Hvad ved du om mobning?



Relaterede dokumenter
Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 12: Hovedafsnittene i din SRP (Redegørelse, analyse, diskussion)

Projekt 7.8 To ligninger med to ubekendte

Regneregler for brøker og potenser

Simple udtryk og ligninger

Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler

Bogstavregning. for gymnasiet og hf Karsten Juul. a a

Trigonometri. Trigonometri. Sinus og cosinus... 2 Tangens... 6 Opgaver Side 1

TAL OG BOGSTAVREGNING

ALGEBRA. symbolbehandling). Der arbejdes med hjælpemiddelkompetencen,

Potens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable Karsten Juul

Mattip om. Vinkler 2. Tilhørende kopier: Vinkler 2-3. Du skal lære om: Polygoner. Ligesidede trekanter. Gradtal og vinkelsum

Projekt 10.3 Terningens fordobling

Formelsamling Matematik C Indhold

Ny Sigma 9, s Andengradsfunktioner med regneforskrift af typen y = ax + bx + c, hvor a 0.

Matematikkens sprog INTRO

Integralregning. 2. del Karsten Juul

Trigonometri. Matematik A niveau

Eksponentielle Sammenhænge

TAL OG REGNEREGLER. Vi ser nu på opbygningen af et legeme og noterer os samtidig, at de reelle tal velkendte regneoperationer + og er et legeme.

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG

Spil- og beslutningsteori

Mattip om. Vinkler 2. Tilhørende kopier: Vinkler 2 og 3. Du skal lære om: Polygoner. Ligesidede trekanter. Gradtal og vinkelsum

Formelsamling Matematik C Indhold

Matematik B-A. Trigonometri og Geometri. Niels Junge

Bilag 1. Frafaldsanalyse elever. Generelle oplysninger:

Dæmonen. Efterbehandlingsark C. Spørgsmål til grafen over højden.

ELEVER underviser elever En motiverende metode Drejebog med eksempler

Bogstavregning. En indledning for stx og hf 2. del Karsten Juul

Lektion 6 Bogstavregning

MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX)

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Integrationsprincippet og Keplers tønderegel

UGESEDDEL Dette gøres nedenfor: > a LC

Erik Vestergaard Erik Vestergaard, 2009.

Et liv uden styrende rusmidler. Fylder alkohol for meget?

Grundlæggende funktioner

Trigonometri FORHÅNDSVIDEN

Lektion 6 Bogstavregning

b > 0 og x > 0, vil vi kalde en potensfunktion Potensfunktioner

Regneregler. 1. Simple regler for regning med tal.

Matematik. Kompendium i faget. Tømrerafdelingen. 1. Hovedforløb. a 2 = b 2 + c 2 2 b c cos A. cos A = b 2 + c 2 - a 2 2 b c

Elementær Matematik. Analytisk geometri

Hygiejnepolitik. - for din og min sundhed

Taldiktat. Talhus. Tal. Format 5. Nr. 1. Enere 1. Tiere 10. Hundreder 100. Tusinder Titusinder Hundredetusinder

International økonomi

3. Vilkårlige trekanter

Algebra, ligninger og uligheder

Plantehoteller 1 Resultater og konklusioner

Algebra, ligninger og uligheder

Kort om Potenssammenhænge

Dette enkle påskespil er kommet i stand efter fælles arbejde omkring påskens centrale

Diverse. Ib Michelsen

Potens regression med TI-Nspire

Eksamensopgave august 2009

Mobning på arbejdspladsen

SPAM 7. netsikker nu!

1,0. sin(60º) 1,0 cos(60º) I stedet for cosinus til 60º og sinus til 60º skriver man cos(60º) og sin(60º).

Projekt 6.5 Vektorers beskrivelseskraft

gudmandsen.net y = b x a Illustration 1: potensfunktioner i 5 forskellige grupper

Dødelighed og kræftforekomst i Avanersuaq. Et registerstudie

Høringsnotat: Opsamling på høringssvar: De gennemgående temaer:

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 2. Trigonometri

MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX)

Krumningsradius & superellipsen

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17

Bogstavregning. for gymnasiet og hf (2012) Karsten Juul

Elementær Matematik. Trigonometri

Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

Integralregning. Version juni Mike Vandal Auerbach

Organurog søvn, psyke

INTEGRALREGNING. Opgaver til noterne kan findes her. PDF. Facit til opgaverne kan hentes her. PDF. Version: 5.0

Analysens Fundamentalsætning

Pust og sug Design og konstruktion af et apparat til at måle udåndingsvolumen Biomedicinsk teknologi

Kort om. Potenssammenhænge Karsten Juul

DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND. Cross Boule

Transkript:

TEST: Hvd ved du om moning? I testen her kn du fprøve, hvor meget du ved om moning på rejdspldsen. Testen estår f tre dele: Selve testen, hvor du skl sætte ét kryds for hvert f de ti spørgsmål. Et hurtigt overlik over de rigtige svr, så du nemt kn se, hvor mnge du hvde rigtige. De rigtige svr inkl. en forklring på, hvd der ligger g de rigtige svr. Testen kn fx ruges på et personlemøde, hvor I hr fokus på moning på rejdspldsen.

1. Hvor mnge medrejdere på dnske rejdspldser oplever, t de liver moet en gng om ugen eller en gng imellem? 7,2 % 12,5 % 16,3 % 2. Hvornår er det moning? 3. Når den moede udsættes for uehgelige hndlinger, som vedkommende ikke føler, t hn eller hun kn forsvre sig imod Når den moede udsættes for uehgelige og krænkende hndlinger, som vedkommende ikke føler, t hn eller hun kn forsvre sig imod og hvis det sker gentgne gnge over længere tid Det er kun moning, når den eller de, der moer, hr til hensigt t moe Hvd kendetegner rejdspldser med moning? 4. Medrejdere med særlige personligheder Medrejderne tler meget direkte til hinnden Et dårligt psykisk rejdsmiljø Hvem hr nsvret for t foreygge og håndtere moning på rejdspldsen? 5. Chefen Medrejderne Chefen og medrejderne Hvordn hænger rejdet med trivsel på rejdspldsen smmen med t foreygge moning? Sætter mn fokus på moning, hr det som regel en positiv effekt på trivslen Sætter mn fokus på trivslen, foreygger det utomtisk moning Der er ingen særlig smmenhæng 2

6. Er mn selv ude om det, hvis mn liver moet? J Nej, som regel ikke Nej, ikke hvis det er hefen, der moer 7. Kn mn live syg f t live moet? J Nej Det kommer n på ens personlighed 8. Hvem på rejdspldsen moer mest? Ledere Kolleger Underordnede 9. Er det særlige personlighedstyper, der moer? J J, lndt voksne Nej 10. Hvem er mest udst for moning? Mænd Kvinder Mænd og kvinder er lige udstte Testen er udrejdet f Videnenter for Arejdsmiljø. 3

Dit resultt Korrekt svr 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Sæt X ved dine rigtige svr Rigtige svr i lt: 8-10 rigtige Godt gået! Du er klædt rigtig godt på til t kunne foreygge moning. 4-7 rigtige Du ved en del, men du kunne godt live klædt lidt edre på, når det kommer til viden om moning. 0-3 rigtige Du hr meget t lære. Du ved ikke nok om moning til t kunne hjælpe med t foreygge den. Jo mere du og dine kolleger ved om moning, og jo mere åent I kn tle om prolemet, des edre går det med t foreygge moning på rejdspldsen. I kn også edre stoppe moning, hvis det skulle opstå. Lær mere om moning på rejdspldsen på frstresstiltrivsel.dk/moning. 4

Rigtige svr og forklringer 1. Hvor mnge medrejdere på dnske rejdspldser oplever, t de liver moet en gng om ugen eller en gng imellem? 12,5 % oplever, t de liver moet en gng om ugen eller en gng imellem. Undersøgelsen 'Arejdsmiljø og helred i Dnmrk 2010' udført f Det Ntionle Forskningsenter for Arejdsmiljø viser, t 12,5 % f den rejdende efolkning hr oplevet t live moet i løet f det seneste år. 2. Hvornår er det moning? Det ndet svr er korrekt. Moning på rejdspldsen defineres som en sitution, hvor en medrejder gentgne gnge og over længere tid udsættes for uehgelige og krænkende hndlinger. Personen føler ikke, t hn eller hun kn forsvre sig imod hndlingerne. En enkelt uehgelig hndling eller krænkende emærkning er ikke moning. Men en person kn godt føle sig moet f ndre, selv om de ikke hvde til hensigt t moe vedkommende. 3. Hvd kendetegner rejdspldser med moning? Et dårligt psykisk rejdsmiljø. Moning forekommer oftest på rejdspldser med et dårligt psykisk rejdsmiljø. Omvendt er der sjældent moning, hvis rejdspldsen hr et godt psykisk rejdsmiljø. Moning hr ltså ikke noget t gøre med medrejdernes personligheder, men kn hænge smmen med en særlig kultur på rejdspldsen. Fx opstår moning lettere på rejdspldser, hvor åde medrejdere og ledere er konfliktsky. Mens der sjældent opstår moning på rejdspldser, hvor mn tger hånd om konflikter og tler åent og direkte med hinnden. 4. Hvem hr nsvret for t foreygge og håndtere moning på rejdspldsen? Både hefen og medrejderne hr nsvr for t foreygge og håndtere moning. Ifølge rejdsmiljøloven er det rejdsgiveren, ltså hefen, der hr det overordnede og formelle nsvr for, t rejdsforholdene er i orden, herunder t foreygge og håndtere moning. Men i det dglige hr lle mednsvr for t sikre en moefri rejdsplds. 5

5. Hvordn hænger rejdet med trivsel på rejdspldsen smmen med t foreygge moning? Fokus på moning hr som regel en positiv effekt på trivslen. Hvis mn på en rejdsplds sætter særlig fokus på moning, smitter det som regel positivt f på trivslen. Men det omvendte er ikke utomtisk tilfældet: Mn foreygger ikke moning lot ved t rejde med trivsel. Foreyggelse f moning kræver ltså en særlig, fokuseret indsts, hvor netop moningen er i entrum. 6. Er mn selv ude om det, hvis mn liver moet? Nej, mn er som regel ikke selv ude om t live moet. Moning opstår ofte som følge f uløste konflikter, og som deltger i en konflikt kn mn hve et vist mednsvr for, t moningen opstår, også når den rmmer en selv. Men når moning rmmer en helt tilfældig person, der re liver syndeuk, er vedkommende ikke selv ude om det. 7. Kn mn live syg f t live moet? J, mn kn live syg f t live moet. Mn kn live rmt f psykiske lidelser som fx depression og ngst, men moermte oplever også psykosomtiske rektioner som fx hovedpine, smerter og mveprolemer. Nogle udvikler ligefrem posttrumtiske stresssymptomer. Konsekvensen er, t moede hr en højere risiko for t ryge permnent ud f rejdsmrkedet. 8. Hvem på rejdspldsen moer mest? På dnske rejdspldser foregår moning især lndt kolleger. Af de 12,5 proent, der ifølge undersøgelsen 'Arejdsmiljø og helred i Dnmrk 2010' hr følt sig moet i løet f det seneste år, oplever omkring hlvdelen sig moet f ndre nstte på rejdspldsen. De fleste føler sig moet f kolleger lidt færre f deres leder og færrest f en underordnet. Den nden hlvdel f de, der opgv t de vr levet moet, føler sig moet f ptienter, klienter eller elever. 6

9. Er det særlige personlighedstyper, der moer? Nej, der er ikke noget, der tyder på, t nogle personlighedstyper moer mere end ndre. Moning opstår som regel som følge f dårligt psykisk rejdsmiljø, som kn hænge smmen med konflikter, uklr rolle- og nsvrsfordeling og dårlig ledelse. 10. Hvem er mest udst for moning? Både mænd og kvinder i lle ldre er udst for moning på rejdspldsen. Undersøgelsen 'Arejdsmiljø og helred i Dnmrk 2010' fr Det Ntionle Forskningsenter for Arejdsmiljø viser, t stort set lige mnge mænd og kvinder hr følt sig udst for moning i løet f det seneste år. For egge køn er tllet over 10 %. Selvom mænd og kvinder er lige udst for moning på rejdspldsen, er der mere moning på rejdspldser, der domineres f det ene køn, end på rejdspldser hvor kønsfordelingen er mere lige. Kilder: Professor Ståle Einrsen - Arejdstilsynet - Moning og negtiv dfærd på rejdspldsen, Annie Høgh, m.fl., Det Ntionle Forskningsenter for Arejdsmiljø, 2009 - Moning i rejdslivet: Hvd er det og hvd ved vi om det?, Ståle Einrsen & Ev Gemzøe Mikkelsen, Tidsskrift for ARBEJDSLIV, nr. 1 2000 7