Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Årsrapport 2015 Lars Erik Larsen, marts 2016. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2015 Side 1
Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Nye udfordringer i 2015 side 4 Antal opgaver side 6 Alarmdiagnoser side 8 ICD10-diagnoser, sygdom, ulykker, mv side 9 Intubationer side 10 Destinationssygehuse side 10 Nyttevirkning (bl.a. livreddende indsatser) side 10 Personalet side 11 Samarbejdspartnere side 13 Specielle meldinger gennem årene side 14 Situationsbilleder fra 2 forskellige store indsatser på Esbjerg Havn Forsidefoto: Indsatsledelsen på vej til Fanø, Januar 2016: Savnet person på vandet i tæt tåge. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2015 Side 2
Indledning Den døgnbemandede akutlægebil udgående fra Sydvestjysk Sygehus har nu kørt i lidt over 6 år, og har næsten rundet de 500.000 km i alt. Jeg har været leder af bilen siden starten i 2009, men jeg overgik pr. 1. februar 2016 til anden ledelsesfunktion på Sydvestjysk Sygehus, og siger således med denne årsrapport farvel til mit barn. I 2015 var antallet af ture reduceret ca. 20% i forhold til alle de tidligere år. Der var i alt 2451 opgaver, fordelt på 2344 kørsler og 107 telefon konsultationer. Der var 111 (4,7 %) anmodninger, som blev nedprioriteret eller omprioriteret pga. anden opgave (figur 1, side 6). Der var 103 livreddende behandlinger (5,4% af patienterne) i 2015. Esbjerg d. 2. marts 2016 Lars Erik Larsen speciallæge i anæstesiologi specialeansvarlig overlæge leder af akutlægebilen fra 1.sept 2009 til 31.januar 2016. Årsrapporternes forsidebilleder gennem årene, - 5 af billederne med relation til havet. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2015 Side 3
Nye udfordringer i 2015 I 2015 skete der 3 store forandringer, og alle 3 skete pr. samme dato, nemlig d. 1. september 2015. 1. To nye ambulanceoperatører, BIOS og Responce, overtager ambulancekørslen inkl. bemanding af akutbiler og akutlægebiler i Region Syddanmark. Denne faktor påvirkede akutlægebilen således, at selskabet BIOS skulle levere såvel lægeassistenter, bil samt diverse udstyr til drift af akutlægebilen i Esbjerg. Vi fik en ny bil med en lidt anden indretning end tidligere, og vi fik en del nyt (anderledes) udstyr end det, vi havde haft tidligere, idet BIOS nu skulle levere både respirator, infusionspumpe, automatisk hjertemassageapparat samt ultralydsapparat. Alle disse 4 medikotekniske apparater blev af et andet og nyere udgave/fabrikat end vi havde haft tidligere. Der var således behov for en uddannelses- og oplæringsperiode på disse apparater, før de kunne tages i brug. Ud af de 11 lægeassistenter, som vi havde i starten af 2015 blev en del udskiftet, da nogle sagde op i foråret for at starte hos BIOS med forberedelsesarbejde, andre skiftede til arbejde hos Falck i andre regioner, andre igen fik arbejde hos BIOS, og nogle kom til BIOS efter at have arbejdet andre steder i en periode. Da BIOS overtog driften af akutlægebilen var der kun ganske få lægeassistenter, som skiftedes til at køre, men i løbet af nogle måneder i efteråret fik vi uddannet flere. Ved årsskiftet var vi oppe på 11 lægeassistenter igen, hvoraf 6 har været lægeassistenter i Esbjerg tidligere, og de 5 sidste er nyuddannende i 2015. Samarbejdet med ambulancepersonalet er også blevet lidt anderledes, idet vi godt kan mærke den relativ stor udskiftning af personalet, der har fundet sted. Dette har både haft positive og mindre positive sider. Størstedelen af samarbejde fungerer dog præcis som tidligere, idet en stor del af redderne er de samme som tidligere, bare med en ny arbejdsgiver. Der har været nogle udfordringer med vikarer, specielt fra Sjælland, som dels har været vant til nogle andre måder at samarbejde med (eller uden) læger, og dels har skullet vænne sig til nogle helt andre geografiske og logistiske udfordringer. Og til andre instrukser og retningslinjer. På den anden side har det også været et frisk pust med nogle nye øjne at se tingene på og nogle andre forslag til, hvordan nogle opgaver kan løses. Samarbejdet med tyske reddere, som har været problematiseret meget i pressen, har vi på ingen måde oplevet negativt, - de fleste tyske reddere har dog kun haft assistentopgaver i 2015. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2015 Side 4
2. Driften af vagtcentralen hjemtages af Region Syddanmark. Denne ændring har vi kun mærket i mindre grad på akutlægebilen, mest i form at en lidt anderledes måde opgaverne kommer ud til bilerne på. Vi har således godt kunnet mærke, at der var meget nyt personale, som skulle lære den tekniske betjening på den mest optimale måde, men det var jo næppe nogen overraskelse, at dette ville ske. 3. Man indfører elektronisk præhospital patient journal (PPJ) Pr. 1/9-15 skulle også indføres det landsdækkende PPJ-system i Region Syddanmark, men driftstarten blev dog forsinket til slutningen af september. Dette nye PPJ system, som skal anvendes af alle præhospitale enheder, virker som rigtig et godt og letbetjent system, men er dog stadig præget af en del børnesygdomme, som godt kan undre os, idet Region Syddanmark er et af de sidste regioner, der tager det i brug. Først og fremmest er systemet tydeligvis konstrueret udelukkende til brug i ambulancer, og flere funktioner, som akutlægebilerne har brug for, er derfor meget besværlige eller umulige at løse lige nu (f.eks. håndtering af flere opgaver samtidig som ved omdisponerede ture). Implementeringen af PPJ har også haft den store svaghed, at systemet ikke har været færdigudviklet mht. at kunne trække data ud af PPJ, selvom at dette var en klar del af kontrakten med leverandøren Man havde således ikke forberedt, hvordan PPJ skulle afløse de øvrige journal- og registreringsværktøjer, som vi anvendte tidligere (papirjournaler, LAS-dataregistrering og epikrise-diktering). Mange læger følte derfor, at udover de 3 måder, man tidligere lavede journal- og dataregistrering, nu blot blev suppleret med et 4. system, og at der foregik massiv dobbelt- og trippel- registrering af mange data. Af disse - fuldt ud forståelige og rimelige - årsager har det været meget svært at motivere mange læger i hele regionen til at anvende alle 4 registreringssystemer samtidigt, og der skete derfor en ufuldstændig registrering (for Esbjerg-bilens vedkommende specielt i LASsystemet) i månederne efter september. Det føles f.eks. fuldstændig overflødigt 1) at registre afgangs og ankomsttider i to andre systemer (LAS og epikrise-diktat), når disse også registreres automatisk af vagtcentralen, - 2) at registrere diagnosekoder både i LAS, i PPJ og i epikrise-diktat, - 3) at registrere patientadresse både på AMK/VC, i LAS og i diktat, - osv osv osv. Der er også modsatrettede problemer, f.eks. kan afmeldte, omprioriterede og nedprioriterede ture ikke registreres i PPJ, men kun i LAS (og måske vagtcentral), og telefonkonsultationer kun meget besværligt i PPJ. Disse problemer er endnu ikke løst i skrivende stund. Indsamling af data i 2015 Af de grunde, der er beskrevet i afsnittet om PPJ implementeringen, har der været en ufuldstændig dataregistrering i månederne september-december 2015. De data, der præsenteres i denne årsrapport, er derfor fremkommet ved, at dataudtræk fra LASsystemet i perioden 1/1-2015 - 31/8-2015 er estimeret til hele år 2015 ved at omregne dem med en faktor 365/243. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2015 Side 5
Antal opgaver I 2015 var der i alt 2451 opgaver mod 3052 året før. Altså 20% mindre. Opgaverne fordelte sig mellem 1 og 17 pr. døgn med et gennemsnit på 6,7 opgaver pr. døgn. Turene fordeler sig over døgnet med 41% i dagtimerne, 41% i aftentimerne og 18% i nattetimerne, se figur 2. Opgavernes fordeling ses herunder og på de følgende sider (figur 1-5). Nedprioriterede opgaver er ture, som akutlægebilen anmodes om at køre, men som nedprioriteres pga. en igangværende opgave med højere prioritet. Omprioriterede opgaver er igangværende opgaver (med eller uden opnået patientkontakt), som afsluttes tidligere end ellers pga. en ny samtidig opgave med højere prioritering. Ovenstående 2 opgavegrupper (i alt 111 eller 4,7%) er udtryk for, hvor ofte der er 2 eller flere samtidige opgaver. Figur 1. Fordeling af opgaver. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2015 Side 6
Figur 2. Opgavernes fordeling på døgnet. Figur 3. Opgavernes fordeling på året. På figur 4 på næste side ses det tydeligt, at der er sket et markant fald i antallet af opgaver i 2015 i forhold til alle de tidligere år. Den eneste ændring i disponeringen fra 1/1-2015 er, at man ikke længere automatisk disponerer akutlægebil til alle færdselsuheld, men nu disponerer det ved behov. Måske kan det forklare den store nedgang på ca. 20%, men det er også et faktum, at de anæstesilæger, der deltager i modtagelsen af dels traumepatienter, dels akut medicinsk nødkald på FAM i Esbjerg, oplever markant flere svært syge patienter, som indbringes uden lægeledsagelse, men hvor akutlægebilen klart burde være tilkaldt, - enten af AMK/VC eller af ambulance/paramediciner. Vi har forsøgt at optimere denne faktor ved henvendelse til såvel AMK/VC som til BIOS, men har ikke set nogen mærkbar ændring endnu. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2015 Side 7
Figur 4. Opgavernes udvikling siden starten i 2009. Alarmdiagnoser 2015 På figur 5 ses fordelingen af udrykningerne efter alarm-diagnoser. De 7 hyppigste alarmdiagnoser er: Færdselsulykker (339=18%), vejrtrækningsbesvær (239=13%), bevidstløshed (207=11%), hjertetilfælde (167=9%), anden sygdom (164=9%), hjertestop (131=7%) og kramper (129 =7%). Figur 5. Alarmer. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2015 Side 8
ICD10 diagnoser 2014 Fordelingen af ambulancelægens formodede diagnoser ses i nedenstående tabel. 93 Infektion 47 Endokrin 0 Psykiatri 300 CNS 179 Kramper 62 Apoplexi 0 Øjne 32 ØNH 321 Kredsløb 41 AKS 24 AMI 149 Åndedræt 45 KOL 11 Astma 50 Fordøjelsessystem 5 Knogler, muskler, led 3 Urin og kønsorganer 44 Obstetrik Symptomer og abnorme fund 650 ikke klassificeret andet sted Læsioner, forgiftninger og andre 320 følger af ydre påvirkninger 7 Telefonkonsultation Tabel 1. ICD10 diagnoser. Opdeling i sygdom og ulykker og andet 2015 Figur 6. Fordeling på sygdom, ulykker, andet samt telefonkonsultationer. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2015 Side 9
I alt 107 patienter blev intuberede (en slange nedlagt i luftrøret for at sikre vejrtrækningen og forhindre at opkast og/eller blod løber i lungerne) af akutlægebilens læger i 2015. Destinationssygehuse Patienterne blev kørt til følgende sygehuse: Sygehus I alt Heraf med læge-ledsagelse Esbjerg 1558 630 Odense 35 21 Kolding 17 9 Flensburg 3 1 Herning 3 3 Århus 2 2 Åbenrå 1 0 Andet 26* 0 Tabel 2. Destinationssygehuse. * Det er uklart, hvorfor dette tal er så højt, formentlig en registreringsfejl i LAS. Nyttevirkningen Status og resultat af den præhospitale behandling er vurderet af ambulancelægen efter hver tur. Dette er naturligvis en subjektiv vurdering, og der er ikke efterfølgende fulgt op på, hvordan patientens outcome var. Man skal også være opmærksom på, at denne status er resultatet af den samlede præhospitale behandling, og således ikke kun af akutlægebilens indsats og kompetencer. Status for patienterne ses i figur 7 herunder, bl.a. blev 79 indsatser bedømt som livreddende. Figur 7. Nyttevirkning / status af behandlingen. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2015 Side 10
De tidligere år har jeg opgjort, hvilke sygdomme de patienter, hvor der blev foretaget livreddende behandlinger, havde. Ligeledes er der tidligere forsøgt bedømt, hvorvidt den livreddende behandling afhang af kompetencer svarende til hh. ambulancebehandler, paramediciner eller læge. En sag i Sundhedsministeriet om lovligheden af lægers journalopslag i forbindelse med kvalitetsarbejde, gjorde sidste år dette arbejde umuligt, og der er stadig uenighed i regionen om, hvorledes afgørelsen skal tolkes, dvs. hvorvidt en læge lovligt må foretage journalopslag udelukkende mhp. kvalitetsopfølgning. Af samme årsag er det undladt at lave en opfølgning på, hvorvidt de patienter, hvor der blev foretaget livreddende indsats, efterfølgende blev udskrevet til eget hjem, plejehjem, andet sygehus, døde eller havde lettere eller sværere følger efter sygdommen/ulykken. Personale. Akutlægebilen udgår fra Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg døgnet rundt. Lægerne på akutlægebilen i Esbjerg er organisatorisk ansat på Afdeling for Operation og Anæste-siologi på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, som har ansvaret for at bemande akutlægebilen med kvalificerede læger. Der er ved udgangen af 2015 tilknyttet 16 læger som akutlæger, hvoraf 13 er speciallæger og 3 er i den sidste fase af speciallægeuddannelsen. I slutningen af 2012 indførte vi 2 uddannelses- turnusstillinger, som var beregnet til læger i det sidste halve år af deres speciallægeuddannelse. Det betyder, at vi kan tilbyde dem 6 måneder, hvor de deltager aktivt i det præhospitale arbejde både dag og vagttid. Stillingen er tids-begrænset til de 6 måneder, hvorefter der kommer 2 nye læger. Både i 2014 og 2015 har vi dog kunnet tilbyde uddannelseslægerne 12 måneders ansættelse på grund af vanskeligheder med at dække vagterne med det faste personale. Dette betyder, at der altid er 2-4 nye læger, som skifter hver 6. måned, men denne uddannelse kan sagtens rummes i de nuværende rammer. Nye ambulancelæger introduceres med én dags teoretisk undervisning (opgaver, logistik, behandlingsrutiner, egen sikkerhed, håndtering af døde, politimæssige aspekter, store skadesteder, mv), samt 2 følgedage på akutlægebilen. Derudover skal alle deltage i følgende kurser i løbet af en nærmere defineret tidsperiode: 1. Regionalt kursus i medicinsk koordination, kommunikation og ledelse (Nu: AMK kursus ) 2. PreHospital Trauma Life Support (PHTLS) 3. Advanced Trauma Life Support (ATLS) Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2015 Side 11
Seks af lægerne har i skrivende stund gennemgået Beredskabsstyrelsens tværfaglige indsatslederkursus. Ligeledes fungerer 3 af lægerne som instruktører ved et eller flere af nedennævnte kurser. Kursus Gennemgået Antal instruktører AMK kursus 15 Medicinsk koordination, kommunikation og ledelse 15 1 PHTLS 15 ATLS 16 ALS (Advanced Life Support) 12 1 EPLS (European Paediatric Life Support) 5 CBRNE 1 STaR (Safe Transfer and Retrieval) 2 Tværfaglig indsatsleder 5 2 Tabel 3. Lægernes uddannelse. Som lægeassistent er p.t. tilknyttet 11 faste lægeassistenter. Af disse er 4 uddannede paramedicinere, som også har vagter på akutbiler i regionen. De øvrige er erfarne ambulancebehandlere med en ekstra uddannelse. Tre af disse bliver uddannet som paramedicinere senere i år. To af lægeassistenterne har desuden gennemgået ALS, StaR og EPLS kurserne samt AMLS (Advanced Medical Life Support). Akutlægebilen ene bagsæde anvendes til uddannelsesformål, og der har været i alt 60 observatører med akutlægebilen i 2015. Det drejer sig dels om personale, som skal med på en akutlægebil som en del af deres hoved- eller efteruddannelse (anæstesilæger og -sygeplejersker, lægeassistenter samt paramedicinere). Fra 2012 har vi desuden tilbudt alle visiterende sygeplejersker på skadestue og akut medicinsk modtageafdeling at køre med en dag. Dette har medført et væsentligt forbedret samarbejde og forståelse for hinandens arbejdsopgaver og -forhold. I gruppen Øvrige er bl.a. en række ikke-kliniske medarbejdere i regionen som led i forskellige projekter, f.eks. Mød en kliniker. Fordelingen af faggrupper ses i tabel 4. Observatører. Antal Personalegruppe Anæstesilæge 6 Anæstesisygepl. 5 Paramediciner 18 Lægeassistent 18 Vis Spl. FAM 3 Læger, andre 0 Sygepl, andre 0 Stud med & sygepl. 4 Øvrige 6 Tabel 4. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2015 Side 12
Samarbejdspartnere i 2015 Akutlægebilen har ved flere lejligheder samarbejdet med politi og redningsberedskab i den 3-delte indsatsledelse ved større hændelser, bl.a. 1. ved flere tilfælde af drukneulykker eller standby langs Vestkysten, 2. ved en udlægning af et ukendt giftstof i et indkøbscenter i Esbjerg, 3. ved en brand i et større lager af acetylenflasker på Esbjerg Havn, 4. ved en større brand i et skib på Esbjerg Havn, og 5. ved en brand på en kemivirksomhed i Grindsted 2 3 4 5 Men også akutlægehelikopter-ordningen har vi ofte samarbejdet med, her et par eks. fra en golfbane vest for Esbjerg, og fra Esbjerg Havn. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2015 Side 13
Specielle meldinger gennem årene... Selvom man oplever mange alvorlige og triste skæbner, så er der ind imellem også ting, som får en til at trække på smilebåndet. Som f.eks. disse første 2 meldinger: fundet en livløs kvinde på stranden. Hun ved ikke hvor hun er Så er det bare ud at lede.. Eller denne her (t.h.): blot fået besked på at ringe, og at det var en katastrofe Hvad mon der venter én der fremme? Desværre er der også alvorlige, men fuldstændig korrekte meldinger: Her (t.v.) var der ikke så meget at være i tvivl om: mand på motorvej, ramt af bil, - alvorligt - det var desværre en korrekt melding. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2015 Side 14