Er det normerne eller pengene?

Er det normerne eller pengene? - en undersøgelse af gymnasielærernes adfærd efter indførelsen af taxameterfinansiering og selveje Speciale udarbejdet af: Thomas Reinholt Vestergaard (TRV), Årskortnummer: 20002699 Maiken Baltzer Løsmar (MBL), Årskortnummer: 20022125 Vejleder: Lotte Bøgh Andersen. Antal ord: 49.400 Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, juni 2009. 1

Indholdsfortegnelse 1. Indledning (Fælles)... 6 1.1 Teori... 9 1.2 Problemstilling... 10 1.3 Specialets struktur... 11 2. Specialets teoretiske ramme... 12 2.1 Indledning (MBL)... 12 2.2 Rational choice-tilgangen (TRV)... 13 2.2.1 Rational choice-baserede bud på offentligt ansattes præferencer... 14 2.2.2 Et kollektivt handlingsproblem?... 16 2.2.3 Opsummering og teseudledning... 17 2.3 Den professionssociologiske tilgang (MBL).... 19 2.3.1 Indledning til professionssociologien... 19 2.3.2 Definition af begrebet profession... 19 2.3.3 Betydning af specialiseret og teoretisk viden... 21 2.3.4 Normernes rolle... 22 2.3.5 Gymnasielærerne som profession... 24 2.3.6 Opsummering og teseudledning... 26 2.4 Udledning af den simple analysemodel (TRV)... 27 2.5 Den økonomiske situations betydning (MBL)... 28 2.6 Udledning af den udvidede analysemodel (TRV)... 30 3. Den operationaliserede analysemodel og udledning af hypoteser... 31 3.1 Den uafhængige variabel styringssystemet (MBL)... 31 3.1.1 Selvejemodellen... 31 3.1.2 Taxameterfinansieringen... 32 3.2 Den økonomiske situation konkurrencesituation og bevillingsændring (TRV)... 33 2

3.2.1 Konkurrencesituation... 33 3.2.2 Bevillingsændring... 36 3.2.3 Opsamling... 37 3.3 Den afhængige variabel gennemførelsesadfærden (MBL)... 38 3.3.1 Undervisningsadfærd... 40 3.3.3 Bedømmelsesadfærd... 43 3.4 Udledning af hypoteser den simple analysemodel (TRV)... 44 3.4.1 Undervisningsadfærd... 44 3.4.2 Bedømmelsesadfærd... 45 3.5 Udledning af hypoteser - udvidede analysemodel (MBL)... 46 3.5.1 Undervisningsadfærd... 46 3.6 Opsamling på hypoteseudledningen (Fælles)... 48 4. Metode... 49 4.1 Forskningsdesign (TRV)... 49 4.1.1 Valg af tilgang... 49 4.1.2 Det konkrete forskningsdesign... 50 4.2 Den intentionelle caseudvælgelse (MBL)... 52 4.2.1 Udvælgelse af gymnasier... 52 4.2.2 Udvælgelse af interviewpersoner... 54 4.3 Dataindsamling(TRV)... 56 4.3.1 Talmaterialet... 56 4.3.2 De semistrukturerede interviews... 57 4.4 Analysemetode (MBL)... 60 4.4.1 Kodestrategi... 60 4.4.2 Brugen af displays som hjælperedskab i analysen... 61 5. Analysedel 1 præsentation af resultater... 63 3

5.1 Indledning (Fælles)... 63 5.2 Undervisningsadfærd (Fælles)... 64 5.2.1 Undervisningsformer (TRV)... 64 5.2.2 Lektier (MBL)... 75 5.2.3 Evaluering og vejledning (TRV)... 84 5.6 Bedømmelsesadfærd (Fælles)... 94 5.6.1 Lærernes holdning til bedømmelse (MBL)... 94 5.6.2 Eksamen (TRV)... 95 5.6.3 Årskarakterer (MBL)... 97 5.6.4 Ændringer i bedømmelsesadfærden (TRV)... 99 5.6.5 Opsamling (MBL)... 99 5.7 Andelen af dumpekarakterer i perioden 2005-2008 (TRV)... 100 5.8 Delkonklusion analysedel 1 (Fælles)... 105 6. Analysedel 2 diskussion af resultater... 108 6.1 Indledning (Fælles)... 108 6.2 Ledelsens indflydelse på gymnasielærernes gennemførelsesadfærd (MBL)... 109 6.2.1 Opsamling... 112 6.3 Diskussion af gymnasiereformens og karakterreformens betydning (TRV)... 112 6.3.1 Karakterreformen... 112 6.3.2 Gymnasiereformen... 114 6.3.3 Opsamling... 116 6.4 Er antagelserne vedrørende rational choice opfyldt? (MBL)... 116 6.5 Er gymnasielærerne en profession? (TRV)... 117 6.6 Delkonklusion analysedel 2 (Fælles)... 121 7. Konklusion og perspektivering (Fælles)... 123 7.1 Perspektivering... 126 4

8. Litteraturliste... 130 Appendiks A English Abstract.... 135 Appendiks B - Interviewguide... 136 Appendiks C- Slutkodeliste... 140 Oversigt over displays, figurer og tabeller Display 5.1: Oversigt over valg af undervisningsformer, fordelt på gymnasietype... 67 Display 5.2: Oversigt over omfanget af introduktion og vejledning i forbindelse med lektiegivning, fordelt på gymnasietyper... 79 Display 5.3: Baggrunden for at evaluere, fordelt på gymnasietype... 86 Display 5.4: Oversigt over forskellige evalueringstyper og brugen af dem, fordelt på gymnasietyper... 91 Display 5.5: Oversigt over ændring i omfang af løbende evaluering, fordelt på gymnasietype... 92 Figur 1.1: Overordnet model over formodet empirisk sammenhæng mellem styringssystemet, økonomisk situation og gymnasielærernes adfærd... 9 Figur 2.1: Oversigt over idealtypiske træk ved en profession... 20 Figur 2.2: Model over rational choice-tilgangens forventninger... 27 Figur 2.3: Model over professionssociologiens forventninger... 28 Figur 2.4: Den udvidede analysemodel... 30 Figur 3.1: Skematisk fordeling af de 4 gymnasietyper... 38 Tabel 1.1: Andelen af dumpekarakterer fordelt på karaktertype og år... 8 Tabel 4.1: Oversiger over gymnasietyper ud fra den økonomiske situation... 53 Tabel 4.2: Gymnasiekoder, som benyttes i analysen... 55 Tabel 5.1: Skriftlige årskarakterer, fordelt på gymnasietyper og nationalt... 103 Tabel 5.2: Skriftlige årskarakterer, fordelt på gymnasietype og nationalt... 103 Tabel 5.3: Mundtlige årskarakterer, fordelt på gymnasietype og nationalt... 104 Tabel 5.4: Mundtlige eksamenskarakterer, fordelt på gymnasietype og nationalt... 104 5

1. Indledning I løbet af de seneste 4 år har den almene danske gymnasieskole undergået omfattende forandringer. I august 2005 trådte gymnasiereformen i kraft og ændrede indholdet af den almene gymnasiale uddannelse (stx-uddannelsen) markant. Gymnasiereformens betydning for gymnasieområdet har efterfølgende været genstand for en lang række undersøgelser, hvor der især er blevet lagt stor vægt på, hvilke konsekvenser den har på uddannelsens indhold, samt lærernes og elevernes arbejde 1. Men det er ikke kun på indholdsområdet, at den almene gymnasiale uddannelse og gymnasierne har oplevet store ændringer de seneste år. Den kommunale strukturreform har også ramt gymnasieområdet, hvor de tidligere amtslige gymnasier er blevet selvejende fra januar 2007 og taxameterfinansieret fra januar 2008. Dette speciale vil undersøge, hvorledes indførelsen af det nye styringssystem på gymnasieskoleområdet influerer gymnasielærernes adfærd. Overgangen til det nye styringssystem har medført en del debat vedrørende mulige forringelser af uddannelsens kvalitet som af indførelsen af aktivitetsafhængige tilskud. Endvidere er det fra politisk side i samme periode blevet meldt ud, at i år 2015 skal minimum 95 % af en ungdomsårgang have en ungdomsuddannelse (Undervisningsministeriets hjemmeside 22/06/2009). Styringssystemet er indrettet med en række forskellige tilskud, hvoraf de største tilskud er aktivitetsafhængige og direkte koblet op på produktion af enheder, hvilket på gymnasieskoleområdet svarer til elever og færdiguddannede studenter. På den måde understøtter det nye styringssystem det politiske ønske om at øge gennemførelsesprocenten, fordi det nu mere direkte giver gymnasierne en økonomisk gevinst ved at arbejde for at sikre eleverne gennemfører uddannelsen. Et styringssystem, som indeholder elementerne selveje og taxameterfinansiering, skaber incitament til at handle økonomisk rationelt og effektivt og på denne måde få flere penge til den offentlige institutions budget her gymnasiet (Buse & Smith, 1999). Derved har indførelsen af det nye styringssystem også sat fokus på økonomiske incitamenters betydning for aktørers adfærd. I forlængelse heraf har der til gengæld ikke været særlig stor debat omkring styringssystemets konksekvenser i forhold til lærerne, der er de primære uddannelsesaktører i forhold til gymnasieeleverne. Det er gymnasielærerne, som har ansvaret for at føre eleverne gennem stx-uddannelsen på en måde, så de opnår det fagligt påkrævede niveau og derved kan få studenterhuen på hovedet efter tre år. Derfor er det interessant at sætte fokus på gymnasielærernes adfærd, da deres betydning for elevernes uddannelse har 1 Danmarks Evaluerings Institut (EVA) evaluerer gymnasiereformen fra 2005 og udgiver løbende evalueringsrapporter, som kan findes på www.eva.dk/ungdomsuddannelse/projekter-gymnasiereformen. Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet, udgiver skriftserien Gymnasiepædagogik, der bl.a. indeholder forsknings- og evalueringsrapporter omhandlende de gymnasiale uddannelser. 6

fået en ny dimension med styringssystemets indflydelse og det politiske ønske om at flere unge skal have en ungdomsuddannelse. Spørgsmålet er nu, hvordan lærerne agerer på indførelsen af en økonomisk funderet incitamentsstruktur? Det antages, at lærerne primært har mulighed for dette gennem deres undervisning og bedømmelse af eleverne. Ved at betragte tabel 1.1, som viser andelen af karakterer under dumpegrænsen (dumpekarakterer) fordelt på karaktertyper og år, kan man få en fornemmelse af den udvikling, der er sket i lærernes adfærd i årerne omkring indførelsen af det nye styringssystem. Netop fra 2007 til 2008 hvor overgangen til det nye system finder sted, kan der ses en tydelig ændring for de skriftlige årskarakterer og de mundtlige eksamenskarakterer. De skriftlige årskarakterer fastsættes udelukkende af den enkelte lærer, ligesom den enkelte lærer har mulighed for at påvirke fastsættelse af de mundtlige årskarakterer, fordi dette sker gennem forhandling med en censor. Samtidig er der sket en lille stigning i andelen af dumpekarakterer for de skriftlige eksaminer, som den enkelte lærer ingen mulighed har for at påvirke fastsættelsen af, da det gøres udelukkende af censorer. Dette kan enten tyde på, at lærerne er begyndt at give kunstigt få dumpekarakterer for derved at tjene taxameterpenge til skolen, og at censorerne sideløbende hermed opretholder den samme faglige standard i forhold til bedømmelsen. Eller det kan tyde på at lærerne har ændret undervisningsadfærd og derigennem hævet elevernes faglige niveau, men at censorerne har valgt at hæve kravene og dermed ikke alene har opretholdt, men svagt forøget andelen af dumpekarakterer. Ud fra statistikken er det dog ikke muligt at fastslå, hvilken af de to muligheder, der er tilfældet. Det er derfor overordentligt interessant at få belyst, om indførelsen af det nye styringssystem får gymnasielærerne til at sænke de faglige krav til, hvad der kræves for at gennemføre en studentereksamen og dermed underminere kvaliteten af outputtet fra det almene gymnasium eller om der tværtimod er tale om, at styringssystemet har højnet kvaliteten af lærernes undervisning, hvilket gør, at andelen af elever, der modtager dumpekarakterer falder. 7

Tabel 1.1: Andelen af dumpekarakterer fordelt på karaktertype og år Karaktertype År 2005 2006 2007 2008 Skriftlige årskarakterer (n=112) 4% (n=65.905) 3% (n=85.038) 3% (n=86.063) 1% (n=99.982) Skriftlige eksamenskarakterer (n=104) 9% (n=61.991) 9% (n=65.267) 10% (n=52.341) 10% (n=57.484) Mundtlige årskarakterer (n=114) 1% (n=270.746) 1% (n=93.385) 1% (n=257.147) 1% (n=192.641) Mundtlige eksamenskarakterer (n=117) 6% (n=91.422) 6% (n=95.708) 6% (n=121.088) 4% (n=91.527) Forklaring: N for karaktertyper angiver antallet af gymnasier, hvorfra der er indberettet karakterer for den givne karaktertype. N for andelene af karakterer under dumpegrænsen angiver antallet af afgivne karakterer, som andelen er beregnet på baggrund af. Det billede som tabel nr. 1.1 tegner, gør det meget interessant at kigge nærmere på gymnasielærernes adfærd. Karaktersnittet giver ikke i sig selv en forklaring på baggrunden for den faldende andel af dumpekarakterer for skriftlige årskarakterer og mundtlige eksamenskarakterer. Derimod kan gymnasielærernes adfærd være med til at belyse dette, fordi lærerne jo netop er dem, der har den daglige konktakt med eleverne og ansvaret for, at de tilegner sig faglig viden og kompetencer til at kunne gennemføre en 3-årig stx-uddannelse. Gymnasielærernes opgaveportefølje indeholder gymnasieområdets kerneydelser: undervisning og bedømmelse. Dette betyder, at lærerne i udgangspunktet via den daglige undervisning og den karaktermæssige bedømmelse kan være med til at påvirke gennemførelsesprocenten. Derfor er det interessant at undersøge om og i hvilket omfang, gymnasiernes kerneydelser er blevet påvirket af de ændringer i budgettildelingsprocessen, som er afstedkommet af det nye styringssystem. Endvidere er det samfundsmæssigt og politisk interessant at få undersøgt, hvad faldet i dumpeprocenten skyldes, fordi det kan give nyttig viden til fremtidige indsatser på uddannelsesområdet generelt. Udgangspunktet for dette speciale er altså at undersøge, hvorledes indførelsen af et nyt styringssystem, bestående af selveje og taxameterfinansiering, har påvirket gymnasielærernes adfærd i forhold til elevernes gennemførelse vi betegner dette gymnasielærernes gennemførelsesadfærd, som består af hhv. undervisningsadfærd og bedømmelsesadfærd, det vil sige gymnasielærernes to primære opgaveporteføljer. Gymnasielærerne har netop fået en ny rolle med styringssystemet i kraft af deres privilegerede position i forhold til at påvirke gymnasiernes primære indtægtskilde, eleverne. Derved bliver specialets afhængige variabel gennemførelsesadfærden, mens den uafhængige variabel er det nye styringssystem. Udover, at 8

styringssystemet skaber incitament til at tænke i en mere økonomisk adfærd, medfører systemet også, at gymnasiernes økonomiske forhold får øget betydning. Selvejemodellen bevirker, at gymnasierne nu står i konkurrence med hinanden, og med overgangen til taxameterfinansiering oplever gymnasierne en forskellig bevillingsmæssig situation. Under det amtslige styre havde landets gymnasier meget forskellige bevillinger pr. elev afhængigt af hjemamt, hvilket nu over en 4-årig periode skal justeres til samme niveau. Det betyder, at nogle gymnasier vil opleve en forbedret bevillingsmæssig situation, mens andre vil opleve en forværring efter 1. januar 2008. Derfor inddrages skolernes hhv. konkurrencemæssige og bevillingsmæssige situation i forhold til at undersøge gymnasielærernes adfærd, da disse to økonomiske forhold må forventes at kunne have betydning for gymnasiernes og lærernes opfattelse af og reaktion på det nye styringssystem. Den økonomiske situation vil blive behandlet som en betingende variabel, som påvirker sammenhængen mellem indførelsen af et nyt styringssystem og gymnasielærernes gennemførelsesadfærd. På modelform formodes sammenhængen overordnet at være følgende: Figur 1.1: Overordnet model over formodet empirisk sammenhæng mellem styringssystemet, økonomisk situation og gymnasielærernes adfærd Det nye styringssystem Aktørernes adfærd (Gennemførelsesadfærden) Økonomisk situation 1.1 Teori Da specialet ønsker at undersøge, hvilken betydning indførelsen af et nyt styringssystem har for gymnasielærerne og deres gennemførelsesadfærd, er det oplagt at tage fat på to teoretiske tilgange, som forventer en vidt forskellig adfærd hos gymnasielærerne. Hertil er rational choice-tilgangen og professionssociologien yderst brugbare. Det er anerkendt i litteraturen, at økonomiske incitamenter anses for at give aktøren en tilskyndelse til at handle på en bestemt måde, fordi aktøren handler som incitamenterne tilskynder (Lane, 1993). Uanset om man som aktør agerer ud fra en økonomisk egennyttemaksimerende tankegang eller ud fra professionelle normer, så forvente vi, at aktørerne 9

indretter deres adfærd i forhold til de incitamenter, som eksempelvis et nyt styringssystem lægger op til. Ifølge Christensen er det brugbart at inddrage begge teoriretninger, hvis man ønsker at forstå, hvilke faktorer der er vigtige i forhold til den bagvedliggende motivation for offentligt ansattes adfærd (Christensen, 2003). Det interessante er, hvordan aktøren i virkeligheden vejer de forskellige præferencer op imod hinanden og på baggrund heraf vælger en adfærd. I professionssociologien, og især den funktionalistiske retning, opfattes de professionelle (aktørerne) som altruister, der arbejder ud fra et serviceideal om at ville det bedste for klienten/borgeren eller samfundet som hele. Det er normerne og serviceidealet, der er adfærdsregulerende og motiverende for den professionelle aktør (Freidson, 2001). Modsat mener rational rational choice-tilgangen,, at det er økonomiske egennyttemaksimerende præferencer, som motiverer aktøren (Niskanen, 1971). Til trods for de to tilganges grundlæggende uenighed om, hvilke præferencer, der motiverer aktøren, så deler begge teoriretninger den grundlæggende antagelse, at aktører gennem rationel adfærd søger at opfylde deres præferencer. Det gør dem yderst brugbare til at stille overfor hinanden. Et af formålene med dette speciale er at undersøge, om det er den professionssociologiske eller den rational choice-baserede tilgang, der giver de mest præcise forklaringer på gymnasielærernes gennemførelsesadfærd under det nye styringssystem. Desuden syntes denne kombination af professionssociologi og økonomisk teori at være underbelyst i den traditionelle forvaltningslitteratur, som i højere grad har fokuseret på de forskellige teoriretningers forklaringskraft uafhængigt af hinanden. For begge teoriretninger gælder det, at antallet af detaljerede undersøgelser af forskellige faggruppers adfærd stadig er forholdsvist begrænset. Der er især mangel på studier af individniveauet, hvilket professionssociologien er mest blind overfor til trods for, at en profession reelt består af en række individer. Formålet er altså foruden at undersøge empirisk, hvilken betydning indførelsen af et nyt styringssystem har for gymnasielærernes adfærd at bidrage til at undersøge, hvilken forklaringskraft teorierne har på individniveau. 1.2 Problemstilling Ud fra den empiriske kontekst og det nye styringssystems formodede indflydelse på lærernes adfærd, samt de teoretiske forventninger vedrørende gymnasielærernes adfærd, kan følgende problemstilling opstilles: Har indførelsen af et nyt styringssystem på det almen gymnasiale område betydet en ændring i gymnasielærernes gennemførelsesadfærd og er ændringen i givet fald betinget af gymnasiets økonomiske situation? 10

Problemstillingen vil forsøges besvaret ved hjælp af de to nævnte teoretiske tilgange, samt ved at inkludere den økonomiske situations betydning. Dette gøres via en kvalitativ interviewundersøgelse af 16 gymnasielærere, der er ansat på gymnasier, som oplever en forskellig økonomisk situation (konkurrencemæssig og bevillingsmæssig situation) efter overgangen til det nye styringssystem indeholdende selveje og taxameterfinansiering. 1.3 Specialets struktur I kapitel 2 udrulles det teoretiske fundament og den økonomiske situations implikationer diskuteres teoretisk. På baggrund heraf opstilles tre teoretiske teser omkring gymnasielærernes gennemførelsesadfærd. Derudover opstilles to analysemodeller; en simpel analysemodel, som alene undersøger hhv. rational choice-tilgangen og professionssociologiens forklaringskraft, samt en udvidet analysemodel, der inddrager betydningen af den økonomiske situation. Herefter operationaliseres den afhængige variabel (gymnasielærernes gennemførelsesadfærd), den uafhængige (styringssystemet) og den betingende variabel (den økonomiske situation) i kapitel 3. Her vil vi ligeledes udlede en række overordnede hypoteser om lærernes gennemførelsesadfærd, samt en række arbejdshypoteser, som vil være styrende for den empiriske interviewundersøgelse. I kapitel 4 beskrives specialets forskningsdesign samt de metodiske valg, som er truffet forud for gennemførelsen af den kvalitative interviewundersøgelse. I kapitel 5 og 6 analyseres resultaterne fra undersøgelsen med udgangspunkt i arbejdshypoteserne. Kapitel 5 er en resultatanalyse, hvor specialets arbejdshypoteser og overordnede hypoteser undersøges, og der konkluderes på hypotesernes forklaringskraft, mens kapitel 6 diskuterer nogle af de undersøgelsens resultater og deres mulige implikationer for specialets teoretiske antagelser. Endelig konkluderes på de fremkomne resultater og der laves en perspektivering i forhold til undersøgelsens gyldighed, samt i forhold til visse implikationer i kapitel 8. 11

2. Specialets teoretiske ramme 2.1 Indledning I dette kapitel udspændes specialets teoretiske ramme. Denne ramme består på den ene side af en økonomisk inspireret rational choice-tilgang og på den anden side af den funktionalistiske udgave af professionssociologien. Disse to tilgange er valgt, fordi de deler den grundlæggende antagelse, at aktører gennem rationel adfærd søger at opfylde deres præferencer, men samtidig er fundamentalt uenige om, hvori aktørernes præferencer består. Den funktionalistiske professionssociologi betoner altruistiske præferencer hos aktøren som de afgørende. De professionelle aktører opfattes som altruister, der arbejder ud fra et fælles serviceideal, der siger, at professionen skal arbejde for at sikre det bedste for klienten/borgeren eller samfundet. Denne antagelse er i direkte modstrid med rational choice-tilgangen, der arbejder ud fra en antagelse om, at individet er egennyttemaksimerende og aktørernes præferencer dermed er egoistiske. Grundet denne grundlæggende uenighed forventer de to teoretiske tilgange en vidt forskellig aktøradfærd. Et af formålene med dette speciale er at undersøge, om det er den professionssociologiske eller den rational choice-baserede tilgang, der giver de mest præcise forklaringer på gymnasielærernes gennemførelsesadfærd under det nye styringssystem. Derudover kan de to teoriretninger opfattes som hinandens modsætninger, hvilket gør det interessant at benytte begge teorier i dette speciale. På baggrund af de to teoriers forventninger vedrørende gymnasielærernes gennemførelsesadfærd udledes en simpel analysemodel, som testes empirisk. Efterfølgende diskuteres det, hvorvidt den økonomiske situation kan have en betydning i forhold til en eventuel adfærdsændring. Dette bygges på en antagelse om, at hverken den egennyttemaksimerende præference eller den altruistiske præference vil være lærernes primære præference, men at de begge vil gøre sig gældende. Lærernes valg mellem de to præferencer afhænger, for det første af hvor stort det økonomiske incitament opleves at være, samt for det andet hvilken styrke gymnasielærernes normer vedrørende undervisning og bedømmelse har. Det undersøges via en udvidet analysemodel. Afsluttende opstilles tre teoretiske teser angående gymnasielærernes gennemførselsadfærd efter indførelsen af det nye styringssystem. De tre teser er baseret på hhv. rational choice-tilgangen, den professionssociologiske tilgang og i forhold til den økonomiske situation. I forlængelse heraf opstilles specialets teoretiske analysemodeller. 12

2.2 Rational choice-tilgangen Der findes en meget omfattende litteratur, som beskæftiger sig med rational choice, både som udgangspunkt for empiriske undersøgelser og ud fra et rent teoretisk perspektiv. I dette speciale udgør rational choice den ene af to teoretiske modpoler, og tilgangen anvendes til at generere hypoteser om styringssystemets betydning for gymnasielærernes gennemførselsadfærd. Af denne grund gives der ikke en omfattende gennemgang af rational choice-litteraturen, men i stedet bliver tilgangens udgangspunkt og antagelser kort opridset. I forlængelse heraf diskuteres forskellige rational choice-baserede bud på, hvordan styringssystemet påvirker gymnasielærernes gennemførselsadfærd. Rational choice kan ikke betragtes som en fast defineret teoriretning, men snarere som en tilgang, der på den ene side deler en række grundantagelser og samtidig er uenig om andre antagelser (Green & Shapiro, 1994: 13; Lichbach, 2003: 19-20). Rational choice-tilgangen har sit udspring i den neoklassiske økonomiske teori, hvorfra tilgangen også henter de fælles grundantagelser (Hindmoor, 2006: 6-7). Således tager rational choice udgangspunkt i en metodologisk individualisme og antager, at individer er rationelle og egennyttemaksimerende aktører, som har stabile og konsistente præferencer (Hindmoor, 2006: 1-5; Green & Shapiro, 1994: 14-17). Antagelsen om rationelle og egennyttemaksimerende individer betyder, at individer altid nøje vil overveje, hvorvidt det kan betale sig at udføre en given handling eller ej. Den opnåede marginalnytte (eller forventningen om en mulig marginalnytte) ved at udføre en handling skal overstige marginalomkostningerne (eller forventningen om marginalomkostningerne) ved at udføre handlingen. Er dette ikke tilfældet, vil individet undlade at udføre handlingen. En grundlæggende antagelse i den neoklassiske økonomiske teori er, at individer har præferencer for forbrug, som kan tilfredsstilles via lønindkomst, og for fritid, som kan tilfredsstilles gennem lav arbejdsbelastning (Ibsen & Christensen, 2001: 36, 89, 109). I relation til dette speciale betyder det, at vi kun vil forvente at se en ændret gennemførselsadfærd blandt gymnasielærerne, hvis de vurderer, at gevinsten ved at ændre adfærd overstiger de omkostninger, der er forbundet med ændringen. Da det må forventes, at det er forbundet med en øget arbejdsbelastning for gymnasielærerne at ændre gennemførselsadfærd, vil lærerne kun ændre adfærd, hvis de ved, at de derved opnår en gevinst, som overstiger de omkostninger, der er forbundet med at ændre adfærd. For at kunne genere testbare hypoteser i forlængelse af rational choicetilgangen vil vi antage, at marginalnytten ved en adfærdsændring overstiger marginalomkostningerne forbundet dermed. 13

I forhold til antagelsen om stabile og konsistente præferencer er det ikke alle dele af rational choicelitteraturen, som specificerer, hvilke præferencer individer mere præcist antages at have. Dette kaldes tynd rationalitet, mens tyk rationalitet omvendt indeholder en specifikation af, hvori aktørernes præferencer består (Green & Shapiro, 1994: 17-19). I dette speciale læner vi os op ad en tyk rationalitet og arbejder ud fra en overordnet antagelse om, at gymnasielærerne har en præference for at maksimere budgettet på det gymnasium, hvor de er ansat, fordi budgetmaksimering vil medføre en række andre goder, som lærerne ønsker. Vi vælger at operere med specifikke antagelser, fordi det derved bliver muligt at anvende rational choice-tilgangen til at generere hypoteser om, hvilken effekt det nye styringssystem har på lærernes gennemførselsadfærd. I det følgende afsnit diskuteres tre forskellige rational choice-baserede begrundelser for vores overordnede antagelse om, at gymnasielærerne har en præference for budgetmaksimering. Denne diskussion peger frem mod, at gymnasielærernes primære baggrund for at forfølge en budgetmaksimerende adfærd, er et ønske om at opnå slack. 2.2.1 Rational choice-baserede bud på offentligt ansattes præferencer William Niskanen (1971) hævder, at offentligt ansatte har en præference for at hente det størst mulige budget hjem til den organisation, hvori de er ansat. Dette bygger Niskanen på to overordnede argumenter, som han kalder hhv. det rationelle argument og det overlevelsesmæssige argument (Niskanen, 1971: 37-40). Det rationelle argument knytter Niskanen til offentligt ansatte med ledelsesansvar ( bureaucrats ). Offentligt ansatte med ledelsesansvar vil have en præference for at hente det størst mulige budget til organisationen, fordi et stort budget, bl.a. medfører en høj løn, prestige, magt og lignende (ibid.: 38). Det overlevelsesmæssige argument er derimod knyttet til offentligt ansatte uden ledelsesansvar ( employees ). Argumentet går ud på, at et stort budget gør organisationen bedre i stand til at overleve end et lille budget, og dermed giver de ansatte større jobsikkerhed. Således skriver Niskanen: The employees interests in larger budgets are obvious similar to that of the bureaucrat: greater opportunities for promotion, more job security, etc (ibid.: 40). Selvom Niskanen knytter det rationelle argument til offentligt ansatte med ledelsesansvar og det overlevelsesmæssige til ansatte uden ledelsesansvar, fremgår det af ovenstående citat, at begge typer ansatte (hhv. bureaucrat og emplyee ) overordnet deler præferencen for budgetmaksimering. I relation til emnet for dette speciale, betyder Niskanens argumentation, at vi må forvente, at lærerne har en præference for at udvise en budgetmaksimerende gennemførselsadfærd. Dette skyldes, at et 14

gymnasium med et forholdsvis stort budget vil være bedst rustet i kampen for overlevelse, hvilket giver skolens lærere en øget jobsikkerhed. Samtidig forventer vi, at gymnasiets ledelse deler præferencen for budgetmaksimering, og at ledelsen derfor ikke vil forsøge at modarbejde en eventuel ændring i lærernes gennemførselsadfærd, hvis denne ændring er rettet mod budgetmaksimering. Niskanen er blevet kritiserer af blandt andre Migue & Belanger (1974), som hævder, at det i højere grad er forskellen mellem budgettet og den offentlige organisations reelle omkostninger og ikke blot selve budgettet i kroner og øre, som offentligt ansatte vil forsøge at maksimere (ibid.: 28-29). Den forskel, der er mellem organisationens budget og reelle omkostninger, omtales i litteraturen som slack. Der findes imidlertid en lang række forskellige bud på, hvad slack mere præcist er og hvilke fordele slack kan medføre (Bourgeois, 1981). Blandt andet nævnes nogle af de samme forhold, som Niskanen påpegede, nemlig at slack kan polstre organisationen og dermed medvirke til at sikre dens overlevelse i krisetider. Samtidig kan slack bruges af de offentligt ansatte ledere til at smøre organisationens ansatte. Dette kan f. eks. ske ved at tilbyde forskellige goder så som frokostordninger, efteruddannelse, sundhedstilbud og lignende til de ansatte. Hermed kan lederne sikre, at medarbejderne har en behagelig og/eller spændende dagligdag på deres arbejde. Lederens interesse i dette er, at tilfredse medarbejdere ganske simpelt er lettere at være leder for end utilfredse medarbejdere, mens medarbejdernes interesse ligger i mulighederne for en mere spændende og/eller behagelig arbejdsdag altså mere slack. En anden kritik af Niskanen fremføres af James Q. Wilson (1989) og går ud på, at offentligt ansatte har en præference for autonomi, forstået på den måde, at de gerne vil have størst mulig indflydelse på og frihed til at udføre deres daglige arbejde. Autonomi-argumentet styrker på den ene side forventningen om, at gymnasielærerne vil udvise en budgetmaksimerende gennemførselsadfærd, fordi en dårlig økonomi kan medføre, at det enkelte gymnasium sættes under administration af Undervisningsministeriet eller i værste fald lukkes (Undervisningsministeriet, 2008: 3). Begge disse sanktioner må også formodes at påvirke den enkelte lærers autonomi i negativ retning. På den anden side gør kritikken i autonomi-argumentet også opmærksom på, at den enkelte lærer vil lade sin adfærd blive begrænset af visse rammer. Således kan læreren ikke pludselig lade alle elever bestå eller komme til at lække konkrete oplysninger om eksamensspørgsmål, fordi læreren derved vil påkalde sig skoleledelsens, og i grelle tilfælde også Undervisningsministeriets, opmærksomhed. Dette vil ikke alene medføre en indskrænkning i lærerens autonomi, men også potentielt være en trussel mod lærerens jobsikkerhed. Disse tre forskellige argumenter, som er diskuteret i det ovenstående, nemlig hhv. slack-, jobsikkerheds- og autonomi-argumentet, underbygger alle vores antagelse om, at gymnasielærerne vil have en overordnet præference for at budgetmaksimere. Vi vil i dette speciale ikke sidestille de tre argumenter, men fokusere 15

på slack-argumentet. Dette gøres ud fra en antagelse om, at lærernes mulighed for at opnå slack er mere følsom i forhold til nedgang i budgettet end jobsikkerhed og autonomi. Konsekvenserne af en dårlig budgetmæssig situation vil i første omgang være indsnævring af muligheder for slack, og først ved en længerevarende eller ekstraordinært dårlig budgetmæssig situation vil jobsikkerhed og autonomi blive truet. Slack-argumentet peger imidlertid frem mod en nødvendig sondring i gennemførselsadfærden, som er den afhængige variabel i dette speciale. En del af forudsætningen for slack-argumentet er, at offentligt ansatte ikke bevidstløst vil budgetmaksimere uden hensyntagen til den arbejdsindsats, der kan tænkes at følge med en budgetmaksimerende adfærd. Den del af gennemførselsadfærden, der er knyttet til bedømmelsen af elevernes præstationer lader sig relativt let ændre uden, at dette medfører en øget arbejdsindsats 2. Selv når Wilsons autonomi-argument tages i betragtning, kan den enkelte lærer formentlig hæve de laveste karakterer en smule, så disse karakterer når over dumpegrænsen, dog som tidligere nævnt under hensyntagen til, at der ikke sker indskrænkninger i lærerens autonomi. Imidlertid vil en øget arbejdsindsats være påkrævet, hvis den del af gennemførselsadfærden, der er knyttet til den daglige undervisning også skal ændres. Og det er langt fra givet, at lærerne vil være interesserede i at yde en sådan indsats. For at kunne genere testbare hypoteser i forlængelse af rational choice-tilgangen antager vi, som tidligere nævnt, at marginalgevinsten ved en adfærdsændring overstiger marginalomkostningerne forbundet dermed. 2.2.2 Et kollektivt handlingsproblem? Der findes imidlertid en væsentlig grund til, at vi til trods for argumentationen i ovenstående afsnit rent faktisk ikke kan forvente, at gymnasielærerne ændrer gennemførselsadfærd. Dette skyldes, at gymnasielærerne i forbindelse med en ændring i gennemførselsadfærden, der har baggrund i ønsket om at hente det størst mulige budget hjem til gymnasiet, præsenteres for et såkaldt kollektivt handlingsproblem. Problemet består i, at den enkelte lærer kan free-ride og undlade at ændre gennemførselsadfærd, men stadig nyde godt af de fordele, som et øget budget giver (Green & Shapiro, 1994: 16-17). Det betyder, at hvis den enkelte lærer regner med, at de øvrige lærere ændrer adfærd, vil det være rationelt ikke at ændre adfærd, fordi vedkommende derved kan spare arbejdsindsatsen og samtidig nyde fordelene. Da rational choice antager, at alle lærerne er rationelle, bliver konsekvensen, at ingen ændrer adfærd. 2 Som nævnt i indledningen til specialet består gennemførelsesadfærden af to parametre, som er hhv. en undervisningsadfærd og en bedømmelsesadfærd. Gennemførelsesadfærden vil blive operationaliseret mere konkret i kapitel 3. 16

Vi vil dog argumentere for, at det kollektive handlingsproblem kan overvindes og at lærerne rent faktisk ikke vil free-ride, men i stedet ændre gennemførselsadfærd. Første led i argumentationen tager udgangspunkt i en antagelse om, at lærerne taler sammen om, hvordan man skal reagere på de nye institutionelle rammer, som styringssystemet er udtryk for. Dette argument kan underbygges af, at stort set alle lærere er organiseret i den samme fagforening (Gymnasieskolernes Lærerforening - GL). GL er en smal fagorganisation, der udelukkende organiserer lærere fra de gymnasiale ungdomsuddannelser, og derfor må det formodes, at indførelsen af et nyt styringssystem også får stor opmærksomhed fra herfra. Vi forventer, at opmærksomheden omkring styringssystemet også vil gøre sig gældende i lærerkollegierne på de enkelte gymnasier. Ud fra antagelserne om, at lærerne dels taler sammen om en reaktion på den institutionelle ændring, og dels har den samme overordnede præference for at budgetmaksimere, kan der opstilles en antagelse om, at de kan nå til enighed om hvilken type adfærd, der skal udvises. Andet led i argumentationen går ud på, at lærerne har gode muligheder for at tjekke op på, hvorvidt de hver især lever op til den opnåede enighed omkring adfærd. Alle lærere har adgang til at se elevernes karakterer, hvilket giver mulighed for at evaluere hinandens indsats i forhold til den del af gennemførselsadfærden, der vedrører bedømmelsen af elevernes præstationer. Samtidig betyder den daglige kontakt med eleverne, at der for den enkelte lærer er relativ let adgang til oplysninger om, hvordan de andre lærere griber den del af gennemførselsadfærden an, der er knyttet til den daglige undervisning. Således kan der argumenteres for, at lærerne dels vil nå til enighed om, hvordan de vil reagere på styringssystemet og dels har gode muligheder for at evaluere hinanden og i forlængelse heraf at det kollektive handlingsproblem kan overvindes. 2.2.3 Opsummering og teseudledning I den ovenstående diskussion af forskellige rational choice-baserede begrundelser for vores overordnede antagelse om, at gymnasielærerne har en præference for budgetmaksimering er tre argumenter blevet fremhævet, nemlig hhv. slack-, jobsikkerheds- og autonomi-argumentet. Der er i forlængelse heraf argumenteret for, at vi fokuserer på slack-argumentet. Gymnasielærerne har med de ændrede budgettildelingsprocedurer, der er indeholdt i det nye styringssystem (taxameterfinansieringen), fået direkte mulighed for at påvirke størrelsen på budgettet på det gymnasium, hvor de er ansat. Derfor forventes det, at indførelsen af et nyt styringssystem medfører en ændret gennemførselsadfærd blandt gymnasielærerne. Imidlertid antages det også, at gymnasielærerne har en præference for lav arbejdsbelastning, hvilket desuden medfører en forventning om, at gymnasiernes økonomiske situaiton vil 17

have indvirkning på, hvor stor ændringen i gennemførselsadfærden vil være. Lærerne kan kun forventes at ændre adfærd, hvis de vurderer, at gevinsterne ved en adfærdsændring overstiger omkostningerne i form af øget arbejdsbelastning. For at gøre det muligt at generere testbare hypoteser i forlængelse af rational choice-tilgangen antager vi, at lærerne netop vurderer, at det kan betale sig at ændre adfærd. Endelig antages det også, at lærerne er i stand til at overvinde det kollektive handlingsproblem, der kan opstå, idet det ikke er muligt for den enkelte at høste gevinsterne ved en ændret gennemførselsadfærd uden selv at bidrage. I forlængelse af ovenstående kan følgende rational choice-baserede antagelser vedrørende gymnasielærernes gennemførelsesadfærd efter indførelsen af styringssystemet med selveje og taxameterfinansiering opstilles og nedenstående teoretiske tese udledes: Antagelse 1: Gymnasielærernes primære præference er slack. Antagelse 2: Slack kan opnås gennem en budgetmaksimerende adfærd. Antagelse 3: Styringssystemets ændrede budgettildelingsprocedure giver mulighed for at udvise budgetmaksimerende gennemførselsadfærd. Antagelse 4: Marginalnytten ved at ændre gennemførselsadfærd overstiger marginalomkostningerne forbundet hermed. Antagelse 5: Gymnasielærerne vil være i stand til at overvinde evt. kollektive handlingsproblemer forbundet med at ændre gennemførelsesadfærd. Teoretisk tese (T1): Indførelsen af det nye styringssystem vil ændre gymnasielærernes adfærd. 18

2.3 Den professionssociologiske tilgang 2.3.1 Indledning til professionssociologien Professionssociologien har to hovedretninger med forskelligt analytisk fokus, hhv. den funktionalistiske og den neo-weberianske retning. Hvor funktionalister er optagede af at identificere de idealtypiske træk ved professioner, har neo-weberianere fokus på faggruppers faktiske adfærd anskuet i et magtperspektiv (Jespersen 2005:64). Funktionalisterne anser professionens medlemmer som værende altruistiske i deres adfærd og mener derfor, at medlemmerne motiveres ud fra et ønske om at gøre det samfundsmæssigt bedste. Neoweberiarne mener modsat, at professionelle motiveres ud fra et ønske om at sikre professionens status, fordi det er et middel til at opnå egen vinding i form af forskellige økonomiske og magtmæssige fordele (Andersen, 2005: 22). Ud fra ønsket om at undersøge, om gymnasielærernes adfærd har ændret sig efter indførelsen af det nye styringssystem, som giver incitamenter til en mere økonomisk orienteret adfærd, vælger vi at benytte den funktionalistiske retning indenfor professionssociologien. Dette skyldes to forhold. For det første antager tilgangen, at professionens adfærd afspejler normer om at sikre det fælles bedste for både klienten/borgeren og samfundet som helhed og ikke for professionen alene, hvilket udgør en modsætning til styringssystemets økonomiske incitamenter. For det andet søger den funktionalistiske tilgang at opstille idealtypiske træk ved professioner, hvilket giver et brugbart redskab i forhold til at fastslå, hvorvidt gymnasielærerne kan siges at udgøre én profession til trods for gymnasielærernes faglige mangfoldighed. 2.3.2 Definition af begrebet profession I dette afsnit redegøres der for, hvordan specialet forstår begrebet profession. Definitionen lægger sig op ad den funktionalistiske tilgangs forståelse. Betegnelsen profession bruges om faggrupper, der er i besiddelse af specialiseret og teoretisk viden, der er opnået gennem mange års uddannelse, ofte ved højere læreranstalter, og som gør de professionelle (medlemmer af professionen) i stand til at løse vigtige samfundsmæssige og krævende opgaver (Jespersen, 1995: 75). Typiske eksempler på professioner er jurister, tandlæger og læger. Internt i en profession findes en række klare og selvregulerende etiske kodekser (normer) for god adfærd. Disse normer sikrer, at professionens medlemmer ikke udfører handlinger, der er uetiske og derved i modstrid med opfattelsen af, hvad god professionel arbejdsadfærd er (Carr-Saunders & Wilson, 1964: 394-404; Andersen, 2005: 25). 19

Til trods for, at den professionssociologiske litteratur indeholder divergerende opfattelser af, hvilke karakteristika en profession besidder, kan der alligevel finde en række gennemgående træk. Dette speciale tager udgangspunkt i disse træk, som er følgende: Figur 2.1: Oversigt over idealtypiske træk ved en profession 1. Professionens arbejde bygger på teoretisk viden erhvervet gennem en langvarig uddannelse. 2. De professionelles kompetence skal sikres gennem et formelt eksaminationssystem. 3. Professionen har monopol på sit område. 4. Professionen har autonomi i det daglige arbejde. 5. Professionens arbejde er styret af fælles faglige normer. 6. Professionen arbejder ud fra en serviceorientering, hvor det er klientens eller samfundets behov, der er i centrum (altruisme). Kilder; Björkman, 1982: 408-409; Due & Madsen, 1990: 358-359; Jespersen, 1993: 2). Ovenstående liste kan bruges som idealtype på en profession. Listen afspejler den generelle positive indstilling overfor professionerne, som kendetegner den funktionalistiske professionssociologi. Professionerne pålægges en altruistisk opfattelse, da det antages, at professionerne arbejder ud fra en serviceorientering (serviceideal) om, at udførelsen af erhvervet skal ske med baggrund i samfundets bedste, samt at professionerne udfylder et samfundsmæssigt behov for specialiseret viden. Endvidere løser de professionelle nogle vitale samfundsmæssige problemer ved hjælp af den viden, som de har erhvervet sig gennem lange uddannelser (Due & Madsen, 1990: 357). De professionelle motiveres i deres arbejde af serviceidealet og de professionelle normer, som findes på professionens område. Det at en profession har denne specialiserede og teoretiske viden, giver professionen monopol på opgaveudførelsen. Dette skyldes især, at den professionelle i langt de fleste tilfælde udfører en samfundsmæssig nødvendig opgave, som kræver en specialiseret viden. Derudover vil professionens monopol på opgaveudførelsen endvidere også sikres via en lovsikret jurisdiktion, hvor professionen i de fleste tilfælde tildeles en licens af staten (Parkin, 1979: 57-58). Et klassisk eksempel er det lovgivningsmæssige krav om, at man skal have en medicinsk uddannelse for at blive læge. På gymnasieskoleområdet ses det også, da alle gymnasielærer skal have en kandidatuddannelse i minimum et 20

fag under gymnasiefagrækken, samt have bestået en pædagogikumuddannelse, hvis man ønsker fastansættelse (BEK. nr. 18, 2009). Endelig, og vigtigst, kan professioner forklares ud fra deres funktion i samfundet og dettes behov. Professionerne udfører vigtige samfundsmæssige opgaver på en ansvarsfuld måde, der skal belønnes via anerkendelse af professionen og dennes ret til en privilegeret status. Professionerne anses også for at have en stabiliserende samfundsmæssig funktion, fordi de vedligeholder og videregiver traditioner, hvoraf de professionelle normer spiller en væsentlig rolle (Carr-Saunders & Wilson, 1933). For at opnå denne anerkendelse fra offentlighedens side, er det vigtigt, at professionen fastholder at arbejde ud fra det altruistiske serviceideal, som garanterer offentligheden, at professionen ønsker at gøre, hvad der er bedst for klienten/borgeren eller samfundet. Her spiller de professionelle normer en afgørende rolle, da de regulerer de professionelles adfærd (Andersen, 2005: 23). Den opridsede idealtype er brugbar, fordi den kan bruges til at finde ud af, om gymnasielærerne kan ses som en profession, samt om gymnasielærerne agerer ud fra professionelle normer i forhold til gennemførelsesadfærden, som især er blevet udfordret med det nye styringssystem. I det følgende uddybes betydningen af vidensniveauet og de professionelle normer for en professions handlinger. Disse to elementer har især afgørende betydning, hvis vi ønsker at forstå hvilken præferencestruktur og motivation, der ligger bag gymnasielærernes gennemførelsesadfærd. Afsluttende diskuteres det, om gymnasielærerne overhovedet kan antages at være en profession ud fra de krav, som idealtypen opstiller til en profession, da dette har afgørende betydning for, om teorien kan benyttes til at belyse specialets problemstilling. 2.3.3 Betydning af specialiseret og teoretisk viden Viden er et nøglebegreb i professionssociologien. Viden spiller en stor rolle, fordi de samfundsmæssige funktioner, som allerede nævnt, kræver særlige og faglige kvalifikationer (viden og praksisfærdigheder) hos professionen. Betydningen af viden afspejles også ved, at der er formelle kvalifikationskrav, der skal opfyldes, hvis man skal blive en del af en profession. Kvalifikationskravene er med til at sikrer et vidensniveau af høj kvalitet, samt begrænser adgangen til medlemskab af professionen (Parkin 1979: 47-48, Freidson, 2001: 84, 92-94). Disse adgangskrav er også i offentlighedens (politikeres og borgeres) interesse, fordi det giver en forsikring om, at professionen udfører sit arbejde med baggrund i høj viden og kvalitet. Uddannelse ved højere uddannelsesinstitutioner skaber den professionelle skoling, som er nødvendig samt formaliserer og kvalitetssikrer en bestemt type viden og færdigheder. 21

Videnselementet skaber dog samtidig en informationsasymmetri mellem professionen og offentligheden, der kan gøre det svært for offentligheden at kontrollere, om professionen arbejder kvalitetsorienteret og fagligt. Ifølge den funktionalistiske tilgang er den specialiserede og teoretiske viden, som den professionelle besidder, nødvendig og informationsasymmetrien mellem profession og offentlighed anses ikke for et problem på grund af den altruistiske opfattelse hos den professionelle. Den professionelle bruger sin viden altruistisk, fordi serviceidealet fordrer dette, og derigennem opnås offentlighedens tillid og anerkendelse af professionens privilegerede position. Professionen arbejder ikke for egen vinding, men vælger den faglige løsning, som er bedst for samfundet og borgeren (Jespersen, 1996: 80). I forhold til specialets problemstilling må dette betyde, at gymnasielærerne ikke arbejder for egen vinding, samt at de i deres undervisning og bedømmelse vælger den faglige løsning, som understøtter elevernes indlæring bedst. Det kan indikere, at vi må formode, at gymnasielærerne ikke vil ændre adfærd med indførelsen af et nyt styringssystem, der tilskynder til økonomisk orienteret adfærd. Dette spørgsmål om adfærdsændring hænger meget sammen med normernes betydning for en profession, hvilket berøres nedenfor. 2.3.4 Normernes rolle Særlig interessant for denne opgaves problemstilling er femte punkt i idealtypen, der fokuserer på de professionelle normer. Elementet er interessant, idet stærke professionelle normer potentielt vil styre gymnasielærers adfærd under institutionelle forandringer, hvor der skabes nye incitamentsstrukturer. Styringssystemet er netop en ændring af den institutionelle ramme, som den almene gymnasieskole skal fungere under. Endvidere indeholder systemet væsentlige økonomiske incitamenter, der forsøger at påvirke til ændret adfærd. Professionelle normer er vigtige, idet de har en adfærdskontrollerende effekt. Det sker primært via den socialisering og identifikation, der foregår i uddannelsesårene. Her internaliseres bestemte opfattelser af, hvordan arbejdet bør udføres, tilrettelægges osv. kort sagt internaliseres professionens normer for, hvad god professionel arbejdsadfærd er. Den uddannelsesmæssige socialisering bliver derfor adfærdsregulerende for den professionelle i dennes virke efter endt uddannelse. Ifølge den funktionalistiske tilgang er normer netop en sikring af, at den professionelle udøver sit virke på bedst mulige måde og med fokus på samfundets behov. Det er professionen som et hele, der stiller de betingelser og regler, der regulerer de individuelle medlemmernes udførelse. Normerne bliver en selvkontrollerende effekt, som forhindrer uetisk opførsel og inkompetent opgaveløsning. Brud på 22

normerne vil medføre sanktioner indenfor professionen og i værste fald eksklusion (Andersen, 2005: 23-25, Day & Klein, 1987: 19). Ligesom vidensniveauet har en betydning for professionens offentlige anerkendelse og accept af professionens monopol, tjener normer også denne funktion (Carr-Saunders & Wilson, 1933: 298). Sammen med vidensniveauet er normerne med til at sikre, at medlemmerne af en profession udfører ensartet og kvalitetsbevidst arbejde (Freidson, 2001: 198). Samtidig har normerne kun værdi, hvis de efterleves og er med til at få professionelle til at arbejde for det store heles gode (Ibid.: 217). Ifølge Freidson, kan en profession ikke opnå etisk retfærdiggørelse, hvis de professionelle placerer personlig gevinst over det at arbejde for samfundets bedste. Professionens legitimitet kræver en klar forståelse af de etiske implikationer, der er indeholdt i det at være en profession. Det er blandt andet den implikation, der gør, at det kan forventes, at den professionelle skal have en stærk modstandsdygtighed overfor institutionelle arrangementer, der kan påvirke udførelsen af erhvervet, fordi institutionelle arrangementer eksempelvis lægger vægt på økonomiske tilskyndelser over andre tilskyndelser (det altruistiske element) (Ibid.: 218). Det er altså uetisk og mod normerne, hvis den professionelle forsøger at maksimering egen profit og dette kan endvidere også skade professionens status. For gymnasielærernes vedkommende er normerne med til at sikre gymnasielærernes samfundsmæssige anerkendelse, fordi de binder gymnasielærernes adfærd og giver offentligheden (borgere og politikere) en garanti for, at gymnasielærerne videregiver den nødvendige og lovgivningsmæssigt påkrævede viden til eleverne på en måde, der sikrer en fastholdelse af det faglige niveau i forhold til, hvad en stx-student forventes af kunne efter 3 års skolegang. Normer kan derfor være med til at sikre, at professionen ikke svigter, men fastholder en forventet kvalitet i udførelsen af erhvervet og herved skaber tillid til professionen (Ibid.: 214). Kort sagt har normer en rolle i forhold til den professionelles adfærd, både internt i professionen og udad til i forhold til offentligheden. Da normerne har så stor adfærdsregulerende effekt på den professionelle, betyder det i forhold til specialets problemstilling, at gymnasielærerne som profession ikke vil ændre deres gennemførelsesadfærd efter indførelsen af et nyt styringssystem. Gymnasielærerne må allerede inden denne institutionelle forandring have ageret ud fra klare og faste undervisnings- og bedømmelsesnormer, som sikrer en kvalitetsorienteret læreradfærd. Endvidere må gymnasielærernes serviceideal være altruistisk, hvilket også sikrer en gennemførelsesadfærd, som er orienteret mod at understøtte eleverne bedst muligt. Dette afhænger af, om gymnasielærerne kan anskues som en profession, hvilket diskuteres i følgende afsnit. 23