Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen
Projektet 6 mdr. vidensindsamling omkring frafald på SSH uddannelsen for Guldborgsund Kommune og SOSU Nyk. F. Udført som en antropologisk undersøgelse af en ekstern antropolog Rapport over forløbet og den viden projektet genererede Fælles seminar for medarbejdere i Guldborgsund kommune og SOSU Nyk. F. - Projektfremlæggelse, diskussion af fremtidige fokuspunkter
Overblik Baggrund Formål, metode og empirisk grundlag Resultater Præsentation af 5 fokuspunkter at rette opmærksomheden på Relevante overvejelser I forhold til fremadrettet arbejde med fastholdelse.
Projektets Baggrund Guldborgsund Kommune ansætter hvert år ca. 165 SSH elever Frafald på 26 %. Opgjort i perioden jan-sep 2011 Guldborgsund Kommune har afholdt 225 samtaler = 394 løntimer inkl. forberedelse (jan-sep 2011) Hertil kommer de samtaler der afholdes af SOSU skolen Andre tiltag på skolen: psykologbistand, mentor, lektiehjælp, fredagsbar, morgenmad
Projektets Formål Hvorfor er der et relativt højt frafald på trods af alle de ressourcer der bruges på fastholdelse? Er det de rigtige tiltag føler eleverne de får den hjælp de har brug for? Hvilken målgruppe er det Hvem er eleverne, hvorfor har de søgt ind, hvad forventer de? Hvordan oplever eleverne deres uddannelsesforløb er der noget vi har overset, kan vi gøre noget mere, noget bedre, noget andet?
Metode /Empirisk grundlag Deltager-observation i dagligdagen på skoleforløbet (16 dage, 50 elever) Strukturerede interviews af frafaldne (5) og igangværende (4) elever Fokusgruppe interview af lærere (3) og elever i praktik (8) Spørgeskema (86 ) Gennemlæsning af sagsakter på frafaldne elever (ca. 40) Uformelle samtaler med fuldførte, igangværende og frafaldne (8) elever samt uddannelsesansvarlige, administrationspersonale og teamleder i Guldborgsund Kommune
Spørgeskema Hvor bevidste er eleverne om eksistensen af de forskellige personer ansat til at vejlede og hjælpe? Hvad hedder de? Hvordan får man fat i dem? Hvor mange personlige relationer har de (venner/familie)? Hvor meget bruger de klassekammeraterne? Hvor bevidste er de om proceduren for sygemelding? På hvilke områder har eleverne flest problemer?
Hvem ville du involvere i følgende problematik? Navn Hvem er det? Navn Hvem er det? Navn Hvem er det? Navn Hvem er det? Jeg har problemer i mit privatliv og føler at jeg bruger mange kræfter på dette X Navn Hvem er det? Navn Hvem er det? Navn Hvem er det? Navn Hvem er det?
Spørgeskema opgørelse Samlede antal besvarelser (praktik og skoleforløbet ) = 86 76,7 % har prøvet at være fraværende pga. sygdom 58,1 % har prøvet at mangle motivation og følt det svært at tage sig sammen 55,8 % har prøvet at føle sig presset og stresset over teoretiske opgaver 47,7 % har prøvet at have problemer i deres privatliv, som de føler de bruger mange kræfter på 24,4 % har prøvet at føle sig stresset og presset over opgaver i praktikken
Spørgeskema opgørelse Teoretiske problemer: 43,8 % nævner (kontakt)lærer 35,4% har udelukkende talt med venner/familie (16% nævner klassekammerater) 10,4% har ikke talt med nogen Problemer i privatlivet: 39% har involveret en professionel ressource (vejleder, lærer) 56,1% har udelukkende talt med venner/familie (19,5% nævner klassekammerater) 4,9% har ikke talt med nogen 12,2 % har udelukkende involveret en professionel ressource Mangel på motivation: 18% nævner (kontakt)lærer 12% nævner praktikvejleder 50% har udelukkende talt med venner/familie (22% nævner klassekammerater) 12% har ikke talt med nogen
Den ensomme elev med store personlige problemer???
Resultater 5 fokuspunkter 1. Elevernes indbyrdes relationer, konflikter og samarbejde 2. Marginalisering af bestemte elevtyper 3. Uddannelsens ry elevernes egne og andres forestillinger om SSH elever 4. Fraværsregistrering og handling i forhold til fravær 5. Hjælpeforanstaltninger målgruppe og utilsigtede konsekvenser
1. Elevernes indbyrdes relationer, konflikter og samarbejde Frafaldet elev A: Da jeg begyndte på uddannelsen kom jeg i klasse med ca. 30 mennesker - og vi var modne mennesker de fleste af os - og halvdelen af dem de anende simpelthen ikke, hvordan de skulle sætte sig ned og holde deres kæft. Jeg har aldrig i mit liv oplevet en flok voksne mennesker, der opfører sig så uforskammet og barnligt. Frafaldet elev B: Nogle i klassen, dem på 40 år, de kunne fx sidde og bagtale én, kritisere mit tøj eller sådan noget. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor de skulle sidde og snakke jeg ved ikke hvorfor de bagtalte mig eller kiggede underligt på mig. Jeg turde ikke konfrontere dem med det.
1. Elevernes indbyrdes relationer, konflikter og samarbejde Frafaldet elev C: [Om praktikken]. Hvis jeg havde 5 min pause, som jeg selv kan vælge hvad jeg vil bruge til, og så valgte at drikke kaffe med en af de ældre, så fik jeg at vide, at jeg skulle sidde sammen med dem [personalet], men det var bare sladder. Jeg synes, de sladrer meget indenfor branchen. Mest dem der har været der et stykke tid. Det er meget sådan hønsegård og de bagtaler hinanden og når den ene ikke lige er der så
1. Elevernes indbyrdes relationer, konflikter og samarbejde Hvorfor opstår konflikter og dårlig stemning? Forskellige forudsætninger (fagligt, sprogligt, aldersmæssigt) Ved gruppearbejde regner eleverne ikke selve samarbejdet for en del af pensum, men fokuserer på at færdiggøre et produkt Undervisningens struktur Hvornår skal vi bare diskutere og hvornår skal vi finde frem til en løsning Hvad er det vi skal og hvorfor Elevtyper de dygtige, mellemgruppen, de stille, de forstyrrende, de tosprogede
1. Elevernes indbyrdes relationer, konflikter og samarbejde DE FOR STYR RENDE DE 2-SPROGEDE DE STILLE MELLEM GRUPPEN DE DYG TIGE
2. Marginalisering af bestemte elevtyper Undervisning der er baseret på diskussioner honorerer aktivt spørgende og kritiske elever De stille elever Frafalden elev A: Jeg lå rigtig, rigtig dårligt [karaktermæssigt] pga. at jeg ikke sagde noget i timerne, men det jeg afleverede, det stod til 7 og 10, men det talte de ikke med. Frafalden elev B: Så var det lige meget, om man sagde noget rigtigt eller forkert, for der var nogle, der fik høje karakter, selv om det var noget mærkeligt noget, de sagde. Det var lige meget, hvad man sagde, bare man var på.
2. Marginalisering af bestemte elevtyper Undervisning der er baseret på deltagelse via egne referencerammer og holdninger honorerer elever med lang livserfaring De unge elever Igangværende elev A: Ja, jeg er kun 17 år og hvad vil du have jeg skal gøre ved det? Igangværende elev B: Det var som om de så mig og tænkte: Nåh, hun er ung, hun kan nok ikke finde ud af noget. De så kun det, jeg ikke gjorde, i stedet for at se noget af alt det, som jeg rent faktisk gjorde.
2. Marginalisering af bestemte elevtyper Der hersker en implicit antagelse blandt eleverne om, at mange på SSH holdene i virkeligheden slet ikke har lyst til at tage uddannelsen De elever der ikke gider være der Frafaldet elev: Det er ikke særlig fedt at komme i en klasse og så sidder der 10 mennesker som egentlig ikke gider, som bare er tvunget ud i at tage den uddannelse - og så sidder de bare og skvadrer og ødelægger undervisningen. [ ] Når man sidder og skvadrer under undervisningen og man kommer og går som det passer én, så syntes jeg, man er uengageret, så syntes jeg, at man skal finde sig noget andet.
2. Marginalisering af bestemte elevtyper Undervisning med stor vægt på samarbejde, gruppearbejde og projektarbejde, gør eleverne afhængige af hinanden men risikerer også at skubbe marginaliserede elevtyper endnu længere ud i periferien De stille De unge De der ikke gider være der får sværere ved at deltage og bidrage i gruppearbejde hvis kammeraterne har stemplet dem som uegnede eller uengagerede
3. Uddannelsens ry - elevernes egne og andres forestillinger om SSH elever Hvorfor opstår kategorien: De, der ikke gider være der? Kollektiv fortælling: Uddannelse hvor alle kan komme ind Uattraktivt job / I praksis kan man erstattes af ufaglærte Elevløn / Voksenløn Jobcenteret tvinger folk ud = Der må være nogle her, som i virkeligheden ikke gider være her og som slet ikke burde være her Men det er i hvert fald ikke mig
3. Uddannelsens ry - elevernes egne og andres forestillinger om SSH elever Forestillinger virkelighed forestillinger virkelighed Frafalden elev: Jeg havde hørt, at alle og enhver kunne blive SSH er, og den fordom blev virkelig bekræftet, da jeg selv begyndte på den uddannelse. Fordi jeg så, hvem mine klassekammerater var. Vi vil alle sammen rigtig gerne være her, så hvis nogen er fraværende er det selvfølgelig fordi, de har en god grund Mange af os gider i virkeligheden ikke være her, så hvis nogen er fraværende, så er det sikkert, fordi de pjækker
4. Fraværsregistrering og handling i forhold til fravær Uddrag af fokusgruppeinterview. 3 elever, 2 forskellige klasser: Jeg synes vi har haft en lidt stor del i vores klasse der bare har været der, for at være der - og som også har været til samtaler, og så virker det måske ugen ud, men stadigvæk så er der ingen konsekvens bag. Der er ingen, der er blevet smidt ud. Én var bare til samtale og fik at vide at nu skulle det ændre sig og det gjorde det så bare ikke der burde bare være blevet slået hårdt ned. Og så får vi at vide at hvis vi ikke har afleveret alle opgaver, så kan vi ikke gå til eksamen og der var mange af de der, der ikke havde afleveret deres opgaver, men vi kom til eksamen alle sammen alligevel. Det er tomme trusler og ingen konsekvenser, men der er heller ingen konsekvenser fra kommunen af - og vi er altså ansat af kommunen og det giver et pisse dårligt ry.
4. Fraværsregistrering og handling i forhold til fravær Synlighed hvad gøres der rent faktisk Hurtig handling, opsøgning, signalere det her har vi styr på Åbenhed Eleverne informerer hinanden om, hvorfor de er fraværende. Fokus på at have en god grund. Ensretning Samme regler for alle tre kommuner. Garanti for at ingen får lov at komme og gå som vinden blæser Guldborgsund eleverne har strengere vilkår end de andre PAS PÅ Vi tager det her seriøst - så det skal I også gøre Vi tror I pjækker - så derfor kommer vi efter jer
5. Hjælpeforanstaltninger målgruppe og utilsigtede konsekvenser Symptom forklaring løsning Tegn årsag handling løsning Løsning 1 løsning problem løsning løsning Løsning 4 Problem Løsning 2 Løsnings mulighed Løsnings mulighed Løsnings mulighed Løsning 3 Problem
5. Hjælpeforanstaltninger målgruppe og utilsigtede konsekvenser Kontaktlærer: Til fraværssamtalerne faldt hun også lidt igennem, for hun kunne ikke rigtig svare på vores spørgsmål: Hvorfor har du fravær?... Ja, altså der var nogle personlige ting, men det var sådan nogle, hvor man tænker: Nåh, hold da op, skal det kunne have indflydelse på dit studie og din læring Symptom forklaring - løsning Frafaldet elev: Det startede på skolen, men jeg tænkte, at det nok ikke rigtig var noget, der betød noget. Men det gjorde det så. Jeg spurgte kommunen, om jeg ikke kunne snakke med nogen, jeg følte ikke rigtig, at jeg var velkommen i klassen. Så fik jeg så en psykolog og sad og snakkede med hende - og det var bare alt andet end klassen, vi snakkede om
5. Hjælpeforanstaltninger målgruppe og utilsigtede konsekvenser Få meget store problemer >< Mange relativt mindre problemer Individorienterede løsninger Psykiske problemer Psykolog Faglige problemer Lektiecafe Personlige problemer Mentor Fysiske problemer Læge Administrative problemer Sagsbehandler Fælles indbyrdes problemer?
Obs: 5. Hjælpeforanstaltninger målgruppe og utilsigtede konsekvenser Elever, der tages ud af undervisningen for at modtage hjælp, risikerer at bliver stemplet yderligere som en der ikke gider være der Frafaldet elev: Det var jo også i skoletiden. Så skulle jeg lige gå en time der og så havde jeg to timers samtale med psykologen der [ ] Og det tæller jo også som fravær - altså jeg har jo så igen ikke fulgt undervisningen
5. Hjælpeforanstaltninger målgruppe og utilsigtede konsekvenser Igangværende elev: Det kom virkelig bag på mig, at her, der bliver man vækket, hvis man ikke selv kan finde ud af at møde. Gad vide om man også kan blive hentet af en taxa, hvis man er heldig?... Men så skal der vel også være én til at følge os ud til vejen Jeg synes virkelig, det er til grin. Præsentation af hjælp: Vi regner med at mange af jer ikke rigtig kan finde ud af noget så derfor tilbyder SOSU skolen at holde jer ekstraordinært i hånden Ligesom alle andre uddannelsesinstitutioner og mange arbejdspladser så er der, også her, hjælp at hente, hvis man synes, man har brug for det
Relevante overvejelser I forhold til fremadrettet arbejde med fastholdelse Igangværende elev: Det betyder rigtig meget, at der er en god stemning i klassen, når man sidder derhjemme og tænker på at skulle herom Man gider ikke møde op, hvis der ikke er noget at møde op til Et sted hvor man: Kan udvikle sig og samtidig føle sig accepteret som den man er Bliver passende udfordret Kan se meningen med indholdet og udfordringerne Bliver anerkendt for det man kan/gør - får succesoplevelser Føler sig som del af et fællesskab Er stolt af at høre til
Relevante overvejelser I forhold til fremadrettet arbejde med fastholdelse # Hvordan kan der udvikles en etableret løsning til fælles samarbejdsproblemer? (forebyggende learning lab, eller problemløsende indsats) # Hvordan undgås kategorien uengageret? Hvordan kan de stille, de unge, og de der ikke gider være der gives mulighed for at vise engagement? # Hvordan kan der effektiviseres / ensrettes omkring fraværsregistrering og konsekvenser? (hurtig handling, opsøgning, undgå fejl, sygemeldingspolitik) # Hvordan undgås at nedgøre uddannelsen og eleverne? (præsentation af hjælp, daglig kommunikation)
SPØRGSMÅL???
FARVEL & TAK FOR DENNE GANG