Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord Kommune. Derudover beskrives de unges oplevelse af indsatsen i Mariagerfjord til sidst i notatet. Konklusioner I Mariagerfjord er to ungekoordinatorer placeret i UU s lokaler (Basen) ved gymnasiet i Hobro. Den ene er jobcentermedarbejder og den anden er UU medarbejder. De får visiteret unge af jobcentrets sagsbehandlere. De interviewede unge, medarbejdere og samarbejdspartnere giver et godt billede af projektindsatsen og hvordan den er integreret i kommunens ungeindsats. Evaluator hæfter sig ved følgende konklusioner: 79 procent af de 81 afsluttede unge er kommet i uddannelse (73 procent) eller beskæftigelse (6 procent) Der er tale om et godt resultat, når målgruppens kendetegn tages i betragtning. 1 Basens kernemålgruppe er udsatte unge, primært uddannelsesparate Basen har modtaget de unge, der har større udfordringer (primært uddannelsesparate). Det er typisk unge, som har mistet troen på sig selv, og som har personlige og sociale barrierer for at tage en uddannelse. De to ungekoordinatorer sikrer kontinuitet i indsatsen, fra start til slut, ved at fungere som koordinerende sagsbehandler, uddannelses- og jobvejleder, samt mentor Det er en god løsning, at både UU og jobcenter er repræsenteret som ungekoordinatorer. Det giver på én gang indsatsen et stærkt beskæftigelses- og uddannelsesperspektiv. Ungekoordinatorerne gør en stor forskel ifølge de interviewede unge. De mener, at ungekoordinatorerne er mere imødekommende end jobcentrets medarbejdere. De sætter pris på at have en gennemgående person, som binder indsatsen sammen. De er utilfredse med, først at skulle igennem jobcentret, hvor de oplever at blive mødt som et nummer i rækken, uden hensyntagen til deres personlige, sociale og faglige udfordringer. De forskellige aktører har bedre kendskab til hinanden, og ungekoordinatorerne binder trådene sammen for de enkelte unge 1 De øvrige unge er fordelt på: 11 % udredning på jobcenter, 10 % andet (fraflytning, barsel, sygdom etc.). 1
Ungekoordinatorerne har et godt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, og har gode kontakter i de andre afdelinger i kommunen. Der efterlyses et mere formaliseret og koordinerende samarbejde, med fælles mål for de unge, på tværs af afdelingerne kommunen. 2
Anbefalinger til ungeindsatsen i Mariagerfjord Kommune Integrer basen i ungeindsatsen På baggrund af de unges oplevelser med indsatsen, anbefaler evaluator Mariagerfjord at integrere basens indsats i den samlede ungeindsats, så de unge der søger uddannelseshjælp og som har brug for en koordinerende indsats, hurtigst muligt mødes af en ungekoordinator. Jobcentrets image og tilgang til de unge skal forbedres Kommunen og jobcentrets image er dårligt blandt de interviewede unge. Derfor anbefales det, at arbejde med de fysiske rammer og de procedurer de unge mødes med. En mulighed er at give de unge indflydelse på, hvordan miljøet indrettes og give sagsbehandlerne mulighed for at være mere fleksible, så de kan holde samtaler der hvor de unge er. Det anbefales endvidere at det drøftes, hvorvidt sagsbehandlerne blot skal være myndighed, eller om de også skal have en rolle som coach, dvs. en person der, som ungekoordinatorerne, medvirker til at unge kommer i uddannelse. Placer indsatsen væk fra jobcentret og kompetencecentret Hvis kontanthjælpsreformens intentioner skal følges, anbefales det at Mariagerfjord flytter samtaler og indsats væk fra jobcentret, og tættere på et uddannelsesmiljø. Basens indsats kan udvides til aktivitetsparate Kontinuiteten og relationsarbejdet i Basens indsats passer også til de unge aktivitetsparate. Der skal naturligvis arbejdes over en længere tidshorisont med de aktivitetsparate, end med de uddannelsesparate. Aktivitetsparate skal også kunne rummes i virksomhederne Det anbefales at det gode samarbejde med virksomhederne intensiveres, ved at sætte fokus på øget rummelighed og forløb for aktivitetsparate unge. Målet for disse unge er jo også uddannelse. Integrer Sundheds- og Socialområdet i basens indsats Det anbefales, at basen får mulighed for at arbejde mere tværfagligt, ved at alle gode kræfter i kommunen samles. Det er nødvendigt, hvis de mest udsatte unge (aktivitetsparate og flere af de uddannelsesparate) skal kunne mestre en uddannelse. Det vil sige, at medarbejdere og tilbud fra Sundheds- og Socialområdet skal inddrages. Det anbefales derfor, at der laves aftaler med disse afdelinger om, hvordan hverandres kompetencer og ekspertiser kan anvendes i det tværfaglige arbejde. Det kan give større effektivitet og forhøje de unges tilfredshed, og dermed øge deres motivation for at komme i uddannelse. Forsæt og forlæng efterværnsperioden Ud af kommunens 81 unge har 60 % af dem sagt ja til tilbuddet om 13 ugers efterværn ved uddannelsesstart. I realiteten har ungekoordinatorerne været åbne for, at de unge stadig kan tage kontakt til dem efter de 13 uger. Det er med til at fastholdt de unge, og samtidig sørge for 3
at de får en ny og hurtig indsats, hvis de skulle falde fra. Det anbefales derfor, at unge skal have mulighed for at vende tilbage til en fast kontaktperson, i ungeindsatsen (ungekoordinatoren), under hele uddannelsen. De unges oplevelse af indsatsen i Mariagerfjord Nedenstående afsnit er baseret på interviewmateriale med 9 unge deltagere i Mariagerfjord Kommune. De unge har generelt en dårlig oplevelse i mødet med kommunen/jobcentret I indsatsen oplever de unge store forskelle ift., hvordan de tidligere er blevet mødt, og de tidligere indsatser og forløb de har deltaget i. Generelt udtrykkes der et negativt billede af kommunen, og de sagsbehandlere de her har kontakt til. Dette står i stor kontrast til den oplevelse de har, når de møder ungekoordinatorerne. Ungekoordinatorerne er gode til, at sætte sig ind i det psykiske pres man er i. I kommunen skal man hele tiden komme til møder selvom det i forvejen er svært nok, bare at være til stede i sin egen dagligdag, når man står i lort til halsen. Ungekoordinatorerne forventer ikke, at man kan alt muligt, og de møder en, hvor man er, og de kan se, hvis man lige har behov for en uges pause. Man bliver ikke bare skubbet ud i et eller andet man får tid til lige at komme på benene igen. (Ung Mariagerfjord) Kommunens plan med os unge under 30 år, er at få os i uddannelse hurtigst muligt. Man har ikke rigtigt noget valg. Det kan gøre at man tager nogle forkerte beslutninger, og bliver nødt til at hoppe fra, og så kan man starte på noget nyt, og så hoppe fra det. (Ung Mariagerfjord) Man bliver umyndiggjort. Man har sine egne regninger og bolig osv., men alligevel er man ikke voksen ifølge kommunen. Det er man først når man er 30 år, og det synes jeg er irriterende. De forventer, at man bliver forsørget af alle mulige andre. (Ung Mariagerfjord) Ungekoordinatorerne ser ikke ned på os ligesom kommunen gør. Man føler sig som voksne mennesker i deres selskab. De hjælper en i gang med noget, som man rent faktisk gerne vil. (Ung Mariagerfjord) Engang kom jeg ind til en sagsbehandler på kommunen, og hele hans gulv var fyldt med nye sager. Der lå også kæmpe stakke på hans skrivebord. Det så helt vildt ud alle de unge mennesker han havde ansvaret for. Så skulle han lige blade en stak papirer igennem, for at finde mine papirer. (Ung Mariagerfjord) Når man er ny og kommer ind i systemet, så bliver man dårligt nok kigget i øjnene, og set hvem man egentlig er. Man bliver bare smidt videre i systemet. Du skal bare gøre det og det, og du skal bare ud i uddannelse. De tager sig ikke af, at man måske har nogle ting at slås med derhjemme. Men det er ungekoordinatorerne gode til. (Ung Mariagerfjord) De unge udviser stor tilfredshed i relationen til ungekoordinatorerne 4
Det er tydeligt at det i projektet, er de unges relation til ungekoordinatoren, som har gjort den helt store forskel for dem. Ikke kun ift. at blive bedre stillet i forbindelse med uddannelse, men det at de har fået en mere stabil tilværelse generelt. Det betyder meget for dem, at de bliver mødt i øjenhøjde, og at der bliver taget højde for deres interesser. Når ungekoordinatoren skriver og spørger en, hvordan det går, så føler man, at det ikke bare er en eller anden sagsbehandler, der får penge for at gøre sit job, men at ungekoordinatoren rent faktisk går op i, hvad der sker med de forskellige unge. Det er altid rart at vide, at der er en der tænker over, hvordan det går med en. (Ung Mariagerfjord) Når man snakker med ungekoordinatoren, så er det ikke bare en sagsbehandler så er det en person der vil en det bedste, og som lytter til en. Og hun smider ikke en ud i noget man bliver spurgt ind til, hvad man har lyst til. (Ung Mariagerfjord) Det betyder meget, når ungekoordinatoren lige skriver en sms og hører hvordan det er gået, når man har haft første skoledag eller første dag i praktik. Hun har også været ude at besøge mig i praktikken et par gange. Hun følger meget op på tingene, og man føler ikke at hun glemmer en. Man ved at man bare kan skrive, hvis hun skal undersøge noget. (Ung Mariagerfjord) Jeg kunne ikke fordrage min anden sagsbehandler. Jeg skulle gætte mig til, hvad hun sagde. Derfor blev jeg glad, da jeg fik ungekoordinatoren. Nu føler jeg, at man bliver hørt, og at man bliver forklaret de ting man ikke forstår. Hun forventer ikke, at man kender alle reglerne som andre sagsbehandlere gør. Ungekoordinatoren forklarer alt, og hun går ikke, før man har forstået det. Så man får en optur hver gang. (Ung Mariagerfjord) De unges oplevelse af efterværnet Det betyder meget for de unge, at der er en tillidsperson som ungekoordinatoren, de kan vende tilbage til, hvis de har problemer under uddannelse. Det giver dem tryghed, at de har nogen at gå til, hvis de skulle støde på udfordringer i forløbet. Derfor er det også med til at gøre de unge utrygge, når de får at vide, at der er en grænse på efterværnet. Jeg har kun min ungekoordinator i 3 måneder mere, efter jeg er startet på en uddannelse. Det kan man godt blive lidt nervøs for, hvis nu man ikke når at finde den læreplads, man gerne vil have så har jeg ikke min ungekoordinator længere. Hun har dog sagt, at jeg altid kan ringe til hende selvom jeg ikke står i systemet mere. Det her med at man har en udløbsdato, det kan godt være svært fordi man vil gerne have en, som er der for en, til man er kommet på rette fode. (Ung Mariagerfjord) Det kunne være rart, hvis man kunne blive ved med at holde kontakten, selvom man kommer i uddannelse så der ligesom er en vejleder. Det ville være rart, hvis de kunne fortsætte med at have en, som mentor eller lignende. Så man ikke føler, at man trænger sig på, når det er man kontakter ungekoordinatoren - selvom de ikke længere har ansvaret for en. Det kunne være rart, hvis man selv kunne sige, hvornår man føler det er nødvendigt med en samtale. Den 3 måneders grænse gør, at man tænker om man overhovedet kan tillade sig at tage kontakt til ungekoordinatoren, hvis man overskrider perioden. Det kunne være rart, hvis det var mere lovligt at spørge om hjælp til noget hvis der er 5
noget man ikke lige kan overskue. Bare så man ved, at det er nogle ressourcer man rent faktisk gerne må trække på. Det ville være fedt at vide, at man lige havde dem lidt længere. (Ung Mariagerfjord) 6