Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa

Relaterede dokumenter
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Kontaktklasserne. Arden Skole

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni Børn og Unge afdelingen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Arbejdsgrundlag. for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen. Inddeling og målgruppe

Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal. Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Handleplan for inklusion jan 2018

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN

Ansøgningsskema: Udvikling af særlige autismepædagogiske indsatser i den almindelige klasse

Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Aftale for Firkløveret

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.

Inklusionsvejleder. På Haderslev Realskole

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017

Gruppeordning på Gadstrup Skole

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Skolernes mål og handleplaner

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Specialklasserne på Beder Skole

SPECIALPÆDAGOGISK ENHED - STØTTE I DAGTILBUD PÅ 0-6 ÅRS OMRÅDET NORDDJURS KOMMUNE

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

FOLKESKOLEREFORM 2014

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Reformens hovedindhold.

PROCEDURE FOR OMGÆNGERE BØRNEHAVE OG INDSKOLINGEN HERNING KOMMUNE

Inklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber

Principper for trivsel

antal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Nr. 2. Skole-hjem samarbejdet RO.

Lindholm-klassen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER

STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Børn med særlige behov

Brande, 2012 november

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Kvalitetsrapport. Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009. Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling. Vadehavsskolen august 2009

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Tilsynsrapporten tager afsæt i de Kommunale mål og rammer for tilsyn hos kommunale dagplejere.

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord. hvordan og hvorfor?

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Favrskov læring for alle

Familieklassen Kobberbakkeskolen

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Temaaften om status og udvikling

Skolerne skal formulere projektbeskrivelser på ovenstående i marts måned 2015, og laver afrapportering fra nuværende projekter i juni 2015.

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest

Tema Beskrivelse Tegn

Transkript:

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa 22.04.14 Ansøgning til udviklingspuljen: Supervision i forbindelse med et nyt inklusionsprojekt. Vestre Skole ansøger om 75.000 kr. til at dække udgifter til supervision i et nyt inklusionsprojekt, som vi ønsker at sætte i søen fra næste skoleår. I indskolingen har vi nogle børn, hvis skolegang ikke fungerer godt. Børnene har svært ved at klare en skolehverdag, bliver stressede og urolige og dermed også forstyrrende for deres kammerater i klassen. Eleverne er forvirrede og nederlagsprægede. Skolen bruger mange ressourcer på disse børn i form af støttelærere/-pædagoger og akt-pædagoger. Indtil videre er vores erfaring, at disse børn ikke udvikler de nødvendige sociale færdigheder i den skolegang, vi hidtil har tilrettelagt for dem. Der har især været arbejdet kompenserende med indsatsen omkring eleverne, hvor vi gerne vil arbejde mere udviklende med dem. Derfor har vi et ønske om at igangsætte et træningsforløb for en lille gruppe af elever. Træningen omfatter eksempelvis sociale færdigheder, kendskab til sociale spilleregler og etablering af almindelig skoleadfærd mv. og har som mål, at eleven opnår en positiv selvopfattelse og tro på, at han kan begå sig i klassen og på legepladsen. Samtidig arbejdes der på miljøet og trivselen generelt i klassen, hvilket også hjælper eleven til efterhånden at kunne inkluderes i klassens fællesskab. I træningsforløbet vil der blive arbejdet med klart definerede individuelle fokuspunkter, som tager udgangspunkt i det, der er hensigtsmæssigt for det enkelte barn. Der bliver et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere samt et tæt forældresamarbejde. Der føres log, som alle implicerede har adgang til. I praksis vil fem børn danne det lille hold, som skal træne færdigheder. Tre på hinanden følgende skoledage går de i skole i en lille gruppe, hvor der altid vil være to personaler til stede. De to øvrige dage i ugen er børnene i deres klasse med vejledning fra pædagogerne, der også vil vejlede lærerne i, hvordan barnet bedst træner og vedligeholder de færdigheder, der er i fokus. Efterhånden som barnets færdigheder etableres, sluses det langsomt tilbage til klassen. De tilknyttede pædagoger vil få brug for supervision i forhold til at justere deres praksis. Der vil i supervisionen blive taget udgangspunkt i den omfattende log, der føres. På Vestre Skole har vi meget gode erfaringer med Unnur Donaldsdottir som supervisor, og det er supervisionsforløb som dem, hun før har gennemført, vi har i tankerne. Se venligst en nærmere beskrivelse af projektet i vedlagte bilag På vegne af akt-teamet og indskolingsafdelingen Kristina W. Nikolaisen og Mette W. Rævsgaard Tlf.: 89 59 24 88 e-mail: vestreskole@norddjurs.dk www.vestreskole.dk SFO: 89 59 25 00

En lille gruppe i indskolingen: Formål: Vi tager ansvar for den enkelte elev, for personalet, for inklusionen Vi arbejder målrettet for at bedre trivslen og udviklingen hos den enkelte elev, familie, klassen, lærerne Vi stopper med at gøre det der ikke virker Vi tør gå nye veje Vi satser og tror på udviklingspotentialet hos den enkelte elev Vi arbejder på, at eleverne får gode historier om sig selv og egen kunnen (narrativt) Der arbejdes på at skabe udviklende og inkluderende miljøer Der bliver mere ro i stam klasserne Mulighed for øget grad af trivsel blandt lærerne Mulighed for at opnå en højere grad af tilfredshed hos eleverne, forældrene (både forældre til elever i stamklasserne og forældre til de børn der er i den lille gruppe) Lærerne får mere ejerskab over tiltagene da de er med i processerne omkring eleven Vi udnytter personalets kompetencer (Kristina har arbejdet med ABA længe og Mette er i gang med oplæring) Vi arbejder ikke kompenserende men udviklende Vi arbejder ikke med lamineringspædagogik, da vi ser elevens udvikling som dynamisk Indsatsen gøres synlig for alle der arbejder med og omkring barnet (log og stor grad af skriftelighed) Eleverne får de forudsætninger det kræver at være inkluderet i en klasse Vi arbejder med etablering af færdigheder, både hos barnet og i stamklassens miljø, der er nødvendige for en vellykket inklusion Hvordan passer det sammen med Vestre skoles udviklingssyn? Giv mig passende udfordringer: i den lille gruppe såvel som i klassen arbejdes der ud fra elevens nærmeste udviklingszone- fokuspunkterne er tilrettelagt ud fra observationer/samtale med læreren i stamklassen og de er anvendelig for eleven. Se mig som den jeg er: individuelle fokuspunkter og log der løbende revideres så den hele tiden er aktuel. Lad mig høre til ligesom dig: eleven har tilhørsforhold til elever i den lille gruppe samt elever i stamklassen. Ved at vi arbejder målrettet og udviklende, vil eleven have mere overskud til at indgå i sociale sammenhænge hvilket kan mindske eksklusionen.

Vis mig, hvem/hvad jeg kan blive: ved at eleven oplever at kunne leve op til de krav og forventninger vi stiller til ham/hende vil de gode historier komme til at dominere og elevens selvbillede vil ændres- hvilket kan føre til øget selvværd, tro på egne evner og overskud til at gå nye veje og prøve nyt = udvikling. Målgruppen: 5 Elever der kræver massiv støtte Elever fra indskolingen Personale: Personalet i gruppen består af to koordinatorer, der har det overordnede ansvar for bl.a. fokuspunkter, formidling, log, struktur. Derudover er der tilknyttet to SFO-pædagoger Der skal være min. to personaler i gruppen ad gangen. Alle elever har deres egen kontaktpædagog Indsatsen må ikke blive personafhængig - strukturerne er de bærende Gruppens struktur: Der er et undervisningslokale der kun bruges til denne gruppe Der trænes 3 dage om ugen i gruppen, hvor eleverne vil være der fuld til men med mulighed for at deltage i enkelte lektioner i stamklassen. De resterende to dage, vil eleverne være i deres stamklasser, hvor pædagogerne fra gruppen, vil være tilknyttet som vejledere til både lærere og elever. Der er mulighed for et samlingsbord Der er individuelle arbejdspladser Der er mulighed for afskærmning Opstart: Observationer på behov og miljø i stamklassen med refleksioner på hvad der kunne være anvendeligt at træne. Samtale med lærerne og observationerne udgør tilsammen udgangspunktet for de fokuspunkter der arbejdes med. Pædagogisk tankegang: Eleven trænes i de valgte fokuspunkter i gruppen såvel som i klassen. Der logges endvidere på disse punkter. Disse fokuspunkter justeres løbende for at sikre udviklingen hos den enkelte elev.

Pædagogikken tager sit afsæt i principperne i anvendt adfærdsanalyse. I samarbejde med lærerne i stam klasserne udarbejdes individuelle planer for indsatsområder/fokuspunkter Indsatsområderne/fokuspunkterne skal være anvendelige og relevante for eleven Eleven er i stamklassen i de timer, som fungerer Resten af tiden er eleven i den lille gruppe, hvor der undervises og trænes i sociale færdigheder og faglig træning Indsatsen dokumenteres via individuel log Det er elevernes udviklingspotentiale der er i fokus Fokus er 80 % på trivsel og 20 % på læring Loggen er dokumentation og udgangspunkt for faglig sparring. Der trænes struktur i undervisningen frem for nyt fagligt indhold. Det eleven har svært ved i stamklasserne skal trænes (kunstigt hos os) IT-træning Anvendelig fokus for den enkelte elev. Den læring de får i gruppen er brugbar/anvendelig for den enkelte elev i klassens læringsmiljø. Den enkelte elevs fokuspunkt kan også udgøre en fælles fokus for stamklassen En systematisk, koordineret og dokumenteret indsats over for den enkelte elev, stamklassen og gruppen af elever og disses læringsmiljøer Eleven skal forholde sig til sig selv, den lille gruppe og stamklassen Der trænes i høj grad overgange Samarbejde: Lærerne har stadig det overordnede ansvar for deres egne elever. Mht. faglig læring, forældrekontakt, samtaler og møder. Der tilknyttes en kontaktpædagog til hver elev Fokuspunkter udvikles i samarbejde mellem koordinator, kontaktpædagog og lærere, så dette bliver kontinuerligt. Lærerne vejledes i tilrettelægges af udviklende miljøer Opkvalificering af egne ressourcepersoner (lærerne og andet personale) i forhold til indsatsen på det enkelte barn Aktionslæring hos lærerne og eleverne Samarbejdet skal kunne opkvalificere lærerne i de specialpædagogiske færdigheder omkring barnet. Supervision/Opfølgning: Den eksterne supervision garanterer at personalet omkring eleven reflekterer over egen praksis og løbende opkvalificeres. Supervisionen garanterer endvidere, at fokuspunkterne evalueres og justeres løbende, så de forbliver relevante og dynamiske i forhold til den enkelte elevs udvikling

Der er to årlige netværksmøder Forældresamarbejde: Klasselæreren har ansvaret for forældresamarbejdet, som en hvilken som helst anden elev i klassen. Koordinatorerne/ kontaktpædagogen er medansvarlig. Loggen for den enkelte elev er tilgængelig for forældrene Profilering ud ad til: Vi tør gå nye veje, tænke og handle nyt Vi videreudvikler de ABA-projekter som Forvaltningen allerede har investeret i på Vestre Skole Det der gør at dette projekt skiller sig ud, er hele det pædagogiske grundlag, med en dokumenteret, udviklingsorienteret og målrettet indsats, samt opkvalificering fra ekstern supervisor. Udviklet og beskrevet af Kristina Wetche Nikolaisen Akt-pædagog, Vestre skole Mette Witting Rævsgaard Akt-pædagog, Vestre skole