Li l l esol dat Fi kt i onog f akt a AfRi k k edy r hav e Mål gr uppe: 5. 7. Kl as s e
Lille Soldat Fiktion og fakta Lille Soldat, af T.B. Rotbøll Undervisningsforløb til 5.-7. Klasse Varighed ca. 15-18 timer (3 uger) Af Rikke Dyrhave Om materialet Lille Soldat af T.B. Rottbøll er 3. bog i EKKO-serien, der kobler fiktion og fakta. Bogen er velegnet til både selvlæsning og litteraturarbejde i 6.-10. Klasse. Bemærk at forløbet her er målrettet 5.-7. klasse. Lille soldat er en tynd og forholdsvis let bog at læse. Men handlingen er alvorlig, så der er meget at gribe fat i og bogen er et godt udgangspunkt til litteraturarbejde. Faktadelen indbyder til videre arbejde med emnet, og det giver rig mulighed for at differentiere. Desuden er det oplagt at arbejde med faglig læsning i faktadelen. Bogens emne - soldater og krig kan vække interesse hos alle børn. Faktadelen kan måske fange de drenge, der normalt ikke gider at læse. De kan fordybe sig i militært materiel og slag i Afghanistan. Mikkels møde med krigens virkelighed, finskytten Lasse og et angreb på lejren er spændende for alle. I faktadelen beskrives også kvinders hverdag i Afghanistan. Det kan uden tvivl give anledning til diskussioner. Ligesom en etisk diskussion om børnesoldater er oplagt. Dannelsesmål At læse bøger er at komme langt ud i den vide verden og dybt ind i sig selv. Sådan skulle Astrid Lindgren engang have sagt. Med Lille Soldat kommer læseren med en tur til Kabul, hvor Mikkels far er udsendt som soldat. Sammen med Mikkel får man indblik i livet i Camp Price. En fremmed verden som på en gang er spændende og skræmmende. Samtidig får man forklaret, hvorfor der er krig, og hvorfor Danmark har udsendt soldater til området. Det hele sker i børnehøjde, men er alligevel alvorligt og giver stof til eftertanke. Da Camp Price bliver angrebet kommer døden tæt på og krigens alvor bliver mærkbar. Gennem forskelligartede opgaver arbejder eleverne med bogen. Først meget tekstnært gennem arbejdsspørgsmål. Herefter skal de fordybe sig og fortolke. De skal øve sig i at læse mellem linjerne. Det gør de blandt andet ved at lave en personkarakteristik af Mikkel, lave talebobler til illustrationerne og diskutere i fællesskab bogens alvorlige handling og temaer. Digital dannelse I forløbet arbejder eleverne primært online ved hjælp af værktøjerne Padlet og Google Drev. Her skal de samarbejde i fælles dokumenter. Det kræver en forståelse, respekt og tryghed. Digital dannelse handler om at kunne begå sig socialt og etisk på nettet. 1
Det er vigtigt, at man i klassen øver sig i denne disciplin. Eleverne skal gennem deres daglige arbejde på computeren udvikle deres digitale færdigheder. Digital kompetence opnås når elevernes forstår både at bruge deres digitale færdigheder, så de indgår i værdigskabende sammenhænge og samtidig udviser digital dannelse i deres ageren på internettet. Digital dannelse + digitale færdigheder = digital kompetence 1 Videns- og færdighedsmål Fælles Mål 5.-6. klasse Læsning Forberedelse (fase 1): Eleven kan orientere sig i tekstens dele Eleven har viden om rubrikker, billeder, diagrammer og grafik Afkodning (fase 2): Eleven kan læse ukendte ord i fagtekster Eleven har viden om staveområde og betydning af ord i fagtekster Fortolkning: Oplevelse og indlevelse (fase 2) Eleven kan udtrykke en æstetisk teksts stemning Eleven har viden om måder at udtrykke teksters stemning på Oplevelse og indlevelse (fase 1) Eleven kan læse med fordobling Eleven har viden om at læse på, mellem og bag linjerne Fortolkning (fase 2) Eleven kan sammenfatte sin fortolkning Eleven har viden om motiv og tema Vurdering (fase 2) Eleven kan vurdere en tekst i lyset af tekstens samtid Eleven har viden om måder at vurdere tekster på i forhold til deres samtid Kommunikation It og kommunikation (fase 2) Eleven kan videndele og samarbejde via internettet Eleven har viden om samarbejdsmuligheder på internettet 1 http://digitaldannelse.org/hvad-betyder-digital-dannelse/ 2
Didaktik og metode Procesorienteret litteraturpædagogik Forløbet er udviklet med udgangspunkt i procesorienteret litteraturpædagogik. Her kan man på en gang fastholde den litterære oplevelse, samtidig med at analysen ikke bliver for lukket. Processen er 3-delt: Før I læser læreren præsenterer Lille soldat og dens særlige genre fiktion/fakta. Og det første afsnit læses højt for at sætte stemningen og føre eleverne ind i historien. Inden eleverne selv skal læse, skal de skrive deres forventninger til bogen i en Padlet. Mens I læser her arbejdes der med personer, miljø og handling. Da denne bog er kort, har jeg valgt at lade eleverne læse hele historien først, inden de skal arbejde med arbejdsspørgsmål. Dog skal kapitlerne Hovedet i støvet og Tæller de døde læses igen, for at løse tilhørende opgaver. Efter I har læst Eleverne skal til sidst føres ud af teksten. Fra Kabul og hjem til Danmark og sig selv. Her skal de perspektivere og skabe en forbindelse mellem Mikkels historie og den historiske virkelighed. Det hjælper bogen naturligt med til i sin faktadel. Elevens egen livsverden inddrages i de afsluttende opgaver, hvor de kan vælge at skrive en historie, lave slideshows eller rollespil. For at differentiere yderligere har disse opgaver udgangspunkt i enten den fiktive del eller faktadelen. Eleverne kan selv vælge en af disse opgaver. Faglig læsning Efter at have arbejdet med den fiktive tekst om Mikkel, læses faktadelen. Her har eleverne allerede en forforståelse og ved lidt om Kabul og krigen i Afghanistan. Nu skal der bygges videre på den viden. Opgaverne har vægt på faglig læsning. Derfor gøres der meget ud af ordbetydning. Det tager tid, men det er tid godt givet ud. Det hjælper eleverne med at læse og forstå teksten. Brug også gerne ekstra tid på bogens illustrationer og fotos. De støtter teksten godt og giver endnu et perspektiv. Struktur Eleverne veksler mellem at arbejde individuelt, i par og i grupper. Symbolerne ud for opgaverne betyder: : Alene : I makkerpar : I grupper : I fællesskab Målformulering til eleverne Når du har arbejdet med dette forløb: - Har du styr på personkarakteristik både indre og ydre. - Kan du læse mellem linjerne 3
- Kan du arbejde med en tekst i padlet - Har du viden om krigen i Afghanistan - Kan du bruge din viden om krigen til at lave dit eget slideshow, rollespil eller en historie, som skal fremlægges for resten af klassen. Forløbets dele Fokus Danskfaglige aktiviteter Materialer Del 1 - fiktion Mål og materiale Målene gennemgås med eleverne og forforståelsen aktiveres Bogen og dens genre gennemgås. Gør opmærksom på at den består af to dele: En fiktionsdel og en faktadel. Brug gerne tid på at få disse to genre Lille soldat, af T.B. Rottbøll Øvelse 1 - Lyt - Snak og skriv - Sammenfat på plads. Inden start skal læreren oprette en padlet med bogens titel. Eleverne sammensættes i makkerpar. Hvert makkerpar har en computer og link til padletten. Siden vises også på smartboardet. Når siden er fundet rettes opmærksomheden mod læreren, som læser første afsnit af bogen højt til midt på side 5. Elevcomputer https://da.padlet.com Øvelse 2 eller - Læs Eleverne får nogle minutter til at snakke sammen om Hvad de tror bogen handler om og hvorfor? Herefter skriver de deres forventning på padletten. Når alle har skrevet, ser I sammen på det skrevne. Snak kort om hvad I har skrevet. Måske har I skrevet det samme? Eller måske er det helt forskelligt? Fiktionsdelen læses individuelt eller i makkerpar. Læses bogen i makkerpar, er det vigtigt, at den der lytter, lytter godt. Giv gerne god tid til læsningen, så eleverne kan fordybe sig i historien. 4
- Øvelse 3 Svar på arbejdsspørgsmål (Bilag 1) Øvelse 4 Personkarakteristik og læsning mellem linjerne Øvelse 5 og Eleverne skal oprette et dokument som de kan dele evt. i Google Docs. Navngiv dokumentet Lille soldat, af T.B. Rottbøll. Svar på arbejdsspørgsmålene. De må gerne indsætte billeder i deres dokument, der passer til svarene. Lav en ydre- og indre personkarakteristik af Mikkel. Der står ikke meget om Mikkels ydre den indre karakteristik er derimod vigtig. Øvelsens formål er ikke blot en personkarakteristik, men mere en øjenåbner for eleverne at de rent faktisk læser mellem linjerne. De ved mere om Mikkel, end de lige regner med. Del klassen i 4-mandsgrupper. Hver gruppe skal have et langt/stort stykke papir. Der skal kunne ligge en elev på det. En af gruppemedlemmerne lægger sig på ryggen på papiret. De andre tegner et omrids af eleven. Inde i omridset skrives alt det, der beskriver Mikkels indvendige personkarakteristik (eks. modig og nysgerrig) Udenom omridset skrives det, der beskriver Mikkels udvendige personkarakteristik. Personkarakteristikkerne hænges op på væggen. Tal med klassen om Mikkels person. Hvad er han for en dreng? Snak også om hvordan de ved at Mikkel f.eks. er modig. Står det nogen steder? Hvordan ved de det så? Hvert makkerpar får en kopi af side 27-28 De skal nu klippe tale og/eller Arbejdsspørgsmål, bilag 1 Computer Et langt stykke papir til hver gruppe. Papiret skal være langt nok til, at en elev kan ligge ned på det. Alternativt kan flere stykker A3 tapes sammen. Kopi til hvert makkerpar af siderne 27-28 Bilag 2 5
Illustrationer Øvelse 6 Øvelse 7 - tal og skriv - diskuter Del 2 - Fakta Øvelse 8 Krigen i Afghanistan. og Faglig læsning/ Ordforklaring tankebobler ud fra bilag 2 og klistre dem på illustrationerne. I boblerne skriver eleverne det, de mener, personer siger eller tænker måske skal kapitlerne Hovedet i støvet og Tæller de døde læses igen. Illustrationer med bobler hænges op i klassen. Afsæt tid til at alle går rundt og læser hinandens bud på talebobler. Herefter samles klassen og de forskellige bud drøftes. Tal også om, hvad illustrationernes rolle i historien er. Hvad kan de, som tekst ikke kan? Hvordan kan man læse illustrationer? Fælles diskussion i klassen af Mikkels oplevelser ud fra elevernes svar. Eleverne taler nu kort med deres makker om, hvad de synes om Mikkels tur til Kabul og hvorfor. Svaret skrives i samme Padlet som før. Svarerne bruges som udgangspunkt for en fælles diskussion af fiktionsdelen og som optakt til faktadelen. I skal nu i gang med faktadelen. Forforståelsen for krigen i Afghanistan blev aktiveret i fiktiondelen. Men hvad er det egentlig det hele handler om? Hvorfor er der krig? Ordforklaringsopgaven tager tid, men det er godt tjent ind. Det gør det lettere for eleverne at læse og forstå teksten, når de selv skal arbejde med den. Del bilag 3 ud. Giv tid til at eleverne individuelt ser på ordene og tager stilling til om de kender ordet eller ej. betyder at de kender og kan Lim Computer Padlet Bilag 3 6
forklare ordet. betyder at de ikke kender ordet. Øvelse 9 Rollelæs - 4-mandsgrupper Styr på fakta Rollelæs og svar på spørgsmål Øvelse 10 Danmark i krig s. 43 Børnesoldater s. 44 Øvelse 11 Afsluttende opgaver eller Når smileyerne er sat, gennemgås ordene fælles og der skrives ordforklaringer i det sidste felt. Fortæl at de skal læse s. 33-36. Eleverne deles i 4-mandsgrupper. Det skal læses som rollelæs (se bilag 4). Gennemgå arbejdsmetoden. Pointer at det at vigtigt, at alle i gruppen tager deres arbejdsopgave seriøst Man er afhængig af alles indsats. Metoden er velegnet, når man skal skabe sig et overblik en faktatung tekst som her. Giv evt. hvert gruppemedlem et arbejdsnummer, hvis gruppemedlemmerne ikke selv kan blive enige. Eleverne skal svare på spørgsmålene i et fælles dokument. Lav en fælles opsamling i klassen. Læs fælles s. 43. Drøft herefter Danmarks rolle i krig. Skal Danmark blande sig? Hvorfor/hvorfor ikke? Herefter læses s. 44. Tal om teksten. Se på billedet side 45. Hvem kan de 4 drenge være? Hvad er deres historie? Eleverne har nu læst både fiktion og fakta om krigen i Afghanistan. De er nu klædt på til den sidste opgave. Der er fire opgaver at vælge imellem. Bilag 4 Computer til hver gruppe Bilag 5 7
eller Øvelse 12 Evaluering De har alle en kreativ tilgang til emnet. Nogen af dem er individuelle opgaver andre er gruppeopgaver. Eleverne vælger sig ind på en opgave ud fra interesse og lyst. Måske skal nogen guides. Giv god tid til at gå i dybden med opgaverne, som alle skal fremlægges evt. for en anden klasse, hvis det er muligt. I klassens padlet svarer eleverne på følgende: Hvad var godt ved den måde at arbejde på? Hvad var ikke så godt? Hvad synes I om bogen og hvorfor? Hvad er det vigtigste du har lært? Giv eleverne tid til at drøfte deres svar med en makker, inden de skriver. Nå alle elever har skrevet, kigger I sammen på svarerne. Gennemgå også elevmålene ud fra elevernes svar. Computer og padlet Læselyst Måske er eleverne blevet bidt af EKKO-Serien. Hav evt. en stak af de andre bøger i serien i klassen til frilæsning. Når man ønsker at fremelske læselyst hos sine elever, er det min erfaring, at let adgang til frilæsningsbøger i alle genrer er en god ide. Jeg sørger for at have et bredt udvalg i reolen og prøver ofte at sælge de forskellige bøger. Når det er frilæsning, er det eleverne selv der vælger, hvad de vil læse. Alle genrer har lige meget værdi. Seriebøger er ofte populære hos pigerne. Fakta-genren tiltaler rigtig mange drenge. Det vigtigste er, at de læser noget, som fanger lige netop dem. Jo mere eleverne læser, jo klogere bliver de på sig selv og omverdenen. 8