CURLINGFORÆLDRENES ABC - retfærdiggør det skolevalg, du allerede har truffet Overvejer du at sende dit barn i privatskole? Nager det din politiske bevidsthed? Udfordrer det din selvforståelse som venstreorienteret, at folkeskolen ikke er det naturlige førstevalg? Eller har du for længst parkeret tvivlen, fordi dit barns skolegang ikke skal være et politisk projekt? Hvert år må forældre ud i ængstelige overvejelser. Skal børnene i en hvid middelklasse ghetto med højt fagligt niveau eller træde ind i fællesskabet med glade børn fra alle samfundslag? Vi har bedt forældrene i Informations Skolepanel om at sende os de spørgsmål, som de stillede sig selv, da de skulle vælge skole. De spørgsmål har vi bragt videre til landets førende forskere og bedt dem kvalificere debatten med fakta. For det er en debat, der deler vandene. På den ene side står eksempelvis debattør Claus Pedersen, der er far til to børn i folkeskolen. Han ser gerne, at forældrene vælger folkeskolen til. Det går ud over sammenhængskraften i samfundet og børnenes dannelse, hvis de klumper sig sammen i kreative enklaveskoler. Det beskytter børn mod mangfoldighed og ensretter dem i forældrenes selvbillede, skrev Claus Pedersen i den polemiske kronik: Svage forældre vælger privatskoler. På den anden side står en anden forælder Niels Mattson Johansen. Ifølge ham er folkeskolens betydning for fællesskabet overdrevet. Han kritiserer, at skolevalget er blevet en samfundspligt.»privatskoleforældre er blevet syndebuk, der offentligt gøres til genstand for moralsk forargelse, alene fordi de med deres valg af privatskole udstiller den generelle ghettorisering af samfundet,«skrev han i Information. Statsminister Helle Thorning-Schmidt fik hug i pressen, da hun valgte at sætte sine børn i privatskole. Men faktum er, at flere og flere forældre går samme vej. Hvis udviklingen fortsætter, vil op imod 25 procent af alle børn i 2030 være at finde i en fri grundskole, når klokkerne ringer ind til første skoledag. I København nærmer andelen sig allerede 30 procent. Hvor får børnene den bedste uddannelse? Er det en fordel, at privatskoler kan smide elever, der mobber, på porten? Er mange tosprogede en belastning for undervisningen? En lang række spørgsmål får man kun svar på ved at følge skoleledernes opfordring og slå et smut forbi skolen. Resten har vi et bud på her.
Hvordan får de den bedste uddannelse? Små klasser giver ikke bedre resultater (eller gør de?* ) Spørgsmål: Hvor mange elever er der i klassen? Der er vel bedre plads til, at børnene udfolder deres fulde potentiale, når klassen ikke er fyldt til randen? Den fornemmelse sidder mange forældre med, og vejer det tungt i skolevalget, så er der god grund til at vælge en af de frie grundskoler. Her har den gennemsnitlige klasse 17,3 elever, mens der er hele 20,9 elever i folkeskolens klasselokaler. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning Konsulterer man forskningen, er der dog ikke meget, der tyder på, at små klasser præsterer fagligt bedre og har et stærkere socialt miljø. Små klasser er gode for den faglige udvikling hos de svage elever, men effekten er relativ lille. Mange har den opfattelse, at små klasser er bedre, fordi børnene får mere tid sammen med læreren. Det har bare ikke nogen synderlig effekt på den faglige udvikling. Socialt har klassens størrelse heller ingen tydelig effekt. Tværtimod kan det være sværere at finde venner i små klasser, og der er større risiko for en skæv fordeling mellem drenge og piger. Niels Egelund, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik - Aarhus Universitet Siden offentliggørelsen af guiden har flere læsere henvendt sig med viden, der modsiger Niels Egelund.»Vi kan ikke svare på, hvad den ideelle * klassestørrelse er, eller om der er en nedre grænse for en klasses størrelse. Gennemsnittet i de klasser, vi har undersøgt var 25 elever, men vi kan se, at fem elever færre giver ti procent bedre resultater i skolen,«citerede bladet Folkeskolen to svenske forskere for. Læs mere på folkeskolen.dk/508431
Privatskolelever får højere karakterer Spørgsmål: Hvad får man for de penge, man betaler for en friskole? Ifølge Danmarks Privatskoleforening koster det i gennemsnit 1.000 kroner om måneden at have et barn i privatskole. I nøgne tal får man for de penge en skole, hvor eleverne gennemsnitligt får højere karakterer. Samlet karaktergennemsnit for de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse, 2009-2011 Folkeskoler Frie og private grundskoler Efterskoler 2009 2010 2011 6,2 6,6 6,4 7,1 7,3 7,2 5,9 6,3 6,2 Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning Karakterniveauet er ikke det eneste interessante tal. En undersøgelse fra UNI*C viser, at 11,5 pct. af de frie og private grundskoler i 2011 formåede at løfte eleverne til et højere fagligt niveau, end man kunne forvente ud fra deres baggrund. Det lykkedes kun for 5,7 pct. af folkeskolerne. Kilde: UNI*C, (2012). De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2011 Friskoleforældre hæfter sig dog oftere ved skolens værdigrundlag, når de forklarer deres skolevalg. En forælder forklarer i et debatindlæg til Information, hvordan det var afgørende for hans familie. Århus Friskole er en lille skole, hvor både børnene, lærerne og lederen alle kender hinanden, og hvor børnene føler, at skolen også er deres. Som musiker valgte jeg også Århus Friskole for dens stærke musiktradition, adopteret fra den afrikanske og sydamerikanske kultur, hvor det at spille musik er et socialt projekt, alle er med i. Joakim Øster, forælder
Social arv afgørende for børns faglige niveau Spørgsmål: Vi har selv en høj akademisk uddannelse og kan godt hjælpe til med lektierne, men hvad hjælper det, hvis skolen er dårlig? Skolens faglighed vægter højt for de fleste forældre, men der er god grund til at ånde lettet op, hvis I er en del af den veluddannede elite. Den sociale arv har nemlig stor indflydelse på, hvordan børnene klarer sig rent fagligt. Det betyder ganske enkelt, at din egen uddannelse, indkomst og familiesituation ofte har større betydning for dit barns karakterer end skolens ihærdige indsats. Karaktergennemsnit i folkeskolen for bundne prøvefag fordelt efter forældrenes højeste fuldførte uddannelse, 2010 Forældrenes højeste fuldførte uddannelse Grundskolen eller uoplyst Erhvervsfaglige uddannelser Gymnasiale uddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lang videregående uddannelse eller ph.d. Karaktergennemsnit 4,7 6,0 6,2 6,8 7,4 8,4 Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning Den sociale arv har også betydning for børnenes videre forløb i uddannelsessystemet. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd står 41,7 pct. fra ressourcesvage hjem (se definition i boks 1) uden uddannelse 10 år efter, at de gik ud af folkeskolen. Det samme gælder kun for 10,2 pct. af eleverne med ressourcestærk baggrund. Rapport: Arbejdernes Erhvervsråd, (2012). Uddannelse skal styrkes hele livet
...fortsat De statistiske betegnelser for ressourcesvage forældre rækker dog ikke altid, når lærerne møder forældrene til hverdag, fortæller en lærer til Information. Jeg har siddet med en engageret far til en tosproget pige i min klasse, som ville sikre sig, at han gjorde alt, for at hans datter kunne få den uddannelse, hun gerne ville have. Han er en af dem, der i statistikken, medierne og af politikerne kaldes ressourcesvag, forklaringskrævende og alle de mærkater, vi ellers sætter på folk med anden etnisk baggrund end dansk. Men i mine øjne er der ikke nogen, der kan kalde en far, der i den grad støtter sin datters uddannelse for ressourcesvag tværtimod. Krista Clausen, klasselærer i 9. klasse på Blågård Skole Boks 1: Definition af ressourcesvage, neutrale og ressourcestærke hjem Børn fra ressourcesvage hjem er defineret som børn, der opfylder mindst to af disse tre kriterier Ingen af de voksne har en erhvervsmæssig uddannelse Mindst 25 pct. af forældrenes samlede indkomst kommer fra kontanthjælp, offentlig pension eller dagpenge Barnet bor kun med 1 voksen Børn af ressourcestærke hjem er defineret som børn, der: Bor sammen med to voksne En eller begge forældre har mindst en mellemlang videregående uddannelse Neutral. Alle børn, som ikke falder ind under de to andre grupper. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Børn løfter i flok Spørgsmål: Hvordan er elevsammensætningen? Forældrenes baggrund står dog ikke alene, når forskerne peger på, hvad der har betydning for, hvordan klassen klarer sig som helhed. PISA-undersøgelsen fra 2009 viste ganske vist, at Danmark er dårligere til at bryde negativ sociale arv, end de lande vi normalt sammenligner os med. Klassekammeraterne kan dog hjælpe de svage elever på rette vej og de spiller en vigtig rolle for den faglige udvikling. Lande Opgørelse over andelen af mønsterbrydere i PISA 2009 Andel mønsterbrydere Danmark 6% Sverige 6,4% Norge 6,5% Island 7,4% OECD-gennemsnit 7,7% Finland 11,4% Kilde: OECD (2012): PISA 2009 Results: Overcoming Social Background - Equity in Learning Opportunities and Outcomes(Volume II ), p. 169. Forskningen viser nemlig, at mens der ikke skal så meget til at trække de svage elever op, skal der en del til, før ressourcesvage elever trækker de stærke elever ned rent fagligt. Først når andelen af ressourcesvage elever i klassen nærmer sig 30 pct., begynder de ressourcestærke elever at få lavere karakterer. På landsplan har 11,1 pct. af alle børn i 9. klasse en ressourcesvag baggrund. 9 Karakter 8 7 6 5 4 3 2 1 0 0-5 pct. 5-10 pct. 10-15 pct. 15-30pct. Over 30 pct. Andel elever fra ressourcesvage hjem Under 30 pct. stærke Over 30 pct. stærke Kilde: Arbejdernes Erhvervsråd, (2012). Uddannelse skal styrkes hele livet
...fortsat Hvis dit barn derimod går i en klasse med 30,2 pct. ressourcestærke elever, som er lig landsgennemsnittet, har det en positiv effekt på alle elevers karakterer og fremtidige uddannelsesniveau. Den dynamik går under betegnelsen kammeratsskabseffekten. En ganske almindelig gennemsnitsklasse har altså ingen negativ effekt på de stærke elever, men den kan være med til at løfte de svage. Elever fra ressourcesvage hjem er altså ikke dømt på forhånd. Indhenter de resten af klassen i løbet af skoletiden og ender med samme karakterer, så har de også langt større mulighed for at få sig en uddannelse senere i livet. Andel, der ikke er kommet videre i uddannelsessystemet seks år efter grundskolen 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Pct. Faktiske tal Samme karakterfordeling Grundskole Faglært Videregående Kilde: Arbejdernes Erhvervsråd, (2012). Uddannelse skal styrkes hele livet Jeg mener, at den optimale elevsammensætning afspejler samfundet og dermed indeholder de godt 10% tosprogede, der er i landet og en vis procentdel af elever fra både meget ressourcesvage og ressourcestærke hjem. Det er her, kammeratsskabseffekten virkeligt kan få lov at udfolde sig. Niels Egelund, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik - Aarhus Universitet
Køn har større betydning for faglighed end etnicitet Spørgsmål: Hvor mange to-sprogede er der i klassen? Lyder det skræmmende, når skolen har 63 pct. tosprogede elever som Blågård Skole på indre Nørrebro i København? I København vælger 25 pct. i dag privatskole, og det er ikke mindst de ressourcestærke hvide, der vælger folkeskolen fra. Så selv om kun 33 pct af børnene i Blågård Skoles distrikt er af enden etnisk baggrund end dansk, så har skolen i dag overvægt af tosprogede. Men skal man frygte for det faglige niveau, hvis der er mange tosprogede i klassen? Ser man på de rå tal, så klarer tosprogede elever sig generelt dårligere end deres danske klassekammerater rundt om i landet. Karaktergennemsnit i 2011 for de bundne fag ved folkeskolens afgangsprøver fordelt på herkomst Bundne fag Dansk herkomst 6,5 Efterkommere 5,2 Indvandrere Kilde: UNI*C Kigger man nøjere på tallene, er historien knap så skræmmende. Etniske danskere får sjældent lavere karakterer, fordi deres klassekammerater har indvandrerbaggrund. Der skal være over 50 pct. indvandrere i en klasse, før det for alvor påvirker det faglige niveau. Kilde: Simon Calmar Andersen, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet (2011) Heller ikke her får man dog hele billedet med. I den sidste ende er det nemlig ikke etniciteten, der er den udslagsgivende faktor for børnenes faglighed. Betydningen af indvandrerbaggrund er slet ikke så vigtig som andre faktorer som fx forældrenes uddannelse, stilling eller barnets køn. Jeg ville ikke være bekymret for at sætte mit barn i en skole med 40-50 pct. indvandrere, hvis forældrenes uddannelsesniveau ellers er fint. Det er vigtigt, at man fokuserer på helhedsbilledet. Statistisk set er der dog lavere uddannelsesniveau og højere arbejdsløshed i de kvarterer, hvor der også er mange indvandrere. Astrid Würtz Andersen, adjunkt ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet 4,9 Uoplyst/ ukendt Forskelle i karaktergennemsnit i klasser med mange og få elever med indvandrerbaggrund 0-0,1-0,2-0,3-0,4-0,5-0,6 Andel indvandrere på skolen, Pct. 6,4 0-10 10-20 20-30 30-40 40-50 50-60 60-70 70-80 80-100 Karakterer i skriftlig dansk og matematik, 13-skalaen Total 6,4
Større skoler giver bedre lærere Spørgsmål: Vi er usikre på, om skolen skal lægges sammen med en anden, og hvilken betydning det vil få? Småskoleromantikken lever i bedste velgående, og mange forældre tænker ofte, at små skoler fungerer bedst. Sidder man med den fornemmelse, er der ikke megen trøst at hente i de seneste års udvikling. Der er nemlig sket en stigning i antallet af folkeskoler, der enten lukker eller bliver lagt sammen. I 2007 var der 1.604 folkeskoler mod 1.316 i 2012. Så mens forældre efterspørger små skoler, så bliver de kommunale skole større og større. Gennemsnitlig skolestørrelse 2010 2011 2012 Hele landet 371 390 421 København Kilde: www.noegletal og CEVEA 529 534 534 Små skoler har dog, ligesom små klasser, ikke nogen betydning for den faglige udvikling tværtimod. Større skoler giver nemlig lærerne bedre mulighed for at udvikle og specialisere sig. Forskningen viser ikke nogen faglige fordele eller ulemper ved mindre skoler. Der findes dog internationale undersøgelser af gymnasier, der viser, at de faglige resultater i større skoler er bedre. Det skyldes formentligt, at det faglige miljø hos lærerne er stærkere. Når der er flere lærere, så har de bedre mulighed for sparring og samarbejde, ligesom der er større chance for, at de underviser i deres linjefag. Niels Egelund, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik - Aarhus Universitet
Er der højt sygefravær, er der nok noget galt Spørgsmål: Er lærerne glade for at være på skolen? Lærerne fortæller sjældent forældre om deres egne frustrationer fra lærerværelset, så det kan være svært at vide, hvordan de trives. En god indikator for et godt miljø på skolen er dog at se på sygefraværet blandt både lærere og elever. Gennemsnitligt antal fraværsdage om året for lærere og elever Fraværsdage Lærere Elever 11 dage 12 dage Kilde: Dansk Statistik og Ministeriet for Børn og Undervisning Langt det største fravær blandt lærere skyldes egen sygdom, mens fraværsprocenten blandt elever i lidt over halvdelen af tilfældene skyldes sygdom. Godt en tredjedel af elevfraværet sker med tilladelse, og det resterende er rent pjækkeri. Det vil være en god idé at spørge ind til sygefraværet både blandt elever og lærere på skolen. Det er en god indikator for, hvordan læringsmiljøet er på en skole. Hvis der er højt sygefravær, så tyder det på, at der er noget galt. Niels Egelund, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik - Aarhus Universitet
Hvordan får børnene et godt skoleliv? Det hjælper ikke at smide mobberne ud Spørgsmål: Hvordan håndterer skolen mobning? Det er alle forældres store frygt, at børnene kommer grædende hjem, fordi de bliver mobbet i skolen. Undersøgelser viser desværre, at det ikke er et ukendt fænomen. 38.431 elever på 4. til 10. klassetrin svarede i 2005 på udvalgte spørgsmål om mobning. Resultater fra den undersøgelse viste blandt andet at: 18 pct. af eleverne i 4. 10. klasse er blevet mobbet af en eller flere af deres klassekammerater inden for de seneste 2 måneder 17 pct. af eleverne svarer, at de inden for de seneste 2 måneder har været med til at mobbe en eller flere andre elever 41 pct. af eleverne har en eller flere gange haft lyst til at gribe ind over for mobningen, men har ikke gjort det. Over halvdelen af alle eleverne oplever, at der findes mobning i deres klasse, og de mener, at det drejer sig om følgende typer af mobning (med mulighed for at sætte flere krydser): Øgenavne/grimme ord/hånlige kommentarer: 49 pct. Udelukkelse (at blive holdt udenfor): 17 pct. Fysiske angreb (skub, slag, spark): 14 pct. Ubehagelige SMS er: 6 pct. Andet: 13 pct. Kilde: Dansk Center for Undervisningsmiljø Her kan forældre til børn i privatskolen jo trøste sig med, at skolen til hver en tid kan smide utilpassede børn på porten. Så nemt går det ikke i folkeskolen, men det gør måske ikke noget, mener mobbeforsker Helle Rabøl Hansen. Mobning forsvinder ikke selvom, man smider mobberen ud. For mobning er ikke mulig, hvis ikke det er legitimeret i klassen. Mobning er en social orden, og den gror stærkest, hvor der ikke er fællesskab. Den bedste forebyggelse er derfor at skabe et stærkt fællesskab allerede fra skolestart. Som forælder er det en god idé at spørge ind til skolens mobbepolitik, og hvad skolen gør for at skabe fællesskaber både i klassen og blandt forældrene. Det er fx vigtigt, at skolen går forrest med en fødselsdagspolitik, der sikrer at ingen børn bliver ekskluderet. Det sender et stærkt signal om, hvad fællesskabet betyder for skolen. Helle Rabøl Hansen, ph.d., mobbeforsker ved Institut for Uddannelse og Pædagogik - Aarhus Universitet
Tryghed i skolestarten er vigtig Spørgsmål: Hvor mange fra børnehaven skal starte i samme skole? Det er ikke nogen dårlig idé at skele til, hvor legekammeraterne fra børnehaven fortsætter efter sommerferien. Forskning viser nemlig, at tryghed under den store forandring i omgivelser og identitet, når folkeskolen afløser børnehaven, har stor betydning for, hvordan børnene klarer sig fagligt og socialt i de første år. Det er en rigtig god idé, at børnene følges ad fra børnehave til skole. De tre første måneder i skolestarten er afgørende for resten af indskolingen, og man kan se et socialt og fagligt efterslæb helt op til tredje klasse, hvis børnene har fået en dårlig skolestart. Det paradoksale er dog, at når de så starter i skolen, så er der ikke ret stor kontinuitet i venskaberne. De holder sammen de første tre måneder, men så finder de nye venner. Men starten er vigtig. Ditte Alexandra Winther-Lindqvist, adjunkt i læringsteori - Aarhus Universitet Forældre har stor betydning for klassens sammenhold Spørgsmål: Fungerer klassen godt? Hvem er ikke misundelige på dem, der stadig mødes jævnligt med folkeskolekammeraterne 20 år efter, de gik ud af skolen? En god klasse gør alverden for skolelivet, men ansvaret for at klassen er velfungerende er ikke noget, man kun kan tørre af på lærerne. Forældre spiller en overraskende stor rolle for, hvordan børn taler til hinanden i skolen. Den måde børn samarbejder med hinanden i skolen er meget afhængig af, hvordan forældrene taler om klassen over køkkenbordet. Forældrene har stor betydning for dynamikken i klassen, og det er vigtigt, at de bakker op om klassesammenholdet. De skal også være med til at sørge for, at ingen bliver ekskluderet. Derfor kan det være godt at have en kontaktforældreordning, forældrearrangementer og legegrupper, der sikrer, at alle er med. Anja Hvidtfeldt Stanek, post.doc., Roskilde Universitet
Bedre at starte sent end tidligt Spørgsmål: Er mit barn skoleparat? Børn bliver i dag sendt i skole i en alder af seks år. Det har fået antallet af børn, der senere må starte forfra i børnehaveklassen, til at stige fra 2,11 pct. i 2005 til 2,42 pct. i 2011. Størstedelen af dem er startet for tidligt. Sandsynligheden for at børn født i årets tre sidste måneder må starte forfra, er fire gange så stor som vinterbørnene, og 66 pct. af dem der starter forfra er drenge. Risikoen for at etnisk danske elever må starte forfra er på 2,13 procent, mod 5,66 procent og 5,83 procent for henholdsvis indvandrere og efterkommere. Risikoen for at gå om afhænger dog ikke af, om børnene går i privat- eller folkeskole. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning Om børn er skoleparate er dog ikke helt enkelt at vurdere. Det afhænger nemlig ikke kun af barnet, men også af skolen og undervisningen. Jo mere timerne er baseret på leg, jo nemmere er det for de børn, der stadig ikke har lært at sidde stille. Er undervisningen derimod mere sproglig, så er der færre, der vil være parate. Grundlæggende så bør de ikke starte, hvis ikke de er skoleparate. Forskningen viser, at det er bedre at starte for sent end for tidligt. Et af de vigtigste tegn på skoleparathed er dog, om børnene kan styre deres følelsesliv. Det handler dels om, hvor sensitivt barnet er, og om de har lært at udskyde deres behov. Det hjælper, hvis de har lært at sætte ord på deres følelser, for når barnet er tryg i forhold til de voksne, så har det nemmere ved at lære. Grethe Kragh-Müller, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet. Når forældre og skole vurderer, om børn er skoleparate, ser man på, om barnet: kan tænke over sine handlinger og erfaringer i tid og sted er gået fra en billedlig til en mere logisk tænkning er begyndt at interessere sig for verden omkring sig har udviklet og automatiseret sine motoriske færdigheder har kendskab til samfundets normer og værdier er holdt op med at skrive spejlvendt Læs mere: Politikens bog om børnehavebarnet af Grethe Kragh-Müller
Sammenhængskraften styrkes, når vi mødes Spørgsmål: Går det ikke ud over sammenhængskraften I samfundet, hvis vi alle fravælger folkeskolen? Når folkeskolen i 2014 fejrer sit 200 års jubilæum, er det måske ikke længere som en af samfundets bærende institutioner, der bygger bro mellem sociale klasser og kulturelle skel. I hvert fald vælger et stigende antal af danske forældre at placere deres børn i frieller privatskoler. Tallet steg fra 13,5 % i 2007 til 15,7 % i 2012 og fortsætter den tendens, vil næsten en fjerdedel af landets elever være at finde i en privatskole i 2030. Det har fået flere til at frygte for sammenhængskraften i samfundet. ANTAL ELEVER I PRIVATSKOLE I DANMARK Hvis stigningen 2007-2012 fortsætter Hvis stigningen 2002-2012 fortsætter 35 Pct. 30 25 20 15 10 Kilde: CEVEA 2002 2007 2011 2012 2020 2030 Vi har nogle bekymrende tendenser til at gruppere os både i vores bolig- og skolevalg. Det kan være med til at underminere nogle af de bagvedliggende dynamikker for demokratiet og velfærdsstaten, hvis vi ikke har kontakt til hinanden. Det vigtigste er dog, hvordan de små enklaver agerer i samfundet. Hvis mindre fællesskaber sammen skaber noget nyt, som bidrager positivt til samfundet, så kan det sagtens have en positiv effekt. Det er selvfølgelig knap så godt, hvis de grupperer sig udelukkende for at beskytte deres egen identitet og privilegier. John Andersen, sociolog og professor i byplanlægning på Roskilde Universitet
Det handler om at tage de rette forholdsregler Spørgsmål: Er det en god skolevej? Sender man sit barn afsted i skole om morgenen, vil man helst være sikker på, at der ikke sker noget i trafikken, men bør man vælge skole efter trafik og skoleveje? Ikke hvis man tager de rette forholdsregler og lærer børn, hvordan man krydser en trafikeret vej, mener Rådet for Sikker Trafik. På deres hjemmeside finder man både undervisningsmateriale og gode tips til, hvilke forholdsregler man bør tage, hvis man er til fods eller på cykel. Efterspørg færdselsundervisning og spørg ind til skolens arbejde med at gøre forældrene til gode rollemodeller. Træn og tal med dit barn om sikker skolevej. Sikker trafik handler både om adfærd og kommunens vejløsninger. Christian Engel Brund, pædagogisk redaktør hos Rådet for Sikker Trafik Læs mere og find undervisningsmateriale på Rådet for Sikker Trafik Læs mere Alle skoler indberetter hvert år en kvalitetsrapport til kommunen om skolernes rammebetingelser (timetal, elever m.m.), pædagogiske processer (evaluering, skolehjem samarbejde) og resultater (karakterer, testresultater, m.m.). Find rapporterne på kommunernes hjemmesider.