLER (CODE OF CONDUCT)

Netværksledelse. Hvordan håndterer kommunerne nye strategiske samarbejder? Workshop på CBS, 2014 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS

Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen

Adfærdsregler (Code of conduct)

Caféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune

Kotters 8 trin. Skab nødvendighed. Skab en bærende koalition. Formuler strategisk vision og initiativer. Udpeg en hær af frivillige

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Guldkorn og diamanter i det. psykiske arbejdsmiljø 1

Lederen og sygefraværet

Sker der reel samskabelse i din kommune? Anne Tortzen

Mo#verende ledelse af frivillige

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Ledelse i spændingsfeltet mellem hierarki og netværk. Lederevent i trekantsområdet 8. Maj 2017

MBO Master i Bæredyg0g Oms0lling

Pa#enten i centrum Ledelsen i centrum. Ins#tutleder Peter Kjær Ins#tut for Organisa#on/ Center for Health Management Copenhagen Business School

Social kapital rig på rela0oner

Italesætte social kapital med et filmklip

Anti-mobbestrategi for Risingskolen

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts

VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING

Ledelse af samskabelse og samarbejde på tværs

Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

Muligheder og dilemmaer i den lokale integrationsindsats - det boligsociale arbejde og bibliotekerne

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Antal besvarelser: I-1 MÅLING Dragør Kommune Svarprocent: 75,5% Totalrapport

Strategisk Forhandling 2.0 Det er din bundlinje!

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...

Boligforeningen 3B bærer et stort samfundsansvar nu sætter vi ord på KOMMUNIKATIONSSTRATEGI NYE TIDER NYE TONER

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Samskabelse med borgerne

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

LEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016

Ledelse med sociale kapital - Find ressourcer i organisationen

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Demo rapport. Rapporten genereret den: Powered by. Demo rapport - 1 / 42

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Børneliv. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.

KODEKS FOR SAMARBEJDE

KODEKS FOR SAMARBEJDE FÆLLES MÅL BAGGRUND

Uenigheder i personalegrupper

Årsplan for SFO Ahi International school

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut.

Lokalsamfundets betydning for foreningers og kommunale ins4tu4oners samarbejde. Klaus Levinsen. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Dette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017

E-sundhedsobservatoriet. Sådan sikrer du en effektiv håndtering af brugere i EPJ

Formidling af årsag- virkning i reklamefilm. En kri5sk undersøgelse af konceptuel blending- teori som analy5sk redskab

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi. Derfor har vi følgende målsætninger:

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

Nye politikere Ny virkelighed. Konference 5. december 2013

Velkommen. Velkommen )l Østerbro Stadion og )l det 6. Skole OL!

Stress Når vilkår vælter trivsel. Ved Malene Friis Andersen Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog

Transkript:

Netværks- og legi5mitetsledelse Boligsocialtnet April 2013 Steffen Löfvall Ph.d., cheeonsulent Cand.merc. SOL e- mail: sl.edu@cbs.dk Mobil: 20 32 10 22 Centrale pointer 1. Genstridige problemer kan ikke løses i tradi5onelle løsningsforløb med Tordenskjolds soldater Det netværksbaserede forløb er den teore5sk bedst mulige procesmetode 2. Boligsociale projekters fremdri< påvirkes af forskellige legi5mitetspres Og disse legi5mitetsforhold er vig5ge at kunne iden5ficere og håndtere som projektleder 1

Netværksledelse af wicked problems Enighed om løsningsmodel Enighed om problemet Tekniske problemer Problemet er iden-ficeret og løsningsmodellen er kendt. Der er enighed blandt interessenterne om både problem og løsningsmodel. Poli7ske problemer Problemtyper Uenighed om problemet Utæmmede tekniske problemer Der er egentlig enighed om valg af løsningsmodel, men i arbejdet med at allokere ressourcer -l den prak-ske løsning af problemet, er der skabt uenighed blandt interessenterne om, hvad der reelt er problemet. Er det nu også det rig-ge problem vi løser på den måde? Wicked problems Uenighed om løsningsmodel Problemet er iden-ficeret, og der er enighed blandt interessenterne om, hvad problemet er. Men imellem sig er interessenterne uenige om valget af løsningsmodel. Her er interessenterne uenige om såvel problemet som løsningsmodellen. Jo mere man undersøger problemet, des flere problemkomplekser opstår der. Jo mere man går i løsningsmode, des klarere bliver det, at det komplekse problem ikke kan løses med en løsningsmodel alene. - Frit ever Koppenjan & Klijn (2004) 2

Løsning af tekniske problemer 1. Definér problemet 2. Analysér problemsitua5onen 3. Iden5ficér mulige løsninger 4. Opsæt mål og prioriteringer 5. Sammenlign alterna5verne 6. Vælg løsninger 7. Implementér løsningen 8. Overvåg og kontrollér implementeringen 9. Evaluér 10. Afvikl ini5a5vet når problemet er løst Topstyring for at begrænse konkurrerende processer og tolkninger Løsning af utæmmede tekniske problemer 1. Analysér problemsitua5onen for at komme 5l enighed om hvilke delproblemer, der kan isoleres som tekniske problemer 2. Hold i denne forhandlingsproces fast i enigheden om mulige løsningsmodeller (hvad er vi enige om, der trods alt kan gøres?). 3. Er der enighed om flere løsningsmodeller foretages en sammenligning af alterna5verne 4. Ops5l mål og prioriteringer for det videre arbejde med problemløsningen 5. Implementér løsningen på de delproblemer, der er gjort 5l tekniske problemer. Tag det et skridt ad gangen (spis elefanten i små bidder). 6. Overvåg og kontrollér implementeringen af løsningsmodeller. 7. Evaluér everfølgende om løsningen er op5malt implementeret. Brug topstyring af processen for at begrænse konkurrerende fortolkningsrammer 3

Løsning af poli5ske problemer 1. Hold fast i enigheden om, hvad problemet er 2. Analysér eventuelt problemsitua5onen yderligere 3. Foretag en forhandling af de konkurrerende løsningsmodeller 4. Søg at komme 5l enighed om en problemløsningsmodel for at gøre det poli5ske problem 5l et teknisk problem 5. Er der enighed om flere løsningsmodeller foretages en sammenligning af alterna5verne 6. Hold i denne forhandlingsproces fast i enigheden om, hvad problemet er 7. Ops5l mål og prioriteringer for det videre arbejde med problemløsningen 8. Implementér løsningen på problemet 9. Overvåg og kontrollér implementeringen af løsningsmodeller 10. Evaluér everfølgende om løsningen er op5malt implementeret Brug topstyring af processen for at begrænse konkurrerende fortolkningsrammer Løsning af problemer i et netværksperspek5v 1. Start med at fokusere på det man kan blive enige om 2. Analysér problemsitua5onen yderligere for at interessenterne kan komme 5l enighed om delproblemer i forsøg på at nedbryde det wicked problem 5l et håndterbart poli5sk problem 3. Fokuser i denne forhandlingsproces på den enighed om eventuelle delproblemer 4. Foretag en forhandling af de konkurrerende løsningsmodeller. Søg at komme 5l enighed om en konkret problemløsningsmodel for at gøre det wicked 5l et utæmmet teknisk problem 5. Ops5l mål og prioriteringer for det videre arbejde med problemløsningen 6. Søg hele 5den at finde enighedspunkter mellem interessenterne 7. Implementér løsningen på de delproblemer, man kan blive enige om 8. Overvåg og kontrollér implementeringen af løsningsmodeller 9. Evaluér everfølgende om løsningen er op5malt implementeret Brug involvering i processen for at sikre, at der skabes enighed blandt konkurrerende fortolkningsrammer 4

Wicked Problems Wicked problems er karakteriseret ved: Høj poli5sk betydning, der rummer en fysisk, kulturel og social dimension Går på tværs af mange grupper og organisa5oner på tværs af fysiske lokaliteter Poten5elt konfliktniveau er højt De involverede aktører er alængige af hinanden i forhold 5l løsningen Super- Wicked Problems Klimaforandringer, hvor 5den sam5dig er ved at løbe ud Der er ingen central autoritet 5l at beslume De, der søger at løse problemet, er de samme som har skabt det Grundforudsætninger i løsningen 1. Deltagerne skal have en grundlæggende opfamelse af, at de er gensidig alængige af hinanden 2. Der skal arbejdes seriøst med minimering af tre former for usikkerheder 5

Strategivalg på basis af opfamet alængighed 1. Unilateral: Go alone 2. Konfliktstrategi: Konkurrence og nulsumsspil 3. Undgåelsesstrategi: Omgå problemet, undgå aktører 4. Samarbejdsstrategi: Direkte samarbejde og forhandling 5. Faciliterende strategi: Indirekte påvirkning af samarbejde S5gende alængighed Tegn på usikker- hed Årsag 7l usikker- hed Principiel løsning (2) Håndtering af usikkerheder Hvad er problemet? Er vi enige? Fastlåste problemfortolkninger Forskel i sprog, tolerance- tærskler, antagelser og viden Problemer er socialt konstruerede og bygger på forskellig viden og tolkningsrammer Acceptér og involvér aktører med forskellige meningssystemer! Hvordan skal problemet løses? Hvem skal løse det? Manglende samarbejde og samspilsregler Forskel i interesser, ressourcer og strategier hos aktører Der er mange aktører (og mange poten5elle) med forskellige interesser Skab rela7oner og overvåg interesser og arenaer! Hvilke bagvedliggende ins7tu7onelle rammer er løsningen underlagt? Konfliktende ins7tu7onelle rammer Forskellige love, regler, faglige normer blandt aktører Aktører og problem- opfamelser er vævet ind i forskellige ins5tu5onelle rammer Skab 7llid gennem gennemskuelighed, opbygning af fælles regler og forudsigelig adfærd! 6

Acceptér og involvér aktører med forskellige meningssystemer! Projektledelsesopgaver: Øge refleksionskapaciteten gennem nye aktører Fremme varia5on i problemfortolkninger undgå 5dlig lukning Twiste/udvide agendaer så flere relevante aktører kan deltage Skabe konsensus om hvornår og hvordan viden hentes udefra Skab rela7oner og overvåg interesser og arenaer! Projektledelsesopgaver: Skabe anerkendelse af gensidig alængighed AElare spilleregler og acceptabel adfærd Skabe quick wins i starten: what s in it for us? Spome procesblokeringer Formulere donts hvor skal vi IKKE ende/følsomme emner Minimere ansvarsforflyg5gelse og overførsel af opgaver 5l andre parter 7

Skab 7llid gennem gennemskuelighed, opbygning af fælles regler og forudsigelig adfærd! Projektledelsesopgaver: Tinkering - pil ved netværket Ændre sammensætning, forstyrre magtrela5onerne, engagere nye aktører, s5lle udviklingsmidler i udsigt Justere evalueringskriterier Designe nye regler for samarbejde Reframing og nyfortolkning Linke eller referere 5l større, legi5me policy programmer Skabe meningsgivende historier Projekter og projektledelse underkastet legitimitetspres 8

Hvornår er aktører (personer, projekter, organisationer, netværk, sektorer) legitime? Stabilitet omgivelserne udviser en vedvarende anerkendelse af aktørens virke Troværdig - omgivelserne anser aktøren som troværdig og dermed tildeler tillid Passiv støtte - omgivelserne blander sig ikke unødigt i aktørens daglige virke Aktiv støtte - omgivelserne engagerer sig konstruktivt i aktørens udvikling, når aktøren ønsker det Forsvarsstrategier ved omverdenspres 1. Integra5on og isomorfisme med eksterne referencer 2. Gå i dialog 3. Opbygge (krise)beredskab 4. Følge ceremonier, symboler og ru5ner 5. Reme ind, men i rollen som offer 6. Hykleri, green- and white- washing 7. Blindhed over for støj 8. Reduk5on af signalernes alvor 9. Camouflage gennem anden historieproduk5on 10. Hemmeligholdelse 9

Strategisk håndtering af legi5mitet Legitimitetsform Opnå Fastholde Reparere Nytte og interesser (pragmatisk) Tilfredsstil behov Vær konkret i tilbuddet Overvåg samarbejdet Afvis Ændr tilbud Udvikl overvågningssystemer Love og regler (legal) Overhold skrevne regler og love Overvåg ordentlighed og retslighed Retfærdiggør Tilpas regler eller praksis Værdier og normer (moralsk) Tilfredsstil politiske og faglige normer Overvåg etik og normer Undskyld Retfærdiggør Ændr normer Forståelse og sammenhænge (kognitiv) Gør som de bedste og byg billeder herom Skab nærhed og forståelse Overvåg billeder og idealer Forklar eksistensberettigelse Tilpas til almengældende modeller 10