Hashøj Kommune Rammer for Flakkebjergområdet Kommuneplan

Relaterede dokumenter
Hashøj Kommune Rammer for Dalmoseområdet Kommuneplan

Hashøj Kommune Rammer for vindmølleområder Kommuneplan

Hashøj Kommune Rammer for Slots Bjergbyområdet Kommuneplan

Hashøj Kommune Rammer for Sørbymagleområdet Kommuneplan

Hashøj Kommune Rammer for erhvervsområderne Kommuneplan

Hashøj Kommune Rammer for det åbne land Kommuneplan

VEDTAGET. Tillæg 39. Silkeborg Kommuneplan

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

TILLÆG NR. 01 TIL KOMMUNEPLAN

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Tillæg nr. 4 - Karlstrup Landsby

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

Kommuneplantillæg nr. 19 udvidelse af Centerområde Tommerup st.

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan for Skovbo Kommune

Centerområde ved Vesterhavsvej i Billum TILLÆG 15

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992

Bilag Lokalplan nr ODDER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN PLANLÆGNINGSAFDELINGEN, APRIL 2006

Forslag til Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Rammer. I menuen til venstre kan du klikke på de enkelte distrikter for rammer.

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan for Lemvig Kommune

KOMMUNEPLANTILLÆG. Kommuneplantillæg nr. 11 for Kommuneplan Vedtaget Morsø Kommune -

til Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern

Erhvervsområde - Udvidelse af rammeområde 2.E.1 Mulighed for tæt lav bebyggelse inden for rammeområde 2.B.2 og 2.C.1

B æks tien. Område. Kommuneplantillæg

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Tillæg nr. 35. Kommuneplan Område til boligformål, fritidsformål og centerformål vest for, og inden for Idrætscenter Vest, Holstebro

Kommuneplan 2017 Tillæg nr. 2. Udvidelse af Nyborg Heldagsskole i Skellerup

Sebbersund Valsted Barmer

TILLÆG NR. 9 OVERFØRSEL AF BOLIGOMRÅDE TIL BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE I SKOVLUND ENKELTOMRÅDERNE B04 OG BL03

Købmandsgården. Nyråd Hovedgade er præget af store markante bygningsværker som købmandsgården. 1880, bryggeriet fra 1930.

Taarbæk Havn 619/746. Plannummer Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015

TIL TØRRING-ULDUM KOMMUNEPLAN FORSLAG TØRRING-ULDUM KOMMUNEPLAN

Forslag T I L L Æ G N R. 2 5

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

-1 Lokalplan for et område til boligbebyggelse "Stølgård" Strøby. Lokalplanens redegørelse

Udkast til standard rammebestemmelser

Kommuneplantillæg nr. 7 for Kommuneplanramme 2.2.E.31 Erhvervsområde med enkeltstående dagligvarebutik ved Odensevej/Langesøvej, Skallebølle

FORSLAG. Esbønderup. Dagligvarebutik ved Gillelejevej og Vestvej Tillæg nr. 08 til Kommuneplan

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplantillæg 22. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 22

kladde Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ. Redegørelse. Lokalplanen og den overordnede planlægning. Lokalplanens indhold

Lokalplan 4.5. For dele af Sejerby. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L40500

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 18

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG

4. Rammeområderne for Tune Bydel

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Kommuneplantillæg 29 vedr. Svaneke

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE R01 VARDE KOMMUNE

3 B 1 Kommuneplan Odder Kommune

Kommuneplantillæg nr. 20 Ikast-Brande Kommuneplan Blandet bolig og erhverv, Anemonevej, Isenvad

VEDTAGET. Tillæg 36. Til Silkeborg Kommuneplan

Tillæg nr. 30 til Kommuneplan 2013 Rin.BE.5. og Rin.R.11.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

Tillæg nr. 22 til Kommuneplan

Lokalplan nr. 70. Bolig-, institutions- og centerområde ved Vinkelgade, Ikast. Ikast Kommune

FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan

Kommuneplantillæg nr. 23 Ikast-Brande Kommuneplan Erhvervs- og rekreativt område, Jyllandsvej, Brande

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 19 UDVIDELSE AF CENTEROMRÅDE TOMMERUP ST. Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 19 udvidelse af Centerområde Tommerup st.

KOMMUNEPLANTILLÆG. Ændring af rammeområde B4-13. Tillæg til Kommuneplan Forslag i høring: xx.måned - xx.måned 2016

Lokalplan nr. 94 for et område til let industri- og servicevirksomhed ved sydindkørslen til Spjalcl.

Tillæg nr. 28. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum.

Tillæg nr. 45. Forslag til. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern , for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande

Forslag til tillæg 21 REVISION AF AREALUDLÆG I SIG ENKELTOMRÅDE B07

Kommuneplan for Odense Kommune

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

LOKALPLAN NR. 121 FOR ET OMRÅDE VED RYTTERVEJ I ST. ANDST

FORSLAG. Tillæg 14. Til Silkeborg Kommuneplan

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden.

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge

Tillæg 30 til Kommuneplan Landsbyafgrænsning i Tjærby. Status: Vedtaget

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE

Fuglebjerg - Hashøj Fællesforvaltningen for teknik og miljø

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole

VALLØ KOMMUNE. Smedegården, Boliger i Hårlev. Lokalplan nr for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 12 for erhvervsområderne i Lejre Kommune

FORSLAG. Kommuneplantillæg nr. 11. Ændring af rammebestemmelser for detailhandlesrammer i lokalcentre samt retningslinjer for detailhandel

Fornyet høring. Debatoplæg. Glostrup Kommune Maj Forhøring Ændring af boligområdet ved Østbrovej 14 og Kirkebjerg Allé 3

ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan

Skibinge-Allerslev lokalområde

TILLÆG 1 LOKALPLAN ET BOLIGOMRÅDE VED HAVNSØGÅRD TILLÆG 11 TIL KOMMUNEPLAN BJERGSTED KOMMUNE VINTER 2006

Tillæg nr. 5. Nidogaard, Solrød Landsby. til Solrød Kommuneplan 2017 FORSLAG. i høring:

Kommuneplantillæg nr Boligområde i Overmarken, Tommerup

TILLÆG TIL. LOKALPLAN NR. T.D.2. DYSTED samt tillæg nr. 7 til kommuneplanen. Tillæg til T.D.2. Tillæg til. Forslag til lokalplan den 31. august 2005.

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

Oktober 2018 KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 9

Kalundborg Kommune Plan, Byg og Miljø

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan

Rekreativt område i Varde nord TILLÆG 11

Tillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad

7 Distrikt Rudbjerg 230 DISTRIKT RUDBJERG

Kommuneplan for Odense Kommune

Transkript:

Hashøj Kommune Rammer for Flakkebjergområdet Kommuneplan 2005-2016

Rammer for lokalplanlægningen Kommuneplanen 2005-2016 indeholder følgende dele: Hovedstruktur Rammer for Dalmoseområdet Rammer for Flakkebjergområdet Rammer for Slots Bjergbyområdet Rammer for Sørbymagleområdet Rammer for det åbne land Rammer for erhvervsområder Rammer for vindmølleområder Trafikpolitik for hele kommunen Landdistriktspolitik for hele kommunen Naturpolitik for hele kommunen Generel bevaringsvejledning De enkelte rammedele uddyber og supplerer kommuneplanens hovedstruktur og fastlægger bygge- og anvendelsesmulighederne i de enkelte dele af kommunen. Rammebestemmelserne er grundlaget for den fremtidige lokalplanlægning. Hvis Kommunalbestyrelsen på et tidspunkt ønsker at udarbejde en lokalplan, som ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser, skal disse ændres. Det kan kun ske ved, at der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Tillægget skal offentliggøres i mindst 8 uger, hvor borgere, myndigheder m.fl. har mulighed for at fremsætte indsigelser mv. mod kommuneplantillægget. Ved større og væsentlige ændringer af kommuneplanen skal Kommunalbestyrelsen før udarbejdelsen af et forslag, indkalde ideer, forslag mv. til brug ved planlægningsarbejdet. Kommunalbestyrelsen kan undlade at indkalde forslag mv. ved mindre ændringer i kommuneplanens rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur. Der er udarbejdet forskellige kortbilag for de enkelte områder. Kortbilagene viser de muligheder og begrænsninger der er gældende for de enkelte områder. Side 2 af 46

Indholdsfortegnelse Rammer for lokalplanlægningen... 2 Rammebestemmelser for hele kommunen... 4 Enkelte områdertyper... 7 Rammer for Flakkebjerg... 8 Boligudbygning... 8 Butikker... 8 Rammeområder i Flakkebjerg... 9 Områder til offentlige formål... 15 Områder til fritidsformål... 16 Nye områder, der skal overføres til byzone... 17 Forhold til lovgivning og anden planlægning - Flakkebjerg... 18 Rammer for landsbyerne... 20 Rammebestemmelser for Flakkebjerg Stationsby... 20 Byggemuligheder i Flakkebjerg Stationsby... 22 Forhold til lovgivning og anden planlægning Flakkebjerg St. by.23 Rammebestemmelser for Fårdrup... 24 Byggemuligheder i Fårdrup:... 26 Forhold til lovgivning og anden planlægning - Fårdrup... 27 Rammebestemmelser for Halkevad... 29 Byggemuligheder i Halkevad... 31 Forhold til lovgivning og anden planlægning - Halkevad... 32 Rammebestemmelser for Høve... 33 Byggemuligheder i Høve... 35 Forhold til lovgivning og anden planlægning - Høve... 36 Rammebestemmelser for Oreby... 38 Byggemuligheder i Oreby... 40 Forhold til lovgivning og anden planlægning - Oreby... 41 Rammebestemmelser for Skørpinge... 42 Byggemuligheder i Skørpinge... 44 Forhold til lovgivning og anden planlægning - Skørpinge... 45 Side 3 af 46

Rammebestemmelser for hele kommunen Der fastlægges herved følgende generelle rammer for alle lokalplaner, der udarbejdes i Hashøj Kommune, jf. 11 i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002: a. Udbygningen af boligarealerne skal ske i den rækkefølge der er beskrevet under det enkelte lokalområde. Der er ingen rækkefølgebestemmelser mellem lokalområderne. Det skal sikres at der kan opføres mindst 200 nye boliger i planperiode. Der er udlagt arealer til væsentlig mere end 200 boliger. b. I kommunecentret Dalmose kan der planlægges for butikker med et bruttoetageareal for de enkelte butikker på indtil 3.000 m 2 for dagligvarebutikker og 1.000 m 2 for udvalgsvarebutikker. I lokalcentret Sørbymagle kan der planlægges for butikker med et bruttoetageareal for de enkelte butikker på indtil 1.500 m 2 for dagligvarebutikker og 500 m 2 for udvalgsvarebutikker. Uden for detailhandelsområderne i Dalmose og Sørbymagle kan der planlægges for lokale dagligvare- og udvalgsvarebutikker med et maksimalt bruttoetageareal på indtil henholdsvis 500 m 2 og 200 m 2. c. Der kan i Dalmose, Flakkebjerg og Sørbymagle byområder samt i Slots Bjergby erhvervsområde planlægges for butikker til særligt pladskrævende varegrupper (fx biler, landbrugsmaskiner, tømmerhandel) med et bruttoetageareal på indtil 1.500 m 2. Der kan i tilknytning til produktionslokaler/driftsbygninger planlægges for butikker til virksomheders salg af egne produkter. Salgsarealet må ikke overstige 200 m 2. Etablering af detailhandelsenheder skal i øvrigt ske i henhold til rammebestemmelserne for det enkelte område. d. Offentlig service, der betjener kommunen som helhed, skal primært placeres i Dalmose, Sørbymagle, Flakkebjerg eller Slots Bjergby. e. I landsbyerne kan der udstykkes nye parceller indenfor de områder, der fremgår af kortet Byggemuligheder for den enkelte landsby. Der kan udstykkes grunde i følgende 2 kategorier: 1. Boliggrund 700 m 2 til 3.000 m 2 Må bebyggelse med 25 % og max. 250 m 2 beboelse Der må ikke holdes hov- og klovbærende dyr 2. Jordbrugsparcel 3.000 m 2 til 10.000 m 2 Må bebyggelse med 25 % og max. 250 m 2 beboelse og max. 250 m 2 til erhverv eller i forbindelse med dyrehold Der må holdes ikke-erhvervsmæssigt dyrehold f. Bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom kan tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker og en bolig. Der kan kun etableres en bolig pr. landbrugsejendom. g. Ferielejligheder/-værelser kan indrettes i eksisterende bygninger på baggrund af en konkret vurdering, der omfatter beskyttelses- og planlægningshensyn. I tiloversblevne bygninger på landbrugsejendomme kan der etableres indtil 10 ferielejligheder/værelser (maksimalt 20 sengepladser) og op til 2 ferielejligheder/værelser (maksimalt 8 sengepladser) i Side 4 af 46

ledige bygninger på andre ejendomme. Skov- og Naturstyrelsen skal give udlejningstilladelse i hvert enkelt tilfælde. h. Der skal foretages arkæologisk vurdering af ethvert areal i kommune, der skal anvendes til byggeri eller lignende. i. I forbindelse med etablering af boliger, institutioner eller anden følsom arealanvendelse skal der foretages en historisk og teknisk vurdering af arealer, hvor der muligvis kan forekomme forurening som følge af tidligere virksomhedsaktiviteter, jf. lov om jordforurening. j. Grænsen mellem det åbne land og byzonearealer samt grænsen mellem byzonearealer og større indfaldsveje skal normalt markeres med beplantning. k. Vandforsyning sker i henhold til gældende vandforsyningsplan. l. Spildevandsudledning sker i henhold til gældende spildevandsplan. m. I Dalmose by og Flakkebjerg by samt området ud til Statens Planteværnsforsøg er der tilslutnings- og forblivelsespligt til kraftvarme. n. Sørbymagle by og Slots Bjergby by er traditionelt varmeforsynet med naturgas. o. Der skal tages hensyn til arealreservationer til naturgastransmissionsledninger, fordelingsledninger for naturgas, højspændingsledninger samt vejanlæg. Reservationerne fremgår af regionplanens kortmateriale www.vestamt.dk samt af Hovedstrukturens kortbilag. p. Der er udpeget skovrejsningsområder ved Fårdrup Ellemose og langs stien mellem Dalmose og Flakkebjerg. Arealerne fremgår af regionplanens kortmateriale www.vestamt.dk samt af Hovedstrukturens kortbilag. q. Der skal tages hensyn til de udpegede afgrænsede kulturmiljøer i kommunen. Områderne fremgår af regionplanens kortmateriale www.vestamt.dk samt af Hovedstrukturens kortbilag. r. Aktiviteter i de udpegede kirkeomgivelser skal dels tage hensyn til de vigtige indkigspunkter til kirkerne, dels landsbyens mulighed for udvikling, således at de væsentlige oplevelser af landsbyens kirke ikke forringes og landsbyen ikke forhindres i udvikling. Kirkeomgivelsesområderne fremgår af regionplanens kortmateriale www.vestamt.dk samt af Hovedstrukturens kortbilag. s. Der må ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse inden for støjkonsekvenszonen for Antvorskov Øvelsesplads samt inden for det militære område ved Fårdrup Ellemose. Områderne fremgår af regionplanens kortmateriale www.vestamt.dk samt af Hovedstrukturens kortbilag. t. Ved placering af nye områder til miljøfølsom arealanvendelse skal miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for så vidt angår forureningsvirkninger i forhold til boligområder og enkeltboliger i og udenfor området (fx røg, støj, lugt) overholdes. u. Der skal tages hensyn til naturbeskyttelseslovens bestemmelser - specielt om beskyttede naturtyper, fredningskendelser og beskyttelseslinier. Alle former for indgreb i disse natur- Side 5 af 46

områder kræver andre myndigheder inddraget. Se beskrivelserne i afsnittet Forhold til overordnet planlægning og lovgivning. v. Der må ikke placeres særligt grundvandstruende aktiviteter i områder med særlige drikkevandsinteresser. Side 6 af 46

Enkelte områdertyper Hvert lokalområde indeholder nogle forskellige delområder, der har bogstavbetegnelser efter deres anvendelsestype. Bogstavbetegnelserne er følgende: B: Boligområde C: Centerområde D: Offentlige formål E: Erhvervsformål F: Fritidsformål V: Vindmølleområder Udover bogstavbetegnelser er områderne nummererede inden for hvert lokalområde. Eksempel: Dalmose B3 betyder altså, at området ligger i Dalmose, og at det er boligområde nr. 3. Side 7 af 46

Gimlingevej Rammer for Flakkebjerg Flakkebjerg er lokalcenter. I byen er der skole, børneinstitution, et stort offentligt område/friareal, kirke, dagligvarebutik, pengeinstitut og enkelte private servicefunktioner. Frankerupvej Skole Flakkebjerg Hovedgade Hylleåsen Hylleåsen Hylleåsen Grønt område Hylleåsen Daginstituion Boligudbygning Der er forsat mulighed for boligudbygning i området øst og vest for Hylleåsen, samt langs Langelinie. Derudover er planlagt for nye muligheder vest for byen. Der skal i første omgang ske udbygning af områderne ved Hylleåsen. Derefter skal det vestlige område udbygges først den del der ligger syd for Frankerupvej. Arealerne ved Langelinien skal anvendes sidst. Afhængig af boligtype er der plads til 40-60 boliger ved Hylleåsen, 20-40 boliger ved Langelinie og 40-60 boliger vest for byen. Butikker Med den forventede boligtilvækst vil butiksforsyningen i Flakkebjerg formentlig kunne opretholdes. Nye butikker kan placeres langs Flakkebjerg Hovedgade. Side 8 af 46

Rammeområder i Flakkebjerg Flakkebjerg B1 Flakkebjerg B2 Flakkebjerg F1 Flakkebjerg D1 Flakkebjerg B3 Side 9 af 46

Boligområder For området Flakkebjerg B1 fastlægges følgende rammer for lokalplanlægningen: a. Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, udvalgsvarebutikker på indtil 200 m 2, dagligvarebutikker på indtil 500 m 2 samt liberale erhverv, der uden genevirkninger kan indpasses i området. b. Der kan i forbindelse med den enkelte bolig gives tilladelse til at drive virksomhed med nogle få ansatte, når ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres (herunder ved skiltning eller lignende), og at områdets karakter af boligområde ikke brydes. Endvidere er det en forudsætning, at virksomheden drives af den der bor i boligen, og ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende grund. c. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 25. For afgrænsede dele af området kan der tillades en bebyggelsesprocent på op til 35. Det kræver at der bygges tæt-lav boligbebyggelse, samt at det sker efter en samlet plan, der forud godkendes af kommunalbestyrelsen. d. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1 etage med udnytte tagetage, og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 meter. Trempelhøjden på tagetagen må ikke overstige 1 meter. e. Virkningen for indkigget til kirken skal beskrives ved enhver ansøgning om byggeri inden for kirkeomgivelsesområdet. f. De eksisterende grønne områder i forbindelse med boligområderne skal friholdes for bebyggelse. g. Mindst 10 % af nye områder til boligbebyggelse anvendes til større samlede friarealer fælles for hele området. h. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for så vidt angår forureningsvirkninger i forhold til boligområder og enkeltboliger i og udenfor området(fx røg, støj, lugt) skal overholdes. a. Ved nybyggeri mod Flakkebjerg Hovedgade / Slagelsevej - landevej 606 er vejbyggelinien 12 meter fra vejmidten, hvortil skal lægges 2 gange en eventuel højdeforskel plus 1 meter. Side 10 af 46

Rammeområde Flakkebjerg B1 Side 11 af 46

For området Flakkebjerg B2 fastlægges følgende rammer for lokalplanlægningen: a. Områdets anvendelse fastlægges til boligformål samt liberale erhverv, der uden genevirkninger kan indpasses i området. b. Der kan i forbindelse med den enkelte bolig gives tilladelse til at drive virksomhed med nogle få ansatte, når ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres (herunder ved skiltning eller lignende), og at områdets karakter af boligområde ikke brydes. Endvidere er det en forudsætning, at virksomheden drives af den der bor i boligen, og ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende grund. c. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige - 25% syd for Frankerupvej - 20% nord for Frankerupvej. d. Bebyggelsen højde og etager: Syd for Frankerupvej: max. 1 etage med udnytte tagetage bygningshøjden må ikke overstige 7,5 meter trempelhøjden på tagetagen må ikke overstige 1 meter Nord for Frankerupvej: max. 1 etage bygningshøjden må ikke overstige 5,5 meter e. Der kan opføres længehuse med op til 6 lejligheder, såfremt de orienteres nordsyd. f. Bebyggelsen skal opføres i traditionelle materialer. g. Virkningen for indkigget til kirken skal beskrives ved enhver ansøgning om byggeri. h. Mindst 10 % af områderne skal udlægges til grønne områder, og disse områder skal friholdes for bebyggelse. i. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for så vidt angår forureningsvirkninger i forhold til boligområder og enkeltboliger i og udenfor området(fx røg, støj, lugt) skal overholdes. Side 12 af 46

Boligeområde Flakkebjerg B2 Side 13 af 46

For området Flakkebjerg B3 fastlægges følgende rammer for lokalplanlægningen: a. Områdets anvendelse fastlægges til boligformål samt liberale erhverv, der uden genevirkninger kan indpasses i området. b. Der kan i forbindelse med den enkelte bolig gives tilladelse til at drive virksomhed med nogle få ansatte, når ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres (herunder ved skiltning eller lignende), og at områdets karakter af boligområde ikke brydes. Endvidere er det en forudsætning, at virksomheden drives af den der bor i boligen, og ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende grund. c. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 25 % d. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1 etage med udnytte tagetage, og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 meter. Trempelhøjden på tagetagen må ikke overstige 1 meter. e. Bebyggelsen skal opføres i traditionelle materialer. f. Mindst 10 % af områderne skal udlægges til grønne områder, og disse områder skal friholdes for bebyggelse. g. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for så vidt angår forureningsvirkninger i forhold til boligområder og enkeltboliger i og udenfor området(fx røg, støj, lugt) skal overholdes. Boligområde Flakkebjerg B3 Side 14 af 46

Områder til offentlige formål For områderne Flakkebjerg D1 fastlægges følgende rammer for lokalplanlægningen: a. Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål som hal, skole, institutioner og idrætsanlæg. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 20. c. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 2 etager, og bygningshøjden må ikke overstige 12 meter. d. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for så vidt angår forureningsvirkninger i forhold til boligområder og enkeltboliger i og udenfor området(fx røg, støj, lugt) skal overholdes. b. Ved nybyggeri mod Flakkebjerg Hovedgade - landevej 606 er vejbyggelinien 12 meter fra vejmidten, hvortil skal lægges 2 gange en eventuel højdeforskel plus 1 meter. Rammeområde Flakkebjeg D1 Side 15 af 46

Områder til fritidsformål For område Flakkebjerg F1 fastlægges følgende rammer for lokalplanlægningen: a. Områdets anvendelse fastlægges til offentligt friareal, dyrepark, legeplads mv.. b. Området skal friholdes for bebyggelse bortset fra eventuelle mindre bygninger (fx toiletter, kiosk, maskinhus), som er nødvendige for områdets drift og anlæg. c. Landskabelige kvaliteter og værdifuld vegetation skal bevares. Rammeområde F1 Side 16 af 46

Nye områder, der skal overføres til byzone Side 17 af 46

Forhold til lovgivning og anden planlægning - Flakkebjerg Regionplanretningslinier af betydning for anvendelse af området: Kortet viser fredningen omkring Flakkebjerg kirke. til overordnet lovgivning og Kortet viser kirkebyggelinien omkring kirken i henhold til naturbeskyttelsesloven. til overordnet lovgivning og Kortet viser det område, der er udpeget som kirkeomgivelsesområde i henhold til regionplanen. til overordnet lovgivning og Kortet viser hvor skovrejsning er uønsket. til overordnet lovgivning og Side 18 af 46

Kortet viser de lokaliteter, der er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens bestemmelser. til overordnet lovgivning og Kortet viser de beskyttede jord- og stendiger i henhold til Naturbeskyttelsesloven. til overordnet lovgivning og Side 19 af 46

Rammer for landsbyerne Rammebestemmelser for Flakkebjerg Stationsby Flakkebjerg Stationsby er en stationslandsby, der opstod omkring en station ved jernbanen mellem Slagelse og Skælskør. Landsbyen består af nogle få gårde og en del huse. Stationen er nedlagt, og benyttes som privatbolig. Der er ingen servicefunktioner i landsbyen, og der er ingen kirke. Landsbyens bebyggelser består af traditionelle landsbyhuse og landbrugsbygninger. Bebyggelse, beplantning, hegn, vejforløb, som danner det karakteristiske landsbymiljø, skal sikres mod lidt efter lidt at blive ændret i strid. I forbindelse med nyt byggeri i landsbyen skal det sikres, at kommuneplanrammerne ikke tilsidesættes på en måde, der kan virke til ugunst for det eksisterende miljø i området. Flakkebjerg Stationsby Landsbyafgrænsning Flakkebjerg Stationsby Side 20 af 46

For Flakkebjerg Stationsby gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: a. Områdets anvendelse fastlægges til landbrugs- og boligformål samt liberale erhverv, der uden genevirkninger kan indpasses i området. b. Der kan i forbindelse med den enkelte bolig gives tilladelse til at drive virksomhed med nogle få ansatte, når ejendommens karakter af beboelsesog landbrugsejendom ikke forandres (herunder ved skiltning eller lignende), og at områdets karakter af boligområde ikke brydes. Endvidere er det en forudsætning, at virksomheden drives af den der bor i boligen, og ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende grund. c. Nye udstykninger kan etableres som boliggrunde eller som jordbrugsparceller se Rammebestemmelser for hele kommunen punkt e. d. Det bebyggede areal for beboelseshuse må ikke overstige 250 m 2. e. Det bebyggede areal for andre bygninger må ikke overstige 250 m 2 landbrugets nødvendige driftsbygninger undtaget. f. Bebyggelsen må opføres med 1 etage med udnyttet tagetage. Bygningshøjde må ikke overstige 8,5 meter, og trempelhøjden for tagetagen må ikke overstige 1 meter. g. Nye bygningers arkitektoniske udformning skal medvirke til at opretholde og videreføre karakteren af landsbymiljøet og byggetraditionen med hensyn til bygningers længde, bredde, facadehøjde, tagform, bygningsmaterialer, døre, vinduer og skorstene. h. Nye bygningers placering i forhold til byens gade skal følge traditionen i landsbyen. i. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for så vidt angår forureningsvirkninger (fx røg, støj, lugt) i forhold til boligområder og enkeltboliger i og udenfor området skal overholdes. j. Området skal fortsat være i landzone. Side 21 af 46

Byggemuligheder i Flakkebjerg Stationsby Flakkebjerg Stationsby Der er udarbejdet bevarende lokalplan for Flakkebjerg Stationsby. Side 22 af 46

Forhold til lovgivning og anden planlægning Flakkebjerg St. by Lovgivning og regionplanretningslinier af betydning for anvendelse af området: Kortet viser hvor skovrejsning er uønsket. Kortet viser de lokaliteter, der er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Side 23 af 46

Rammebestemmelser for Fårdrup Fårdrup er en kirkelandsby, der består af 7 gårde og en del tidligere husmandsbrug og en del huse. Fårdrup er et eksempel på en stjerneudskiftet landsby. Der er stadig forsamlingshus og kirke i Fårdrup. Fårdrup Kirke består af et romansk skib med middelalderlige tilbygninger. Fårdrup er udpeget til bevaringsværdig landsby. Landsbyens bebyggelser består af traditionelle landsbyhuse og landbrugsbygninger. Fårdrup er udlagt som kulturmiljø i Regionplanen. Byen og dens marker, som ligger på et plateau afgrænset af ådale til de tre sider, er stærkt præget af den udskiftningsform, der blev valgt i 1789. Det er en konsekvent gennemført stjerneudskiftning for at gårdene kunne blive liggende i byen, med en ekstra krans mod syd til husmændene. I længden kunne det ikke gå, så mere end halvdelen af gårdene (23 gårde i 1682) er efterfølgende flyttet et stykke ud i deres kileformede agerlod. I landsbyen, hvor kirken ligger overfor gadekæret mod øst, er en del af de udflyttede gårdes pladser blevet fyldt ud med gadehuse. Endvidere findes her forsamlingshus, tidligere skole og forskole. Bebyggelse, beplantning, hegn, vejforløb, som danner det karakteristiske landsbymiljø, skal sikres mod lidt efter lidt at blive ændret i strid med bevaringsinteresserne. I forbindelse med nyt byggeri i landsbyen skal det sikres, at kommuneplanrammerne ikke tilsidesættes på en måde, der kan virke til ugunst for det eksisterende miljø i området. Fårdrup Landsbyafgrænsning Fårdrup Side 24 af 46

For Fårdrup gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: a. Områdets anvendelse fastlægges til landbrugs- og boligformål samt liberale erhverv, der uden genevirkninger kan indpasses i området. b. Der kan i forbindelse med den enkelte bolig gives tilladelse til at drive virksomhed med nogle få ansatte, når ejendommens karakter af beboelsesog landbrugsejendom ikke forandres (herunder ved skiltning eller lignende), og at områdets karakter af boligområde ikke brydes. Endvidere er det en forudsætning, at virksomheden drives af den der bor i boligen, og ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende grund. c. Nye udstykninger kan etableres som boliggrunde eller som jordbrugsparceller se Rammebestemmelser for hele kommunen punkt e. d. Det bebyggede areal for beboelseshuse må ikke overstige 250 m 2. e. Det bebyggede areal for andre bygninger må ikke overstige 250 m 2 landbrugets nødvendige driftsbygninger undtaget. f. Bebyggelsen må opføres med 1 etage med udnyttet tagetage. Bygningshøjde må ikke overstige 8,5 meter, og trempelhøjden for tagetagen må ikke overstige 1 meter. g. Inden for kirkeomgivelsesområdet må der ikke bygges over 7,5 meter og trempelhøjden for tagetagen må ikke overstige 0,9 meter. h. Virkningen for indkigget til kirken skal beskrives ved enhver ansøgning om byggeri inden for kirkeomgivelsesområdet. i. Nye bygningers arkitektoniske udformning skal medvirke til at opretholde og videreføre karakteren af landsbymiljøet og byggetraditionen med hensyn til bygningers længde, bredde, facadehøjde, tagform, bygningsmaterialer, døre, vinduer og skorstene. j. Nye bygningers placering i forhold til byens gade skal følge traditionen i landsbyen. k. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for så vidt angår forureningsvirkninger (fx røg, støj, lugt) i forhold til boligområder og enkeltboliger i og udenfor området skal overholdes. l. Området skal fortsat være i landzone. Side 25 af 46

Byggemuligheder i Fårdrup: Fårdrup Der er udarbejdet bevarende lokalplan for Fårdrup. Side 26 af 46

Forhold til lovgivning og anden planlægning - Fårdrup Regionplanretningslinier af betydning for anvendelse af området: Kortet viser fredningen omkring Fårdrup kirke. Kortet viser kirkebyggelinien omkring kirken i henhold til naturbeskyttelsesloven. Kortet viser det område, der er udpeget som kirkeomgivelsesområde i henhold til regionplanen. Kortet viser det område, der er udlagt som værdifuldt kulturmiljø i henhold til regionplanen. Side 27 af 46

Kortet viser hvor skovrejsning er uønsket. Kortet viser de lokaliteter, der er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Kortet viser det område der er udlagt som støjkonsekvensområdet i forhold til vindmøller. Side 28 af 46

Rammebestemmelser for Halkevad Halkevad er en lille landsby der består af 4 gårde, nogle enkelte tidligere husmandsbrug og nogle enkelte huse. Der er ingen servicefunktioner i landsbyen, og der er ingen kirke. Landsbyens bebyggelser består af traditionelle landsbyhuse og landbrugsbygninger. Landsbyens bebyggelser består af traditionelle landsbyhuse og landbrugsbygninger. Bebyggelse, beplantning, hegn, vejforløb, som danner det karakteristiske landsbymiljø, skal sikres mod lidt efter lidt at blive ændret. I forbindelse med nyt byggeri i landsbyen skal det sikres, at kommuneplanrammerne ikke tilsidesættes på en måde, der kan virke til ugunst for det eksisterende miljø i området. Landsbyafgrænsning Halkevad Side 29 af 46

For Halkevad gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: a. Områdets anvendelse fastlægges til landbrugs- og boligformål samt liberale erhverv, der uden genevirkninger kan indpasses i området. b. Der kan i forbindelse med den enkelte bolig gives tilladelse til at drive virksomhed med nogle få ansatte, når ejendommens karakter af beboelsesog landbrugsejendom ikke forandres (herunder ved skiltning eller lignende), og at områdets karakter af boligområde ikke brydes. Endvidere er det en forudsætning, at virksomheden drives af den der bor i boligen, og ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende grund. c. Nye udstykninger kan etableres som boliggrunde eller som jordbrugsparceller se Rammebestemmelser for hele kommunen punkt e. d. Det bebyggede areal for beboelseshuse må ikke overstige 250 m 2. e. Det bebyggede areal for andre bygninger må ikke overstige 250 m 2 landbrugets nødvendige driftsbygninger undtaget. f. Bebyggelsen må opføres med 1 etage med udnyttet tagetage. Bygningshøjde må ikke overstige 8,5 meter, og trempelhøjden for tagetagen må ikke overstige 1 meter. g. Nye bygningers arkitektoniske udformning skal medvirke til at opretholde og videreføre karakteren af landsbymiljøet og byggetraditionen med hensyn til bygningers længde, bredde, facadehøjde, tagform, bygningsmaterialer, døre, vinduer og skorstene. h. Nye bygningers placering i forhold til byens gade skal følge traditionen i landsbyen. i. Inden for kirkeomgivelsesområdet må der ikke bygges over 7,5 meter og trempelhøjden for tagetagen må ikke overstige 0,9 meter. j. Virkningen for indkigget til kirken skal beskrives ved enhver ansøgning om byggeri inden for kirkeomgivelsesområdet. k. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for så vidt angår forureningsvirkninger (fx røg, støj, lugt) i forhold til boligområder og enkeltboliger i og uden for området skal overholdes. l. Området skal fortsat være i landzone. Side 30 af 46

Byggemuligheder i Halkevad Der skal udarbejdes lokalplan for Halkevad før byggemuligheder kan udnyttes. Side 31 af 46

Forhold til lovgivning og anden planlægning - Halkevad Lovgivning og regionplanretningslinier af betydning for anvendelse af området: Kortet viser det område, der er udpeget som kirkeomgivelsesområde i henhold til regionplanen. Kortet viser hvor skovrejsning er uønsket. Kortet viser de lokaliteter, der er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Side 32 af 46

Rammebestemmelser for Høve Høve er en kirkelandsby, der består af 6 gårde, en del tidligere husmandsbrug og en del huse. Der er ingen servicefunktioner i landsbyen. Høve Kirke består af romansk kor og skib, et tårn hvis nederste del er romansk og øverste del er gotisk og 2 gotiske tilbygninger. Kirkens romanske kerne er påbegyndt i begyndelsen af 1100 erne. Høve er udpeget som bevaringsværdig landsby. Landsbyens bebyggelser består af traditionelle landsbyhuse og landbrugsbygninger. Høve er udlagt som kulturmiljø i Regionplanen. Byen har endnu 7-8 uudflyttede gårde (22 gårde i 1682) liggende i to rækker langs landsbygaden med kirken i den ene og gadekæret i den anden ende af forten, som næsten er udfyldt af småhuse ligesom de udflyttede gårdes pladser. Både gårde og huse har fået plads til store haver i den åbne byplan. Bebyggelse, beplantning, hegn, vejforløb, som danner det karakteristiske landsbymiljø, skal sikres mod lidt efter lidt at blive ændret i strid med bevaringsinteresserne. I forbindelse med nyt byggeri i landsbyen skal det sikres, at kommuneplanrammerne ikke tilsidesættes på en måde, der kan virke til ugunst for det eksisterende miljø i området. Landsbyafgræsning Høve Side 33 af 46

For Høve gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: a. Områdets anvendelse fastlægges til landbrugs- og boligformål samt liberale erhverv, der uden genevirkninger kan indpasses i området. b. Der kan i forbindelse med den enkelte bolig gives tilladelse til at drive virksomhed med nogle få ansatte, når ejendommens karakter af beboelsesog landbrugsejendom ikke forandres (herunder ved skiltning eller lignende), og at områdets karakter af boligområde ikke brydes. Endvidere er det en forudsætning, at virksomheden drives af den der bor i boligen, og ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende grund. c. Nye udstykninger kan etableres som boliggrunde eller som jordbrugsparceller se Rammebestemmelser for hele kommunen punkt e. m. Det bebyggede areal for beboelseshuse må ikke overstige 250 m 2. n. Det bebyggede areal for andre bygninger må ikke overstige 250 m 2 landbrugets nødvendige driftsbygninger undtaget. d. Bebyggelsen må opføres med 1 etage med udnyttet tagetage. Bygningshøjde må ikke overstige 8,5 meter, og trempelhøjden for tagetagen må ikke overstige 1 meter. e. Nye bygningers arkitektoniske udformning skal medvirke til at opretholde og videreføre karakteren af landsbymiljøet og byggetraditionen med hensyn til bygningers længde, bredde, facadehøjde, tagform, bygningsmaterialer, døre, vinduer og skorstene. f. Nye bygningers placering i forhold til byens gade skal følge traditionen i landsbyen. g. Inden for kirkeomgivelsesområdet må der ikke bygges over 7,5 meter og trempelhøjden for tagetagen må ikke overstige 0,9 meter. h. Virkningen for indkigget til kirken skal beskrives ved enhver ansøgning om byggeri inden for kirkeomgivelsesområdet. i. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for så vidt angår forureningsvirkninger (fx røg, støj, lugt) i forhold til boligområder og enkeltboliger i og udenfor området skal overholdes. j. Området skal fortsat være i landzone. Side 34 af 46

Byggemuligheder i Høve Høve Der skal udarbejdes lokalplan for Høve før byggemuligheder kan udnyttes. Side 35 af 46

Forhold til lovgivning og anden planlægning - Høve Lovgivning og regionplanretningslinier af betydning for anvendelse af området: Kortet viser fredningen omkring Høve kirke. Kortet viser kirkebyggelinien omkring kirken i henhold til naturbeskyttelsesloven. Kortet viser det område, der er udpeget som kirkeomgivelsesområde i henhold til regionplanen. Kortet viser det område, der er udlagt som værdifuldt kulturmiljø i henhold til regionplanen. Side 36 af 46

Kortet viser hvor skovrejsning er uønsket. Kortet viser de lokaliteter, der er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Side 37 af 46

Rammebestemmelser for Oreby Oreby er en lille landsby, der består af 5 gårde og nogle tidligere husmandssteder og huse. Der er ingen servicefunktioner i landsbyen, og der er ingen kirke. Landsbyens bebyggelser består af traditionelle landsbyhuse og landbrugsbygninger. Bebyggelse, beplantning, hegn, vejforløb, som danner det karakteristiske landsbymiljø, skal sikres mod lidt efter lidt at blive ændret. I forbindelse med nyt byggeri i landsbyen skal det sikres, at kommuneplanrammerne ikke tilsidesættes på en måde, der kan virke til ugunst for det eksisterende miljø i området. Landsbyafgræsning Oreby Side 38 af 46

For Oreby gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: a. Områdets anvendelse fastlægges til landbrugs- og boligformål samt liberale erhverv, der uden genevirkninger kan indpasses i området. b. Der kan i forbindelse med den enkelte bolig gives tilladelse til at drive virksomhed med nogle få ansatte, når ejendommens karakter af beboelsesog landbrugsejendom ikke forandres (herunder ved skiltning eller lignende), og at områdets karakter af boligområde ikke brydes. Endvidere er det en forudsætning, at virksomheden drives af den der bor i boligen, og ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende grund. c. Nye udstykninger kan etableres som boliggrunde eller som jordbrugsparceller se Rammebestemmelser for hele kommunen punkt e. o. Det bebyggede areal for beboelseshuse må ikke overstige 250 m 2. p. Det bebyggede areal for andre bygninger må ikke overstige 250 m 2 landbrugets nødvendige driftsbygninger undtaget. d. Bebyggelsen må opføres med 1 etage med udnyttet tagetage. Bygningshøjde må ikke overstige 8,5 meter, og trempelhøjden for tagetagen må ikke overstige 1 meter. e. Nye bygningers arkitektoniske udformning skal medvirke til at opretholde og videreføre karakteren af landsbymiljøet og byggetraditionen med hensyn til bygningers længde, bredde, facadehøjde, tagform, bygningsmaterialer, døre, vinduer og skorstene. f. Nye bygningers placering i forhold til byens gade skal følge traditionen i landsbyen. g. Inden for kirkeomgivelsesområdet må der ikke bygges over 7,5 meter og trempelhøjden for tagetagen må ikke overstige 0,9 meter. h. Virkningen for indkigget til kirken skal beskrives ved enhver ansøgning om byggeri inden for kirkeomgivelsesområdet. i. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for så vidt angår forureningsvirkninger (fx røg, støj, lugt) i forhold til boligområder og enkeltboliger i og udenfor området skal overholdes. j. Området skal fortsat være i landzone. Side 39 af 46

Byggemuligheder i Oreby Der skal udarbejdes lokalplan for Oreby før byggemulighederne kan udnyttes. Side 40 af 46

Forhold til lovgivning og anden planlægning - Oreby Lovgivning og regionplanretningslinier af betydning for anvendelse af området: Kortet viser det område, der er udpeget som kirkeomgivelsesområde i henhold til regionplanen. Kortet viser hvor skovrejsning er uønsket. Kortet viser de lokaliteter, der er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Side 41 af 46

Rammebestemmelser for Skørpinge Skørpinge er en vej- og kirkelandsby, der består af 7 gårde, nogle tidligere husmandsbrug og en del huse. Der er ingen servicefunktioner i landsbyen. Skørpinge Kirke består af romansk kor og skib med 5 tilbygninger 3 senmiddelalderlige og 2 moderne. Skørpinge er udpeget som bevaringsværdig landsby. Landsbyens bebyggelser består af traditionelle landsbyhuse og landbrugsbygninger. Skørpinge er udlagt som kulturmiljø i Regionplanen. Med kirken og gadekæret omtrent i midten ligger de tilbageblevne 6-7 gårde (21 gårde i 1682) omkring forten, som er næsten udfyldt med små gadehuse. Desuden rummer byen skole og forsamlingshus. Bebyggelse, beplantning, hegn, vejforløb, som danner det karakteristiske landsbymiljø, skal sikres mod lidt efter lidt at blive ændret i strid med bevaringsinteresserne. I forbindelse med nyt byggeri i landsbyen skal det sikres, at kommuneplanrammerne ikke tilsidesættes på en måde, der kan virke til ugunst for det eksisterende miljø i området. Skørpinge Landsbyafgræsning Skørpinge Side 42 af 46

For Skørpinge gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: a. Områdets anvendelse fastlægges til landbrugs- og boligformål samt liberale erhverv, der uden genevirkninger kan indpasses i området. b. Der kan i forbindelse med den enkelte bolig gives tilladelse til at drive virksomhed med nogle få ansatte, når ejendommens karakter af beboelsesog landbrugsejendom ikke forandres (herunder ved skiltning eller lignende), og at områdets karakter af boligområde ikke brydes. Endvidere er det en forudsætning, at virksomheden drives af den der bor i boligen, og ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende grund. c. Nye udstykninger kan etableres som boliggrunde eller som jordbrugsparceller se Rammebestemmelser for hele kommunen punkt e. q. Det bebyggede areal for beboelseshuse må ikke overstige 250 m 2. r. Det bebyggede areal for andre bygninger må ikke overstige 250 m 2 landbrugets nødvendige driftsbygninger undtaget. d. Bebyggelsen må opføres med 1 etage med udnyttet tagetage. Bygningshøjde må ikke overstige 8,5 meter, og trempelhøjden for tagetagen må ikke overstige 1 meter. e. Inden for kirkeomgivelsesområdet må der ikke bygges over 7,5 meter og trempelhøjden for tagetagen må ikke overstige 0,9 meter. f. Virkningen for indkigget til kirken skal beskrives ved enhver ansøgning om byggeri inden for kirkeomgivelsesområdet. g. Nye bygningers arkitektoniske udformning skal medvirke til at opretholde og videreføre karakteren af landsbymiljøet og byggetraditionen med hensyn til bygningers længde, bredde, facadehøjde, tagform, bygningsmaterialer, døre, vinduer og skorstene. h. Nye bygningers placering i forhold til byens gade skal følge traditionen i landsbyen. i. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for så vidt angår forureningsvirkninger (fx røg, støj, lugt) i forhold til boligområder og enkeltboliger i og udenfor området skal overholdes. j. Området skal fortsat være i landzone. k. Ved nybyggeri mod Slagelsevej - landevej 606 er vejbyggelinien 12 meter eller 20 meter fra vejmidten alt efter det enkelte matrikelnummers beliggenhed, hvortil skal lægges 2 gange en eventuel højdeforskel plus 1 meter. Side 43 af 46

Byggemuligheder i Skørpinge Der skal udarbejdes lokalplan for Skørpinge før byggemuligheder kan udnyttes. Side 44 af 46

Forhold til lovgivning og anden planlægning - Skørpinge Lovgivning og regionplanretningslinier af betydning for anvendelse af området: Kortet viser fredningen omkring Skørpinge kirke. Kortet viser kirkebyggelinien omkring kirken i henhold til naturbeskyttelsesloven. Kortet viser det område, der er udpeget som kirkeomgivelsesområde i henhold til regionplanen. Kortet viser det område, der er udlagt som værdifuldt kulturmiljø i henhold til regionplanen. Side 45 af 46

Kortet viser hvor skovrejsning er uønsket. Kortet viser de lokaliteter, der er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Side 46 af 46