Skattestop. Finansieringsudfordringer. Flere ældre Nye teknologier Forventnings- og efterspørgselspres. Lige og fri adgang =skattefinansiering

Relaterede dokumenter
Sundhedsvæsenet i en brydningstid. Regeringens udspil til en sundhedsreform. v. Jakob Kjellberg, professor

DSKS Årsmøde januar 2015 Hotel Nyborg Strand

ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET

Demensdagene. Fremtidens sundhedsvæsen organisering og økonomi

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Den danske model og dens skønhedsfejl

PenSam's førtidspensioner2009

Fremtidens sygehusvæsenet Professor & Programleder for Sundhed, Jakob Kjellberg

Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

Sundhedsreformen står for døren hvad har vi i vente? Jakob Kjellberg

Fremtidens palliation er der ressourcer til alle? Jakob Kjellberg

Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Sundhedsreform & Det nære Sundhedsvæsen

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende:

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune

Det gode KOL-patientforløb

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Kommunal medfinansiering i Esbjerg Kommune

Kroniker Info-møde 27/

Hvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet

Tanker til Tænketanken Trine Holgersen 24. oktober 2018

Telemedicinske erfaringer på sygehuse og potentiale for kommunal anvendelse. Anne Sorknæs Michael Hansen-Nord

NOTAT Patienter med akutte indlæggelser i psykiatri og somatik

Samlet for alle udvalg

Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017

Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data

Dokumentation af data for belægning

Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest?

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Initiativ Fælles strategi for indkøb og logistik Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt.

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Dokumentation af data for sengepladser og

om 1. økonomi- og aktivitetsrapportering 2011 for Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Psykiatrien under pres

Hvad er vigtigt for borgerne i deres møde med sundhedsvæsenet? Marts 2015

DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN NOVEMBER 2017 FAKTAARK STYRK DET NÆRE SUNDHEDS- VÆSEN! FREMTIDSSIKRING AF INDSATSEN TIL DE ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 3. kvartal kvartal 2012

Kommunal medfinansiering 2014

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

7-BY MØDE. København 17. marts 2015

Telemedicin konference, Region Midt den 26. juni Shared Care Platform. Projektleder Allan Nasser, Region Syddanmark

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

Juni Borgere med multisygdom

Udviklingen betyder, at antallet af demente og borgere med kroniske sygdomme vil stige markant.

Telemedicin fra patientens synsvinkel

Generelt om den kommunale medfinansiering

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidens palliation er der ressourcer til alle? Jakob Kjellberg

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2012

Kommunal medfinansiering

En nær sundhedsreform? For patienter og borgere Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet

Status på forløbsprogrammer 2014

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Udvikling i aktivitet i hospitalspsykiatrien og i antallet af psykiatriske patienter

Integreret pleje - ændring i servicenivau SSU : Anbefales til prioritering.

Handleplan for sundhedspolitikken

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse

Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 4. kvartal kvartal 2011

Nøgletal for sundhed November 2006

Det nære og sammenhængende - Muligheder og udfordringer. Jakob Kjellberg

MedComs Kronikerprojekt linie 1. projektleder-møde i Fælles Kroniker Data

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser. Januar 2015

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014

Nøgletal fra 2018 på genoptræningsområdet

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.

Tal på sundhed Sundhedhedsfagligt personale i sygehusvæsenet

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Udfordringen kender vi hvordan håndterer vi den? 2

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd DN d. 8. juni 2017 lokale kl. Kl ] Talepapir samrådsspørgsmål DN vedr.

Benchmarking af psykiatrien

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

Forslag til ændringer, analyser og præciseringer i Hospitalsplan 2025

VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013

Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter

Regionernes budgetter i 2010

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

NOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter

Samfundsøkonomiske perspektiver på shared care mellem almen praksis og psykiatrien Danske Regioner, 29. september 2009

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2007 Udsendt

Økonomi og ernæring. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA

Transkript:

Flere ældre Nye teknologier Forventnings- og efterspørgselspres Ingen åben prioritering Frit valg uden betaling Index 1970=100 190 180 OECD23: SU/BNP EU15: SU/BNP 170 160 DK: SU/BNP 150 140 130 120 110 100 90 1970 1980 1990 2000 2010 Lige og fri adgang =skattefinansiering -1 Løsninger I Effektivisering Effektivisering og Grøn Sundhed Sundhedsøkonomiske udfordringer Løsninger II Effektivisering Prioriteringer og Rationeringer Skattestop Finansieringsudfordringer 1

OG: mere personale, endnu flere penge og endnu, endnu flere behandlinger på offentlige sygehuse i Danmark fra 2001 til 2009 150 145 140 135 130 125 120 115 Sygehusindtægter stærkt stigende, svarende til historisk høje tilførsler af penge fra regeringen siden 2002 ( 23 mia kroner) Produktion Behandlinger (DRG+DAGS) Indtægter Bevillinger 150 145 140 135 130 125 120 115 110 105 110 Personale 105 100 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 100 2 Kilde: SUM, Danske Regioner og DSR, 2010

40% aktivitetsvækst siden 2002 (5,8%pa) 3 Figur 2: Udvikling i kontakter pr. patient, udvikling i produktionsværdi pr. kontakt, udvikling i unikke patienter (akkumuleret), 2002-2008 Procent Produktionsværdi pr. kontakt Kontakt pr. patient Unikke patienter 45% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 40% af væksten er nye patienter 27½% af væksten er flere kontakter pr. patient 32½% af væksten er dyrere kontakter Grøn sundhedspolitik: 0% 0% Regeringen: Det grønne større og 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Kilde: Sundhedsstyrelsen Note: Der er ikke korrigeret for loftet over stigning i produktionsværdi pr. kontakt på 1,5 pct. pr. år. 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% Det blå mindre Det vil den aftale med Regionerne Som så skal overbevise lægerne 5%

40% aktivitetsvækst siden 2002 (5,8%pa) Figur 2: Udvikling i kontakter pr. patient, udvikling i produktionsværdi pr. kontakt, udvikling i unikke patienter (akkumuleret), 2002-2008 Procent Produktionsværdi pr. kontakt Kontakt pr. patient Unikke patienter 45% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 40% af væksten er nye patienter 27½% af væksten er flere kontakter pr. patient 32½% af væksten er dyrere kontakter Varierer noget med opgørelsesmetode 5% 5% 0% Det grønne er især faldet (relativt) de sidste 0% 5 år. 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Meget markant for kirurgiske aktiviteter Diabetesbehandling er grøn Kilde: Sundhedsstyrelsen Note: Der er ikke korrigeret for loftet over stigning i produktionsværdi pr. kontakt på 1,5 pct. pr. år. 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 4

Medicinske patienter ikke forfordelt ift kirurgiske patienter på behandlinger Samlet produktionsvækst på sygehuse fra 2002 til 2007 på 23% Herunder medicinske patienter: 32% - Herunder ældre medicinske patienter 24% Og kirurgiske patienter 15% En analyse af ældre medicinske patienters forløb på tværs af kommuner og regioner. Oktober 2009 5 Og det betyder, at især de yngre medicinske patienter er tilgodeset meget i perioden

Økonomisk efterslæb for de medicinske patienter? Ikke generelt. Tværtimod ift kirurgiske pt Behov for mere fokus i dokumentation De ikke-specialespecifikke patienter kendetegnet ved Høj alder Flere kroniske sygdomme samtidig Flere lægemidler samtidig Sociale problemer Misbrugsproblemer Nedsat funktionsniveau Afhængig af hjælp fra kommunen til pleje Internmedicinske specialer Lungesygdomme Mave-tarmsygdomme Geriatri Nyresygdomme Blodsygdomme Hjertesygdomme Gigtsygdomme Stofskiftesygdomme Infektionssygdomme National handlingsplan for ældre medicinske patienter 6

Udviklingen i antal ambulante besøg pr. CPR nr. for patienter i gruppen KOL (tabel 19) KOL ambulant Stor spredning: Gennemsnitlig vækst: 2,1% Vækst range: -7,9% (RSj) til 14,8% (RH) 4 3,5 3 2,5 RN RM RSd RSj RH Forskel mellem regioner (RnJ vs RH) 2007: 0,85 besøg (30%) 2008: 1,00 besøg (40%) 2009: 1,18 besøg (41%) 2 1,5 1 RH RSj Meget lig hjertesygdomme, tabel 18 Samme mønster men mindre spredning for lungebetændelse, tabel 20 0,5 0 2007 2008 2009 RN RSd RM Relativ mindre spredning for Diabetes: 4% (-3,1 til +10,6) Niveau spredning 11% til 29% Ej samme mønster, RNj høj 7

Indlæggelser pr. person (tabeller 22-25) Generelt lavere regional variation Niveauvariation fra 2% til 16% Vækstvariation fra 5-11% point Lille fald for diabetes og KOL, lille stigning Lunge og hjerte Tilsyneladende ingen korrelation til ambulant aktivitet hverken negativ eller positiv 8

ALOS (tabeller 26-29) Fald på 1/5 dag (lungebet) til 2/3 dag (diabetes) Svarer til 5% (lungebet) og 10% for de tre andre Nogen regional variation i ALOS fald: RSj lidt lavere ALOS niveau: Niveau regionsforskelle på 1-2 ALOS dage, 20-40% Højest i RNj for KOL og Lunge Højest i RSj for diabetes og hjertesygdomme Lavest i RMj for diabetes*, hjertesygd og lungebet (* lidt flere indlæggelser) Lavest i RSd for KOL Ikke voldsom korrelation mellem ALOS og indlæggelsesfrekvens. 9

10 Patientforløb uden sygehusindlæggelser? Koordineret kroniker indsats inspireret af erfaringer fra blandt andet Kaiser Permanente Kronisk sygdom Standardised DK/KP OR Adm* Re-adm.* Smerter i bryst 8,8 2,5 Højt blodtryk 8,7 1,8 KOL 3,8 1,1 Dårligt hjerte 1,1 1,2 Diabetes 1,6 0,9 Kommunale tilbud Kaiser Permanente Sygehuse Sam- Stra- Shared tifi- kation Care arbejde Praksis Medical centers Patient support facilities Større praksis mange specialer og sundhedsfagligt personale Koordinerede informations- og ledelsessystemer Managed care, shared care Aligned incentives Kilde: Schiøtz et al, 2010. *) resultater uden 1-dags indlæggelser. **) 30 dage