Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011



Relaterede dokumenter
Lystrup skole - Årsrapport

Lystrup skole - Årsrapport

Lystrup skole - Årsrapport

Årsrapport Pedersborg Skole 2013

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Konditionstestning af 8. klasserne i Rudersdal Kommune. - Pernille Corell Salomon

Den sundhedspædagogiske cirkel:

Information om den nye struktur i indskolingen

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret

KONTAKTEN Øster Snede Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Årsberetninger. Skolernes sundhedsfremmearbejde

Et sundt liv i Vallensbæk

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Samlet sundhedspolitik for Sdr. Omme Skole

Handleplan Engelsborgskolen

KARUP SKOLES TRAFIKPOLITIK

Nørrevangsskolen AFTALE JUNI 2010

Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

2. I hvilken grad anvender du Fælles Mål for idræt (2014) -...når du laver årsplaner til idrætstimerne?

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret

På 4- og 8- årgang tages der fortsat pædagogisk, psykologisk trivselsprøve (PVSK), som efterfølgende drøftes med AKT, klasseteam og eleverne.

Orienteringsmøde om skolereformen

Søndermarkskolen AFTALE JUNI 2010

FAVRSKOV. Principper

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Lisberh Thaulow Else Marie Jespersen

0. klasserne på Hjallerup Skole

Nyt fra skolen. Juni 2014

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Sundhed kost - motion, visionsbeskrivelse, oktober 2009

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.

Haderup Skole. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.

Spørgsmål og svar om den nye skole

Distrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år

Idræts- og bevægelsesprofil

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Pædagogisk dag Ordrup Skole

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Bevægelse i skoledagen Læringskonsulent i UVM Malene Schat-Eppers

Referat. Skolebestyrelsesmøde d kl på Vemmedrupskolen.

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Undervisningsmiljøvurdering 2012

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Dagsordenspunkt Referat O/D/B. Generelt synes elevrådsrepræsentanterne, at de bliver hørt som elevråd.

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

En fælles bestræbelse

Indskoling. Velkommen. - til nye elever og forældre i 0-2Y. Kære forældre

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Office Pakken kan fås gennem skolen gratis ved at kontakte Mark på Intra eller på

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Kære forældre. Om skolefusionen

Skolebestyrelsens årsberetning 2011/12

Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole

PRINCIPPER STILLING SKOLE

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

SUND SKOLE Jesper Carls

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013.

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Evaluering af folkeskolereformen

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE

Bestyrelsens beretning 2014

Hvorfor peger vi i den rigtige retning?

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)

Gram Skole. Juli Sommerferie. Kommende begivenheder. Kort nyt

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014

Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres?

Status på. af bevægelse i skoledagen

Velkommen til Rundhøjskolen

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

Seminarieskolens Sundhedspolitik

Transkript:

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Favrskov kommune. 1. Resumé Målsætninger og initiativer: I år var målet at alle elever skulle deltage i målingerne til SSN. Der var 98 % af skolens elever der deltog. Målsætningen for næste år er atter, at alle elever deltager. Trods en struktureret plan for afviklingen af skridttællingerne for alle skolens elever, var der mange som ikke deltog i denne måling. Vi forventer, at skridttællingen vil forløbe bedre næste år: færre målere bliver væk, og flere elever gennemfører skridttællingen. Fortsat arbejde med at implementere det brede sundhedsbegreb i årsplanerne og praktisere det sundhedsfremmende arbejde i dagligdagen med eleverne. Integration af målingerne i undervisningen. Målet er, at målingerne bliver integreret i undervisningen, således at eleverne arbejder målrettet med at forbedre deres resultater, samt opnår indsigt i hvilken betydning kondition, styrke og BMI har for ens krop. 2. Baggrund for skolens deltagelse i SundSkoleNettet.dk Favrskov kommune vil gerne være en sund kommune, og har derfor sat sundhed på dagsordenen. Det er kommunens mål, at alle skoler deltager i SundSkoleNettet. Vi mener, at deltagelsen vil være med til at fastholde vores fokus på sundhed. Vi håber på sigt, at målingerne til SundSkoleNettet, kan blive brugt som en statusevaluering, samt at der løbende arbejdes målrettet på at forbedre resultaterne. 3. Målingerne På skolen har vi besluttet at alle skolens elever deltager i målingerne til SSN. Der er enkelte elever som ikke er blevet målt. Dette skyldes, at der er elever som fysisk ikke har kunnet gennemføre målingerne, eller fordi eleverne ikke har deltaget i undervisningen på de dage, der er brugt på at gennemføre målingerne. Skolen besluttede at gennemføre målingerne i 4. til 9. klasse i uge 41. En uge med overskriften Sundhed. Dvs. der var sundhed på skoleskemaet for alle skolens klasser i alle timer. Målingerne af 4. til 9. klasserne foregik i løbet af ugen i idrætshallen hvor 3 af skolens lærere strukturerede målingerne, så de blev gennemført hurtigt og effektiv. 0. til 3. klasserne skulle efterfølgende selv gennemføre målingerne, bl.a. fordi det ikke var muligt at nå flere klasser i uge 41. 0. klasserne brugte meget tid på at øve bl.a. konditionstesten, så eleverne forstod, hvordan de skulle gennemføre testen. I 1. til 3. klasserne blev idrætslærerne og dermed idrætstimerne inddraget til at gennemføre hoppe og konditionstesten. Fordele ved at afvikle målinger over 1 uge: Det er super effektivt, der er samlet fokus på skolen, specielt blandt eleverne og ensartethed i målingerne. Side 1 af 6

Ulemper ved at afvikle målingerne over 1 uge: Lærerne mangler på årgangene, hallen er booket til målingerne, meget ensformigt arbejde for de lærere der foretager målingerne, få lærere tager ejerskab for målingerne. Skridtmålingerne blev planlagt således at hver klasse har haft en skridttæller pr. elev i en uge. Uge 1, var alle 1.klassernes målingsuge, uge 2. var 2. klassernes osv. Erfaringerne var desværre, at mange af skridttællerne hurtigt blev defekte og en del eleverne mistede deres tællere, hvilket betød at mange elever ikke kunne deltage i skridtmålingen, pga. manglende tællere. Derfor har flere i overbygningen ikke været en del af målingerne. 4. Sundhedsinitiativer Sundhedsinitiativer i undervisningen I forbindelse med udarbejdelsen af årsplanerne, inspirerede sundhedsambassadørerne årgangene til konkrete undervisningsforløb ud fra læseplanen for sundhed på mellemtrinnet. Desuden inspirerede vi lærerne til at tænke det brede sundhedsbegreb ind i målsætningerne for årgangenes sociale mål. Således skal det af årsplanerne på de forskellige årgange fremgå at der arbejdes med sundhed ud fra det brede sundhedsbegreb, i undervisningen og i interaktionen med eleverne. På Rønbækskolen blev der for et par år siden vedtaget, at der skal indgå en bevægelsesaktivitet i alle moduler. Det kan være som en del af undervisningen, hvor en konkret opgave bliver tilrettelagt, så løsningen af opgaven kræver fysisk aktivitet. Det kan også være små gymnastikøvelser fra bogen Power Pause af Thomas Lund Jørgensen. Skolens AKT-team, har samlet inspiration i et hæfte, som er tilgængeligt for lærerne på intra. Derudover er der fokus på udeundervisning. Vi har skov og sø i nærheden, som ligger op til undervisning i det fri, hvor bevægelse ligger lige for. Skolen har, som forsøg i dette skoleår, indført et morgenbånd, hvor de første 20 min. af skoledagen er på årgangen. Dvs. der er mulighed for tværfaglighed og undervisning på tværs af klasserne på en årgang. Flere årgange på skolen har benyttet morgenbåndet til en løbetur som en start på skoledagen. Derudover har de første 20 min. af skoledagen givet mulighed for fælles samtaler på årgangene i forhold til det sociale miljø. Skolen er hvert år tilmeldt Alle børn cykler, som afholdes i september måned. Sundhedsinitiativer udenfor undervisningen Favrskov kommune har uddannet to sundhedsambassadører,(undertegnede) som skal være igangsættende i forhold til sundhedsinitiativer på skolen, samt overordnede ansvarlige for målingerne til SSN. Derudover har 4.-6. klasserne på alle skoler i Favrskov kommune fået tildelt ekstra timer til sundhed i dette skoleår. Det betyder, at vi i dette skoleår har haft en sundhedsuge for hele skolen (uge 41) og en ekstra sundhedsuge for 4.-6. klasserne i foråret, hvor disse klasser i to uger har haft ekstra mange timer. I forbindelse med uge 41 har det været sundhedsambassadørernes opgave, at tilrettelægge de overordnede rammer for ugen, samt komme med inspiration og ideer til sundhedsarbejdet. Skolen Side 2 af 6

havde besøg af en stuntman, og to instruktører fra en HaiKiDo-klub. Desuden havde klasserne mulighed for at høre et inspirerende foredrag om dejlig mad og sunde vaner. I uge 41 blev målingerne med elever fra 4. -9. klasse til SundSkoleNettet foretaget. I slutningen af ugen, deltog hele skolen desuden i skolernes motionsdag, hvor der blev løbet 5 km eller 10 km. De ældste elever fik desuden tilbud om at deltage i triatlon. Vi har en legepatrulje, der organiserer og inspirer til leg med de små elever i 10-frikvarteret. De har fået et kursus i, hvordan de skal opfordre til leg og fået ideer til konkrete lege. Skolepatruljen består af en gruppe børn fra 5. og 6. årgang. Det skaber tryghed og ro for de yngste elever, og de større elever får ansvar og glæde ved at lege og hjælpe de yngste elever til et godt frikvarter, desuden medvirker de som konfliktløsere. Skolen har fået en skolebod for et par år siden. I boden er der mulighed for at købe lækkert, sundt og nærende mad hver dag. Skolebestyrelsen og skolen har prioriteret at have en skolebod til trods for, at den ikke kan løbe rundt økonomisk. Desuden er der oprettet en forening, hvor forældrene kan støtte skoleboden økonomisk. Disse støtteindbetalinger giver ikke indbetalerne fordele i forhold til de andre. Elever fra 6. klasse og op hjælper desuden med at passe skoleboden alle ugens dage. Eleverne får frokost til gengæld for deres hjælp. Skolebestyrelsen har i dette skoleår forment de ældste elever udgang fra skolen i frikvartererne. Normalt har eleverne i 7.-9. kunnet forlade skolens område. Erfaringen var, at mange gik til bageren og købte usund mad. Beslutningen er taget for, at bakke op om boden og den sunde mad. Skolens skolegårde har været igennem en omfattende renovering, hvilket betyder, at der er mange gode muligheder for leg både for store og små elever i skolegårdene. De forskellige skolegårde er inddelt efter følgende temaer: Musisk gård, sproglig gård, motorisk gård og naturfaglig gård. Gårdene inspirerer til relevante udeaktiviteter i undervisningen. Skolerne i den tidligere Hinnerup kommune samarbejder stadig om fælleskommunale idrætsdage på 4.-8. klasse. Her mødes alle klasser fra de pågældende årgange og dyrker idræt sammen. 5. årgang på vores skole deltager i en idrætsdag arrangeret af Favrskov kommune og Lions club. Personalet: På personalesiden er der mange arrangementer, både af idrætslig og social karakter. Arrangementerne nyder stor opbakning. F.eks.: Vi cykler på arbejde Volleyballstævne Kollega-fodbold med naboskolen DHL-stafet Frijsenborgløbet Løbeture Restaurantbesøg Biografture Fester Side 3 af 6

Skolens sundhedsudvalg Sundhedsudvalget består af sundhedsambadssadørerne og to lærere, som er opsøgende i forhold til samarbejde med sundhedsplejersken, skoleboden, AKT-lærerne og skolens øvrige lærere. Udvalgets opgaver er at foretage målingerne, samt koordinere disse. Planlægge og iværksætte initiativer i forhold til sundhedsugerne, samt løbende komme med ideer til hvordan, vi kan forbedre sundheden på skolen. 5. Årsresultat i SSN BMI indskoling: Fremragende: 2 % Udmærket: 13 % God: 81 % Mindre god: 4 % Ikke god: 0 % 299 elever er målt BMI mellemskoling: Fremragende: 0 % Udmærket: 2 % God: 73 % Mindre god: 22 % Ikke god: 3 % 219 elever er målt BMI udskoling: Fremragende: 0 % Udmærket: 1 % God: 42 % Mindre god: 52 % Ikke god: 5 % 174 elever er målt Vores kommentarer til skolens BMI-målinger: Målingerne viser, at færre og færre har et BMI der ligger i udmærket, god og mindre god jo ældre eleverne bliver. Konditionstal indskoling: Fremragende: 14 % Udmærket: 33 % God: 22 % Mindre god: 10 % Ikke god: 21 % 273 elever er målt Konditionstal mellemskoling: Fremragende: 12 % Udmærket: 52 % God: 33 % Mindre god: 3 % Ikke god: 1 % 217 elever er målt Konditionstal udskoling: Fremragende: 33 % Udmærket: 44 % God: 21 % Mindre god: 2 % Ikke god: 1 % 177 elever er målt Vores kommentarer til konditionsmålingerne: Målingerne viser, at konditionsmæssigt bliver der flere og flere elever der har en Fremragende kondition jo ældre eleverne bliver. I indskolingen er der 31% elever som har en kondition der er Mindre god eller Ikke god, mens der i mellemskolingen og udskolingen kun er hhv. 4% og 3% med konditionen Mindre god og Ikke god. Vi er forundret over at flere elever fra udskolingen har en bedre kondition og et gennemsnitligt dårligere BMI.-tal end eleverne i indskolingen. Side 4 af 6

Hoppehøjde alle elever: Fremragende: 5 % Udmærket: 20 % God: 37 % Mindre god: 25 % Ikke god: 13 % 690 elever er målt Vores kommentarer til hoppehøjde: I år har vi haft ca. 1/3 af vores elever til at ligge i mindre god og ikke god. Vi er derfor spændte på, om det kommende skoleårs indsats vil forbedre hoppehøjden for den tredjedel af vores elever, som ikke ligger godt indenfor denne kategori. 6. Mål, planer og visioner Mål for testningen Vi arbejder på at få flere lærere til at integrere målingerne i undervisningen, således at eleverne og lærerne får et større ejerskab overfor projektet i forhold til dette skoleår. Målet er at der arbejdes målrettet med målingerne og resultaterne i hoppehøjde og konditionstesten i idrætstimerne, således at elevernes engagement stiger og de opnår bedre test resultater end i dette skoleår. Desuden arbejder vi på at målingerne bruges i tværfagligt mellem idræt og n/t og biologi så eleverne forstår hvad målingerne fortæller om sundhed. Sundhedsinitiativer næste skoleår De initiativer der allerede er sat i værk forsætter bortset fra de ekstra lektioner, der har været til sundhed i 4.-6. klasserne i indeværende skoleår. Målet er, at sundhedsbegrebet bliver mere implementeret og tydelig i årsplanerne og i det daglige arbejde på skolen. Det nye initiativ for det kommende år er, at skolen tilmeldt Aktivt rundt i Danmark og der er igen i uge 41 sundhed på skemaet. 7. Bemærkninger På den pædagogiske dag i august kort før skolestart er Nicolai Moltke-Leth inviteret. Han laver en kursusdag for skolens personale med fokus på at give lærerne og pædagogerne på skolen redskaber der kan styrke udviklingen af elevernes personlige og sociale kompetencer. Engagementet fra lærere og elever var lavt i forbindelse med skridttællingerne, da opgaven var forholdsvis stor i forbindelse med registreringen af skridtene. Engagementet faldt yderligere pga. udstyrets kvalitet, da mange af skridttællerne ikke talte elevernes faktiske skridt. Desuden mistede flere af eleverne deres skridttæller undervejs i forløbet. Side 5 af 6

I det kommende skoleår er det derfor besluttet, at foretage målingen som beskrevet på SundSkoleNettet, så vi kan deltage i skridttællingskonkurrencen. Vi håber, at dette kan øge engagementet hos lærere og elever. Kvaliteten af udstyret til måling af hoppehøjden har også været for lav. Målebåndet og stederne hvor det er fæstnet, kan tydeligvis ikke holde til de mange hop. Derudover er vi meget uforstående over den lille mængde af udstyr der er til så stor en skole som denne. Vi har erfaret, at mængden af udstyr er den samme, uanset skolernes antal af elever. Vi har fået flere henvendelser fra forældre og elever, der ikke har kunnet se resultaterne af målingerne. Efter at have kontaktet SSN, fik vi at vide, at der var tekniske problemer. Der gik efterfølgende lang tid, før målingerne kunne ses af eleverne, hvilket har betydet at elevernes interesse og engagement dalede. Diskussionerne om deltagelsen til SSN har været fraværende, da beslutningen om deltagelsen er truffet i kommunalt regi. Vi har savnet faglige pædagogiske begrundelser for at deltagelsen i målingerne til SSN skulle være specielt sundhedsfremmende i forhold til andre sundhedsinitiativer. I arbejdet med denne rapport har det været frustrerende at diagrammerne af resultaterne ikke kan kopieres og bruges direkte ind i denne rapport. Udarbejdet af sundhedsambassadørerne på Rønbækskolen Kira Schwartz Maria Olesen Side 6 af 6