Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.



Relaterede dokumenter
Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

De officielle kostråd

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Kostpolitik i Bakkehusene

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

De nye Kostråd set fra Axelborg

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Vejledning til skolemad

tm

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Krav til frokostmåltidet

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Opslagsværk - daginstitutioner

Diætiske retningslinjer

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Guide PROTEINKILDER. Verdens 10 bedste. sider. Sæt forbrænding op og tab dig hurtigt. December Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Vejen til et sundere liv v/ Susanne Schrøder

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

Inspiration til fagligt indhold

Forslag til dagens måltider for en mand på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

KOPIARK KLASSETRIN

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard

Kost & Ernæring K1 + K2

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Mattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner. FORSTÅ din skolemad med. MATmovers. Stjerneløb til årgang med fokus på

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Kostkompasset. vejen til en sund balance

Madpakker til unge unge

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3

Kost & Ernæring. K3 + talent

Økologisk Mad i Dagplejen

En guide til gode saltvaner

KOPIARK KLASSETRIN

Spis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Gode råd til en sundere hverdag

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

SUNDE VANER - GLADE BØRN

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

- Når du vil tabe dig eller holde vægten

Fodboldspillerens kosthåndbog

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

5. udgave. 3. oplag Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Hvad spiser du i løbet af dagen?

Kort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

KOPIARK KLASSETRIN

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Skansevej Fredericia Tlf.: S i d e 1 6. Skansevejens Børnehave

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

prøvet at falde? frygter du at falde?

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

Kost og ernæring for løbere

Inspiration til madpakken

Kost- og sukkerpolitik 2017

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

Kort fortalt. Mad og diabetes

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Madpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-)

Sunde mad og spisevaner

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ SLOTTET

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

Transkript:

1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket og Fuldkornsmærket, når du køber ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. Hvorfor: Når du spiser varieret og er fysisk aktiv får du både de næringsstoffer, du har brug for, og du har nemmere ved at holde en sund vægt. Du styrer også dit mentale og fysiske velvære og forebygger en række livsstilssygdomme.

2. Spis frugt og mange grønsager Spis ca. 600 g grønsager og frugt om dagen. Mindst halvdelen skal være grønsager. 100 g grøntsager eller frugt svarer til en stor gulerod eller et æble. Vælg især de grove grøntsager som løg, ærter, broccoli, blomkål, rødbeder, pastinak, bønner, rødkål, hvidkål, rosenkål og selleri. Frosne grønsager eller grønsager på dåse er ernæringsmæssigt gode valg. Se efter Nøglehulsmærket. Syltede agurker, rødbeder og asier tæller også med. Hvorfor: Grønsager og frugt indeholder mange af de mineraler og vitaminer, du skal bruge for at holde kroppen sund og rask. Grønsager og frugt indeholder desuden relativt få kalorier, og særligt de grove grønsager indeholder mange kostfibre. Desuden er det med til at forebygge hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og visse former for kræft.

3. Spis mere fisk Spis fisk mindst 2 gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg. I alt skal du gerne have 350 g fisk om ugen. Heraf ca. 200 g fed fisk. De fede fisk er laks, ørred, makrel, sild, hellefisk, stenbider og ål. Alle former for fisk tæller med, også fiskefrikadeller, frossen fisk, fisk på dåse som torskerogn, tun og makrel samt skaldyr som rejer og muslinger. En halv skive rugbrød med fiskepålæg svarer til ca. 30 g fisk. Vælg fiskeprodukter med Nøglehulsmærket. Hvorfor: Fisk, og især fed fisk, indeholder bl.a. fiskeolier, selen, jod og D- vitamin, som kroppen har brug for, og som er svære at få nok af fra andre fødevarer. Spiser du fisk flere gange om ugen, har du mindre risiko for at få hjerte-kar-sygdomme.

4. Vælg fuldkorn Spis mindst 75 g fuldkorn om dagen. Det svarer til 2 dl havregryn og en skive fuldkornsrugbrød. Fuldkorn finder du i mad, der er lavet af kornprodukter, hvor hele kornet er taget med - også skaldelene og kimen. Fuldkorn behøver ikke være hele kerner det kan også være kerner malet til fuldkornsmel. Fuldkornsprodukter er lavet af hvede, spelt, rug, byg, havre, majs (tørret), hirse, durra og ris. Følgende kerner og frø er IKKE fuldkorn: solsikkekerner, græskarkerner, sesamfrø, vilde ris, boghvede, quinoa. Gå efter Fuldkornsmærket, når du køber ind. Hvorfor: Fuldkorn indeholder mange kostfibre, vitaminer og mineraler. Det mætter også rigtig godt. Desuden er fuldkorn godt for fordøjelsen. Fuldkorn er med til at forebygge hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og forskellige typer af kræft.

5. Vælg magert kød og kødpålæg Vælg kød og kødprodukter med højst 10 % fedt. Spis sammenlagt højst 500 g kød om ugen fra okse, kalv, lam og svin. Det svarer til 2-3 middage om ugen. Fødevarestyrelsen kalder kød fra firbenede dyr for rødt kød, men betegnelsen og begrænsningen på de 500 g dækker over alt kød fra firbenede dyr, og det er uanset, om kødet spises rødt eller gennemstegt. Undgå at spise for meget forarbejdet kød. Forarbejdet kød er røget, saltet og nitritkonserveret kød, som kødpålæg, hamburgerryg, skinke, pølser og bacon. Hav kun én mad med kødpålæg i madpakken. Hvorfor: Kød indeholder proteiner, mineraler og jern, som kroppen har brug for. Når du vælger det magre kød, får du ikke så meget mættet fedt. Mættet fedt kan øge risikoen for hjertekar-sygdomme.

6. Vælg magre mejeriprodukter Vælg skummet-, mini- eller kærnemælk. Vælg surmælksprodukter, som yoghurt, med maks. 0,7 % fedt og oste med maks. 17 % fedt (30+). Hold igen med fede produkter som fløde og smør. 1/4-1/2 liter mælkeprodukt dagligt er passende. Når du spiser sundt, er der også plads til 1-2 skiver mager ost (ca. 25 g). Hvorfor: Mejeriprodukter indeholder både protein og mange forskellige vitaminer og mineraler. De er en vigtig kilde til kalcium i vores mad. Men mejeriprodukter indeholder også mættet fedt, som kan øge risikoen for livsstilssygdomme. De magre mejeriprodukter har stadig alle de gode næringsstoffer, men mindre mættet fedt. Der er plads til de fede mejeriprodukter i en varieret kost men kun en gang imellem.

7. Spis mindre mættet fedt Skær ned på dit forbrug af mættet fedt. Vælg planteolier som rapsolie og olivenolie, flydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine/stegemargarine. Skrab brødet. Brug gerne pesto, hummus eller mayonnaise i sandwichen og på brødet i stedet for smør. Steg kød og grønsager i olie frem for smør, og smid stegefedtet væk. Skift fløde og opbagt sovs ud med et par teskefulde pesto eller olie og friske krydderurter. Hvorfor: Fedtet i maden bidrager til, at kroppen får livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Men for meget mættet fedt kan øge risikoen for livsstilssygdomme

8. Spis mad med mindre salt Danskere får dagligt 1,5 tsk. salt igennem maden. Sænk dit forbrug med ½ tsk. dagligt. Det meste salt får vi fra forarbejdede produkter som brød, kødprodukter, ost, fastfood og færdigretter. Køb madvarer med mindre salt. Gå efter Nøglehulsmærket. Knap 20 % af saltet i vores mad tilsætter vi selv. Skær ned på brugen af salt i din madlavning og på din mad. Smag på maden, før du salter, og sæt ikke pr. automatik salt på bordet. Hvorfor: Når du spiser mindre salt, sænker du blodtryk, og det er med til at forebygge hjerte-karsygdomme og visse typer af kræft.

9. Spis mindre sukker Skær ned på de søde sager og drikke både i hverdagen og på fridage. De fleste kan roligt halvere forbruget af slik, sodavand, saft, is og kager. Drik højst en halv liter sodavand, saft, juice eller energidrik om ugen og server vand eller Nøglehulsmærket mælk til måltiderne. Over 80 % af det sukker vi spiser. får vi fra slik, sodavand, is og kager. Vi får ca. 10 % fra søde morgenmadsprodukter og frugtyoghurt. Hvorfor: Mad og drikke med meget sukker øger risikoen for at blive overvægtig. Der er lige så mange kalorier i en håndfuld slik, som i en portion aftensmad. Sukkerets tomme kalorier optager pladsen for den sunde mad, og kan dermed gøre det svært at få de vitaminer og mineraler, du har brug for.

10. Drik vand Drik vand i stedet for sodavand, alkohol, juice og saftevand til maden, når du er tørstig mellem måltiderne, og når du dyrker motion. Når det ikke er så varmt, bør man drikke 1-1 1/2 liter væske i døgnet. Kaffe og te tæller med i dit væskeregnskab. Husk dog at spare på sukkeret og fløden. Hvorfor: Kroppen har brug for vand for at fungere optimalt. Vand dækker dit væskebehov uden at bidrage med unødvendige kalorier.