F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n



Relaterede dokumenter
accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Hvem er vi? Ermela Dhimitri. Tine Kjøller Varmarken. Sygeplejerske 42 år Ortopædkirurgisk enhed nu Næstved, tidl. Ringsted Deltog med Ph.D.

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

Enhed for Perioperativ Sygepleje

HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik

Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team. Geriatrisk Afdeling

Perioperativ sygepleje Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

MASTERCLASS / PROPA D. 6/11-17

Hjemmemonitorering CTG

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Rammeaftale om anvendelse af korrespondancebrevet mellem hospitaler og kommuner i Region Midtjylland

Outcome indikatorer i neurorehabilitering Eksempel på brug af data fra Dansk Hovedtraume Database

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Seminaroversigt Modul 2 Forår Aarhus Metoder til undersøgelse og dokumentation af klinisk sygeplejepraksis

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge

Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O

Klinisk lederskab i praksis

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa

Kliniske studier Modul 2. Kirurgisk område

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Projektbeskrivelse : KEND DIN KOL

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

PRÆSENTATION AF FORLØB I

Vivian Buse, lokalområdechef, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune

NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter

Videokonsultation i somatikken - Hvad viser forskningen? Kristian Kidholm, Forskningsleder, Ph.D.

Socialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient

Generel klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Modus Operandi Videnskabs Etisk Komite projekt nr Bedøvelse og operation, Sygehus Sønderjylland

Af hensyn til reglerne om fortrolighed kan administrationen ikke orienterer om yderligere detaljerne i sagen.

Formål/mål Beskrivelse Metode Faggruppe Kontaktperson/afsnit Fysioterapeutiske og ergoterapeutiske projekter. Litteraturgennemgang

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Kompetenceudviklingskursus i

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau

Børnemodtagelsen. Formål: At sikre en hurtig og effektiv modtagelse af indlagte børn.,.. Typer af indlæggelser i BØMO:

Coaching to Self-Care

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Projekt opfølgende hjemmebesøg

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Patientoverlevering fra opvågning til stamafdeling. Anæstesiologisk afdeling

Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Dagkirurgisk Afsnit Regionshospitalet Randers. 6. semester.

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Seminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet

Nordsjællands Hospital Frederikssund Kommune Halsnæs Kommune Subakut ambulant udredningstilbud

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Det fokuserede kliniske spørgsmål

Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Kolding Sygehus. Sikkert Patientflow Storyboard LS marts Patient Flow. Sikkert

Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering

Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH)

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Kliniske retningslinjer i kommunalt regi

Sygepleje relevante komplikationer efter svær traumatisk hjerneskade

Evaluering Satspuljemidler

Projektbeskrivelse. 1. Titel. Håndhygiejne blandt patienter i selvbetjent café. 2. Baggrund

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Kliniske studier Modul 2

Direktører (oversættelse af politiske ambitioner og visioner til drift og udvikling)

AmbuFlex. Hvad, hvorfor og hvordan? Erfaringer med AmbuFlex fra Epilepsiklinikken, Aarhus Universitetshospital.

Præcision, patientinvolvering og tværfaglighed en del af dokumentationen

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

PATIENTERS OPLEVELSE AF INVOLVERING I DEN POSTOPERATIVE SYGEPLEJE EFTER EN NYRETRANSPLANTATION

Hvordan undersøger man patientinddragelse

Kliniske studier Modul 2

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus

Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne

Opbygning af klinisk periode for modul 12 Kirurgisk ambulatorium 636

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Formålet med at dokumentere

Pårørendes omsorg for den ældre patient

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

UNDERBILAG 18A TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS TILBUDSDEMONSTRATION HOVEDVEJEN DEN UNGE RASKE

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Anne-Kirstine Dyrvig Christina E. Wanscher

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Inklusionskriterier for patienter var:

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Video som beslutningsstøtte

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

Modul 8: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Transkript:

Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

Overskrifter: Pilot projekt 2011- Hvorfor ringer patienterne UCSF 2011-2012 Litteratur studie Koordinator funktion- hvad og hvorfor? Projekt 2014: Hvordan oplever patienter den sygeplejefaglige telefoniske vejledning og visitation efter udskrivelse?

Baggrund: Alloplastik sektionen afd. 124. Hvidovre Hospital. Ca. 1200 Hofte- og knæ alloplastikker i 2013. 38 patienter /uge. 23 senge. LOS 1-2 (1,4/1,7) Fast-track set-up. ANORAK-HH. Evidens baseret, multi diciplinært team.

Højt standardiseret informations niveau : Præ: Mundtlig, skriftlig, seminar. Per: Vejledning, motivering, kontinuitet 24/7. Post: 3 ugers + 3 mdrs ambulant kontrol. Løbende mulighed for telefonkonsultation.

Ring til afdelingen.

Fordele: For at skabe tryghed. For at undgå fejl diagnoser. DVT/Infektion. For at vejlede om adækvat smerte behandling. (-opioid besparende) For hurtig og korrekt intervention ved komplikationer.

Personalet er specialister!!! Agraf / Sår ambulatorium i afdelingen. Mulighed for lægekald / tilsyn. Ikke egen læge eller skadestue. Alsidighed i sygeplejeopgaver. Opfølgning.

Ulemper? Mange afbrydelser i løbet af dagen. Forskellige niveauer af vejledning. Lukket i week-enden. Manglende registrering af opkald, dokumentation og skjulte arbejds opgaver.

Problemstilling: Hvilke patienterne ringer om hvad og hvornår Indføre telefon tid? Skal vi ringe til patienterne? Hvornår?

Pilot projekt. Over en periode på 3 måneder. (Forår 2011). Ca. 300 patienter indlagt på afdelingen i perioden. Personalet i alloplastik sektionen, som dataindsamlere via afkrydsnings skema. Vejleder Pia Søe Jensen. Sypl. Fagl. Forsk. enh. Usikkerhed omkring registrerings nøjagtighed!

Hvem havde ringet? 129 tidligere indlagte patienter blev registreret pga. telefonisk kontakt til afdelingen. 8 patienter fik ikke deres operationstype registreret - udgik derfor af analysen.

Patient kategorier: N=121 patienter TKA = 90 patienter (74%) 82 primær TKA / 8 revisions TKA THA = 31 patienter (26%) 28 primær THA / 3 revisions THA

a rsager til patient opkald.png a rsager til patient opkald.png

Hvornår ringer patienterne efter udskr? TKA patienter med max LOS 2 ringede median 4 dage efter udskrivelsen. TKA patienter med LOS mere end 2 døgn kontaktede afdelingen median 10 dage efter udskrivelsen. THA :Sammen tendens. Kontakt til afdelingen henholdsvis median 3 dage (LOS max 2) og median 10 dage (LOS min 3) efter udskrivelsen.

Konklusion: Patienterne ringede primært vedrørende: Cicatricen: hævelse, misfarvning eller sivning. Smerter. En stor andel af patienterne ringede om andet end smerter, cicatrice eller planer hvilket der i et fremtidige studie bør tages højde for med henblik på at minimerer denne kategori.

Patienter indlagt i max 2 døgn ringede vedr: TKA : patienter ringede om smerter. THA : patienter ringede om cicatrien. Resultaterne viser at langt de fleste telefoniske henvendelser håndteres ved mundtlig vejledning eller indkaldelse til tilsyn hos sygeplejerske i afdelingen.

Konklusion: Hvorvidt vejledningen har været sufficient eller om patienten efterfølgende har kontaktet egen læge eller skadestue, har undersøgelsen ikke data om. Der syntes belæg for at en selekteret patientgruppe (primær TKA/THA med LOS max 2) kan have behov for en telefoniske opfølgning. Dokumentation. (Hvor og hvordan?) Tidsforbrug. (coast benefit?)

Litteratur gennemgang:

Formål: Litteratur studie (kvantitativt), at undersøge om der findes evidens for: struktureret telefonisk opfølgning kan identificere cicatrice-, infektions- og smerte problematikker. Forbedre den helbredsrelateret livskvalitet blandt patienter der har gennemgået hofte- eller knæ alloplastik i fast-track forløb.

Materiale og metode: Inklusionskriterier: Intervention via telefon opfølgning og fokus på outcomes, desuden er diagnose lighed valgt. THA og TKA patienter vurderes til ikke i samme grad, som kræft og hjertesyge patienter at opleve angst og bekymring for videre prognose. Eksklusionskriterier: Reviews, metaanalyser og artikler med kvalitative design.

Gennemgang af litteraturen viser: Begrænset evidens der inkluderer fysiske outcomes og helbreds relateret livskvalitet målt via telefon interview på THA + TKA. Ingen blev identificeret i fast-track forløb.

Studier inkluderet: Fund: fire kvantitative studier, der hver især berører del elementer af problemstillingen. De gør alle brug af telefonisk opfølgning. Reilly et al. (2005) Sharma et al.(2005) Hodgins et al.(2008) Hørdam et al.(2009) Divergerende resultater.

Konklusion: Struktureret telefonisk opfølgning kan bruges til identificering af problemstillinger hos postoperative patienter og indsamling af data relateret til fysiske outcomes. Men der er diskrepans om hvorvidt telefonisk støtte og vejledning har betydningsfuld effekt på helbreds relateret livskvalitet. Telefonisk kontrol erstatter ikke klinisk kontrol.

Koordinator funktion: Rapport fra 7-vagt: er (1+2) patienter klar? Tilse ventende patienter EWS, BS, INR svar osv. Modtage og klargøre patienter(3) til opr. Kl. 9.30 Modtage alle telefonopkald!! Koordinere med opvågningen- uddelegere. Alt klar til patienter næste dag, plads, seng, journal? Gøre næste uge s journaler klar. Overblik, overblik, overblik. (og lidt praktisk gris!)

Ændring i klinisk praksis: Registrering af telefon opkald i patient journal Handlingsplan og mulighed for opfølgning Spørgeguide Økonomi Forskning: Kvalitativt design, Semistruktureret interview. - Hvordan oplever pt. telefonisk Vejledning? Vejleder: Trine Schifter Larsen. Cand. Pæd. Antropologi. Sygepleje faglige forskningsenhed. Hvidovre Hospital.

Tak!