Notat Emne: Kunstfaglige evalueringer af kulturinstitutioner i Aarhus Til: Kulturudvalget d. 24. februar 2015 Side 1 af 8 Kunstfaglige evalueringer af kulturinstitutioner 2015/2016 1. Resume Det er et mål i Aarhus Kommunes kulturpolitik, at byens kulturtilbud har en høj kvalitet. Den kunstneriske kvalitet vurderes blandt andet gennem kunstfaglige evalueringer af udvalgte kulturinstitutioner. Evalueringerne foretages cirka hvert fjerde år. Den kommende evalueringsproces skal gennemføres fra 2015. Resultaterne præsenteres i marts 2016. Kunstrådet har - i samarbejde med Billedkunstudvalget og Musikudvalget - ansvaret for at gennemføre de kunstfaglige evalueringer. Evalueringerne foretages efter evalueringsmodellen Ønskekvisten som hidtil. Det er nyt, at alle tre kunstfaglige råd involveres i evalueringsarbejdet. Dette blev vedtaget med Kulturpolitik 2014-2016. Dette notat indeholder Rådmandens beslutning om, hvilke institutioner, der skal evalueres i 2015/2016 og en beskrivelse af proces og metode for evalueringerne. KULTUR OG BORGERSERVICE Sekretariatet Aarhus Kommune Sekretariatet Rådhuset 8000 Aarhus C Telefon: 89 40 23 81 Direkte telefon: 89 40 23 85 E-mail: post@mkb.aarhus.dk Direkte e-mail: krhj@aarhus.dk www.aarhus.dk Sag: 14/029473-54 Sagsbehandler: Kristian Harbo Jeppesen 2. Baggrund Aarhus Kommunes Kunstråd har siden 2002 gennemført kunstfaglige evalueringer af udvalgte kulturinstitutioner i Kommunen. Det er sket cirka hvert fjerde år. Med Kulturpolitik 2014-2016 besluttede byrådet, at evalueringen i 2015/2016 skulle udføres i et tæt samarbejde mellem alle tre råd. Dvs. at Musikudvalget og Billedkunstudvalget også inddrages i evalueringsarbejdet. Dette sikrer, at evalueringsteamets kunstfaglige kompetencer favner bredere. Samtidig fordeles den store arbejdsbyrde, som evalueringen er, blandt flere personer. Den seneste evaluering blev foretaget i 2011. Alle tidligere evalueringer kan ses på www.aarhus.dk/kunstraad 3. Den forventede effekt
De kunstfaglige evalueringer sikrer, at kvaliteten af byens kulturtilbud til stadighed kan udvikles. Evalueringerne bidrager til, at byens borgere og besøgende præsenteres for kunst og kultur af høj kunstnerisk kvalitet. Side 2 af 8 Evalueringerne har flere formål: Kulturinstitutionerne bruger evalueringen i udviklingen af deres kunstneriske virke. Selve evalueringsprocessen bidrager til dette: Evalueringsprocessen er dialogbaseret, processen omfatter selvevaluering og skaber et samtalerum for refleksion og faglig dialog om udviklingen af institutionens kunstneriske praksis. Forvaltningen tager afsæt i evalueringen, når der indgås flerårig kontrakt mellem den enkelte kulturinstitution og kommunen. Kritik, udviklingspotentialer og anbefalinger fra evalueringerne kan dermed påvirke de udviklingsmål, der fastsættes i kontrakten. Evalueringerne har også politisk betydning. Via evalueringerne får Kulturudvalg og Byråd en uafhængig vurdering af den kunstneriske kvalitet. Evalueringerne har tidligere givet anledning til politisk drøftelse af tilskudsstørrelser og økonomiske prioriteringer på kulturområdet i øvrigt. Evalueringerne spiller også en rolle for udformningen af kulturpolitikken. Den næste kulturpolitik skal træde i kraft den 1. januar 2017. Derfor er deadline for evalueringen fastlagt til marts 2016. Udarbejdelsen af de kunstfaglige evalueringer bidrager altså til at opfylde målet om kunstnerisk kvalitet, som beskrevet i Kulturpolitik 2014-2016.
4. De planlagte ydelser 4.1 Hvordan måles kvalitet? - Ønskekvistmodellen Evalueringerne gennemføres efter Ønskekvisten. Det er vedtaget med Kulturpolitik 2014-2016. Side 3 af 8 Ønskekvisten er en teoretisk baseret evalueringsmodel. Den er gennemarbejdet, er anvendt af tidligere Kunstråd og bruges også af Kunststyrelsen i vurderingen af egnsteatrene. Modellen beskriver, hvordan man på en struktureret måde kan drøfte og vurdere kunstnerisk kvalitet. Med Ønskekvisten vurderer man kvalitet ud fra tre dimensioner: Villen, Skullen og Kunnen. Bilag 1 indeholder en uddybning af de tre dimensioner Ønskekvistmodellen er dialogbaseret. Det betyder, at evaluatorerne ud over at besøge institutionerne for at se udstillinger, forestillinger eller høre koncerter også har en tæt dialog med institutionerne. Samtalerne sker med afsæt i en selvevaluering, som institutionen foretager, Dialogen sker desuden indenfor den strukturerede spørgeramme, som ønskekvistmodellen beskriver. 4.2 Kunstfaglig udtalelse - Evaluering light Den dialogbaserede evaluering efter ønskekvistmodellen er meget ressourcekrævende. Arbejdet er tidskrævende for både kulturinstitution og evaluatorer. Som alternativ til den fulde evaluering kan der gennemføre en mindre ressourcekrævende kvalitetsvurdering af udvalgte institutioner: En kunstfaglig udtalelse eller populært evaluering light. De kunstfaglige udtalelser baserer sig som de fulde evalueringer på Ønskekvistens kvalitetsbegreb (de tre dimensioner). Men institutionerne pålægges ikke en selvevaluering, og der gennemføres ikke dialogmøder. Kvalitetsvurderingen foretages således alene ud fra evaluatorernes besøg på udstillinger, koncerter eller forestillinger. De kunstfaglige udtalelser kan være værdifulde dér, hvor man ønsker en vurdering af den kunstneriske kvalitet, men af forskellige årsager ikke finder en fuld evaluering hensigtsmæssig. Eksempelvis fordi arbejdsbyrden og ressourceforbruget hos evaluatorer og/eller den evaluerede institution ikke står mål med det kommunale tilskud eller mængden/kvantiteten af de kulturaktiviteter, institutionen gennemfører i kommunen.
Eksempelvis kan det nævnes, at en kunstfaglig udtalelse blev valgt i 2011 i forhold til Den Jyske Opera. DJO får langt størsteparten af sit offentlige tilskud fra staten (38 mio. kr. mod et kommunalt tilskud på 2 mio. kr.). Samtidig produceres og vises kun én særforestilling i Aarhus. Side 4 af 8 4.3 Hvem skal evalueres rammen for beslutningen Som hovedregel skal kulturinstitutioner, der modtager mere end 1 mio. kr. i offentlige tilskud (kommunal og statslig støtte), evalueres. Dette følger af tidligere kulturpolitiske beslutninger. Der er dog visse undtagelser: Museerne evalueres ikke qua deres formål og opgavetype. Kulturstyrelsen foretager kvalitetsvurderinger af de statsanerkendte museer, dog med ganske lange mellemrum.. Kulturinstitutioner, hvis formål ikke er kunstfaglig produktion eller formidling, evalueres ikke (f.eks. Århus Filmværksted og Mono). Herudover er andre institutioner af forskellige grunde tidligere blevet undtaget fra evalueringen. Det er også tidligere sket, at institutioner, som har modtaget mindre end 1 mio. kr. er blevet evalueret. 4.4 Rådmandens beslutning om hvilke institutioner, der skal evalueres Rådmandens har truffet beslutning om at evaluere følgende institutioner: Evaluering: Der foreslås en fuld evaluering af følgende institutioner Kunsthal Aarhus Svalegangen Filuren Gruppe 38 Teater Refleksion Granhøj Dans Katapult Bora Bora Aarhus Jazz Orchestra Radar Atlas & Voxhall (evalueres som én institution) Train SPOT festivalen 2015 Aarhus Symfoniorkester Aarhus Festuge 2015 Alle disse institutioner modtager mere end 1 mio. kr. i offentlige tilskud.
Blandt institutioner der er udvalgt til evaluering, er det kun Bora Bora og SPOT, der ikke tidligere er blevet evalueret. Bora Bora var ikke etableret ved seneste evaluering. SPOT festivalen har ikke tidligere haft et fast driftstilskud over 1 mio. kr. I dag modtager SPOT 1,06 mio. kr. fra Aarhus Kommune som fast årligt driftstilskud. Side 5 af 8 Kunstfaglig udtalelse: Der foreslås gennemført en evaluerling light af følgende ILT Festivalen 2015 Sculpture by the Sea 2015 Åben Scenes kuraterede forestillinger i 2015 ILT Festivalen ILT Festivalen blev afviklet første gang i 2009 og gennemføres hvert andet år, næste gang i 2015. Festivalen er ikke tidligere blevet evalueret. ILT Festivalen modtager et tilskud på 0,5 mio. kr. årligt, d.v.s. på 1,0 mio. kr. pr. festival. ILT har slået sig op på netop en høj kunstnerisk kvalitet og er den mest bemærkelsesværdige festival på teaterområdet i Aarhus. Dette taler for en kunstfaglig vurdering. Hertil kommer, at der i kulturpolitikken for 2017-20 skal tages stilling til, om festivalen fortsat skal modtage tilskud. En kunstfaglig udtalelse vil være et væsentligt bidrag til de kommende politiske drøftelser heraf. Når der vælges en udtalelse frem for en fuld evaluering, er begrundelsen dels, at tilskuddet til ILT kun er 0,5 mio. kr. og dels, at organisationen er meget lille. Sculpture by the Sea Sculpture by the Sea er ikke tidligere blevet evalueret, da festivalen ikke har modtaget fast offentligt tilskud. Sculpture er imidlertid den største billedkunstbegivenhed i Aarhus Kommune og er den kunstbegivenhed i regionen, som tiltrækker det største publikum. Den kommunale finansiering er primært sket via Eventpuljen, men også ved varierende bidrag fra forskellige magistratsafdelinger, lige som der leveres betydelige medarbejderressourcer fra Aarhus kommunes side. Festivalen har flere gange fået kritik af den kunstneriske kvalitet. Der er imidlertid ikke foretaget nogen eksterne kunstfaglige evalueringer eller vurderinger. Et andet argument for en kunstfaglig udtalelse om 2015-festivalen er, at Sculpture er tænkt som en af de væsentligste tilbagevendende begivenheder i Aarhus i årene op til 2017, og Aarhus Kommune bruger i høj grad festivalen til at markedsføre byen.
Åben Scenes kuraterede forestillinger i 2015 Åben Scene er ikke en selvstændig kulturinstitution, men er en del af Godsbanens driftsorganisation under Kulturforvaltningen. Scenen har ingen egenproduktioner, men har til formål at fungere som en scene, hvor teatre og projekter uden egen scene kan afvikle forestillinger og coproduktioner, og hvor der kan vises nationale og internationale gæstespil. En del af Scenens forestillinger kurateres af to kuratorer med en kunstfaglig baggrund. Resten af forestillingerne, der vises på Åben Scene, lejer sig ind på almindelige lejevilkår. Kuratorerne skal dog ikke alene lægge vægt på kvalitet. De skal også anlægge et overordnet perspektiv, herunder tage hensyn til aktiviteterne på Godsbanen i sin helhed. En fuld evaluering inklusiv en selvevaluering og dialog vil være problematisk qua scenens organisation. Hertil kommer, at den kunstneriske kvalitet ikke er det eneste hensyn ved udvælgelsen af scenens forestillinger. På den anden side er scenen er ny og har haft betydelig politisk bevågenhed i forbindelse med etableringen. Derfor foreslås det, at der udarbejdes en kunstfaglig vurdering af de kuraterede forestillinger, der afvikles på scenen i løbet af 2015. Side 6 af 8 Institutioner, der ikke evalueres Det foreslås, at følgende institutioner ikke evalueres, til trods for deres størrelse og betydning: Moesgaard Museum ARoS Den Gamle By Naturhistorisk Museum Kvindemuseet Den Jyske Opera Aarhus Sommeropera Musikhuset Museerne: De fem store museer evalueres ikke, selv om alle modtager væsentligt mere end 1 mio. kr. årligt i offentlige tilskud. Museerne er underlagt Museumsloven. Kulturstyrelsen gennemfører omfattende kvalitetsvurderinger af museerne ca. hvert 8. år. Disse omfatter organisation, ledelse og faglige forpligtigelser i henhold til Museumsloven. Den Jyske Opera: Den Jyske Opera evalueres ikke i denne evalueringsrunde. Begrundelsen er, at der primært er tale om en statsinstitution, og at det kommunale tilskud udgør en minimal andel af operaens økonomi.
Aarhus Sommeropera: Sommeroperaen modtager årligt 1,33 mio. kr. i offentlige tilskud, heraf 484.000 kr. fra Aarhus Kommune. Sommeroperaen producerer kun én årlig opera og spiller kun over en meget kort periode. Organisationen består kun af to ansatte på deltid. Da Sommeroperaen er blevet evalueret ved alle tre tidligere evalueringer, fravælges en evaluering i denne evalueringsrunde. Side 7 af 8 Musikhuset Aarhus: Musikhuset er en kommunal institution. Musikhuset modtager ikke direkte tilskud, men får bygningen stillet vederlagsfrit til rådighed. Aarhus Byråd har via budgetmålene besluttet, at Musikhuset skal have fokus på kulturel mangfoldighed, og til alle tider søge at balancere forholdet mellem genrer, brugere og hensynet til Musikhusets økonomi. (fra Budgetforslag til Budget 2015). Der er således ikke opstillet særlige kunstneriske krav til Musikhusets forestillinger. Musikhuset afvikler årligt 1400-1800 arrangementer. Musikhuset producerer ikke disse selv, men booker og indkøber ca. 1000 af disse. De øvrige forestillinger i salene lejer sig ind. Musikhuset agerer på kommercielle vilkår i den forstand, at de alene kan booke forestillinger, som på det givne tidspunkt er på markedet. Musikhuset evalueres ikke. Begrundelserne er dels, at Musikhuset af Byrådet - er pålagt et primært fokus på mangfoldighed og bredde. Dels er antallet af arrangementer så stort i Musikhuset, at ressourceforbruget til en evaluering vil blive meget højt. 4.5 Tidsplan Evalueringsarbejdet strækker sig normalt over godt et år. Deadline for evalueringen er fastlagt til marts 2016. Dermed kan evalueringerne drøftes politisk og i en bredere offentlighed, inden den nye kulturpolitik skal fastlægges. 5. Organisering af indsatsen Ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre evalueringsprocessen er hos Kunstrådet i tæt samarbejde med Billedkunstudvalget og Musikudvalget. For at sikre uafhængighed er Kulturforvaltningen ikke involveret i processen. 6. Konsekvenser for ressourcer Udgifterne til evalueringerne afholdes indenfor Kulturforvaltningens budget.
BILAG 1: ØNSKEKVISTMODELLENS KVALITETSBEGREB Ønskekvisten er en teoretisk baseret evalueringsmodel. Side 8 af 8 Modellen beskriver, hvordan man på en struktureret måde kan drøfte og vurdere kunstnerisk kvalitet. Med Ønskekvisten vurderer man kvalitet ud fra tre dimensioner: Villen, Skullen og Kunnen. Se figur 1 Figur 1: Ønskekvistmodellens tre kvalitetsdimensioner V = Villen = Engagement, Kommunikation, Ambitioner, Originalitet, Drøm K = Kunnen = Evner og færdigheder Håndværksmæssig formåen Professionalisme Personligt præg Magi S = Skullen = Nødvendighed Samspil med tiden Dialog med publikum Mod / satsning Øjenåbnende effekt