November 2012 De Fems screeningsmodel til brug ved forundersøgelse af kommunale plejefamilier Dette er den samlede screeningsmodel til brug ved forundersøgelse af kommunale plejefamilier, udviklet i en arbejdsgruppe, bestående af familieplejekonsulenter fra alle fem kommuner (Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre og Gentofte). Modellen er udviklet fra april til juni 2011. I perioden fra juni til november 2011 er modellen afprøvet i 14 familier, og efterfølgende er modellen evalueret og rettet til. Modellen er nu tilgængelig for alle interesserede. I november 2012 har vi valgt at revidere modellen yderligere, og det er denne udgave, som du kan læse her. Overordnet om modellen Denne udgave indeholder såvel interviewguide som anbefalinger fra familieplejekonsulenter i De Fem i forhold til gennemførelse af forløbet. Det er tænkt som en guide, der vidner om vores tanker og ideer med de forskellige temaer og spørgsmål. Familieplejekonsulenterne i De Fem har udover egne erfaringer og drøftelser været inspireret af Niels Peter Rygårds materiale om tilknytning og vurdering af plejeforhold, Københavns Kommunes forundersøgelsesmateriale, Ålborg kommunes materiale om forundersøgelse af specialiserede plejefamilier samt naturligvis de fem kommuners øvrige forundersøgelsesmanualer. Familieplejekonsulenterne i De Fem ønsker, at screenings-modellen skal bidrage til, at der ansættes kommunale plejefamilier, der kan fremme plejebørnenes potentiale og udvise den rette omsorg, herunder den grundlæggende, den sociale og den udviklende omsorg. De Fem betragter de kommunale plejefamilier som ligeværdige samarbejdspartnere. Det er vigtigt, at familieplejekonsulenterne taler med familierne om, at denne interview-model ikke leder efter rigtige og forkerte svar. Vi ønsker at lære familierne at kende, at høre deres refleksioner og høre, hvordan de anvender de erfaringer, livet har givet, i deres prioriteringer, opdragelsesværdier og dagligdag. Det er sårbare børn og unge, der skal anbringes i kommunale plejefamilier, og vi ved, at det kræver robuste, reflekterende og empatiske familier, hvis anbringelserne skal lykkes. Vi vil gerne understrege, at modellen er De Fems bud på en kvalificeret forundersøgelse i forhold til at udvælge de rette kommunale plejefamilier. Temaerne i modellen er udvalgt efter, hvad vi prioriterer og lægger vægt på i forhold til at undersøge, hvorvidt familien er egnet som kommunal plejefamilie. Vi ønsker at indgå samarbejde med dygtige, reflekterende, omsorgsfulde og udviklings- og samarbejdsorienterede familier. 4
Modellen indeholder: Oplysningsskema, der udfyldes af familien, når de ansøger om at blive kommunal plejefamilie i De Fem. Interviewguide til tre forundersøgelsesbesøg. I den elektroniske udgave er der gjort plads til notater (de grønne felter), såfremt I ønsker at indføre notater direkte i dokumentet under besøgene i familien. Skema med skala-spørgsmål, der udfyldes af familierne før besøg 2. Rapport-skabelon, som familieplejekonsulenterne udfylder efter gennemført forundersøgelses-forløb. 5
Familiens navn Familieplejekonsulenter Dato Besøg 1: Varighed: max. 1,5 time (Familieplejekonsulenterne har forinden modtaget oplysningsskema fra familien) Første besøg er et kort besøg, der varer max. halvanden time. Besøget er et goddag-besøg, hvor alle medlemmer i familien er hjemme. Formålet med besøget er at se huset og værelse til plejebarn og vurdere, om det lever op til almindelige standarder. Det er svært at definere, hvad almindelige standarder er, og vi ved, det er subjektivt. Drøftelserne har i denne forbindelse handlet om, hvorvidt hjemmet opleves relativt ordentligt og disponeret for børn mv. Udover at se huset handler det også om en kort samtale, hvor familieplejekonsulenterne fornemmer, om stemningen er rar, hvordan bliver man modtaget osv. Dette er vigtigt, fordi plejebørn og plejebørnenes familie samt samarbejdspartnere også skal modtages i dette hjem. Det er vigtigt, at familieplejekonsulenterne inden det første besøg har fortalt familien, at det er et besøg af op til halvanden times varighed, og at det er et goddag-besøg. Når besøget indledes, præsenterer familieplejekonsulenterne sig selv og projektet. Familieplejekonsulenterne oplyser familien om, at kommunale plejefamilier i projektperioden er en del af evalueringen i projektet: Når familien er ansat som kommunal plejefamilie, vil Deloitte vil hvert halve år sende dem et spørgeskema, som de bedes udfylde. Spørgsmålene omhandler deres oplevelse af plejeforholdet. 6
Samtaleemner ved første besøg - Familiens motivation for ønsket om at være kommunal plejefamilie - Hvor meget er egne børn inddraget i beslutningen om at være plejefamilie? - Hvad er egne børn optaget af i fritiden? - Hvad har I selv optaget af i fritiden? - Familiens involvering i lokalområdet - og netværk - Hvad kommer man til at opleve, når man bor hos jer? - Hvad laver I i weekenderne? - Hvordan holder I ferie? - Hvor meget ser I jeres egen familie? 7
--------------------------------------------- - Husdyr hvordan er tonen overfor husets dyr? (Observation og fornemmelse) - Hvordan tager familien imod ved dette besøg? (Observation og fornemmelse) Hvis familieplejekonsulenterne har spørgsmål til plejefamiliens udfyldning af ansøgningsskemaet så skal de stilles her. Det er meget muligt, at der er nogle ting, som familieplejekonsulenterne vurderer er vigtige at få uddybet yderligere. Familieplejekonsulenterne fortæller om forundersøgelsesforløbet Familieplejekonsulenterne fortæller, at familien efter dette besøg får en tilbagemelding om, hvorvidt forløbet fortsætter med de næste to besøg. Familieplejekonsulenterne fortæller lidt om, hvad de næste besøg indeholder. At der vil blive spurgt ind til personlige holdninger og erfaringer, fordi vi ved, at disse plejebørn er sårbare og blandt andet kan have brug for at teste de voksne omkring sig. Derfor er det vigtigt, at vi kender familiens styrker og udfordringer. For at skal anbringelsen lykkes, vi har brug for at vide noget om dem som familie, så vi efterfølgende kan lave det rigtige match. Familieplejekonsulenterne fortæller, at de næste samtaler er baseret på fælles refleksioner, der er ingen rigtige og forkerte svar. Vi er nysgerrige på, hvem familien er, hvad de tænker og mener og hvordan livet leves i denne familie. Familieplejekonsulenterne fortæller, at der arbejdes med skalaspørgsmål og interview - alt sammen som udgangspunkt for samtale og refleksion. Familieplejekonsulenterne fortæller, at der efter både første, andet og tredje besøg vil være tilbagemeldinger fra familieplejekonsulenterne i forhold til, om forundersøgelsesforløbet fortsættes. I forløbet er familien ligeledes ansvarlig for at forholde sig til, om de er interesseret i at forløbet fortsætter, og om de fortsat ønsker at være kommunal plejefamilie. Oplys i øvrigt, at vi forventer en ren straffe- og børneattest, og at disse indhentes efter besøg nummer to, og igen i forbindelse med (evt.) ansættelse, hvis den enkelte kommune vurderer, at det er relevant. Efter første besøg får familien en tilbagemelding (og melder også selv tilbage, om de har lyst til at fortsætte processen). 8
Hvis konsulent og familie er klar til samarbejde aftales dato for næste møde, og der mailes skalaspørgsmåls-skemaer til familien. Disse skemaer skal familien besvare og indsende elektronisk inden næste besøg. Disse skemaer bliver udgangspunkt for den første snak ved besøg 2. 9
Besøg 2: Varighed: ca. 3 timer Indledning Familieplejekonsulenterne fortæller om rammen og varigheden for besøget. De fortæller, at den ene konsulent er den, der skriver (og måske har den bærbare computer med), og den anden konsulent er den, der primært interviewer. Familieplejekonsulenterne fortæller, at der ikke gives en tilbagemelding i dagens besøg. Tilbagemelding fra såvel familie som familieplejekonsulenter gives inden for et par dage. Familieplejekonsulenterne fortæller om temaerne for dagens besøg: Besøget er delt op i to afdelinger: Første del er en samtale ud fra skalaspørgsmålene. Derefter følger en dialog ud fra spørgsmål om opvækst og tilknytning. Husk at afklare om familien har spørgsmål. Aftal, hvornår I holder små pauser. Samtale ud fra skalaspørgsmål: Familieplejekonsulenterne gentager, at svarene på skala-spørgsmålene ikke er en test af rigtige og forkerte svar, men tænkt som udgangspunkt for en samtale, hvor det er refleksionerne, der er det interessante. Det er vigtigt, at familieplejekonsulenterne er opmærksomme på, hvis familien har kommentarer til, hvordan det var at udfylde skemaerne. Med udgangspunkt i de afkrydsede skalaspørgsmål interviewes de voksne først individuelt, og dernæst interviewes parret sammen. Man kan også vælge en mere dynamisk interviewform, hvor man skiftevis interviewer den ene og den anden omkring det individuelle skalaskema. Der spørges ind til svarene - der uddybes og eksemplificeres gerne. Det vigtige er at få familien til at reflektere. Familieplejekonsulenterne er anerkendende nysgerrige og lytter efter nøgleord og bruger dem i spørgsmål. Formålet er en dialog, hvor mange emner berøres, og hvor svarene bliver nuanceret ud fra spørgsmål som f.eks. Hvad er fordelene/ulemperne ved at I prioriterer sådan, hvilken betydning har det for jeres familie, at I/du ser sådan på det osv. Det er vigtigt, at familieplejekonsulenterne har fokus på at styre dialogen omkring skalaspørgsmålene, da der ellers er risiko for en for lang og mindre dynamisk dialog. Nogle svar vil blive drøftet mere indgående end andre. Det er vigtigt at dvæle der, hvor I bliver nysgerrige. Efter interview ud fra skala-spørgsmålene tilkendegiver familieplejekonsulenterne, at dette var slut på den del og afklarer, om der er spørgsmål. Herefter anbefales det, at der holdes en pause, inden der tages hul på næste del af interviewet. 10
Interview ud fra spørgsmål om opvækst og tilknytning Før interview starter, sætter familieplejekonsulenterne rammen for de følgende interview. De fortæller, at parret interviewes individuelt omkring opvækst og tilknytning. Familieplejekonsulenterne understreger, at dette ikke handler om jagten på den gode barndom. At formålet er at lære familien at kende og høre om deres historie. At vi alle, hver på vores måde, har oplevet usikkerhed, svære udfordringer, pres og forventninger i vores barndom. Og at alle vores oplevelser, positive såvel som negative, har været med til at udvikle os til dem, vi er i dag. Alle historier er unikke, og familieplejekonsulenterne takker på forhånd for, at familien vil dele deres historier. Inden spørgsmålene stilles, kan det være en god idé at opfordre den, der skal interviewes til at sætte sig godt til rette i stolen og bruge et øjeblik på at tænke tilbage på sig selv som barn. Spørgsmål til interview Hvor er du opvokset? Forældres uddannelse/beskæftigelse Antal søskende? Køn og alder? Andre vigtige personer i opvæksten såsom bedsteforældre? Hvordan beskrives opvækst? Forhold til forældre? 11
Kan du beskrive hhv. din mor og far med 3-5 tillægsord? Hvorfor er netop disse ord blevet valgt? Har du eksempler, der beskriver dine forældre i forbindelse med de tillægsord, du har valgt? Hvilken forælder føler/følte du dig mest knyttet til?hvorfor? Hvordan reagerede du som barn, når du var vred eller ked af det? Følte du dig af og til afvist som barn? I så fald, på hvilken måde? Har dine forældre optrådt truende overfor dig? I så fald, på hvilken måde? Hvordan tror du, at dine barndomsoplevelser har påvirket dig? Hvorfor tror du at dine forældre handlede, som de gjorde, overfor dig i din opvækst? Hvad vil du selv tage med dig - og hvad vil du evt. gøre anderledes? (Spørg kvinden særligt i forhold til sin mor og manden særligt i forhold til sin far). 12
Hvad synes du, at du særligt har med dig fra din opvækst? Forhold til søskende? Vær opmærksom på, om der skal holdes en lille pause, når den ene/begge har svaret på spørgsmålene. Familieplejekonsulenterne minder om, at inden besøget afsluttes i dag, er der en dialog om opdragelse og værdier. Referencer Familieplejekonsulenterne oplyser om, at vi gerne vil indhente reference på familien fra relevante personer. Dette kan være andre kommuner, tidligere arbejdsgivere eller andre. Plejefamilien skal derfor kunne pege på mindst to steder, som familieplejekonsulenterne må kontakte i forbindelse med, at forundersøgelsen pågår. Debriefing Det er vigtigt at sætte 10-15 minutter af til at samle op på dagens besøg. Spørg familien, hvordan det har været for dem at blive interviewet. Lad dem sætte nogle ord på, hvordan de har oplevet det. Og spørg familien, om de har spørgsmål. Det aftales, hvornår familien og familieplejekonsulenterne vender tilbage i forhold til tilbagemelding og 3. besøg. 13
Besøg 3: Varighed: ca. 3 timer Indledning Rammerne for dagens besøg gennemgås, pauser aftales og er der noget, der fylder fra sidste besøg? Tredje besøg indeholder fokus opdragelse og værdier i dag, hvor der trækkes paralleller fra sidste besøg. Endvidere er der fokus på det professionelle samarbejde og evt. en samtale med familiens børn. Herefter er der en pause og endelig fælles samle-op tid, hvor der er tid til spørgsmål og drøftelser, inden forundersøgelsesforløbet afsluttes. Det er vigtigt, at familieplejekonsulenterne fortæller, at der efter samtalen med børnene bliver en pause, hvor familieplejekonsulenterne går en tur på ca. 10 minutter. Her har plejeforældrene og familieplejekonsulenterne hver for sig mulighed for at tænke over og drøfte, om der er noget, der skal spørges mere ind til osv. Det er vigtigt, at familieplejekonsulenterne fortæller, at det er en metodisk overvejelse, at denne time-out foretages. At det kan være sundt for processen at trække sig et øjeblik og få overblik og sparre med hinanden inden den sidste opsamling. Understreg, at det er ud fra ønsket om at lave en så god og grundig undersøgelse som muligt og være sikker på at komme omkring det hele, inden besøget og forløbet afsluttes. Det er meget vigtigt, at familieplejekonsulenterne husker at præsentere den lille pause på forhånd. Opdragelse og værdier Familieplejekonsulenterne præsenterer temaet: Efter dialogen om barndom, opvækst og tilknytning ved besøg nummer 2, trækker vi nu en parallel til jeres/dit liv, som det er i dag. Vi vil tale med jer ud fra overskriften Opdragelse og værdier. Spørgsmål Hvis I tænker på hvordan I opdrager her i huset hvordan tænker I så, at ordene handling, konsekvens, belønning og straf passer ind hos jer i forhold til jeres opdragelses-stil? (Brug evt. lidt tid sammen med familien på at definere, hvad de ord betyder for dem. Hvad kommer de til at tænke på? Er der nogle af ordene, der er nemme at tale om, og nogle, der er svære?) Er der nogle dagligdags eksempler, I kan fortælle om, som beskriver, hvordan I har tacklet situationer/handlinger, som I syntes, krævede en konsekvens/straf/belønning? (Lad familien drøfte lidt frem og tilbage og se, hvor associationerne går hen. Hvis det er svært for familien at finde eksempler, så spørg ud fra tænkte eksempler. Eksempelvis: Hvordan reagerer I, hvis en 8-årig ikke dækker bord, selvom I har aftalt, at hun skulle? 14
Hvordan reagerer I, hvis en 16-årig ikke kommer hjem til aftalt tid? Hvis den 2-årige ikke vil have børstet tænder osv. Find selv på eksempler, der passer ind i familien). Spørg evt., om de kan forestille sig, hvad deres børn ville svare, hvis de blev stillet spørgsmål om, hvordan de oplever konsekvens, belønning og straf her i huset? Vigtigheden af samarbejde omkring en anbringelse Familieplejekonsulenterne indleder med at fortælle, hvorfor ovenstående tema er vigtigt: Professionelt samarbejde er alfa og omega for, at en anbringelse lykkes godt. Som kommunal plejefamilie skal man være gearet til at samarbejde med forældre, familieplejekonsulent, socialrådgiver, skole, institution, evt. psykolog, hospital osv. Forventningsafstemning er vigtigt det handler om både krav og forventninger. Spørgsmål I det følgende spørges ind til tidligere samarbejdsrelationer, gerne fra erfaring som plejefamilie, ud fra overskriften: Succeskriterier hvornår er et godt samarbejde lykkedes? Giv eksempler på samarbejdsrelationer, der er lykkedes, og hvorfor refleksioner. Og også eksempler på samarbejde, der ikke lykkedes, og hvorfor. Som hjælpespørgsmål i dialogen kan familieplejekonsulenten komme rundt om nedenstående spørgsmål. Nogle spørgsmål vil blive mere indgående drøftet end andre. Hav fokus på, om I har afdækket de forskellige samarbejdspartnere beskrevet i hjælpespørgsmålene samt temaet om udviklingsplaner. - Hvad betyder det for jer at have en god relation til familieplejekonsulenten og socialrådgiveren? Hvad er en god relation? Hvis relationen er svær, hvad gør I så? Hvad er jeres ansvar i en samarbejdsrelation? 15
- Har I forventning om, at det er den samme socialrådgiver, der er på sagen/anbringelsen i en længere periode, eksempelvis 3 år? Hvis det ikke er den samme, hvilke ulemper kan I så forestille jer og hvordan vil I tackle dem? - Hvor vigtigt er det for jer, at de forskellige instanser (socialrådgiver, familieplejekonsulent, supervisor og evt. andre) giver plejefamilien en entydig platform for det daglige arbejde? Hvad vil det betyde for jer, hvis der ikke er helt enighed hos samarbejdspartnerne, og hvordan vil I forholde jer til det? - Er I gode til at spørge om hjælp, søge inspiration og undre jer sammen med familieplejekonsulenten, i netværksgruppen osv? Kom med eksempler på situationer, hvor I tidligere har haft gavn af andres vejledning. Hvis I ikke får fat i familieplejekonsulent eller socialrådgiver, hvad gør I så? - Forestil jer, at jeres plejebarn ikke fungerer på sin skole. Og I er heller ikke rigtigt tilfredse med skolens indsats. Hvad gør I så? - Forældresamarbejde kan være udfordrende. Hvorfor er det vigtigt for plejebarnet at forældre og plejeforældre har en ordentlig samarbejdsrelation? Kom med eksempler på samarbejde med forældre, der er lykkedes, og hvorfor det lykkedes. Hvis I har oplevet et samarbejde, der ikke lykkedes kunne I selv have gjort noget anderledes? - Har I erfaring med samværsforløb i forhold til plejebørn? Har I overvejelser omkring, hvad der er vellykket samvær eller det modsatte? Hvad kan I som plejeforældre gøre for, at barnets samvær med forældrene lykkes? 16
- Som kommunal plejefamilie skal man arbejde med udviklingsplaner. Dette betyder blandt andet, at der er mere skriftligt arbejde for plejefamilien, i form af observationer, dagbog osv. Hvilken betydning har det for jer? Hvilke fordele kan I se ved at arbejde med udviklingsplan i en anbringelse? Samtale med børnene i familien Som udgangspunkt er det familiens biologiske børn, der er med til samtalen. Er der plejebørn, som har været længe i familien, og plejeforældrene vurderer, at de skal være med, så skal der også tales med dem. Spørgsmål - Hvilken klasse går de i, er de glade for at gå i skole, hverdagsliv, fritidsaktiviteter osv. - Har der været plejebørn i familien tidligere, gerne en snak om det. Hvad var godt, hvad var svært? Hvis ikke erfaringer, hvad forestiller børnene sig? Refleksionspause ca. 10 minutter Afsluttende drøftelse Sidste del af besøget er samle-op tid. Det er vigtigt, at der er tid til at slutte af sammen. Har familien spørgsmål? Har familieplejekonsulenterne yderligere spørgsmål eller drøftelser? Hvis der ikke tidligere er talt om, hvilken målgruppe familien er interesseret i, drøftes det her. Er der yderligere drøftelser af de oplysninger, som familien gav, da de udfyldte skema inden forundersøgelsesforløb, så er muligheden også her. Familieplejekonsulenterne spørger ind til familiens oplevelse af forundersøgelsesforløbet. Besøget afsluttes, og det aftales hvornår der gives tilbagemelding. I særlige tilfælde kan der være behov for et 4. besøg. Familieplejekonsulenterne skriver rapport ud fra rapportskabelonen. 17