Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv Beskæftigelsesplan 2014 September 2013
Indhold Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Jobcenter Esbjergs beskæftigelsespolitiske udfordringer... 3 3. Samlet oversigt over målene i Beskæftigelsesplan 2014... 6 4. Den borgerrettede indsats... 6 4.1 Indsatsen for at flere unge skal have en uddannelse... 6 4.2 Indsatsen for bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 8 4.3 Indsatsen for at bekæmpe langtidsledighed... 9 5. Den virksomhedsrettede indsats... 11 5.1 Indsatsen for en tæt kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder 11 Tillæg nr. 1. Samlet oversigt over målene... 14 Tillæg nr. 2. Indsats i forhold til de enkelte mål... 15 2
1. Indledning De seneste tre års lavkonjunktur har øget udfordringerne på beskæftigelsesområdet. Ledigheden og ikke mindst langtidsledigheden er steget, mange unge står uden uddannelse og job og store grupper risikerer at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Samtidig med, at der her og nu er en øget ledighed, er der på grund af befolkningens alderssammensætning en stor afgang fra arbejdsstyrken og en lille tilgang af ungdomsårgange. Dermed er der på lidt længere sigt risiko for, at beskæftigelsen bliver begrænset på grund af mangel på arbejdskraft. Beskæftigelsesindsatsen skal dermed balancere mellem de kortsigtede udfordringer - overskud af arbejdskraft - og de langsigtede mangel på arbejdskraft. Samtidig skal indsatsen understøtte at arbejdsstyrken har kvalifikationer, der matcher virksomhedernes efterspørgsel. Det er afgørende, at de unge gennemfører en uddannelse. I fremtidens arbejdsmarked vil det blive stadigt vanskeligere at klare sig uden en uddannelse. Også hos de lidt ældre ledige er uddannelse og andre former for opkvalificering et led i bestræbelserne på, at hjælpe ledige i arbejde og tilgodese virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Denne beskæftigelsesplan beskriver, hvordan Esbjerg Kommune vil imødegå udfordringerne på beskæftigelsesområdet i 2014. Det er et lovkrav, at kommunerne hvert år udarbejder en beskæftigelsesplan og at den blandt andet beskriver indsats og resultatmål i forhold til mål, som beskæftigelsesministeren årligt udpeger. 2. Jobcenter Esbjergs beskæftigelsespolitiske udfordringer Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire mål, som er bindende for alle landets jobcentre. Nedenfor beskrives Jobcenter Esbjergs udfordringer i forhold til de fire mål. 1. Flere unge skal have en uddannelse Op mod 2.400 unge i Esbjerg er offentligt forsørgede og dermed hverken i gang med en uddannelse eller i job. Antallet af unge, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse er steget med cirka 700 personer siden medio 2008. Tre fjerdedele af de unge har ikke en kompetencegivende uddannelse og mere end hver anden har mindst et afbrudt uddannelsesforløb bag sig. Beskæftigelsesregions Syddanmark har i samarbejde med blandt andre Esbjerg Kommune gennemført en analyse af de unge 1. Den viser, at de unge i Esbjerg Kommune kan inddeles i følgende undergrupper: 1 Ungeindsatsen i Syddanmark - Analyse af indsatsen for offentligt forsørgede unge i Syddanmark. http://www.brsyddanmark.dk/viden_om_arbejdsmarkedet/analyser/ungeanalyse_2012.aspx 3
Analysen peger på, at der er en stor spredning i ungegruppen fra jobklare unge, der har gennemført en uddannelse til unge, som hverken har uddannelse eller job og umiddelbart ikke er klar til at gå i gang med nogen af delene. Udfordringerne skal løses gennem en differentieret og målrettet indsats i samarbejde med andre grene af kommune og en række andre aktører blandt andet uddannelsesinstitutioner, virksomheder, a-kasser. 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Antallet af førtidspensionister i Jobcenter Esbjergs område ligger noget over gennemsnittet, men tilgangen er bremset op i de seneste år. I Esbjerg modtager 8,5 pct. Af de 18-64 årige førtidspension, mod 8,0 pct. i gennemsnit i Syddanmark. Selv om tilgangen i Esbjerg er bremset en del op gennem de seneste to år ligger den i 2012 forholdsvis lidt højere end gennemsnittet i Syddanmark. I Esbjerg er 27 pct. af de nye førtidspensionister under 40 år. I næsten 2/3 af tilfældene er baggrunden psykiske lidelser. Blandt de over 40 årige er der en nogenlunde ligelig fordeling på, om baggrunden er psykiske lidelser, sygdomme i bevægeapparatet eller anden sygdom. Tilgangen til førtidspension kommer ofte fra sygedagpenge og kontanthjælp. Den væsentligste indsats for at modvirke, at mange borgere førtidspensioneres, består i en aktiv indsats for at opbygge eller vedligeholde arbejdsevne hos disse målgrupper. Herunder er det væsentligt at forebygge, at sygefravær bliver langvarig og at fastholde personer, der er sygemeldt i en længere periode på arbejdsmarkedet. Ansættelse i fleksjob kan være et middel til at modvirke, at en borger med nedsat arbejdsevne førtidspensioneres. Reformen af fleksjobordningen har øget mulighederne for, at borgere med en meget begrænset arbejdsevne kan få et fleksjob. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt De seneste års lavkonjunktur har betydet, at et stigende antal borgere er blevet ledige og at deres risiko for længerevarende ledighed er steget. 4
Langtidsledighedsprocenten i Syddanmark i november 2012 Figuren viser antallet af langtidsledige i procent af arbejdsstyrken. Andelen af langtidsledige ligger i Esbjerg og ikke mindst Fanø i den pæne ende sammenlignet med Syddanmark. Langtidsledigheden er generelt faldende, men nogle a-kasser særligt dem der er rettet mod den offentlige sektor fx FOA, BUPL, Lærerne og FTF oplever aktuelt stigende langtidsledighed i Esbjerg. Kilde: Beskæftigelsesregion Syddanmark Ledighed og langtidsledighed steg dramatisk i krisens første år fra 2008 til 2010 og er siden stagneret. I 2014 ventes et lille fald i ledigheden. Risikoen for langtidsledighed er størst blandt ufaglærte kvinder, men udviklingen på arbejdsmarkedet i de seneste år har medført øget risiko for langtidsledighed blandt ledige, der kommer fra den offentlige sektor og nyuddannede. Uddannede unge har således en risiko for langtidsledighed, der er på større end ufaglærte unges. Virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft er i stigende grad rettet mod medarbejdere med uddannelse på bekostning af ufaglært arbejdskraft. Det er en beskæftigelsespolitisk udfordring i Esbjerg Kommune, at en del af arbejdsstyrken ikke har de kompetencer, der efterspørges. Jobcentrets vejlednings- og aktiveringsindsats skal have fokus på denne udfordring. Aktuelt er 740 personer i jobcentrets område omfattet af den definition af langtidsledighed, der ligger til grund for ministerens mål: Modtagere af a-dagpenge eller kontanthjælp, der er jobklare og har været ledige i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger. 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Et tæt og godt samarbejde med virksomhederne i området er afgørende for, at jobcentret kan hjælpe virksomhederne med at få den rette arbejdskraft og for at virksomheder og jobcenter i fællesskab kan sikre, at så mange borgere som muligt fastholder kontakten med arbejdsmarkedet. Samarbejdet med virksomhederne er i høj grad været præget af tre samarbejdsfelter: a. Markedsføring af Jobnet som et middel til selvbetjening for virksomhederne og til at gøre jobmulighederne synlige for ledige b. Samarbejde om at afprøve, opbygge eller vedligeholde arbejdsevne hos ledige i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med tilskud c. Samarbejde om at fastholde sygemeldtes tilknytning til virksomheden Disse felter vil også i den kommende periode være væsentlige, men der vil være et større behov for at have en tættere kontakt med virksomheder / brancher, hvor der er 5
efterspørgsel efter arbejdskraft, at følge op på, om virksomhedernes stillinger bliver besat og at skabe en enklere kontaktflade til virksomhederne, så det bliver lettere for virksomhederne at bruge jobcentrets service. Offshorebranchen og virksomheder inden for vindenergi er i vækst i Esbjerg og vil være et særligt fokusområde for indsatsen. 3. Samlet oversigt over målene i Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Esbjergs mål i forhold til ministermålene (Esbjerg og Fanø kommuner) Nedenfor beskrives det foreløbige resultatmål og målemetoden. Målene revideres af Arbejdsmarkedsudvalget ultimo 2013, så de hviler på så aktuelle opgørelser af niveauet ved indgangen til 2014 som muligt. Ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 være 24,0 pct., svarende til en stigning på 6,3 procentpoint fra december 2012 til december 2014. Opgørelsen af mål 1 sker på baggrund af en måling, der måler uddannelsesgraden, dvs. hvor meget de unge dagpenge- eller kontanthjælpsberørte under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i jobcenteret har været i uddannelse i året divideret med det samlede antal uger, hvor de unge har modtaget ydelse eller været i ordinær uddannelse i året Ministermål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 250 personer i december 2014 svarende til et fald på 33 pct. fra december 2012 til december 2014 Ministermål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Antallet af langtidsledige dvs. jobklare ledige, der har været ledige i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 680 personer i december 2014 svarende til et fald på 20 pct. fra december 2012 til december 2014 Ministermål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesministeren har besluttet, at der skal fastsættes et måltal for samarbejdsgraden med virksomhederne i form af en opgørelse af, hvor stor en andel af de lokale virksomheder, som jobcentret har et samarbejde med i form af praktikker, løntilskud, voksenlære, jobrotation mv. Datagrundlaget for målet er endnu ikke klart. Fastsættelsen af et måltal afventer. 4. Den borgerrettede indsats På tværs af målgrupper er det et mål, at fastholde borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet. udgangspunktet for indsatsen er, at hjælpe borgerne til at udnytte deres arbejdsevne bedst muligt og at indsatsen skal rettes mod behovene på arbejdsmarkedet. 4.1 Indsatsen for at flere unge skal have en uddannelse Ministermål 1. Jobcentret skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse 6
Uddannelse er målet for indsatsen for alle unge under 30 år. Har de unge en uddannelse, skal de hjælpes hurtigst muligt i ordinært job. Det er centralt, at flere unge tager en uddannelse både for at dække fremtidens efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft, og fordi unge med uddannelse er bedre rustet på arbejdsmarkedet. Antallet af unge, der tager en uddannelse, er stigende, men samtidig er frafaldet fra især erhvervsuddannelserne steget. Det er således også vigtigt med fokus på at fastholde de unge i uddannelse. For at imødegå disse udfordringer vil fokus være på: En helhedsorienteret indsats med et tæt samspil mellem jobcenter, UU, uddannelsesinstitutioner og de øvrige aktører, der omgiver den unge Brug af uddannelsespålæg tidligt i indsatsen Håndholdt indsats til unge med barrierer i forhold til at tage en uddannelse eller et job. F.eks. i form af en mentor, der støtter den unge i både arbejds- og hverdagsliv Forebyggelse af frafald fra uddannelser. F.eks. ved at følge den unge i den første periode på uddannelsen Når flere unge skal gennemføre en uddannelse, bliver der også behov for flere praktikpladser Der har gennem de senere år været et stadigt tættere samarbejde mellem jobcentret og de øvrige aktører, der er i berøring med de unge, både internt i kommunen og eksternt. I 2014 er det målet, at tage endnu et skridt i retning af tættere samarbejde i form af en fremskudt indsats, hvor jobcentret, uddannelsesinstitutioner, UU og repræsentanter for Familie & Forebyggelse indgår i et lokalefællesskab i et uddannelsesmiljø. Det er hensigten, at al kontakten med unge, der vurderes at kunne gennemføre en uddannelse, skal foregå i dette fællesskab. Nærheden blandt samarbejdspartnerne skal fremme koordinationen, da der ofte er flere aktører, der er i kontakt med den unge, og gøre det muligt hurtigt at opfange unge, der er ved at falde ud af uddannelsessystemet. Derudover kan parterne samarbejde om, at skaffe og udnytte praktikpladser, så antallet af unge, der bremses i deres uddannelse som følge af mangel på praktikplads, minimeres. Alle unge jobklare med en uddannelse skal hurtigst muligt tilbydes job eller beskæftigelsesrettet aktivitet. Jobcentret vil samarbejde med de relevante parter om implementering af fagpilotordningen og videnpilotordningen. Selvom de 15-17-årige ikke indgår i opgørelsen af målet, er det også et væsentligt indsatsområde, at jobcentret i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning og Familieafdelingen, har fokus på de 15-17-årige, der ikke er i job eller uddannelse. Som et led i den forebyggende indsats skal der derfor forsat udvikles og aktivt arbejdes med tilbud til unge i aldersgruppen 15 til 17 år, som UU har vurderet ikke vil kunne starte eller gennemføre en erhvervsuddannelse uden personlig eller faglig opkvalificering. Måltal Målingen afspejler en uddannelsesgrad i form af hvor mange uger, de unge har været i uddannelse sammenholdt med antallet af uger med ledighed i det pågældende kalenderår. Esbjerg Fanø I alt December 2012 17,6 24,8 17,7 Mål december 2014 23,9 31,1 24,0 Stigning i procentpoint 6,3 7
Resultatmålet er ambitiøst og afspejler, at unges uddannelse er et højt prioriteret mål. 4.2 Indsatsen for bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet Ministermål 2: Jobcentret skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Antallet af førtidspensionister er højt i Esbjerg og Fanø kommuner såvel som på landsplan. I forhold til borgere med begrænsninger i arbejdsevnen arbejdes med udgangspunkt i følgende 5-trins-model: 1. Kan borgeren komme i ordinært job/uddannelse eventuelt via hjælpemidler, handicapkompenserende foranstaltninger, brancheskift mv. 2. Kan borgeren komme i ordinært job via kompetenceudvikling (revalidering) 3. Kan borgeren komme i job på særlige vilkår (fleksjob) 4. Kan borgerens arbejdsevne udvikles gennem ressourceforløb 5. Er alle muligheder udtømte også på lang sigt tilkendes førtidspension, evt. kombineret med skånejob, virksomhedspraktik mv. Esbjerg Kommunes samarbejdsaftale med LO Esbjerg vedrørende sociale problemstillinger skal medvirke til at begrænse tilgangen til førtidspension. Den væsentligste indsats for at forebygge, at borgere førtidspensioneres er en aktiv linje overfor alle jobcentrets målgrupper, der skal vedligeholde og udbygge den enkeltes arbejdsevne. Indsatsen skal generelt forebygge, at arbejdsevnen reduceres i et omfang, der gør en permanent ydelse relevant. Her er der særlig opmærksomhed på: De unge. Mange unge tilkendes førtidspension med baggrund i en psykisk lidelse. Her skal der være særlig opmærksomhed på udviklingsmuligheder også i et noget længere tidsperspektiv Der er lavet samarbejdsaftaler mellem jobcentret og Social- og Sundhedsskolen samt Job- & Aktivitetscentret, hvor unge kan komme i virksomhedspraktikker og forforløb med støtte til uddannelse. Modtagere af sygedagpenge. Hvis en sygedagpengesag trækker ud, stiger risikoen for, at den sygemeldte mister først kontakten med arbejdspladsen og siden udstødes af arbejdsmarkedet. Der er der fokus på at fastholde kontakten med arbejdsplads, på at den sygemeldte vender tilbage til arbejdet så hurtigt som muligt og at forebygge at den sygemeldte opbygger en sygeidentitet. En tidlig og tværfaglig afdækning af barrierer og muligheder for, at den enkelte borger kan vende tilbage til arbejdet, skal begrænse tilgangen til førtidspension fra sygedagpenge Modtagere af kontanthjælp. En stor gruppe af kontanthjælpsmodtagere har været uden for arbejdsmarkedet i mange år og er i risiko for at ende på førtidspension. Der skal i indsatsen være fokus på, at målet er job (eller for de unges vedkommende uddannelse) selv om vejen kan være lang. Indsatsen skal være mere helhedsorienteret og koordineret på tværs af sektorer. I 2014 vil det interne samarbejde i jobcentret om de udsatte kontanthjælpsmodtagere blive styrket ved at myndighed og indsats samles både geografisk og under fælles ledelse, således at den enkelte borger i endnu højere grad kan komme i fokus. Om handicapkompenserende udstyr, en mentor eller personlig assistent kan hjælpe til at bane vejen for beskæftigelse på ordinære vilkår 8
Om borgeren har eller kan udvikle tilstrækkelig arbejdsevne til, at en ansættelse i fleksjob kan iværksættes. Målgruppen for fleksjob er øget og ordningen medvirker til at fastholde flere på arbejdsmarkedet Indsatsen skal foregå i samarbejde med borgeren med henblik på, at understøtte borgeren i selv at gøre en aktiv indsats for at komme i arbejde eller uddannelse. Ledige på kanten af arbejdsmarkedet har som oftest væsentlige problemer ud over ledighed og der er fokus på at der arbejdes tværsektorielt omkring den enkelte fx ved at inddrage den praktiserende læge. Måltal Resultatmålet afspejler tilgangen til førtidspension i løbet af året. Resultatmålet giver plads til en lidt større tilgang i 2014 end i 2013. Det skyldes, at 2013 var et indfasningsår for reformen af førtidspension, hvor kommende førtidspensionister som udgangspunkt skulle gennem et ressourceforløb forud for bevilling af førtidspension. I 2014 forudses en begyndende afgang fra ressourceforløb til førtidspension. Esbjerg Fanø I alt December 2012 367 7 374 Mål december 2014 245 5 250 Fald i procent 33 29 33 4.3 Indsatsen for at bekæmpe langtidsledighed Ministermål 3: Jobcentret skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Langtidsledigheden er steget gennem de seneste års lavkonjunktur og der er ikke udsigt til, at markante ændringer i konjunkturerne vil lette presset på ledigheden. Derudover er indsatsen for at bekæmpe langtidsledighed blevet aktualiseret af den forkortede dagpengeperiode for forsikrede ledige. Det vil være et selvstændigt opmærksomhedspunkt, at dagpengeretten udløber for så få forsikrede ledige som muligt. Jobcentrets indsats i forhold til bekæmpelse af langtidsledighed går på to ben dels via en indsats for at forebygge langtidsledighed, dels via en indsats for at afhjælpe langtidsledighed. Forebyggende indsats I den forebyggende indsats er der særligt fokus på: At spotte personer med risiko for langtidsledighed så tidligt som muligt i ledighedsforløbet At vejlede ledige om jobsøgning tidligt i ledighedsforløbet, således at søgningen kan rettes mod områder med gode jobmuligheder At screene læse/staveproblemer så tidligt som muligt, således at en afhjælpende indsats kan iværksættes. FVU/dansk er indbygget i flere projekter At afdække eventuelle barrierer for at komme i job så tidligt som muligt i ledighedsforløbet således at afhjælpende indsats kan iværksættes. Hvis den ledige ikke kan komme i job med sine nuværende kvalifikationer iværksættes en opkvalificering. Den kan være praktisk eller teoretisk og rettet mod ufaglærte, faglærte eller videregående uddannede. Ved opkvalificering skal der være opmærksomhed på både aktuelle og forventede kommende behov for kvalifikationer hos virksomheder i området Jobsøgning under hele ledighedsforløbet, også under aktivering 9
At sikre en sammenhængende og tidlig indsats for syge, forsikrede ledige med henblik på at reducere andelen af forsikrede ledige, som overgår til sygedagpenge og dermed er i risiko for at få forlænget ledighedsperioden At støtte den videre opkvalificering hos ledige, der under 6 ugers selvvalgt uddannelse har startet et forløb, der er rettet mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder Straksaktivering, hvor borgere umiddelbart efter tilmelding til jobcentret får et aktiveringstilbud, kan inddrages i indsatsen for at hjælpe borgeren hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet. Det er et tilbud, som eksempelvis kan gives borgere, som vurderes umiddelbart at kunne gå i arbejde eller uddannelse. Indsats for at afhjælpe langtidsledighed I forhold til de langtidsledige planlægges med Fortsat offensiv indsats i forhold til jobrotation og særlig fokus på langtidsledige ved rekrutteringen til jobrotationsprojekter Jobklare ledige med over 12 mdrs. ledighed screenes for læse-/stavevanskeligheder. Er der vanskeligheder iværksættes afhjælpende indsats. Hyppigere samtaler med de forsikrede ledige i de sidste 12 måneder af ydelsesperioden Endnu mere fokus på virksomhedsnær aktivering via virksomhedspraktik og løntilskud, herunder især hos private virksomheder Øget fokus på samarbejdet med virksomhederne, således at borgere og virksomheder oplever en samlet og koordineret indsats Hyppigere kontakt med langtidsledige borgere, herunder også under aktivering. Jobcentret ønsker i denne forbindelse at arbejde tæt sammen med mentornetværket således, at borgeren oplever en samlet og koordineret indsats Indsatsen vil løbende blive tilpasset til de lediges sammensætning. Udviklingen i beskæftigelsen inden for den offentlige sektor ventes at medføre, at der blandt de langvarigt ledige vil være flere kvinder og flere med en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse. Erfaringerne fra akut-beredskabet inddrages i indsatsen. A-kasserne er en central samarbejdspartner både i den forebyggende og afhjælpende indsats. Ledige med en videregående uddannelse er en lille målgruppe med særlige behov og med risiko for langvarig ledighed. Mange virksomheder har ikke tradition for at ansætte videregående uddannede og er usikre på, hvilke opgaver en videregående uddannet kan løse for dem. Jobcentret kan være behjælpelig med at bane vejen for utraditionelle ansættelser. Måltal Måltallet opgøres som antallet af jobklare kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige, der har været ledige (herunder i aktivering) i minimum 80 procent af tiden inden for 52 uger. Måltal: Esbjerg Fanø I alt December 2012 842 12 854 December 2014 671 9 680 Procentvis udvikling 4.1.1 20 pct. Antallet af jobklare ledige, der har været ledige i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 680 personer i december 2014 svarende til et fald på 20 pct. fra december 2012 til december 2014. Måltallet er baseret på forventninger om et lille fald i den generelle ledighed, effekterne af indsatsen for at begrænse langtidsledigheden og konsekvenserne af den afkortede dagpengeperiode. 10
1.000 Antal langtidsledige i Esbjerg og Fanø kommuner 800 600 400 200 0 dec 08 dec 09 dec 10 dec 11 dec 12 dec 13 dec 14 Kilde: Jobindsats.dk 5. Den virksomhedsrettede indsats 5.1 Indsatsen for en tæt kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Ministermål 4: Jobcentret skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Det er væsentligt at have og udbygge et tæt og velfungerende samarbejde med lokale og regionale virksomheder for herigennem: 1. at bidrage til, at virksomhederne får / fastholder den arbejdskraft de har behov for 2. at bane vejen for, at borgere i jobcentrets forskellige målgrupper kan komme i ordinær beskæftigelse, fastholdes eller integreres på arbejdsmarkedet Rekruttering/fastholdelse Jobnet er omdrejningspunktet for samarbejdet med virksomhederne om rekruttering. For at arbejdsmarkedet kan fungere som et marked, skal der være synlighed omkring udbud af arbejdskraft og efterspørgsel. De ledige skal være tilmeldt Jobnet, som derudover kan bruges af personer, som ønsker at skifte job. Der er således stor synlighed omkring udbuddet af arbejdskraft. Det kræver en indsats fra Jobcentret at skabe en tilsvarende synlighed omkring jobmulighederne. Det er derfor et væsentligt indsatsområde, at være i løbende kontakt med virksomhederne og her markedsføre Jobnettet. Kontakten med virksomhederne skal være særlig intensiv inden for brancher, hvor der er efterspørgsel efter arbejdskraft. Tilbuddet om formidling af arbejdskraft til virksomheder, som ikke ønsker at benytte Jobnet skal synliggøres og styrkes. Jobcentret har en Hotline for virksomheder, som ønsker hjælp til rekruttering. Hotlinen bruges i meget beskedent omfang. I forbindelse med kontakten til virksomhederne skal de fortsat gøres opmærksom på denne mulighed. Især større virksomheder har ofte kontakt med flere afdelinger i jobcentret. De kan have forskellige kontaktpersoner i forbindelse med rekruttering, fastholdelse af en sygemeldt medarbejder, en ledig i virksomhedspraktik eller ansat med løntilskud og en ansat i fleksjob. Det vil for disse virksomheder ofte være vanskeligt at finde den rette indgang til kontakten med jobcentret. De større virksomheder tilbydes at få en kontaktperson, som koordinerer hele jobcentrets service i forhold til virksomheden. Sygefravær er et stort problem i mange virksomheder og ender somme tider med, at medarbejderen mister tilknytningen til virksomheden. Det er et væsentligt fokusområde at samar- 11
bejde med virksomhederne om, at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet så hurtigt som muligt i hel eller delvis beskæftigelse og, hvor det ikke er muligt, finde andre metoder til at fastholde kontakten mellem virksomhed og medarbejder. Jobcentret gennemførte ultimo 2012 en undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med samarbejdet med Jobcentret. Undersøgelsen gentages ultimo 2013. Virksomhedernes besvarelser bliver brugt til målrettet at forbedre indsatsen. Jobcentret har derudover oprettet et dialogforum med interesserede virksomheder, som løbende kan give input til, hvor jobcentrets service til virksomhederne kan forbedres. Jobcentret vil i efteråret 2013 afprøve en kvalitetssikring af servicebesøg hos virksomheder. På stikprøvebasis kan de virksomheder, der har haft besøg af en jobkonsulent fra Jobcentret, via et elektronisk spørgeskema give en tilbagemelding om deres vurdering og udbytte af besøget. Det forventes, at dette vil blive en løbende del af kvalitetssikringen af det virksomhedsrettede arbejde i 2014. Jobcentret arbejder på at samle indsatsen for betjening af virksomheder og jobklare ledige geografisk og under fælles ledelse. Dette medvirker til at målrette indsatsen yderligere mod virksomhedernes behov. I indsatsen for virksomhederne er der særlig fokus på: Virksomheder, der har vanskeligt ved at få stillinger besat. Selv om der i dag er ledige inden for mange fagområder kan det forekomme, at en virksomhed ikke får relevante henvendelser på baggrund af et jobopslag på Jobnet. Jobcentrets vil styrke opfølgningen på, om jobopslag fører til ansættelse skal styrkes. Der kan være behov for, at jobcentret udsøger ledige med de rette kvalifikationer og formidler dem til virksomheden eventuelt i kombination med en opkvalificering, der er rettet mod virksomhedens behov. Hvis der ikke er ledig arbejdskraft med de efterspurgte kvalifikationer lokalt, kan indsatsen bestå i uddannelse eller i at samarbejde med andre jobcentre om at rekruttere fra et større område Ny startede virksomheder og virksomheder med mange jobåbninger. Jobcentrets opsøgende indsats vil i særlig grad være rettet mod disse virksomheder Virksomheder inden for offshore og vindenergi området. Der er en stor vækst i beskæftigelsen inden for energiområdet, både olie / gas og vind. Jobcentret opbygger et særligt energiteam med henblik på at opbygge et bedre kendskab til branchens behov for arbejdskraft og kvalifikationer og give virksomhederne inden for området en god service. Teamet varetager indsatsen både for virksomhederne og arbejdssøgende inden for området, således at indsatsen både for virksomheder og arbejdssøgende kan målrettes virksomhedernes behov Indsatsen tilpasses virksomhedernes behov og ønsker og kan bestå af: Hjælp til selvhjælp via Jobnet Virksomheden annoncerer på Jobnet, Jobcentret sorterer ansøgninger, så virksomheden kun skal forholde sig til ansøgere, der opfylder krav om kvalifikationer Jobcentret finder kvalificerede ansøgere til virksomheden. Ved specielle kvalifikationskrav samarbejdes med andre jobcentre og / eller a-kasser om at finde kvalificerede ansøgere Ledige opkvalificeres til konkrete stillinger på virksomheden. Virksomheden kan deltage i at udvælge personer til den målrettede opkvalificering Ledige optrænes til stillinger på virksomheden gennem virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud Jobcentret hjælper virksomheden med at fastholde medarbejdere gennem vejledning og / eller ved at bevilge hjælpemidler eller handikapkompenserende foranstaltninger 12
Bane vej for ledige Virksomhedsrettet aktivering i form af virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud er et mere effektivt redskab end andre aktiveringsformer overfor jobklare ledige. Forskningsresultater tyder på, at det også er effektivt i forhold til borgere med længere afstand til arbejdsmarkedet, men i en anden form tilpasset målgruppen. De virksomheder, som modtager ledige i aktivering yder et værdifuldt bidrag det kan være en ung ledig, der skal afprøve et fag i forbindelse med valg af uddannelse, en jobklar ledig, der har brug for at optræne konkrete færdigheder, en udsat ledig, som skal have en grundlæggende introduktion til forholdene på en arbejdsplads eller en borger, hvor arbejdsevnen skal afprøves for, at man kan finde den rette indsats. Når virksomhedspraktik og løntilskud tilbydes til jobklare ledige, skal der være opmærksomhed på, at de ikke fortrænger personer uden tilskud. Virksomhedscentre, hvor virksomhed og Jobcenter samarbejder om at få kontanthjælpsmodtagere, der er langt fra arbejdsmarkedet, til at fungere på en arbejdsplads, er et godt middel til at hjælpe udsatte ledige i job. Der skal arbejdes på at øge antallet af pladser på virksomhedscentre. Måltal Som noget nyt skal der fastsættes et mål for omfanget af jobcentrets samarbejde med virksomhederne. Målet skal afspejle, hvor stor en andel af virksomhederne i området, der samarbejder med jobcentret i form af praktikker, løntilskud, voksenlære, jobrotation mv. Målemetoden er ikke færdigudviklet endnu. Fastsættelsen af et resultatmål afventer, at målemetoden kommer på plads. 13
Tillæg nr. 1. Samlet oversigt over målene Jobcenter Esbjergs mål i forhold til ministermålene (Esbjerg/Fanø Kommuner) Ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelses starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 være 24,0 pct., svarende til en stigning på 6,3 procentpoint fra december 2012 til december 2014. Ministermål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 250 personer i december 2014 svarende til et fald på 33 pct. fra december 2012 til december 2014 Ministermål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Antallet af langtidsledige dvs. jobklare ledige, der har været ledige i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 680 personer i december 2014 svarende til et fald på 20 pct. fra december 2012 til december 2014 Ministermål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Resultatmål afventer målemetoden Resultatmål fordelt på Esbjerg og Fanø kommuner Antal dec 2012 Resultatmål dec 14 Udvikling dec 12 dec 14 Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Mål 2. Tilgang til førtidspension skal begrænses Mål 3. Langtidsledighed skal bekæmpes Esbjerg 17,6 23,9 Fanø 24,8 31,1 Jobcentret 17,7 24,0 6,3 procentpoint Esbjerg 367 245 33 % Fanø 7 5 29 % Jobcentret 374 250 33 % Esbjerg 842 671 20 % Fanø 12 9 25 % Jobcentret 854 680 20 % 14
Tillæg nr. 2. Indsats i forhold til de enkelte mål Kontanthjælpsreformen ændrer på mange områder på indsatsen i 2014. Arbejdet med at implementere den er ikke afsluttet og beskrivelserne af indsatsen skal konkretiseres gennem 2. halvår 2013. Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Indsats Generelt En hjørnesten i forhold til at flere unge gennemfører en uddannelse bliver et tæt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU, Børn & Familie og uddannelsesinstitutionerne. Der arbejdes på at etablere en fremskudt enhed, med én fælles indgang til vejledning af unge, hvor vejledere fra alle systemer arbejder på samme adresse. Den fremskudte enhed placeres i et uddannelsesmiljø. Det er hensigten, at placeringen skal vænne den unge til at færdes i et uddannelsesmiljø og motivere til at søge uddannelse. Samarbejdet på en fælles adresse for vejledere fra forskellige systemer skal styrke samarbejdet og det fælles fokus på den enkelte unge og gøre det muligt at handle hurtigt, når en ung er i risiko for at falde fra en uddannelse. Indsatsen skelner mellem om den unge er: Umiddelbart uddannelsesparat Uddannelsesparat Aktivitetsparat Umiddelbart uddannelsesparat Indsatsen for unge der er umiddelbart uddannelsesparate skal bestå af: Et pålæg om uddannelse Vejledning om uddannelse Nytteindsats i perioden frem til uddannelsen starter, hvis den unge ikke selv finder et job Uddannelsesparat Den unge er i stand til at gennemføre en uddannelse, men har brug for hjælp til at blive afklaret om uddannelsesvalg og eventuelt til at bearbejde faglige eller sociale barrierer. Indsatsen for unge der er uddannelsesparate skal bestå af: Læse-, skrive-, regnetest og undervisning, hvis der er behov for det Et pålæg om uddannelse Vejledning om uddannelse Praktik afprøve job Brobygning til uddannelse afprøve uddannelser Aktivitetsparat 15
Udgangspunktet for indsatsen er en afdækning af den enkelte unges barrierer i forhold til at gå i gang med en uddannelse. Aktiviteterne svarer til indsatsen for unge uddannelsesparate. Forskellen er, at der parallelt med den uddannelsesrettede indsats arbejdes med hjælp til den unges barrierer. Det vil ofte være psykiske problemer og / eller misbrug. Derudover kan der knyttes en mentor til den unge under forberedelserne til at gøre den unge uddannelsesparat og i den første tid under uddannelsen. Endelig etableres forforløb, som kvalificerer unge aktivitetsparate til at søge optagelse på uddannelser på lige fod med andre ansøgere. Der arbejdes fortsat med uddannelse som målet, men i et længere tidsperspektiv Indsatsen for bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet Indsatsen for at bekæmpe langtidsledighed Indsatsen tager udgangspunkt i de gode erfaringer fra TTA projektet (Tilbage Til Arbejde et landsdækkende projekt for sygedagpengemodtagere). Det vil sige, at sagsbehandleren på en fleksibel måde kan iværksætte en indsats, der er rettet mod den enkelte lediges barrierer. Indsatsen tilrettelægges, så sagsbehandler / beskæftigelsesrådgiver og aktiveringsindsats samles på samme adresse med henblik på at styrke koordineringen og det fælles fokus på borgeren. Der lægges vægt på helhed i indsatsen således at der arbejdes parallelt med beskæftigelsesmæssige og øvrige barrierer. Der vil være fokus på progression og på i første omgang at sætte borgeren i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud i form af en virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud med henblik på en mere permanent tilknytning til arbejdsmarkedet så tæt på en ordinær ansættelse som muligt. Indsatsen kan bestå af: Afdækning af barrierer for arbejde Samtaler Vejledning herunder om muligheder for hjælpemidler mv. Hjælp fra fysioterapeut til at kunne arbejde på trods af fysiske besværligheder Motion Samtaler med psykolog Afprøvning af jobmuligheder så vidt muligt på virksomheder evt. indledende i aktiveringstilbud Uddannelse Tilbud om støttet beskæftigelse løntilskud eller fleksjob afhængig af borgerens arbejdsevne Mentor Parallelt med beskæftigelsesindsatsen samarbejdes med andre myndigheder om hjælp til borgerens øvrige barrierer fx misbrugsbehandling Indsatsen for de jobklare ledige samles geografisk og under samme ledelse. Derudover indgår betjeningen af virksomheder i enheden. Derved styrkes beredskabet i forhold til at vejlede og opkvalificere de ledige til områder med gode jobmuligheder. Forebygge langtidsledighed 16
I de første måneder af en ledighedsperiode, kommer mange ledige i job igen ved egen hjælp. Derefter er det vigtigt at være opmærksom på ledige, der har særlig risiko for at blive langvarigt ledige. Indsatsen består af: Samtaler Vejledning om jobsøgning Jobsøgningskurser Virksomhedspraktik Ansættelse med løntilskud Rekruttering / formidling Jobrettet opkvalificering Afhjælpe langtidsledighed Der er særlig opmærksomhed på forsikrede ledige, der risikerer at opbruge deres dagpengeret og miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Indsatsen består af: Samtaler Vejledning om jobsøgning Screening for læse-/stavevanskeligheder og undervisning ved behov Virksomhedspraktik Ansættelse med løntilskud særlig fokus på private virksomheder Rekruttering / formidling Jobrettet opkvalificering Rekruttering til jobrotationsprojekter Mentor Den virksomhedsrettede indsats Jobcentret samarbejder med virksomhederne om rekruttering / fastholdelse af medarbejdere og om at sluse ledige ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet. Rekruttering / fastholdelse: Indsatsen består af: Opsøgende indsats med særlig fokus på nystartede virksomheder og virksomheder med mange jobåbninger Kvalitetssikring af den opsøgende virksomhed Synliggøre paletten af tilbud til virksomhederne fra hjælp til selvhjælp på Jobnet til konkret rekruttering og opkvalificering rettet mod ledige stillinger i virksomheden Fast kontaktperson ved Jobcentret til større virksomheder Dialogforum, hvor virksomheder kan give Jobcentret input om områder, hvor servicen kan forbedres Opfølgning på om ledige stillinger bliver besat Samle indsatsen for betjening af virksomheder og jobklare ledige geografisk og under fælles ledelse. Dette medvirker til at målrette indsatsen yderligere mod virksomhedernes behov Opbygge et energiteam, som opsamler viden fra virksomheder inden for offshore og vindenergi og målretter indsatsen for virksomheder og jobsøgende inden for branchen Sluse ledige ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet Indsatsen består af: Den ledige introduceres til normer på arbejdsmarkedet, 17
hvis den ledige ikke tidligere har haft en vis tilknytning til arbejdsmarkedet Virksomhedspraktik Ansættelse med løntilskud Jobrotation Voksenlære Opfølgning på virksomhedsrettede tilbud Mentor fra Jobcentret eller på virksomheden 18