PÆDAGOGIK OG UNIVERSITETSDIDAKTIK Adjunktpædagogikum Modul 1 21.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring, Ilisimatusarfik
2 Pædagogik Pædagogik kan beskrives som en særlig form for social aktivitet Pædagogik er en social intervention der vil forme mennesker med henblik på at forbedre deres udvikling som mennesker og chancer i livet Universitetspædagogik er orienteret mod de studerendes læring med læringsaktiviteter og undervisning koblet til forskning
3 Hvad inkluderer pædagogik? Begrebet pædagogik er samlebegreb for Omsorg Disciplinering Dannelse Undervisning
4 Pædagogisk systemteori (Luhmann, 2006; Wistoft, 2009) UNDERVISNING Kommunikativ interaktion Foregår i det sociale (som består af kommunikation) Intention om at frembringe ønsket læring via tilkoblingsmuligheder Kan ikke gribe ind i eller determinere læring Henvist til iagttagelse af kommunikerede tegn på læring LÆRING Selvbragt selvforandring Foregår i det psykiske system (i bevidstheden) Bevidsthedsstrukturforandring Forandring af viden (forventningsstrukturer) Læring kan være et resultat af kobling til undervisning, men ikke nødvendigvis Læring kan også være resultat af andet
5 Undervisning som kommunikation Kommunikation er pædagogikkens eneste middel til at forme mennesker Undervisning er kommunikation og ikke direkte overførsel af motiver, viden eller værdier Undervisning er en særlig kommunikation, der intenderer værdifuld læring, men: Læring er en selvskabt selvforandrende tilblivelsesproces, hvor den enkelte eller en gruppe gennem handling, oplevelse og refleksion løser udfordringer og skaber ny mening i mødet med omverden Undervisningen indeholder viden og værdier, der ikke simpelt kan overføres men udgør en meningsfuld omverden, der udfordrer, støtter og stimulerer de studerendes læring (dannelse)
6 Undervisning Undervisning er det specielle tilfælde af pædagogik, hvor nogen ud fra en pædagogisk (opdragende, uddannende) intention tilstræber at bibringe en anden eller andre (værdifuld) viden, færdigheder, kompetencer eller holdninger som de ikke ville få eller opnå af sig selv (Kruse & Wistoft, 2011)
7 Hvad inkluderer undervisning? Intention om værdifuld læring Læring må have en uddannende eller opdragende hensigt Spørgsmålet er: hvilken konkret hensigt? Indhold og form Spørgsmålet er: hvilket indhold og hvilken form har en uddannede eller opdragende hensigt?
8 Rollefordeling En ofte planlagt, målrettet og institutionaliseret social relation med asymmetrisk rollefordeling mellem hhv. underviser og studerende
9 Didaktik Didaktik er refleksion over kommunikation, der intenderer værdifuld læring Didaktik omfatter alle former for normative og deskriptive problemer i forbindelse med undervisnings- og læreprocesser, hvor beslutnings- og begrundelsesaspekterne i forhold til mål og indhold, står centralt (Kruse & Wistoft, 2011)
10 Didaktiske grundbegreber Refleksioner over valg af: Hvad (indhold) Hvorfor (formål/begrundelse) Hvorhen (læringsmål) Hvordan (metode: læreform/læreproces) Hvormed (medier, materialer) Hvortil (evaluering) Med beskrivelser af: Hvem (de studerende/underviseren) Hvorunder (rammebetingelser)
11 Den didaktiske triangel Indhold Formidling Aktivitet - metode Underviser Interaktion Studerende
12 Didaktisk kompetence Viden om hvordan der kan undervises i et givet indhold; hvordan et givet indhold virker i undervisningen; og hvordan de studerende tilegner sig en relevant og funktionel viden (Shulman, 1987)
13 Forudsætninger Didaktisk kompetence forudsætter, at underviseren: har praktiske færdigheder og et metodisk beredskab relateret til indholdet (Darling-Hammond & Young, 2002) har både faglige og pædagogiske færdigheder og kan anvende fagdidaktisk reflekterede metoder kan anvende forskellige kombinationer af indhold og metoder til at optimere alle studerende læring (undervisningsdifferentiering) kan skabe sammenhæng mellem mål, læringsaktiviteter og eksamen/evaluering (alignment) (Biggs, 2003)
14 Kompetenceprofil Tre centrale kompetenceområder Relations-kompetence Ledelseskompetence Didaktisk kompetence Tre centrale kompetenceniveauer Planlægge og begrunde undervisning Gennemføre undervisningen Evaluere, justere og udvikle undervisningen Tre centrale aktivitetsniveauer Undervisningssekvenser/lektioner Undervisningsforløb/-gange Uddannelsesforløb/moduler
15 De tre centrale kompetenceområder Didaktik Pædagogisk dømmekraft Relation Ledelse
16 De tre centrale kompetenceniveauer Mål og formål Klare mål: intention Begrunde (formålet) og udvikle Indhold og form Planlægge Evaluere Justere Undervise/vejlede Gennemføre undervisning, forelæsning eller vejledning
17 Planlægning og evaluering I samarbejde med kolleger og studerende reflektere over formålet (begrundelsen) hvis det er givet beskrive undervisningens mål, indhold og form som ramme for de studerende læring dokumentere og vurdere læringsresultater, alignment og reflektere over undervisningens virkning
18 Undervisningens udvikling Undersøge, analysere, vurdere, begrunde og udvikle undervisningen samt identificere og forslå løsninger på problemer i praksis. Det forudsætter: Funktionelle pædagogiske begreber (teori) om universitetsundervisning og læring Afklaring af de faglige og pædagogiske forestillinger og de værdier, der ligger til grund for undervisningens mål og indhold Viden om hvad der virker hvordan (metode) Evne til at lære om undervisning via de studerende læring, egne eksperimenter i undervisningen og samarbejdet/feedback fra kolleger
19 Læreplaner Læreplaner = de kommunikerede forventninger om den læring, som undervisning og uddannelse skal frembringe Læreplansformer: Den ideale læreplan Den formelle læreplan Den fortolkede læreplan Den realiserede læreplan Den erfarede læreplan
20 Læreplanens indhold Indholdet er ikke givet, det er selekteret: Bevidst udvælgelse? Transparens? Begrundelse?
21 Indholdsanalyse 1. Formål, relevans- og udvælgelseskriterier Hvorfor er indholdet relevant? Hvordan sikres gyldighed legitimitet? Hvad er principielt væsentligt? 2. Funktionelle mål Hvilke læringsmål (færdigheder, viden og kompetencer) signaleres? Hvilke undervisningsmål? Hvordan adskiller de to måltyper sig fra hinanden? 3. Udvælgelse, struktur og progression Hvad skal der undervises i, hvilken orden/rækkefølge?
22 Læreplanens kontekstualisering: De studerendes deltagelse? Det meningsfulde: Mening nu (erfaringer og hverdagsliv)? Mening i fremtiden (visioner og idealer)? Det almene? Det specielle? Det virkningsfulde? Det værdifulde?
23 Undervisningskompetence (I) Undervisningsfaglighed (fagdidaktik): viden om, hvordan der kan undervise i et givet indhold viden om, hvordan et givet indhold virker i undervisningen kunne identificere tegn på at læringsmål er indfriet viden om hvordan de studerende tilegner sig en relevant og funktionel viden og hvordan indholdet åbnes for deltagelse - hvordan giver indholdet mening for dem?
24 Undervisningskompetence (II) Metodiske færdigheder: metodisk beredskab relateret til indholdet metodisk bevidsthed om hvordan forskellige kombinationer af indhold og metoder virker i forhold til de studerendes læring koble indhold til aktiviteter undersøge hvad og hvordan de studerende lærer aktivt undersøge deres læringsresultater Evne til fleksibelt og kreativt at kunne gennemføre og løbende tilpasse undervisningen til situationen og de studerende: kunne se tegn på læring og det modsatte!
25 Metodespørgsmålet Kan der etableres en sammenhæng mellem valg af metode og målopfyldelse (læringsresultater)? Nogle undervisningsstrategier giver bedre resultater end andre Nogle undervisningsstrategier fører ikke til målet (Kruse, 2006; Helmke, 2012)
26 Relations-kompetence (I) Underviserens positive sociale interaktion med den enkelte studerende, grupper af studerende eller hele holdet er baseret på, at hun/han: ser og hører, hvad de studerende siger viser respekt, tolerance, indføling og interesse for de studerende har ambitiøse forventninger om at de studerende har potentiale til at lære støtter de studerende i selv at regulere deres læring og aktive deltagelse i undervisningen (i at lære) og det sociale liv (motivation, trivsel) intervenerer hvis en studerendes trivsel og aktive deltagelse er truet (Nordenbo et al., 2008)
27 Relations-kompetence (II) Underviseren giver: feed up: hvor skal de studerende hen? feed back: hvordan klarer de det? feed forward: hvad gør de nu? Personlig feedback fremmer læring Obs. ris og ros virker ikke på de studerendes udbytte Vigtigt at undersøge hvordan den enkelte studerende lærer ved at søge at forstå mening i tanker, ord og motiver som grundlag for at vejlede og undervise
28 Didaktisk ledelse Klarhed om mål, roller og succeskriterier Evalueringsprocedurer: lærings- og uddannelsesresultater der kan dokumenteres Sikre eksplicitte interne og eksterne forventninger Transparente procedurer Etablere præmisser for deltagelse i beslutningsprocesser Etablering af et stimulerende organisatorisk læringsmiljø Dialog om normer for læring, undervisning og studier Medansvar for andres læringsmuligheder
29 Det kollegiale og den didaktiske ledelse Etablering af kollegiale rum for drøftelser omkring undervisningen, der gensidigt forpligter underviserne på at begrunde og undersøge kvaliteten af deres undervisning Med didaktisk ledelse, der ansvarliggør og anerkender underviserne via kommunikation af tydelige forventninger og løbende evaluering/justering af undervisnings- og uddannelsesforløb
30 Referencer Biggs, J. & Tang (2007). Teaching for quality learning at university. Maidenhead Berkshire: Open University Press Darling-Hammond, L., & Youngs, P. (2002). Defining "highly qualified teachers": What does "scientifically-based research" actually tell us? Educational Researcher, 31:9, 13-25 Hattie J. & H. Timperley (2007) The Power of Feedback. Review of Educational Research 77:1, 81-112 Helmke, A. (2012) Unterrichtsqualitet und Lehrerprofessionalität (4. ed) Bodinger: Klett-Kallmeyer Kruse, S. (2006). Udvikling af universitetslærerens pædagogiske kompetencer en didaktisk skitse. Dansk Universitetspædagogisk tidsskrift, nr. 2 Kruse, S. & Wistoft, K. (2011). Didaktik som forskningsfelt. Essay om kommunikativ undervisningsteori. I: Essays om dannelse, didaktik og handlekompetence. Dahl, et al. Kbh.: Danmarks Pædagogiske Universitet. Luhmann, N. (2006) Samfundets Uddannelsessystem. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. Meyer, H. ( 2005). Hvad er god undervisning? Kbh.: Gyldendal Shulman, L. (1987). Knowledge and Teaching: Foundation for the New Reform. Harvard Educational Review, 57, 1-22.