Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer i februar 213 Internationalt Relativ lav vækst i Danmark siden 2 Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Beskæftigelsesfrekvensen steg kun blandt indvandrere fra 211 til 212 Eksporten steg i januar 213 efter et fald i december 212 Inflationen falder fortsat Den danske beskæftigelse steg fra 3. kvartal til 4. kvartal 212, mens beskæftigelsen faldt i EU27 Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Fra 211 til 212 steg beskæftigelsesfrekvensen kun for indvandrere, mens den faldt for øvrige. Det viser tal fra Danmarks Statistiks nye arbejdsstyrkeopgørelse (RAS), som bl.a. indeholder tal for beskæftigelsesfrekvensen for forskellige grupper. Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel af befolkningen i alderen 16-64 år, der er i beskæftigelse. Figur 1. Størst stigning blandt indvandrere fra vestlige 2, 2, 1, 1,,5,5 point, -,5-1, -, -,5-1, - point -2, -2, -3, Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige Indvandrere fra ikkevestlige fra vestlige fra ikkevestlige -3, Mænd Kvinder I alt Anm.: Ændring i beskæftigelsesfrekvensen i procentpoint fra 211-212
Kun mænd har haft beskæftigelsesfremgang Den svage fremgang i indvandreres beskæftigelsesfrekvens fra 211 til 212 dækker over en stigning blandt mændene, mens beskæftigelsesfrekvensen enten faldt eller var uændret for kvinderne, jf. figur 1. Det største fald i beskæftigelsesfrekvensen fra 211 til 212 ses blandt hhv. vestlige og ikke-vestlige efterkommere. Ifølge Danmarks Statistik skal udviklingen blandt efterkommerne fra ikke-vestlige ses i lyset af, at gruppen hovedsageligt består af unge under 3 år, hvoraf en væsentlig andel fortsat er under uddannelse. Knap halvdelen af indvandrere fra ikkevestlige er i arbejde Trods den seneste udvikling var det i 212 fortsat indvandrere fra ikke vestlige, der med 48 procent havde den laveste beskæftigelsesfrekvens, og dermed den laveste andel i den erhvervsaktive alder, som var i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvensen var med 73,8 procent højest blandt personer af dansk oprindelse, efterfulgt af efterkommere fra vestlige, jf. figur 2. Figur 2. Lavest beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere i 212 8 8 7 7 6 6 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra Indvandrere fra vestlige ikke-vestlige fra vestlige fra ikke-vestlige Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen fordelt på herkomst, 212 Kilde: Danmarks Statistik Ugens analyse: Knap 2 ud af 3 fædre holder barselorlov med barseldagpenge Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ved knap 2 ud af 3 af de ca. 6. fødsler i 211 holdt faderen barselorlov med barseldagpenge. Det er en stigning i forhold til året før. Til gengæld holdt mændene gennemsnitligt orlov i lidt kortere tid. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Fra 21 til 211 steg andelen af fædre, der holdt orlov med barseldagpenge, fra ca. 56 procent til ca. 64 procent. I samme periode var andelen af mødre på orlov med barseldagpenge uændret på 81 procent. Stigningen i andelen af fædre på orlov fra 21 til 211 hænger primært sammen med, at forældre til børn født i 211 hyppigere har delt orloven imellem sig, end det var tilfældet blandt forældrepar til børn født i 21. Andelen af fødsler, hvor kun moderen efterfølgende har holdt orlov med barseldagpenge, er således også faldet, jf. figur 3.
Omtrent samme barselsmønster som i perioden 26-29 Med den seneste udvikling ligner barselsmønsteret for forældre til børn født i 211 i høj grad barselsmønsteret for de par, der blev forældre i perioden 26 29. For 25 pct. af børnene, som blev født i 211, var det alene moderen, der holdt orlov med barselsdagpenge. Andelen af fødsler, hvor begge forældre holdt orlov med dagpenge var 56 pct. i 211, mens andelen, hvor kun faderen holdt orlov med dagpenge var 8 pct. De resterende 11 pct. er børn, hvis forældre ikke havde ret til barselsdagpenge, f.eks. børn af kontanthjælpsmodtagere og studerende på SU. Figur 3. Godt halvdelen af forældreparrene deler barselsorloven med dagpenge mellem sig 7 7 6 6 5 5 4 3 4 3 2 2 1 1 26 27 28 29 21 211 26 27 28 29 21 211 26 27 28 29 21 211 Kun moderen Kun faderen Begge forældre Anm.: Andelen af forældre, der har holdt orlov med barseldagpenge i fødselsåret samt året efter, fordelt efter om kun moderen, kun faderen eller begge forældre har holdt orlov med barseldagpenge. Ikke alle forældre har ret til at holde barselorlov med barseldagpenge. Det gælder eksempelvis kontanthjælpsmodtagere og studerende på SU. Andelen af børn, hvis forældre ikke har holdt barselorlov med barselsdagpenge, har ligget stabilt mellem 1 og 12 procent i perioden 26 211. Lidt kortere orlov blandt nybagte fædre i 211 Mænd holder i gennemsnit 24 dages orlov Samtidig med, at andelen af fædre på orlov er vokset, er orlovslængden typisk blevet lidt kortere. I de tilfælde, hvor forældrene har delt orloven imellem sig, er længden på fædrenes orlov gennemsnitligt blevet forkortet med 2 dage, fra 38 i 21 til 36 dage i 211. Ser man på det samlede billede af hhv. fædres og mødres orlov med barseldagpenge, dvs. tager man højde for både andelen, der holder orlov, og orlovens længde, har der fra 21 til 211 været en svag stigning i fædres gennemsnitlige brug af orlov med barseldagpenge. Således holdt fædre gennemsnitligt 24 dages orlov pr. barn født i 211 mod et gennemsnit på 23 dage pr. barn født i 21. I samme periode faldt mødrenes gennemsnitlige antal orlovsdage svagt fra 244 til 241 dage pr. barn. Ugens tendens: 16. nye jobannoncer i februar 213 Flere nye jobannoncer i februar 213 end i samme måned sidste år I februar 213 blev der lagt ca. 16. nye jobannoncer på internettet, når der tages højde for sæsonudsving, viser nye tal fra Dansk Jobindex. Det er et fald på ca. 2 jobannoncer i forhold til januar 213. Målt i faktiske tal var niveauet i februar 213 lidt højere end i samme måned sidste år.
Især stigning inden for det offentlige Ifølge Dansk Jobindex hænger stigningen det seneste år især sammen med, at der er blevet slået flere stillinger op i den offentlige sektor. Antallet af jobannoncer toppede i januar 28, hvor der var godt 32.7 nye jobannoncer på internettet. I midten af 29 var antallet faldet til omkring 13.. Siden da har udviklingen i antallet af jobannoncer været nogenlunde stabil med en svagt stigende tendens, jf. figur 4. Figur 4. Relativ stabil udvikling siden midten af 29 35 35 3 3 Antal jobannoncer 25 2 15 1 5 jan-4 jul-4 jan-5 jul-5 jan-6 jul-6 jan-7 jul-7 jan-8 jul-8 jan-9 jul-9 jan-1 jul-1 jan-11 jul-11 jan-12 jul-12 jan-13 25 2 15 1 5 Anm.: Antal nye jobannoncer på internettet, sæsonkorrigeret, januar 24 februar 213. Kilde: Dansk Jobindex. De 16. nye jobannoncer i februar 213 svarer til ca. 24. nye stillinger, da hver jobannonce erfaringsmæssigt indeholder ca. stilling. Antal jobannoncer Internationalt: Relativ lav vækst i Danmark siden 2 Svag udvikling i det danske BNP i det seneste årti Udviklingen i den danske vækst, målt ved bruttonationalproduktet (BNP), har i perioden 2-212 været relativ svag sammenlignet med vores nabo, jf. figur 4. I 212 var dansk BNP 6,8 pct. højere end i 2, og den gennemsnitlige årlige vækstrate har været på,5 pct. set over hele perioden fra 2. Sverige har den højeste vækstrate blandt vore nabo Til sammenligning steg det svenske BNP med 29,4 pct. i årene fra 2 til 212, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig vækstrate på 2,2 pct. Også Storbritannien, Norge og Tyskland har haft højere vækst end Danmark i perioden fra 2-212.
Figur 4. Lav vækst i Danmark både før og under krisen 14 14 13 13 2=1 12 11 12 11 2=1 1 1 9 9 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 Danmark Tyskland Storbritannien Norge Sverige Anm: Udvikling i bruttonationalproduktet, faste priser, 2 = 1. Tal for 212 er foreløbige. Kilde: Eurostat.
Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst -,9 4. kvt. 12 Handelsbalance (mio. kr.) 6.557 jan-13 Inflation 1,2 feb-13 Årlig lønstigningstakt 1) 1,4 4. kvt. 12 Figur A. Eksporten steg igen i januar 213 efter et fald i december 212 55 5 45 Eksport v. akse 3 25 2 Antal ledige 16.2 jan-13 Ledighedsprocent 6, jan-13 Mia. kr. 4 Import v. akse 15 Mia. kr. Beskæftigelse 2) 2.793 4. kvt. 12 * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. 2) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr. Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri 2 feb-13 - Bygge og anlæg -23 feb-13 - Servicesektoren -7 feb-13 - Detailhandlen* 12 feb-13 -- faktiske tal -- Varslede fyringer 986 feb-13 *Danmarks Statistik offentliggør ikke sæsonkorrigerede tal for detailhandlen, derfor benyttes det ukorrigerede tal. Anm.: Ændringen i varslede fyringer er beregnet ift. samme måned sidste år. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Nettoledige 124.4 jan-13 - Dagpengemodtagere 1.9 jan-13 - Kontanthjælpsmodtagere 23.5 jan-13 Aktiverede 35.8 jan-13 - Dagpengemodtagere 23.8 jan-13 - Kontanthjælpsmodtagere 12. jan-13 Bruttoledighed 16.2 jan-13 -- faktiske tal -- Ikke arb.parate kth 1.6 jan-13 Revalidering 9.1 jan-13 Forrevalidering 1.8 jan-13 Sygedagpenge 78.5 dec-12 Ledighedsydelse 17. jan-13 Fleksjob 53.2 dec-12 Førtidspension 244. jan-13 Efterløn 1) 18.2 jan-13 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. 1) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Pensionsstyrelsen. 35 3 Handelsbalance h. akse 25 jan-8 jul-8 jan-9 jul-9 jan-1 jul-1 jan-11 jul-11 jan-12 jul-12 jan-13 Anm.: Udviklingen i eksport, import og handelsbalancen (ekskl. skibe og fly, sæsonkorrigeret), januar 28 januar 213. Figur B. Inflationen falder fortsat 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,,5, jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 Anm.: Årlig procentvis stigning i forbrugerprisindekset, jan. 28 feb. 213. Figur C. Den danske beskæftigelse steg fra 3. kvt. til 4. kvt. 212, mens beskæftigelsen faldt i EU27 1,,5, -,5-1, - -2, Litauen Portugal Bulgarien EU-27 gennemsnit Letland Spanien Cypern Estland Slovenien Italien Slovakiet Belgien Frankrig Holland Finland Tjekkiet Tyskland Danmark Sverige Østrig Ungarn Polen Luxembourg Anm: vis udvikling i den samlede beskæftigelse fra 3. kvt. 212 til 4. kvt. 212, sæsonkorrigeret. Der foreligger ikke tal for Grækenland, Irland, Malta, Rumænien og Storbritannien. Kilde: Eurostat. 1,,5, 1 5 -,5-1, - -2, 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,,5,