Profil for Gandrup Idrætsdus



Relaterede dokumenter
erfaringer med implementeringen i Grønland

Tema Mål Metoder Handleplan

Idræt, leg og bevægelse i kommunens daginstitutioner

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Fritidshjem 1og 2 s pædagogiske læreplaner

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen

IDRÆTSCERTIFICEREDE Dagplejer/Vuggestuer/Børnehaver/ Daginstitutioner

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue

Fra SFO til Idræts-SFO

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Velkomstbrev. Kære studerende

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Børnehaven Skolen Morsø kommune

IDRÆT, LEG OG BEVÆGELSE Dagplejere/Vuggestuer/Børnehaver/ Daginstitutioner. Idrætscertificerede Dagplejer/Vuggestuer/Børnehaver/ Daginstitutioner

Børnehuset Himmelblå s læreplan

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2015

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

BEVÆGELSESKULTUR ET SUNDHEDSPÆDAGOGISK AFSÆT I DAGTILBUD

Krop og bevægelse i naturen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave

Bevægelsespolitik i Kastaniehuset, Pusterummet og Hylke SFO.

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO

Identitet og venskaber:

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej Harndrup - 1 -

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Sundhedspolitik for Regnbuen

Pædagogiske principper SFO

Børnemiljøvurdering Filuren 2010

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Vi vil gennem positive oplevelser give børnene lyst til at søge nye udfordringer

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Lidt om os og dagligdagen.

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne

Læreplan Børnehuset Diamanten. det bedste sted at være. - og lege og lære. Side 1

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

Udelivsinstitutionen Terslev Børnehus

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Sunde og glade børn lærer bedre

VELKOMMEN. i SFO EN. Nim Skole og Børnehus

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Børn og Bevægelseskultur (BOB) i Københavns Kommune. Birgitte Møs, Fagligt Center, Børne- og Ungdomsforvaltningen

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Mammen Fri - en institution i bevægelse

Pædagogiske læreplaner

Transkript:

Profil for Gandrup Idrætsdus Hvad indebærer det at være en Idrætsdus og hvordan arbejder vi med det? Gandrup Dus blev i 2009 certificeret som Idræts-dus 1. Ideen om Idræts-dusser er opstået ud af en samarbejdsaftale mellem Skole- og Kulturforvaltningen og Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling i Aalborg kommune. Målet for idræts-dusser er: at anvende idræt til at give de 6-10-årige gode bevægelsesvaner og få det ind som en naturlig del af børnenes hverdag. Dussen skal medvirke til den dannelsesmæssige udvikling af det enkelte barn med fokus på bevægelsesområdet. For at nå disse mål arbejder vi i Gandrup Idrætsdus målrettet med pædagogisk idræt. Pædagogisk Idræt er en teori som bygger på følgende grundholdning: Alle mennesker, børn som voksne, har brug for at kunne bevæge sig i samspil med andre, i kontekster, der giver plads og rum til bevægelse og hvor bevægelsen kan inkluderes og ikke ses som noget besværligt, men som en mulighed. I pædagogisk idræt kommer pædagogikken altid før idrætten. Det betyder at idrætten, sammen med leg og bevægelse, både er et middel, et mål og et omdrejningspunkt i den pædagogiske praksis hverdag. 2 Det handler om bevægeglæde i alle mulige former og om at skabe rum til at alle kan være med, så det ikke kun er de idrætsstærke børn, der får noget ud af at gå i en Idrætsdus. I pædagogisk Idræt arbejder vi indenfor 4 fokuspunkter: - Socialt - Fysisk - Psykisk - Kognitivt (tænkning) (se bilag på sidste side) 1 http://daks.dk/fileadmin/pdf/saadan_goer_vi/saadan_goer_vi_maj_2010.pdf 2 Kilde:.Pædagogisk idræt- en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm 1

I de aktiviteter vi tilbyder, vil alle 4 fokusområder altid være i spil, men vi kan som personale vælge at sætte ekstra fokus på et eller flere af disse: Hvis vi eksempelvis har en gruppe børn, der har det svært sammen socialt, så kan vi lave et målrettet forløb, hvor vi bruger idræt, leg og bevægelse til at forbedre det sociale samspil i gruppen. Forskellen på en idrætsdus og en idrætsforening er bl.a, at vi arbejder som rollemodeller enten foran, bagved eller ved siden af barnet alt efter, hvor meget hjælp det har brug for. Krop imiterer krop. Vi arbejder også med begrebet pædagogiske bagdøre, hvilket vil sige, at vi har planlagt hvordan vi kan øge eller sænke en aktivitets sværhedsgrad, alt efter hvilke børn vi har med og hvor de er udviklingsmæssigt. Vi arbejder med at lave pæd. bagdøre til enkelte børn, der kan have brug for dette, jvf. inklusionstanken, som vi også arbejder ud fra. Alle skal føle de kan være med på den ene eller anden måde. Der er konkurrenceelementer med i vores aktiviteter som i idrætsforeningen, men de er ikke det styrende. Det er vigtigt for os, med disse redskaber in mente, at skabe bevægeglæde hos børnene, da børnene er et med deres krop. Kroppen er et grundlæggende vilkår vi altid har med os og gode/dårlige oplevelser med at bruge kroppen i barndommen, vil blive lagret og husket i krop og hjerne altid. 3 I Gandrup Idrætsdus har vi løbende, i de 5 år vi har været certificeret, arbejdet med at indrette vores daglige praksis, fysiske rammer og tilgang til børnene til Idrætsdus konceptet. Og der er sket meget, både med vores formelle aktiviteter, hvor vi som voksne er styrende, men også med aktiviteter i det uformelle rum, hvor børnene selv styrer aktiviteten: Vi har rigtig gode fysiske rammer både ude og inde, hvilket gør, at vi næsten altid har eller kan skabe mulighed for at bruge kroppen for børnene. Der er tumlemadrasser, klatreredskaber og balancepuder. Der er mulighed for at bygge med kæmpeklodser og bygge huse m.m. med træpinde indenfor. Dette udfordrer både kreativitet og grovmotorik. Der er et kæmpeareal udenfor, med god legeplads med motorisk udfordrende legeredskaber. Vi har mange forskellige moon-cars og cykler, indkøbt med det formål at udfordre motorikken på forskellige måder. 33 Tanja Christensen: Pædagogisk idræt i vuggestue og børnehave 2

Vi har boldbaner, skov og et nærområde, som på forskellige måder appellerer til udeliv og aktiviteter for børnene. Flere gange om ugen har vi aulaen, multibanen og hallen/gymnastiksalene til rådighed, hvor vi anvender vores viden om pædagogisk idræt til at lave aktiviteter til alle aldersgrupper. Vi har fokus på at tilbyde alsidige bevægelsesaktiviteter, så alle børn kan finde noget de har lyst til og interesse i. Derfor har vi både dans, sang, rollespil, kreativt værksted, træ værksted, bålaktiviteter og madlavning som ugentlige aktiviteter. Vi er en blandet personalegruppe med hensyn til alder, køn og kompetencer og dette ser vi som en stor styrke, i forhold til vores arbejde med at skabe relationer og skabe et sted, hvor der er plads til alle børn. Vi er rollemodeller på forskellige måder og appellerer til forskellige børn. Stort set hele personalegruppen har gennemgået uddannelsesforløbet i forhold til Idrætsduskonceptet. Børnegruppen 0-3.klasse er blandet sammen i de samme fysiske rammer, da vi mener de får et stærkt fællesskab og lærer meget om hinanden på denne måde. De små spejler sig i de store og de store lærer at tage hensyn og lære fra sig. Som faste årlige aktiviteter har vi 2 koncerter, hvor børnene viser alt det de har lært og udviklet med dans og musik/sang i løbet af året. Hvert andet år har vi cirkusforestilling, hvor børnene på en uge øver på forskellige cirkus discipliner og sammensætter en cirkusforestilling til stor glæde og begejstring for alle både voksne og børn. Derudover har vi forskellige turer, overnatninger og fester for forskellige årgange, hvor vi igen arbejder ud fra de 4 fokuspunkter. Vi gør også brug af playmaker funktionen/www.playtool.dk, som er en ordning skabt af Aalborg kommune og som giver os mulighed for gratis som Idrætsdus at få forskellige idræts- og kulturforeninger på besøg, så vi kan præsentere børnene for et bredt udvalg af fritidsaktiviteter. Vi har bl.a. haft besøg af Gug Rope-skipping og forskellige foreninger indenfor selvforsvar og kampsport. Til sidst har vi også en kostpolitik, som indebærer at vi tilbyder et sundt morgenmåltid til alle børn, der har behov for dette, samt en eftermiddags-frugtordning, hvor man mod betaling, kan få frugt og et knækbrød, hver dag. I forhold til hverdagen, f.eks. udskæring af eftermiddagsfrugt, arbejder vi med selvhjulpenhed, så børnene kan opleve, at det de kan i dag med en voksens hjælp, kan de selv i morgen. Dette er en vigtig erfaring for børnene og deres kroppe og igen en pædagogisk overvejelse truffet ud fra de 4 fokuspunkter. 3

4 Aktive børn er glade børn, og glade børn lærer bedst.

5