Det talte ord gælder! FORMAND FOR FINANSRÅDET BANKDIREKTØR TONNY THIERRY ANDERSEN MUNDTLIG BERETNING FINANSRÅDETS ÅRSMØDE

Det talte ord gælder! FORMAND FOR FINANSRÅDET BANKDIREKTØR TONNY THIERRY ANDERSEN MUNDTLIG BERETNING FINANSRÅDETS ÅRSMØDE 2. DECEMBER 2013

INDLEDNING Side 2 Velkommen til Finansrådets årsmøde. En særlig velkomst til vores nye ressortminister, erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen, de øvrige ministre og folkevalgte. Også velkommen til den ligeledes nye nationalbankdirektør Lars Rohde, til diplomatiet, repræsentanter fra centraladministrationen og pressen samt alle øvrige gæster. Og måske velkommen til en tid, hvor det igen begynder at gå fremad. Selv om der endnu går nogen tid, før vintermørket afløses af lysere tider, så er der meget, der tyder på, at den økonomiske krise har sluppet sit iskolde jerngreb om Danmark og de danske virksomheder. Vi havde således atter vækst både i 2. kvartal og 3. kvartal. Det begynder også så småt at gå den rigtige vej med beskæftigelsen. Antallet af konkurser er fortsat alt for højt, men vi har trods alt set en svag positiv udvikling. Vi er med andre ord på rette vej. Det har taget tid, men økonomien står stærkere nu end for blot et eller to år siden.

Husholdningerne har gennem krisen konsolideret Side 3 sig. Der var behov for denne tilpasning, da opsparingen var for lav, inden krisen satte ind, men nu er der faktisk lidt plads til at øge husholdningernes forbrug. Dertil kommer, at de disponible indkomster aktuelt er stigende, hvilket er helt afgørende for forbrugsudviklingen. Indikatorerne, herunder danskernes syn på fremtiden, er da også generelt lovende, og boligpriserne er begyndt at stige svagt igen. Bider troen på fremtiden sig fast, kan en del af opsparingen veksles til privat forbrug og dermed bidrage til at øge den indenlandske efterspørgsel. Men vi skal ikke sætte næsen op efter en tilbagevenden til forbrugsmønsteret inden krisen det var ikke sundt. I virksomhederne er potentialet større her har stigningen i opsparingen nemlig været større, så der er plads til investeringer, når troen på fremtiden vender tilbage. Vi ser ikke frem mod en stærk vending i dansk økonomi, men optimismen begynder at spire. Også for den finansielle sektor går det bedre. Jeg skal gerne indrømme, at det ikke ser pran-

gende ud, når man kigger på sektorens evne til Side 4 at forrente egenkapitalen. Der er endnu et stykke vej, før vi bare når gennemsnittet af andre branchers afkast. Men det går den rigtige vej. En væsentlig årsag til at bundlinjen langsomt øges er, at nedskrivningerne i bankerne falder. Bankernes nedskrivninger er faldet med mere end 40 pct. i årets første to kvartaler sammenlignet med samme periode sidste år. Igen et tydeligt tegn på, at optimismen breder sig, og at husholdningerne og virksomhederne gradvist får det bedre. Men det er et skrøbeligt opsving, vi er vidne til. Danmark er en lille åben økonomi, der er meget afhængig af verden omkring os. Og ikke mindst bankerne er stærkt påvirkelige af de økonomiske konjunkturer, der ikke uden videre lader sig besnære af selv den bedste vilje. Der er ingen tvivl om, at den finansielle krise og den efterfølgende økonomiske krise var en giftig cocktail. Presset på statsbudgetterne rundt omkring i Europa udløste massive økonomiske reformer og finanspolitiske stramninger på et tidspunkt, hvor økonomien kunne have haft gavn af

det modsatte. Men det er nu en gang en krises Side 5 anatomi. Vi må trods alt glæde os over, at den ekstremt lempelige pengepolitik har kunnet holde hånden under økonomien. Alternative instrumenter som for eksempel obligationsopkøb og likviditetstilførsel til bankerne i euroområdet har stort set fungeret efter hensigten. Når vi kigger frem, er det vigtigt, at tilbagerulningen af alle disse tiltag tager nøje hensyn til, at opsvinget kan være skrøbeligt. ---o--- Selv om det altså ser ud til igen at gå fremad med økonomien, og vi forhåbentlig ser ind i en længere periode med vækst, så er det vigtigt, at vi ikke glemmer de fejl, vi begik i den seneste højkonjunktur. Der er ingen tvivl om, at de seneste fem år har været en svær tid for dansk økonomi. Det har også været en svær tid for bankerne. Bølgerne er gået højt de senere år. Det vil ikke være en overdrivelse at tale om en brydningstid for vores branche. En brydningstid på godt og på ondt,

hvor vi har taget sværdslag med omverdenen og Side 6 os selv. Det er der perspektiver i. Nu er banen nemlig kridtet op til at bryde med vanemønstre. Der er ingen tvivl om, at mange sår skal heles, og at meget har gjort ondt. Men det efterlader os også med en enestående mulighed for at tænke nyt at finde nye og bedre måder at gøre tingene på. For mig at se står vi med århundredets mulighed for at redefinere den finansielle sektor. Kundernes adfærd ændrer sig markant i disse år i takt med den digitale udvikling og de uanede muligheder, som dét medfører. Kunderne stiller kontinuerligt større krav til nemme løsninger, og bankerne vil være konstant på tæerne for at efterleve kundernes behov. De regulatoriske spilleregler er også under kraftig forandring. De stiller store krav til bankerne på mange planer der er krav til kapital og likviditet, til governance, til rådgivning, til aflønning og meget mere. Men også bare dét, at im-

plementere de nye krav stiller store krav til både Side 7 systemer og til medarbejdernes kompetencer. Samtidig er bankerne under et stort indtjeningspres. Både fra ejerside, men også fra myndighedsside, hvor det forståelige hensyn til den finansielle stabilitet medfører strenge krav til bankernes polstring. Betingelserne for, at sektoren vil ændre sig markant, er mere end nogensinde til stede. Vi anerkender fuldt ud, at der har været og fortsat er et berettiget behov for at diskutere den finansielle sektors rolle og ansvar i samfundet. At der har været et forståeligt behov for at diskutere, hvordan vi kan bidrage til, at vi undgår nye finansielle kriser. Den dialog indgår vi konstruktivt i. Der er heller ingen tvivl om, at vi som sektor har én altoverskyggende udfordring: Vi skal have genskabt tilliden hos befolkningen vores kunder.

Lad mig gøre det helt klart: Der ér foregået ting i Side 8 sektoren, hvor man ganske enkelt må tage sig til hovedet. Der ér foretaget dispositioner i enkelte banker, som Finansrådet kun kan tage afstand fra. Og som ikke har været hjælpsomme i vores arbejde med at komme på fode igen oven på krisen. Det er en ganske uholdbar situation, al den stund at tillid er den vigtigste veksel, vi har i butikken. Der er desværre ikke noget quick-fix. Det bliver et langt sejt træk, og det, der virkelig tæller nu, er at sikre ordentlighed i forretningen. Det er hele fundamentet for, at vi kan komme videre. Enkeltbankers fejltrin skader hele sektorens renommé. Der er behov for, at alle hver især tager ansvar og fejer for egen dør. 2013 har på mange måder været et ransagelsens år. I kølvandet på de udfordrende kriseår, er det som om, vi nu er nået til opgørets time. For det første er der taget hul på en række retsopgør. For det andet har vi fået implementeret de største og mest centrale direktiver og lovgiv-

ninger, der har til formål at sikre bankerne og Side 9 omverdenen mod, at noget lignende skal gentage sig. Desuden udkom der i efteråret nærmest synkront en lang række bøger om skyld og ansvar for finanskrisen. Og endelig har vi også i efteråret fået Rangvid-udvalgets længe ventede rapport om årsagerne til finanskrisen. Vi mener, det er godt at få afdækket årsagerne til finanskrisen også selv om kompleksiteten i årsagssammenhængene formentlig er af en karakter, der reelt gør det umuligt at tegne et fuldstændigt billede. Rangvid-rapporten Rangvid-rapporten er et godt indspark til den danske debat om finanskrisen. Og jeg vil gerne på sektorens vegne takke udvalget for et godt og grundigt arbejde, og ikke mindst en imponerende ihærdig indsats fra udvalgsformanden selv. Jeg hæftede mig måske ikke så overraskende ved, at det blev slået fast, at krisen har mange fædre. Normalt siger man jo ellers, at det er succeserne, der er karakteriseret ved at have mange fædre, mens dårligdomme ofte er fader-

løse. Krisen var ifølge Rangvid en kombination af Side 10 mange faktorer både internationale og nationale. Uanset årsagerne ligger der en stor opgave foran os med at genskabe tilliden til os, til økonomien og fremtiden. Ledelseskodeks Den finansielle krise og følgevirkningerne af den har vist, at dele af banksektoren har været præget af dårlig ledelse og uhensigtsmæssige ledelsesstrukturer. Som en direkte reaktion på de ledelsessvigt, vi har været vidne til, har vi i Finansrådet udarbejdet et ledelseskodeks med anbefalinger til medlemsvirksomhederne. Anbefalingerne rækker længere, end lovgivningen og anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse tilsiger. Oven på den finansielle krise er kravene til finanssektoren med rette blevet øget. Det gælder blandt andet krav til, hvor solide bankerne skal være i forhold til kapital og likviditet,

Side 11 men også i forhold til krav til governance, bestyrelseskompetencer, skærpede fit-and-proper regler osv. Vores ledelseskodeks bygger videre på den regulering, og er et udtryk for, at vi ønsker at tage et medansvar for at sikre, at vi får genskabt tilliden til den finansielle sektor. Vi har lavet 12 konkrete anbefalinger som supplement til de øvrige tiltag, der er lavet på området. Helt overordnet handler de om at sikre bedst mulig kvalitet i bestyrelsesarbejdet, og sikre at bestyrelsesmedlemmer i højere grad kan udøve funktionen som kontrollant af den daglige ledelse. Hele formålet er naturligvis at få genskabt tilliden til vores banker. Regulering Dét at genskabe tillid handler også om at sikre sunde og solide banker. Vi er enige i, at det har været nødvendigt med en gennemgribende regulering af det finansielle område.

I det lys er vi glade for, at mange af de store Side 12 brikker i det store reguleringspuslespil er ved at falde på plads. Vi har med CRD4 taget et stort skridt med at få implementeret de største og mest centrale direktiver og lovgivninger, der har til formål at sikre bankerne og omverdenen mod, at noget lignende skal gentage sig. Vi har i den sammenhæng været meget optaget af, at reguleringen finder den rette balance mellem at sikre finansiel stabilitet og samtidig sikre bankernes evne til at opretholde et passende udlån, og dermed være med til at understøtte den vækst, som vi alle efterspørger. Derfor er Finansrådet også optaget af, at vi i Danmark ikke implementerer ny regulering hurtigere og hårdere end i landene omkring os. For det rammer ikke bare vores, men også vores kunders de danske virksomheders konkurrenceevne, og er en hindring for vækst. I den forbindelse vil jeg gerne rose politikerne for arbejdet i forbindelse med forhandlingerne om de danske SIFI regler. Det lykkedes ministeren og forligspartierne at finde sammen i en bred aftale om en ansvarlig,

afbalanceret løsning, der netop sikrer den Side 13 nødvendige polstring af SIFI institutterne, og samtidig sikrer, at de danske banker vil være i stand til at yde lån til virksomheder og privatkunder på konkurrencedygtige vilkår. Det er positivt. Der er brug for internationale konkurrencedygtige regler det gælder ikke kun inden for bankverdenen det gælder også på tværs af de forskellige sektorer. Bankunion For danske banker er i meget udstrakt grad afhængig af international regulering. Det er i vores øjne også sådan, det bør være, da kapitalen jo er global og banker i udpræget grad konkurrerer internationalt. Her spiller den kommende bankunion en afgørende rolle. Vi er som udgangspunkt positive over for idéen bag bankunionen netop på grund af den ensartede regulering, den kan medføre på tværs af landegrænserne. Et sådant level playing field vil give os de bedste muligheder for at konkurrere og de bedste muligheder for at understøtte væksten og jobskabelsen i Danmark.

Selvom vi er enige i visionen bag bankunionen, Side 14 har vi dog ét stort forbehold. Vi er nødt til at have sikkerhed for, at de danske banker og deres kunder ikke kommer til at betale dobbelt. Det handler blandt andet om at sikre, at de deltagende bankers aktiver er af god kvalitet, så alle starter på lige fod. Det skal det såkaldte asset quality review sikre. Herudover er det væsentligt, at midler fra en fælles afviklingsfond først kommer i spil, efter at aktionærer og efterstillede kreditorer er nedskrevet og bail-in er anvendt i fuldt omfang, som vi kender det fra de danske regler. Det er ikke ansvarligt, at lade det fælles europæiske tilsyn træde i kraft, før bail-in også er implementeret. Det vil være en for stor økonomisk risiko at løbe på Europas vegne. Vi må desuden gøre opmærksom på, at en dansk afviklingsfond på 1 pct. af de dækkede indlån svarende til ca. 8 milliarder kr. er uforholdsmæssig stor for danske forhold, hvor kreditorerne har fået dividender på 85-95 procent et tal, der må forventes at stige med de øgede kapitalkrav. At opbygge en fond af den størrelse er

unødvendig og byrdefuld for bankerne og kan Side 15 skade væksten. En ny fond, som bankerne skal finansiere, bør desuden ses i sammenhæng med allerede eksisterende fonde, det vil sige indskydergarantifonden og eventuelle nationale krisehåndteringsfonde. Vi er derfor glade for, at bankforligskredsen som en del af SIFI-aftalen nåede til enighed om at se nærmere på størrelsen og opbygningen af den danske indskydergarantifond, så den kommer til at svare til kravene i de øvrige EU lande, når de kendes. Bankernes rolle Når vi betoner det med vækst så meget, er det fordi, det ligger i vores DNA: Vi er et spejl af det samfund, vi er en del af, og samfundet er til en vis grad et spejl af os. Finansiering er fundamentet for investeringer, jobskabelse og vækst. Vores helt centrale rolle som dem, der sørger for forbrugsmuligheder og sikrer investeringsmuligheder, illustrerer på bed-

Side 16 ste vis den tætte sammenhæng mellem bankernes interesser og samfundets interesser. Det betyder også, at vi har et særligt ansvar for at være veldrevne og solide nok til at sikre den finansielle stabilitet og til at kunne understøtte de gode, sunde projekter, der skal bringe dansk økonomi helt på fode igen. At være stærk og solid handler også om at være en god forretning. Med den nye bankregulering strammes kravene til kapitaldækningen. Der skal mere til, og det skal være af en bedre kvalitet. Det er der bred enighed om både politisk og i sektoren. Det kræver i bund og grund en højere egenkapital, der skabes via indtjeningen. Samtidig får solide banker med god indtjening, gode karakterer af de internationale ratingbureauer. Og det er afgørende for investorerne og dermed for, hvad det koster for en bank at skaffe penge og sikre udlån. Indtjeningen er afgørende for, hvor meget udlån bankerne kan tilbyde og til hvilke priser. Og det er afgørende for vores mulighed for at understøtte væksten i samfundet.

Og så handler det igen om tillid. Ingen stoler på Side 17 en bank, der ikke selv kan tjene penge. Vi skal drive en god forretning, for kun solide banker kan være der for sine kunder - i medgang og i modgang. Det er vores ambition, at bankerne skal være et fast og troværdigt holdepunkt for finansiel rådgivning. Fremtidens banksektor skal i endnu højere grad skabe værdi for den enkelte kunde og for samfundet. Vores mission skal være at realisere vores kunders drømme og ambitioner og gøre deres daglige bankforretninger super enkle at håndtere. F1 Når vi taler tillid, er det nærliggende også at knytte et par ord på de så populære F1-lån, der hos flere har givet anledning til panderynker på grund af den årlige refinansieringsøvelse. Der er i de senere år gjort meget fra sektorens side for dels at få boligejerne væk fra F1-lån og over i lån med længere løbetid og dels for at sprede auktionerne hen over året.

Side 18 For kort tid siden kom der et udspil fra regeringens side, der skal gøre systemet mere robust, hvis der skulle opstå problemer med denne refinansiering. Det er forståeligt. Det er en brandforsikring. Det er en nødvendig afklaring. Det er samfundsansvarligt. Men det er ikke nemt. Og det kræver, at tungen bliver holdt lige i munden. Dels skal den velfungerende danske boligfinansieringsmodel ikke forringes mere, end forsikringen tilsiger. Dels skal mønstret med at få flere væk fra F1 ikke brydes, dels skal det sikres, at ændringen ikke fører til nye systemiske risici, og dels er det naturligvis også her vigtigt at finde en model, der bliver internationalt anerkendt. Af investorer og af rating-bureauer så boligejerne ikke får unødvendige høje omkostninger. Det er også afgørende, at der er ensartede gode vilkår for både banker, der finansierer lån via udstedelser af egne obligationer og banker, der finansierer lån via fælles funding. Det er endvidere vigtigt, at danske banker har samme fundingmuligheder og vilkår som udenlandske banker. ---0---

Finansiel forståelse Side 19 Finansielle forhold er en kompleks størrelse, men det er vigtigt, at alle kunder kan træffe informerede valg om privatøkonomiske og finansielle emner. Det kræver øget finansiel forståelse. Desværre viser gentagne analyser af børn og unges finansielle forståelse, at mange savner basale færdigheder og derfor tager økonomiske valg, som de ikke kender de fulde konsekvenser af. Et rystende stort antal unge under 30 år 55.000, ret præcist er registret i RKI som dårlige betalere. Det svarer i hele træskolængder til en ungdomsårgang. Kun 21 procent én ud af fem af de 18-25 årige kan svare rigtigt på et konkret spørgsmål om prisen på et afbetalingslån. Over halvdelen har aldrig lagt budget for deres privatøkonomi, og 43 procent her nærmer vi os halvdelen af de unge kan ikke identificere det billigste af tre lån. Det vil vi gerne være med til at gøre noget ved. Og de første skridt mod bedre finansiel forståelse skal tages i folkeskolen. Vi har alle sammen

banker, forældre, politikere og skoler et fælles Side 20 ansvar for, at vi ruster vores børn og unge bedre. Vores ambition er, at alle folkeskoleelever modtager dækkende undervisning i privatøkonomi. Derfor arbejder vi sammen med Forbrugerrådet på, at kravene til undervisning i privatøkonomi bliver mere præcise, så alle børn og unge får de nødvendige værktøjer. For at skabe opmærksomhed omkring dette meget væsentlige indsatsområde, har vi taget initiativ til Danmarks første Pengeuge. En uge, der afholdes til foråret, og som vil have et rent uddannelsesmæssigt sigte for øje. En række andre lande har allerede rigtig gode erfaringer med Global Money Week, hvor man med succes har indledt samarbejde med ministerier og organisationer, og hvor banker stiller op på skoler som gæstelæsere og medbringer undervisningsmateriale med fokus på privatøkonomi. Vores mål er naturligvis at få så stor opbakning omkring Pengeugen som overhovedet muligt. Vi begynder så småt i 2014 og vil gerne i dialog med så mange af jer som muligt det kunne være Erhvervs- og vækstministeriet, Undervisningsministeriet, Finanstilsynet og National-

banken så vi kan forankre Pengeugen i årene Side 21 frem. Vi brænder faktisk så meget for sagen, at det ikke er utænkeligt, at man snart vil kunne se en stribe bestyrelsesmedlemmer indtage landets skolegårde. Digitalisering I det hele taget skal vi blive endnu bedre til at understøtte vores kunder og gøre livet i almindelighed nemmere for den enkelte dansker ved at give adgang til en bred vifte af forskellige finansielle ydelser i hverdagen. Og de skal ikke bare være til stede de skal være tilgængelige. Anytime, anywhere, anyhow. Det er ganske enkelt det, vores kunder forlanger af os og et nyt paradigme, vi skal indrette os efter. Brugen af netbanker, e-møder osv. er allerede dybt integreret i samfundet, men vi vil se en stærkt eskalerende udvikling de kommende år. Kunderne bevæger sig for alvor over på mobile platforme, og 2013 har været året, hvor brug af

netbank på mobil for første gang overhalede Side 22 brugen af netbanker på PC. 2013 var også året, hvor sektoren moderniserede hele clearingssystemet, så det nu er muligt at overføre penge samme dag og i løbet af næste år kan vi overføre penge i realtid. Inden for betalingsformidling, skaber digitaliseringen helt nye vilkår. Vi ser nye spillere på banen. Både teleselskaber, detailhandlen og de største IT-selskaber har meldt sig ind i kampen om at servicere kunderne med smarte og effektive betalingsløsninger. Vi hører om bit-coins og PayPal. Google og Apple har deres betalingsløsninger, og du kan snart få betalingskort i supermarkedet. Kontaktløse betalinger er allerede i spil, og med mobilen kan du dele regningen på restauranten med de øvrige rundt om bordet. Konkurrencen er benhård. Både fordi forretningsområdet i sig selv er interessant, men ikke mindst fordi kampen om kundens gunst er så afgørende. Det er tankevækkende, at Starbucks en kaffekæde i dag er den 20. største bank i USA målt på indlån. Alene, fordi den udsteder de såkaldte prepaid cards - et loyalitetskort, du be-

taler ind på, og som giver dig rabatter og andre Side 23 fordele, jo mere du bruger kortet. Vi er mere end klar til at tage kampen op, og der er for mig at se ingen tvivl om, at den øgede konkurrence på området vil komme kunderne til gode i form af løsninger, der hele tiden vil søge at gøre det endnu nemmere, smartere og billigere at foretage betalinger. Hvis man spørger mig, har vi kun lige set toppen af isbjerget i forhold til, hvad digitaliseringen vil føre med sig inden for blandt andet betalingsformidling. Heldigvis er danske banker generelt blandt verdens førende inden for digitalisering. Det skyldes ikke mindst vores gode samarbejde med det offentlige, der har bragt os langt i sammenligning med andre lande. Ikke mindst fordi det offentlige også har en af verdens mest ambitiøse digitaliseringsstrategier. Det er en udvikling, der for eksempel har medført, at vi i dag kan skrive vores børn op til vuggestue og skole eller søge friplads på nettet, vi kan sågar bestille begravelseshjælp på nettet

og vi kan blive gift på nettet. De nye digitale Side 24 løsninger fra vugge til grav medfører en kolossal effektivisering for såvel borgerne, der slipper for at stå i kø på kommune- og myndighedskontorer, og for det offentlige, der opnår store administrative besparelser og kan få ryddet ud i bureaukratiske sagsgange. Vores samarbejde med staten om for eksempel NemID og med domstolene om digital tinglysning er i min optik forbilledligt. Det, der især gør samarbejdet med det offentlige så unikt, er antallet af brugere og transaktioner. 4,2 millioner danskere har en NemID. Og siden starten for tre et halvt år siden, har der været mere end 1,5 milliarder NemID-transaktioner. Fremtidens banksektor styrker positionen inden for det digitale område yderligere. Og det er vores ambition også at fastholde og styrke samarbejdet med det offentlige, fordi det er et samarbejdsområde med meget store muligheder og synergier og vi kan fra sektorens side bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer. Vi skal udvikle flere innovative løsninger. De er til gavn for både kunderne, borgerne den of-

fentlige sektor og finanssektoren. Og de er med Side 25 til at fastholde Danmark som et land, som digitalt ligger i front. Forskning Bankerne hører i det hele taget til blandt de mest innovative virksomheder, og den finansielle sektor investerer årligt store milliardbeløb i innovation og udvikling. Vi har ikke en lang forskningstradition, men vi har de senere år opbygget en god relation til forskningsverdenen. Vi ser store perspektiver i hele tiden at udbygge samarbejdet på centrale forskningsområder specielt på de styrkeområder, som Danmark har. Det gælder for eksempel finansielle risici, IT-sikkerhed, kryptering, Big Data og betalingsløsninger samt brugerdreven innovation. Fælles mål Vi ser med andre ord ind i en fremtid, der rummer nye muligheder, nye løsninger og nye spændende udfordringer. Vi har velpolstrede banker, finansiel stabilitet, en økonomi i fremgang. Vores vision er i endnu højere grad at blive en branche, der skaber arbejdspladser og udvikler

kompetencer, der ikke bare kommer os selv og Side 26 vores kunder til gode, men som også gavner samfundet som helhed. Et eksempel er kapitalforvaltning. Vi har i sektoren meget høje ambitioner om at gøre København til Nordeuropas førende kapitalcenter. Føres drømmen ud i livet, vil det ikke bare komme bankerne til gode. Med de rette rammebetingelser vil Danmark blandt andet kunne se frem til mange nye arbejdspladser, øgede skatteindtægter og flere højværdiarbejdspladser. Det er ikke bare ønsketænkning grebet ud af luften, for vi har allerede mange af forudsætningerne til stede. Vi har kompetencerne, systemerne, viljen. Kapitalforvaltning er allerede et betydeligt erhverv i Danmark. Branchen forvalter en samlet opsparing på ca. 1.700 mia. kroner for 800.000 private investorer og mange af landets største pensionskasser og virksomheder. Og vi gør det godt. En analyse fra Morningstar viser, at de danske investeringsforeninger ligger langt over gennemsnittet i Europa, når det drejer sig om af-

Side 27 kast, og langt under gennemsnittet, når det drejer sig om omkostninger. ---0--- Det er sådanne ambitioner vi i samarbejde med jer - i højere grad skal turde tænke og gøre til virkelighed. For når alt kommer til alt har vi i sektoren én overordnet vision: At skabe en stærk, sund og solid finansiel sektor, der understøtter vækst og beskæftigelse, og dermed både bidrager positivt til kunderne og til samfundet. Og at vi kan dele denne vision med omverdenen. Tak for ordet.