Ungehuset Strucksalle Strucksalle 84, 6270 Tønder Tlf.74929732 Vagttelefon: 21381824 Kontoret på Ungehuset Strucksalle kan på hverdage kontaktes mellem kl. 08.00-16.00. Direkte kontakt til ledelsen: Leder: Per Duborg mobil:21381823 Mail: pd1@toender.dk Introduktion Ungehuset Strucksalle er en kommunal døgninstitution for unge jf. Lov om Social Service 52, frivillig anbringelse og 58, tvangsmæssig anbringelse. Ungehuset tilbyder skriftlig rapportering om pædagogiske observationer over en periode på tre måneder. Målgruppen er unge i alderen 13-18 år. (Opholdet kan forlænges til den unge fylder 23 år.) Ungehuset er normeret til 10 pladser, herunder en akutplads. Personalenormeringen er 8 fastansatte samt et team af faste vikarer. Huset har åbent 365 dage om året. Ungehuset Strucksalle er opført på Tilbudsportalen. Link til Tilbudsportalen: http://findtilbud.tilbudsportalen.dk/details.aspx?id=25755 Fysiske rammer Ungehuset Strucksalle er oprindeligt et kollegium, som i 2011 blev gennemgribende moderniseret. Huset indgår i en tæt, lav bebyggelse tæt på Tønder centrum og tæt på byens uddannelsesinstitutioner. Alle unge har eget værelse med bad, og vi vægter det nære og familiære miljø højt. De indendørs fællesarealer er præget af et stort samtalekøkken og en stue, hvor der skal være rum til alle Juridisk grundlag SEL 66, nr. 6.
Værdigrundlag Ungehuset Strucksalle arbejder løbende med værdigrundlaget. Fx tager vi det op på vores pædagogiske dage, for det er vigtigt for os, at værdierne er tydelige i det daglige arbejde. Kerneværdierne kommer til udtryk ved, at de kan høres, i det vi siger og ses, i det vi gør. Det er afgørende, at alle medarbejdere løbende bidrager, så kerneværdierne ikke ender som skueværdier, men i stedet bliver et udviklingsværktøj. Modellen viser, at vi inddrager i NUZO (Nærmeste Udviklings Zone), vi anerkender vi udvikler sammen det styrker os og de unge vi beskæftiger os med og vi skaber høj faglighed. Ungehuset Strucksalle møder de unge i NUZO, fordi vi tror, at alle indeholder værdier og ressourcer. tilstræber en hjemlig atmosfære, fordi vi tror, at alle har brug for tryghed og anerkendelse. arbejder med regler, men foretrækker aftaler, fordi vi tror, at alle har brug for at blive anerkendt og inddraget. skaber nære og holdbare relationer til familien og netværket, fordi vi tror, at vi udvikler os mest sammen med andre. har som mål, at de unge lærer at tage ejerskab af egen udvikling og fremtid, fordi vi tror, at det vil klargøre den enkelte til voksenlivet (jf. Barnets Reform). Målgruppe Målgruppen er unge med psykosociale vanskeligheder, ofte med opvækstvilkår i familier præget af opløsningstendenser, kontaktforstyrrelser og tilknytningsvanskeligheder. Det betyder, at de unge eksempelvis er præget af angst, depression, forandret virkelighedsopfattelse, personlighedsforstyrrelse, og forskellige former for misbrug. Ungehuset Strucksalle modtager ikke unge med voldelig eller massivt truende adfærd som har erfaring med personfarlig kriminalitet som forhandler stoffer 2
som har et aktivt misbrug, og som ikke ønsker dagsbehandling. Målsætning Ungehuset skal skabe traditioner og foranstalte aktiviteter og kulturelle tilbud ud fra de behov, den enkelte unge måtte have. Huset forpligter sig til at give de unge et kendskab til deres nærmiljø, dels ved at tage dem med til diverse kulturelle oplevelser i nærmiljøet, og dels ved at inddrage dem i brugen af de fritidsaktiviteter, der ligeledes findes i nærmiljøet. Det er Ungehusets overordnede mål at undgå institutionalisering af den unge, ved i så høj grad som muligt at gøre dem til en del af miljøet omkring sig. Ungehuset Strucksalle vil skabe et forudsigeligt og overskueligt miljø, der bygger på faste rammer og regler vil udvikle de unges kommunikative evner, så de stimuleres til at se og høre en accepteret omgangsform. vil inddrage de unge i videst muligt omfang for at styrke deres selvforståelse og tilliden til sig selv og andre. vil øge de unges fokusering på indre styring, og motivere dem til at tage ansvar for eget liv. vil udvikle de unges sociale kompetencer for således at styrke deres muligheder for at forstå sociale regler og relationer vil motivere og styrke de unge gennem skole/uddannelsesforløb i et tæt samarbejde med skoler og uddannelsesinstitutioner, der matcher de unges behov. Behandlingsmetode Ungehuset Strucksalle tænker og arbejder ud fra en kognitiv, ressourcefokuseret og anerkende pædagogik (KRAP). KRAP er teoretisk og metodisk forankret i de kognitive behandlingsformer og i det ressourcefokuserede menneske og behandlingssyn. Et vigtigt element i KRAP er at sætte et positivt og anerkendende fokus på menneskers ressourcer uden at benægte, at der også kan være tale om svære belastninger og særlige behov. Vi arbejder med livshistorier, som anvendes som metode i forbindelse med at skabe helhedsforståelse i den enkelte unges liv. Endelig gør vi brug af Nada behandling. Behandlingen anvendes ved angst, depressioner, søvnløshed, abstinenser i forbindelse med misbrug m.m. I det konkrete tilfælde tager Ungehuset straks udgangspunkt i kommunens handleplan, som sammen med den foreløbig vurdering af den unges kompetencer udgør grundlaget for den af Ungdomshuset udarbejdede udviklingsplan. Efter tre måneder afholdes det første statusmøde med alle implicerede, herunder den unge, dennes forældre/værger, samt øvrige relevante personer fra den anbringende kommune. På grundlag af iagttagelser, beskrivelser og vurderinger revideres den individuelle udviklingsplan løbende. Herefter afholdes der som minimum statusmøder hver sjette måned. Medarbejdere Medarbejdergruppen er sammensat af faguddannet personale, pædagogmedhjælpere med relevant erfaring, samt et fast korps af vikarer. Det er vigtigt, at personalegruppen er genkendelig for de unge. 3
Ungehuset tillægger det høj prioritet, at medarbejderne er opdaterede i de anvendte metodikker og behandlingsmetoder. Udgangspunktet for den løbende efteruddannelse er KRAP. Ungehuset holder sig til stadighed opdateret om gældende lovgivning, og de metoder, der matcher de unges problemstillinger. Ved ansættelse udarbejdes en ansættelseskontakt og tavshedserklæring jf. Straffelovens 152, og der indhentes straffe- og børneattest jf. 22 og 36 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001. Alle nye medarbejdere får udleveret husets forretningsbeskrivelse og personalehåndbog. Funktionsbeskrivelse/stillingsbeskrivelse samt en kompetenceplan for den nye medarbejder udarbejdes senest tre måneder efter ansættelsen. Det er et krav, at alle ansatte modtager supervision. Mus-samtaler afholdes en gang om året. Ungdomshusets medarbejdere vælger en tillidsmand og en arbejdsmiljørepræsentant. Du kan læse mere om kompetenceudvikling, under afsnittet kompetencer. I afsnittet Beredskabsplaner kan du orientere dig om sikkerhedsarbejdet på Tønder Ungdomshus. Visitation og indslusning Ungehuset Strucksalle tilbyder altid et uforpligtende forbesøg for henvisende sagsbehandler og andre relevante interessenter. Efter konkret henvendelse fra anbringende myndighed afholdes orienteringsmøde, hvor stedet blive vist frem, og hvor leder og evt. en kontaktpædagog vil være til stede. Hvis anbringende myndighed og Ungehuset Strucksalle kan opnå enighed om at arbejde videre med den konkrete sag, forventer vi, at vi umiddelbart herefter modtager de relevante papirer inklusive den kommunale handleplan. Handleplanen skal senest ligge klar, når anbringelse effektueres. Herefter arbejdes med fire faser, som skal ses som et arbejdsredskab for pædagogerne og som motivation for de unge. 4
De unge er aktive i den løbende revision af den individuelle udviklingsplan, så der hele tiden sættes nye mål i det omfang, den unge er i stand til det. Den unge forbliver i en given fase, så længe det vurderes nødvendigt. Også disse vurderinger foretages i samråd med unge. Forebyggelse Det er afgørende, at medarbejderne er professionelle i tilgangen til den unge. Fokus må blandt andet rettes mod Forebyggelse Tværfagligt samarbejde Trivsel Familie- og netværkssamarbejde SSP samarbejde SSD samarbejde Barnets Reform Sundhed (psykisk og fysisk) Mestring af eget liv (psykoedukation) Inklusion Kostpolitik Ungehuset Strucksalle lægger vægt på en sund og aktiv livsstil og personalet guider dagligt de unge mod dette mål. Kostpolitikken tager udgangspunkt i nedenstående. 5
De 9 nye kostråd (mere frugt og grønt, mere fisk, fuldkorn, magre mejeriprodukter, magert kød og kødpålæg, mindre mættet fedt, mindre salt, mindre sukker og sluk tørsten i vand). Fysisk aktivitet hver dag. Måltider planlægges og udføres efter fast turnus sammen med de unge. Alle spiser sammen ved alle måltider, hvis man er hjemme. Alle unge, der går i skole eller er ude af huset i dagtimerne, smører en madpakke aftenen inden. Sunde mellemmåltider er tilgængelige på faste tidspunkter. Slik, chips og sodavand er på hverdage ikke tilladt i fællesarealerne. Kun i weekends og ved højtider er det tilladt at have slik i fællesarealerne. Inddragelse af de unge Det er vigtigt, at den unge inddrages aktivt i husets dagligdag og i relationen til de øvrige beboere. Det tilstræbes, at der en gang om ugen afholdes et ungemøde. Her deltager alle husets beboere samt de medarbejdere, der er på arbejde. Formålet med møderne er at orientere om relevante forhold fra personalet til de unge. at give de unge mulighed for at give udtryk for, hvad de har behov for i relationen til deres ophold. at drøfte trivsel i bred forstand at give ris og ros. at planlægge fælles aktiviteter Hvis der er unge, som af den ene eller den anden årsag ikke ønsker at deltage i møderne, er det et udviklingspunkt, der skal arbejdes med. Det er ikke bare på ugemøderne, at de unge har lejlighed til at ytre sig. Det kan ske når som helst et behov opstår. Det er vigtigt, at den unge har/får tillid dels til det team, de er knyttet til, men også til de øvrige medarbejdere. Traditioner Ungehuset vægter traditioner højt og holder eksempelvis Mortensaften, julefrokost, juleaften, påskefrokost, fødselsdage m.m. Fødselsdage markeres med flaghejsning, gave, lagkage og festmiddag. Ved udskrivning holdes afskedsfest med tale, middag og gave. I december pyntes op med juleting, juletræ med lys, vi bager, klipper, og pynter og hjælper med ideer til julegaver. Til et julearrangement og et sommerarrangement inviteres familie og pårørende. Forældre og netværk Ungehuset Strucksalle vægter forældresamarbejdet og kontakten til den unges netværk meget højt jf. Barnets Reform. Forældre/værger, der har en ung anbragt uden for hjemmet, kan have behov for at tale med nogen om den unges situation. Det er kontaktpersonen, der har ansvaret for en kontinuerlig og konstruktiv kontakt med den unges netværk. 6
Forældre og de unges sociale netværk er velkommen, men vi tilstræber, at besøg er aftalt på forhånd, så det ikke kolliderer med planlagte aktiviteter. Vi er opmærksomme på at denne del af forældresamarbejdet kan være ganske krævende, og at det er en balancegang, hvor vi som professionelle skal holde fokus på den unge og ikke på forældrene. Forældre/værger deltager i alle statusmøder om den unge. I det omfang forældrene har resurser til det, tilbydes de at blive inddraget ved lægebesøg, tandlægebesøg m.v. I forbindelse med statusmøderne er vi opmærksomme på, hvilken oplevelse forældrene har af samarbejdsrelationen. Det er kontaktpersonens ansvar, at forældre/værge bliver informeret om alle tiltag vedrørende den unge, som er under 18 år. Når den unge bliver myndig ved det fyldte 18 år, skal der indhentes en samtykkeerklæring fra den unge, om at ungdomshuset må informere og samarbejde med forældrene om forløbet. Ungehuset vil meget gerne anvende forældrenes/værgernes viden til at synliggøre de unges historie, og i det omfang de unge har overskud til at inddrage det, anvendes den forståelse i behandlingsarbejdet. Forældre/værger, søskende og andre pårørende inviteres til de tidligere nævnte jule- og sommerfester. Samarbejdspartnere Kommuner/anbringende myndigheder Ungehuset samarbejder primært med kommuner og regioner om anbringelse af børn og unge uden for eget hjem. Et andet tæt samarbejde finder sted med kommunes SSP-konsulenter samt nedenstående uddannelsesinstitutioner og sundhedstjenester Distriktsskolerne Tønder Ungdomsskole Efterskolerne Ungdomsuddannelserne UU Jobcentret/Kompetencecentret Tandlæger Praktiserende læger Sundhedstjenesten PPR Misbrugscentret i Tønder Distriktspsykiatrien SSD Kompetencer Ungehuset er forpligtet til at dokumentere de ansattes funktioner og kompetencer i relation til stedernes ydelser og målgrupper samt sikre, at de ansattes kompetencer vedligeholdes. 7
Som et led i den bestræbelse udarbejdes en kompetenceplan for hver enkelt ansat. Kompetenceplanen skal indeholde En beskrivelse af den ansattes kompetencer En funktions/-stillingsbeskrivelse Planlagte kompetenceudviklingsaktiviteter Aftaler om supervision og behov for anden faglig sparring En beskrivelse af sammenhængen mellem medarbejdergruppens samlede funktioner, kompetencer, kerneydelser, delydelser og målgrupper Som en væsentlig del af kompetenceplanen indgår kompetenceplanlægning i de årlige MUS samtaler. Takst 2013 I 2013 gælder følgende takster Socialpædagogisk støtte er 1.452,00 kr. pr. døgn Akut anbringelse er 3280,00 kr. pr. døgn Takster for kommunale tilbud er fratrukket udgifter til moms, mens dette ikke gælder takster for private tilbud. Momslovens 13 fritager bl.a. botilbud og opholdssteder for moms. Det betyder, at leverandører af momsfri ydelser ikke kan fratrække den indgående moms, som vedrører den momsfri ydelse. Disse momsudgifter indregnes i taksterne for den ydelse, kommunerne køber af private. Dette bevirker, at taksterne for private tilbud gennemsnitligt er en smule højere (ca. 6 %) end taksterne for kommunale tilbud. Denne forskel udlignes imidlertid via momsudligningsordningen, som skaber mulighed for refusion for kommunen af indirekte betalt moms. Tilsyn Fra 1. januar 2014 overgår tilsynet til Socialtilsyn Syd, som kan kontaktes pr. mail på kridj@faaborgmidtfyn.dk eller pr. telefon 72 53 31 80. Lovens krav Ifølge den nye lov skal alle tilbud, både plejefamilier og institutioner godkendes af det nye socialtilsyn inden for de første to år. Det vil sige inden 1. januar 2016. Der skal minimum være et årligt tilsynsbesøg anmeldt eller uanmeldt, men der kan godt være flere. Beredskabsplan Vold Målsætning Ungehuset Strucksalle skal sikre tryghed og trivsel i personalegruppen. Ungehuset Strucksalle skal forebygge og mindske vold og trusler på arbejdspladsen. Ungehuset Strucksalle skal sikre fælles forståelse af og kendskab til strategier til at imødegå vold og trusler. Ungehuset Strucksalle skal udvikle arbejdsmetoder til at håndtere vold og trusler. 8
Ungehuset Strucksalle skal sikre, at medarbejderne får akut krisehjælp og mulighed for at bearbejde voldelige episoder. Ungehuset Strucksalle skal inddrage de unge i arbejdet med at forebygge vold. Definition af vold Grænsen for hvornår man føler sig krænket/udsat for vold, er individuel fra person til person. Man respekterer den enkelte medarbejders oplevelse af krænkelse. At være vidne til vold kan ligeledes medføre en reaktion. Slag, spark og skub er altid vold uanset den individuelle oplevelse. Fysisk vold mod person Enhver form for adfærd med intension om at forvolde legemlig skade på en anden person opfattes som fysisk vold. Dette uanset om handlingen er farlig og/eller om der forvoldes stor, lille eller ingen synlig fysisk skade. Psykisk vold mod person Trusler om vold er enhver mundtlig eller enhver nonverbal holdning med intension om at indgyde frygt for vold hos en anden person. Herunder: Sex-chikane, krænkelser, f.eks.: grænseoverskridende udtalelser, selvskadende adfærd eller at være viden til vold. Vold mod ejendom Enhver forsætlig ødelæggelse af: Opholdsstedernes inventar. Eget inventar. Andres ejendom. Overordnet forebyggelse af vold God normering og synlige medarbejdere. Gode fysiske rammer. Struktur, forudsigelighed i hverdagen. Supervision. Grundig introduktion af nyt personale Overvejelser når der er uro i huset Tænke på mit ærinde og overveje mine handlemuligheder, eventuelle spørgsmål og svar. Hvad er målet? Hvad skal der ske, hvis vi ikke når målet? Er indsatsen og risikoen afvejet? Hvor langt vil jeg gå? Magtanvendelse? Hvad er det værst tænkelige der kan ske? Mærke efter hvad jeg er parat til ud fra min aktuelle fysiske og psykiske tilstand og melde dette ud til kolleger/leder. Skal der kaldes ekstra personale på arbejde. Få grundig briefing om hvad der evt. er gået forud. Sikre mig, at jeg har mulighed for at tilkalde hjælp. Orienterer mig at såvel egne som unges flugtveje og sikre, at de er frie. 9
Forberedelse og samarbejde med de unge Brug de kommunikative værktøjer vi har aftalt pædagogisk, og tænk på at lytte efter hensigten bag den problematiske adfærd. Isoler evt. den urolige unge/barnet fra de andre, enten ved at følge vedkommende på værelset eller ved at få de andre væk. Evt. ved at give den unge/barnet mulighed for at vælge mellem selv at gå eller blive hjulpet. Handlemuligheder i den konkrete situation Vær opmærksom på, at vi er vedholdende i vore krav, men vi anvender ikke fysisk magt før der er fare for os selv eller andre! Vend aldrig ryggen til en truende ung, helst front eller siden til for at beskytte din krop mod slag. Hold både fysisk og psykisk afstand. Undgå at hæve stemmen, men tal derimod stille og rolig. Vær opmærksom på det nonverbale, verbale og det fysiske Det nonverbale Signaler der indikerer, at du bliver bange/ føler dig truet, f.eks. hvis nakkehårene rejser sig, hjertebanken, overfladisk vejrtrækning. Den unges reaktioner og kropssprog: manglende øjenkontakt, fysisk uro, vender ryggen til dig. Vend aldrig ryggen til en truende ung, helst front eller siden til for at beskytte din krop mod slag osv. Hold både fysisk og psykisk afstand. Direkte øjenkontakt kan virke provokerende. Undgå at hæve stemmen, men tal derimod stille og rolig. Vær opmærksom på at vi er vedholdende i vore krav, men vi anvender ikke fysisk magt før der er fare for os selv eller andre. Det verbale Undgå diskussioner samt moraliserende og vurderende kommunikation. Vær tydelig og giv kun få valgmuligheder. Giv korte og klare forklaringer. Inddrag de unge i dit mål med interventionen. Afvis aldrig den unge, men prøv derimod at anvis en bedre vej. Kan du aflede frustrationen ved at sætte en anden dagsorden i spil, er det ofte hensigtsmæssigt. Det fysiske Vær forberedt på det værst tænkelige. Observer om flugtveje er tilgængelige. Kend din besøgstid træk dig fra en kritisk situation, hvis det er muligt og nødvendigt og søg sparring ved din kollega/ leder. Overvej muligheden for magtanvendelse vær opmærksom på det udleverede materiale vedr. lovlige og ulovlige magtanvendelser. Hvis en kollega overfaldes træder nødværgeparagraffen i kraft, dvs. at man har pligt til at komme til undsætning. Vold imellem de unge skal betragtes som husspektakler. Kan man ikke umiddelbart skille de stridende tilkaldes politiet på tlf. nr. 112. Det er vigtigt, at du gør de unge opmærksom på, det du vil foretage dig. Ring straks derefter til leder, der vurderer det videre forløb. 10
Hvis en situation kommer ud af kontrol, skal du trække dig og ringe 112. Psykisk førstehjælp Samtale umiddelbart efter voldsepisoden mellem den voldsramte og en kollega. Find et lokale, hvor i ikke bliver forstyrret. Formålet er at give den voldsramte mulighed for at fortælle om episoden og her få mulighed for at reagerer på denne. Typiske reaktioner Umiddelbart efter en voldsepisode vil reaktionerne ofte være en følelse af indre tomhed, uvirkelighed, nedsat evne til at tænke og handle fornuftigt, samt manglende situationsforståelse. På lidt længere sigt vil der typisk kunne komme følelsesmæssige reaktioner som angst, sorg, vrede og skyld. Dette kan igen medføre irritabilitet, træthed, handlingslammelse, manglende energi og øget sårbarhed. Som kollega skal du være opmærksom på følgende Den voldsramte er ikke i stand til at se, hvad der skal gøres. Den voldsramte har delvist mistet evnen til at vurdere eget og andres behov. Kollegaen må ikke Snakke om egne erfaringer og oplevelser af samme karakter. Bebrejde og være ikke forklarende over for den voldsramte. Antyde at tingene kunne være gjort på en anden måde. Kollegaen må gerne/skal Bevare overblikket, tage ansvaret her og nu samt i det videre forløb. Lytte, spørge til selve episoden og de efterfølgende følelsesmæssige reaktioner, snakke episoden igennem. Finde ud af hvad den voldsramte har lyst til og behov for. Røre ved den voldsramte, hvis han/ hun har brug for det. Afslutte samtalen, samle løse ender og kort evaluerer samtalen. I samråd med lederen vurderes det om den/de voldsramte kan/skal tage hjem. Kontakt lederen Lederen kontaktes altid i tilfælde af vold eller trusler om vold, denne tager stilling til det videre forløb. Skadestuebesøg, akut krisehjælp, midlertidig sygemelding og sætter den voldsramtes ambulanceplan i gang. Registrering og beskrivelse af episoden Sammen med lederen eller arbejdsmiljørepræsentanten, som har log-in til EASY - den elektroniske anmeldelse af arbejdsskader på hjemmesiden: http://www.at.dk foretages anmeldelse og registrering af enhver arbejdsskade, med og uden sygefravær, hurtigst muligt efter at episoden har fundet sted. Ledelsens opfølgning Ledelsen tager kontakt til den voldsramte og aftaler tidspunkt for opfølgningssamtaler, samt om krisepsykolog eller anden ressourceperson skal kontaktes. Ledelsen sørger for at den voldsramte får supervision. Opsamling Hvis der er udfyldt magtanvendelsesskema, vil lederen fremsende denne til tilsynsmyndigheden og 11
den unges sagsbehandler. Er der ikke er udfyldt magtanvendelsesskema i forbindelse med voldsepisoden, vil beskrivelsen i det grønne arbejdsskade skema tjene som det samme. Hvis det er nødvendigt, afholdes der konfliktrådsmøde mellem den unge og det voldsramte personale. Arbejdsgiverens lovpligtige rutiner Arbejdsskadeanmeldelse til Arbejdstilsynet foretages af lederen sammen med den skadesramte på EASY: http://www.at.dk. Der skal altid indberettes på EASY når der er tale om trusler eller vold. Alle trusler eller voldelige episoder skal anmeldes af hensyn til det statistiske materiale der skal underbygge eventuelle justeringer af normering og/eller pædagogik. Magtanvendelse Indgriben fra en medarbejders side over for konfliktskabende adfærd må kun udføres på en sådan måde, at indgrebet bliver forstået af barnet eller den unge som en direkte konsekvens af den udviste adfærd. Der er fastsat særlige regler om indgreb i form af fysisk magtanvendelse mv. i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1093 af 21. september, 2010 om magtanvendelse mv. i døgninstitutioner for børn og unge og i opholdssteder for børn og unge for flere end fire personer. Magtanvendelse i øvrigt falder ind under straffelovens bestemmelser. Bekendtgørelse vedr. magtanvendelse. Vejledningen vedr. magtanvendelse overfor børn og unge. Når magtanvendelse har fundet sted udarbejdes en indberetning samme dag. Indberetningen skal drøftes med og underskrives af aflederen. De retningslinjer, der er udstukket fra Tønder Kommune jf. nærværende indberetningsskema, skal følges. Tønder Kommune har et beredskab, der sikrer, at der 24 timer i døgnet er professionel krise- og psykologhjælp til rådighed for ansatte, der i forbindelse med arbejdet udsættes for fysisk og/eller psykisk overlast med efterfølgende krisereaktion. I den forbindelse er indgået nedenstående aftale. Aftalen er ikke en eksklusiv aftale. Det betyder, at man frit kan vælge andre leverandører. Døgndækning - akut krisehjælp! Aftalen benyttes i akutte og kritiske tilfælde tlf. nr.: 70 26 77 01 Herudover har vi 2 samarbejdsaftaler der både kan benyttes akut eller efter aftale: Aftale 1 AM - Gruppen - er åben man.- fre. 9 15 tlf. nr.: 70 10 77 01 link Aftale 2 Den gamle Avlsgaard: Telefonen er åben man.- fre. 9 15 tlf. nr: 75 41 18 06 Udenfor telefonens åbningstid kan du ringe til Laila Bro på tlf.: 24 60 18 06 Eller kontakt Inger Løn på nr. 74 92 81 30 eller pr. mail til: il22@toender.dk 12
Personlige kriser Lederen kontaktes altid i tilfælde af vold eller trusler om vold, denne tager stilling til det videre forløb. Skadestuebesøg, akut krisehjælp, midlertidig sygemelding og sætter den voldsramtes ambulanceplan i gang. Ambulanceplanen sikre, at den voldsramtes familie får besked om hvad der er sket og at der følges op på episoden. Ledelsen tager kontakt til den voldsramte og aftaler tidspunkt for op følgende samtaler. Ledelses sørger for at den voldsramte får supervision. Hvis en ung kommer i krise skal de ansatte sørge for at støtte op om den unge, forælderene eller pårørende kontaktes. Der tages de nødvendige snakke med den unge, hvis dette ikke er nok henvises den unge til psykolog. Seksuelle overgreb Børn og unge, der udsættes for seksuelle overgreb kan udvise forskellige sociale og adfærdsmæssige tegn og reaktioner. Ændring i adfærd Kender man den unge godt, dens normale adfærd og kan man her pludselig se markante ændringer der er bekymrende bør man reagere. Den unge kan have svært ved at indgå i forpligtende og fødselsmæssige relationer med andre. Den unge kan også have mistet nysgerrigheden og tilliden til omgivelserne. Hvis overgrebene har stået på i årevis, kan det være svært at se ændringer i adfærd. Påfaldende aktiv seksuel adfærd En ung der har været udsat for seksuelt overgreb kan udvise signaler ved avancerende seksuelle lege. Dette kan også være over for voksne, hvor der kan ske en sammenblanding af kontakt/omsorg og seksualitet, fordi den unge ikke har lært at skelne. Modvilje mod at være sammen med en bestemt person Afhængig af den unges alder, udviklingstrin, relation til evt. krænker, vil den unge måske protestere mod at skulle være sammen med en bestemt person. Aggressive - selvdestruktiv adfærd - hyperaktivitet Nogle unge som har været udsat for seksuelt overgreb reagere ved at blive aggressive over for andre unge eller voksne og eventuelt have uforklarlige raserianfald. Andre unge kan have selvmordstanker eller have selvskadende adfærd, hvor de f.eks. kan finde på at skære i sig selv, brænde sig selv eller lignende. Andre reagere ved at blive hyperaktive, hvor de kan være præget af at skifte aktivitet i meget højt uligevægtigt tempo. Det kan ved nogle unge være en blanding af det hele. Manglende koncentration Mange unge har svært med koncentrationen og er meget svære at fastholde i indlæringen og samtaler. Spiseforstyrrelser Unge der har været udsat for seksuel over greb kan udvikle spiseforstyrrelse, dette kan ses ved at den unge sulter sig (anoreksi) eller overspiser og efterfølgende kaster op (bulimi). Regredierende adfærd Regression betyder, at en ung går tilbage i sin udvikling og udviser en adfærd denne ellers var vokset fra, f.eks. begynder den unge at tisse i sengen/bukserne, har afføring i bukserne, taler et barnligt sprog eller går i baglås i kendte situationer. Vedholdende tavshed Hvis en ung er eller har været udsat for seksuel overgreb og det afsløres kan det virke mere 13
skræmmende for den unge end selve overgrebet. Dette kan derfor resultere i at den unge isolere sig og bliver tavs. Er der mistanke om overgreb på en ung Enhver der har mistanke om at et seksuel overgreb har fundet sted, har pligt til at handle, som offentlig ansat har man skærpet pligt til at underrette myndigheden. Det er vigtigt at der gribes ind så tidlig som muligt, inden skaderne for den unges udvikling bliver for store. En mistanke om overgreb kan for mange være vanskelig at handle på, men det er vigtigt, at man stoler på sin egen faglighed og de observationer man har gjort sig. Brug din leder til at kvalificere dine tanker og observationer. Bekymringsmøde og underretning Ved bekymring og mistanke om overgreb er det lederen der indkalder myndigheden og andre relevante fagpersoner til et bekymringsmøde. Hvorefter der sendes en underretning til myndigheden. Mistanke mod forældre/stedforældre Ved mistanke eller henvendelse om overgreb af forældre/stedforældre kontakt lederen og drøft sagen igennem. Tal ikke med forældrene om mistanken før det er drøftet med myndighedsafdelingen. Fastholdes mistanken skal der laves en selvstændig underretning. En underretning med mistanke om seksuelt overgreb mod en ung gives altid til myndighedsafdelingen, dette gøres i altid skriftligt via mailen www.underretning.toender.dk. Myndighedsafdelingen vurderer i tæt samarbejde med politiet om der er grundlag for en politianmeldelse. Hvis der ikke er givet anledning til politianmeldelse orienteres forældrene om at der ligger en underretning, men at den ikke har givet anledning til en politianmeldelse. Generelt bør man altid orientere forældrene. Bemærk de særlige forholdsregler, når mistanken rettes mod forældre/stedforældre som nævnt tidligere. Mistanke mod en ansat Ved mistanke om eller henvendelse om at en ansat har udøvet seksuelt overgreb mod en ung kontaktes din leder og sagen drøftes igennem. Hvis en mistanke retter sig mod lederen kontaktes fagchefen. Lederen underretter myndighedsafdelingen og fagchefen, herefter tager lederen kontakt til HR afdelingen. Når der forligger en konkret mistanke skal den ansatte indkaldes til en samtale. Til samtalen deltager fagchefen, lederen og HR. Den ansatte opfordres til at tage en bisidder med til mødet, ligeledes har den ansatte ret til at gøre brug af faglig organisation. I den tid sagen behandles kan den ansatte blive fritaget fra tjeneste. Lederen indkalder familien/den unge og myndigheden til orienteringsmøde. Der vil her blive aftalt om hvilken hjælp familien/den unge har brug for, så det kan iværksættes. Myndighedsafdelingen, leder, fagchef og HR vurdere i tæt samarbejde med politiet om der er grundlag for en politianmeldelse. Det resterende personale orienteres samlet om sagen, både den unge og den ansatte skal være anonyme, medarbejderne skal gøres opmærksomme på deres tavshedspligt. Ved domsfælde tager lederen, fagchef og HR afdelingen stilling til den ansattes arbejdsforhold. Ved frifindelse tager lederen, fagchef og HR afdelingen stilling den ansattes genoptagelse af arbejde. Henvendelse fra pressen generelt Ved enhver henvendelse fra pressen orienteres lederen, og det er kun fagchefen der udtaler sig. Brand og evakuering 14
Instruks Den sidste der forlader huset, eller når man siger godnat kontrolleres følgende: Kaffemaskiner, TV, computere, radioer og andre elektriske apparater skal være slukket. Vinduer og udgangsdøre skal være lukkede og aflåste. Stearinlys skal være slukkede. Lyset skal være slukket. Alle lokaler er ryddelige. Brandslukningsudstyret har faste pladser, der hænger en brandslange i gangen ved personalerummet, ligeledes hænger der en brandslukker samt et brandtæppe i køkkenet, som kan bruges ved mindre brande. Alarmering Ungehuset Strucksalle er elektronisk overvåget med røg- og brandsensorer 24 timer i døgnet. Det vil sige, at brandvæsenet automatisk bliver kontaktet ved brand eller røgudvikling. I tidsrummet 07.00 18.00 er der en tidsforsinkelse på 3 min. Alarmen lyder højt i vagtværelset og i gangen. Hvis man opdager en brand eller røg, skal man trykke på en af de røde alarmeringskasser der hænger på vægen. Evakuering Alle skal varsles, ved at man råber det brænder. Man ringer 112 og fortæller hvor man ringer fra, hvem man er, og om der er tilskadekommende. Personalet har ansvaret for, at alle er ude af bygningen og er samlet ved skuret på pakeringspladsen. Alle døre og vinduer kan bruges som nødudgang. Lederen kontaktes. Alle medarbejdere skal være orienterede om, hvordan en brand skal slukkes, hvor brandslukningsudstyret findes i huset, og hvordan det fungerer. De skal også være bekendte med evakueringsplaner. Den fornødne orientering og træning sikres bl.a. ved, at der gennemføres brand- og brandslukningsøvelser for personalet hvert halve år. I husene forefindes forskelligt brandslukningsudstyr. Dette udstyr vil blive introduceret i forbindelse med brandslukningskurserne. Det er et krav, at alle medarbejdere i videst muligt omfang deltager i de afholdte kurser! Vikarer og nyansatte der starter på institutionen skal altid introduceres til brandslukningsudstyr. Samarbejde med politiet Hårde efterlysninger hvis den unge er domsanbragt. hvis det vurderes, at der er akut fare for helbred og levned. En sådan efterlysning aktiverer et stort beredskab fra politiet med aktiv efterlysning og søgning efter den pågældende. Bliver den unge antruffet, bliver vi kontaktet med henblik på at afhente den unge. Bløde efterlysninger hvis der er grund til bekymring. 15
hvis unge rømmer og ikke er, der hvor de skal være, kan vi få optaget dem i døgnrapporten. Vi bliver så kontaktet når/hvis de spottes af en patrulje. En sådan efterlysning vil ikke betyde en aktiv eftersøgning, men bliver de antruffet af en patrulje eller lignende vil der ske kontakt til os med henblik på at kunne hente den unge ved politiet. Ved alle henvendelser til politiet skal det huskes, at vi afmelder når de unge er kommet hjem. Vi skal sikre at afmeldingen bliver noteret i døgnrapporten, så der sker en kobling til den anmeldelse der er foretaget tidligere. Ved konstateret besiddelse af hårde stoffer eller euforiserende stoffer omfattet af straffeloven, skal vi aflevere det fundne ved politiet med en angivelse af, hvem der har været i besiddelse i af stoffet. Hvis de myndighedsrådgiverne modtager informationer fra politiets døgnrapporter, ser én eller flere af vore unge, vil vi blive kontaktet med henblik på at sikre en tidlig indsats så de ikke bliver engageret i dårligt selskab i for stor udstrækning. Husnormer Skole/arbejde /dagbehandling skal passes. Ved sygdom eller andet, så forlader man ikke huset. Der modtages ikke gæster medmindre det er familie. Internettet bliver slukket i tidsrummet 08.00 14.00. 1. I hverdagene er man retur på værelset kl. 22.00. 2. I weekenden er man retur på værelset kl. 24.00. 3. Alle unge har en ugentlig maddag/inkl. Borddækning og oprydning. 4. Alle unge har en ugentlig rengøringsdag. Værelset skal være færdigt senest kl. 21. 5. Ingen chips/slik, sodavand osv. i fællesrummene i hverdagene. 6. Ingen brug af mobiltelefon ved fælles måltider. 7. Tirsdag efter aftensmaden, er der husmøde og her deltager alle. 8. Ingen opbevaring af medicin på værelserne, det skal i medicinskabet. 9. Ingen indtagelse af alkohol eller stoffer i huset. 10. Der må ikke ryges indenfor. 11. Internettet slukkes hver dag kl. 23.00 og tændes igen kl. 06.00 i weekender og ferie er nettet åbent døgnet rundt. Hvis du af en eller anden årsag ikke kan overholde ovenstående, så husk altid at få lavet en aftale med personalet. I tilfælde af gentagende afvigelser fra vores husnormer, vil myndighedsrådgiveren/kommunen blive kontaktet. Håndtering af kemikalier På Ungehuset Strucksalle er der udarbejdet en APB, som skal sikre, at de produkter vi benytter i dagligdagen er godkendt og at vi kan yde den korrekte førstehjælp hvis uheldet skulle være ude. 16
For at sikre at der ikke kommer produkter ind i huset som ikke godkendt er det altid den samme der handler ind. (rengørings produkter, vaskemiddel, sæbe osv.) I aflåst skur står der en kasse med kemikalier (olie, ukrudtsmiddel, renseprodukter). Denne kasse er ikke tilgængelig for de unge. I gangen i mellem personalerum og værelse nr. 10 hænger der en førstehjælpskasse. Øjenskyld befinder sig samme sted. Koloniture og rejser Ved koloniture og rejser i ind og udland gælder som hovedregel de samme regler som på Ungehuset Strucksalle, dog kan der være undtagelser i forhold til det praktiske. Vi bestræber os på at afholde koloniture og rejser i Danmark, og/eller i udland hvor der er kulturelle oplevelser. Inden en kolonitur eller rejse laver lederen og personalet en risikovurdering i forhold til den enkelte tur, hvor det drøftes, hvordan personalet skal forholde sig hvis en ung/de unge ikke overholder de aftalte rammer. Lederen kan under hele turen kontaktes til sparring. Det er lederen der i samarbejde med personalet vurdere hvad konsekvensen skal være hvis de unge bryder rammerne. Leder kontakter forældre i tilfælde af at en ung ikke overholder rammerne for turen. I tilfælde af at der har været alvorlige forseelser på turen informeres fagchefen om dette. Der skrives en detaljeret dagbog hver dag på turen. Risiko vurdering som værktøj Risikovurdering kan defineres som en systematisk måde at identificere og behandle risikofaktorer og usikkerhed på, som led i en helhedsbetragtning. Risikovurdering er noget af det første man igangsætter, når man påbegynder en opgave, som er kritisk for en organisation. Her identificeres risici, deres indhold bestemmes og sandsynligheden for, at de opstår vurderes. Der angives forebyggende foranstaltninger til at minimere sandsynlighed eller konsekvens. Samtidig opstilles en plan for hvad der skal ske, hvis risikoen indtræffer. Risikovurderingen er en iterativ proces, hvor men opdatere dine data i takt med, at processen skrider frem. Formålet med en risikovurdering er dels at vurdere, hvilke risici der er de alvorligste i forhold til projektets gennemførelse, dels at finde løsninger og fastlægge ansvar for at overkomme og reducere disse risici. Målet med risikovurdering og -styring er ikke at eliminere samtlige risici, men at gøre sig dem klart og så beslutte, hvordan man vil håndtere dem. Ledelsen orienteres om risikovurderingen, hvor der følges op på reducerende tiltag samt på den løbende opsamling af nye risici, så der hele tiden er et opdateret risikobillede. Kompetenceplan for Ungehuset Strucksalle Personalets kompetencer 17
Medarbejdergruppen er sammensat af faguddannet personale, pædagogmedhjælpere med relevant erfaring, samt et fast korps af vikarer. Det er vigtigt, at personalegruppen er genkendelig for de unge. Personalegruppen er en blanding af kvinder og mænd. Der er 8 fastansatte. Når der ansættes nyt personale, er det vigtig, at de har de helt rette kompetencer. Personalegruppen er sammensat af pædagoger, misbrugsvejledere, samt personer med anden relevant uddannelse, men som har erfaring med målgruppen. Endelig er der en adm. Medarbejder, der igennem mange år har arbejdet med unge. På Ungehuset Strucksalle er to medarbejdere uddannet i medicinhåndtering. Disse har sammen med lederen ansvar for, at de unges medicin bliver doseret og håndteret korrekt. Herudover har flere medarbejdere et hygiejnebevis, så det sikres, at fødevare opbevares og behandles korrekt. Der er valgt en TR og en AMR på. En gang hver anden mdr. afholdes der medtrio møde mellem leder, TR og AMR. Her drøftes det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. En gang om året afholdes der MUS samtale mellem leder og de ansatte. Her drøftes den enkelte medarbejders kompetenceudvikling grundigt igennem. Sammensætningen af personalegruppen er med til at styrke den helhedsorienterede tilgang til de unge og sammenhængskraften i personalegruppen. Den afsmittende virkning heraf kommer de unge til gavn. Det er vigtigt at personalegruppe holder sig opdateret om de metoder, der matcher de unges problemstillinger. Med udgangspunkt i KRAP efteruddannes personalet løbende, så vi på den måde har et fælles fundament. Samtid med det tages vores forretningsbeskrivelse jævnlig op til drøftelse så vores kerneværdier følges og ikke ender som skueværdier. På Tønder Ungdomshus anvendes supervision. Der er mulighed for sagssupervision samt mulighed for personlig supervision, hvis det er nødvendigt. Hvis der er behov for anden faglig sparring i forhold til en problemstilling med f.eks. en ung eller videreudvikling af personalet er det også en mulighed. Fælles stillingsbeskrivelse for det pædagogiske personale Som ansat på Ungehuset Strucksalle er det dig som medarbejder, der har ansvaret for dit møde med de unge og dine kollegaer. Vi forventer, at der i det pædagogiske arbejde, både blandt personalet, i forhold til de unge, forældre og samarbejdspartner er åbenhed, anerkendelse, inddragelse og innovation. På Ungehuset Strucksalle forventer vi Du har overblik Du holder dig ajour med dagbøger, personalemødereferater, personalehåndbogen og på supervisionens indhold, du deltager i de uddannelser og kursus der er nødvendig for at være ajour i forhold til arbejdet med unge. Du er opmærksom på at arbejde bevidst med vore værdier, kriterierne i din ansættelseskontrakt, herunder overenskomsten med SL. Du er ansvarsbevidst 18
Du skriver de informationer ned i dagbogen der kan være væsentlige for dine kolleger i mødet med de unge. Du informerer om iagttagelser på personalemødet eller til supervisionen, der måtte have betydning for de unge eller for personalets trivsel. Du er stabil Du møder på arbejde og er parat, til den aftalte tid. Du skal være nærværende og tilsidesætte egne private behov. Der vil normalt i stort omfang kunne blive taget højde for private behov, men det er vigtigt at dit møde med de unge er præget af en omsorgsfuld, moden og professionel tilgang. Du er fleksibel Tønder Ungdomshus er organiseret under SL s regler omkring arbejdstid, dog skal du være opmærksom på at du i nogle tilfælde kan risikere at skulle blive på arbejde udover din normale tjeneste. Det forventes, at du løbende deltager i koloni eller behandlingsture med de unge. Du er samarbejdsvillig Vi forventer at du er en god kollega der giver plads til forskellighed og at du kan arbejde sammen med alle ansatte på Tønder Ungdomshus. Du har tillid til dine kollegaer og vi forventer at du selv kan bede om hjælp når der er behov for dette. Hvis der skulle opstå en konflikt, forventer vi, at du tager fat i din kollega og/eller din leder så det kan løses på en konstruktiv måde. Det forventes også at gamle medarbejdere, giver plads til nye kollegaer. Du kan modtage nye unge Når en ny ung indskrives skal du sørge for, at det bliver en god modtagelse. Du skal være åben overfor at den unge kan have behov for at skabe tilknytning. Der skal etableres og indrettes et værelse til den unge. Dette er primært kontaktpædagog/teamets ansvar, men andre fra personalegruppen kan inddrages. Du har situationsfornemmelse Eksempelvis skal du kunne mærke, hvornår en ung er parate til at lytte og at fokusere på at lytte til hensigten bag adfærden. Du skal sikre en positiv feedback som har en udviklende og empatisk form. Du har en ordentlig omgangstone Vi bestræber os meget på at have en behagelig omgangstone på Ungehuset Strucksalle. Dette gælder både blandt dig og dine kollegaer, som mellem unge og voksne. De unge lærer meget af den måde, vi taler med dem og hinanden på, men ikke mindst af at se, hvordan vi opfører os. Vores sprog er præget af en klar opmærksomhed på, at vi skal være konfliktløsende og ikke konfliktskabende. Det betyder at vi er vedholdende, men ikke konfronterende. Som pædagog varetager dine ansvarsområder Du skal sørge for at det er den unges behov, som først og fremmest bliver tilgodeset (vær opmærksom på at handleplanen skal følges) Du er opmærksom på den unges udvikling. Du har ansvaret for at levere en fyldestgørende og letlæselig statusrapport, der beskriver den unge grundigt. Til dette formål er der en skabelon til udfærdigelse af statusbeskrivelser som skal følges. Som kontaktpædagog er det dig der indkalder forældre og sagsbehandler til møder. Du udfører arbejdet med den enkelte unges problemer i henhold til husets egne retningslinjer, samtidig med at du sparre med dine kolleger og din ledelse. Du planlægger aktiviteter, har kontakten til skole, arbejde, praktiksted osv. Du er opmærksom på, at kontakten mellem dig som voksen og den unge er god. 19
Du deltager i alle personalemøder og uddannelser som du bliver pålagt, udover det så forventer vi at du er deltagende i at udvikle vores fælles fundament. Du sørge for at der er en god kontakt til forældrene i det omfang det kan lade sig gøre. Det er dig som pædagog der planlægger hjemrejseweekender og ferieperioder for den unge i samarbejde med forældrene. Du vejleder og rådgiver forældre i det omfang det kan lade sig gøre og du sørger for at de bliver inddraget i de arrangementer, der kræver deres deltagelse eller hvor vi ønsker at se dem. Tal med forældrene om hvor tit de ønsker et telefonopkald fra kontaktpædagogen. Derudover bør du som pædagog være opmærksom på at studerende får mulighed for at udvikle deres kompetencer optimalt. Stillings beskrivelse for administrativ medarbejder Den adm. medarbejder har følgende ansvarsområder Det formelle skal håndteres og være i orden ved nye ansættelser. Nye ansatte skal sættes ind i vagtplanen. Der skal være styr på vagtplanen i forhold til ferie, sygdom, kurser, uddannelse og vikar dækning. Der laves kontrakter på de unge der bliver indskrevet. De unges tøj- og lommepenge bliver udbetalt. Bestilling af rengøringsartikler. Overblik over økonomien, samt ansvar for at alle regninger betales rettidigt. 20